Frej

Så blev det min tur til at prøve en Frej.

Jeg kender jo flere tilfredse brugere af den Bjørn Thommason designede kajak, og selv om jeg ikke synes den er særlig køn, skulle den da prøves. Jeg har prøvet at sidde i plastversionen - og der sad jeg ikke særlig godt, så jeg valgte klubbens Frej 534, og der var da også god plads til ben og fødder. Jeg brød mig ikke så godt om sædet, men i det mindste blev jeg da holdt godt fast i det. Det lave rygstøtte er jeg vant til fra min Black Pearl, så det generede mig ikke.

Bjørn designede Frej til at være god i bølger. Det var der ikke meget af denne aften, så jeg måtte nøjes med at prøve hvordan den reagerede på fladt vand.

Med finnen nede synes jeg ikke der var så stor forskel på hvad jeg er vant til fra min Tiderace og min Black Pearl. Der er selvfølgelig forskel på effekten af styretag og kantning i de tre kajakker, men de virkede grundlæggende på nogenlunde på samme måde. Men jeg skal da love for at der skete noget, når finnen blev trukket op. Et styretag og kantning fik kajakken til at dreje skarpt - jeg syntes dog at det var meget vanskeligt at få den til at stoppe drejet. Selv med styretag og kantning til den modsatte side, fortsatte Frejen rundt i et skapt sving. Først når finnen blev skubbet ned, stoppede det. Men så var det også som kørte kajakken på skinner. Det er da vist noget man skal vænne sig til - og lære. Nu skal jeg aldrig have - eller bygge - en Frej, så det er jog godt at jeg bedre kan lide den måde min Black Pearl reagere på. Men det kan være jeg skal lære at tumle noget lignende, for Bjørn fortalte engang at den Nanoq jeg er ved at bygge har ret meget den samme skrogform som Frejen - dog med mindre spring. Det bliver spændende at prøve den til næste forår.

Efter at have testet styringen, satte jeg finnen halvt ned og nød den flotte aften på fjorden.

Da jeg nåede Karrebæksminde, gik solen ned, og hjemturen langs kanalen skete i tiltagende mørke. Traditionen tro rullede jeg lidt ved indsejlingen til kanalen. Det var lidt grænseoverskridende at vippe på hovedet i det mørke vand - og så i en kajak jeg ikke kendte. Det gik nu fint - standardrullet virkede som det plejede.

Heldigvis var der mørke for enden af tunnelen (kanalen). Svingbroen og lysene fra Næstved viste vej - selv holdt jeg mig helt inde ved kanten, da jeg ikke havde lys på.

15 km