Tirsdagsræs

Vi var 6 der roede af sted på tirsdagstur fra NKC. Vi kom hjem i to grupper, da den gruppe der stort set på hele turen havde roet 100 foran undertegnede åbenbart mente at der skulle ros om kap de sidste kilometer. Det gav en lidt ærgerlig tur, hvor jeg hele tiden sad og hev mere i pagajen end mine rustne skuldre og arme syntes var rart. Jeg må vist ro mig i form på soloture - eller finde nogle rokammerater der har lyst til at ro i en gruppe.

Men bortset fra denne lidt ærgerlige oplevelse for det meste af tiden at skulle kæmpe for at følge med, var det en tur i fint vejr. Og Johnny blev heldigvis ved min side, da tumberne gik amok i en testosteron-rus.

Lidt vand på linsen kan ødelægge billedet af blå himmel og blåglindsende hav.

Kort efter at vi rundede Gavnøs sydvestligste spids, så vi en havørn ved Karlsgab. Da vi senere sad og spiste den medbragte mad ved "gabet", jagede et par måger den imponerende ørn tæt forbi os. Desværre var kameraet løbet tør for strøm, så den gyldne lejlighed for at få et skud af den glippede - synet sidder dog på nethinden, så pyt med det.

Det skulle vise sig at blive den sidste tur i Touryak'en. Onsdag solgte jeg den og må håbe at køberen får lige så meget glæde af den som jeg har haft.

Nu går jagten ind på en ny - eller brugt - kajak. Jeg vil godt finde en kajak jeg sidder godt i, nemt kan komme ned i og ud af, med god stabilietet og gerne hurtigere så jeg kan følge med de tidligere omtalte tumbede klubkammerater.

Jeg har roet et par ture i en Inushuk, som langt hen ad vejen opfylder mine krav. Jeg har prøvet en VKV - den havde meget lille primærstabilitet, og jeg syntes ikke jeg sad ret godt i den. I dag skal jeg prøve at se om jeg kan komme ned i en SeaBird Expedition og på lørdag gælder det en PH Quest. I næste uge tager jeg en dag til København  og prøver kajakker

Rolængde 17 km

Påsketur

2. påskedag roede jeg en tur til Karrebæksminde. Jeg havde lånt Tomas Inukshuk og roede - som sædvanligt når jeg ror alene i de kolde måneder - på lavt vand langs kysten hele vejen derud, og det gav mulighed for at tage et billede af kirken og møllen i Karrebæk.

Et andet billede snuppede jeg af 3 lystfiskere, der prøvede at fange ørreder. Det havde ikke givet nogen fisk, men som en af den sagde: "Det er jo forventningens glæde. der er den største!".

Det kan heller ikke vare længe, før jeg skal ud og prøve min fiskekutter - min Dagger Blackwater 13.5 - som jeg nu har fået lavet et stripdæk til. Og nej det er ikke med en stang og en letpåklædt dame, men et dæk bygget af tynde trælister, så jeg kan sidde tørt og godt i kajakken.  Mere om den, når dækket har fået de sidste gange lak.

I Karrebæksminde var der ret støre strømdønninger under broen, og da jeg sad i en lånt kajak jeg ikke havde prøvet i bølger, valgte jeg at lade være med at ro under broen. I stedet vendte jeg skuden, hilste på en bekendt ved den meget besøgte bager ved kanalen og roede forbi fiskehandleren. Han er en dyr mand at besøge. Butikken bugner med lækkerier, og jeg kan ikke mindes at være kommet ud af den uden at have brugt mindst et par hundrede kroner.

Himlen over Næstved så meget mørk ud, og jeg belavede mig på en ordentlig skylle, men pludselig brød solen igennem. Jeg sad i rygvind og roede mod Gavnø og benyttede lejligheden til at tage en kop kaffe og spise et æble.

Ved Lindholm kunne jeg se 3 kajakker. Det viste sig at være Kirsten, Lene og Anette fra NKC. Jeg slog følgeskab med dem rundt om Gavnø og tilbage til klubben. Pludselig sad Lene og "legede" med en badeand!!! Det viste sig at være en badeand med påmonteret termometer. Efter lidt "leg" kunne Lene meddele at vandtemperaturen var 8 gr. Vi var enige om at blive i kajakkerne

Grunden til at jeg roede i en lånt kajak var, at jeg er på jagt efter en anden kajak. Min Touryak har tjent mig godt i et par år og har små 3000 km under kølen, men nu må jeg videre, og Touryaken er sat til salg. Det er dog ikke helt let at finde en kajak til en voksen mand. Inukshuken er der dog fin plads i, den er fin at komme ud af, den føles rimelig stabil og den kan flytte sig mærkbart hurtigere en Touryaken.

Rolængde 22 km

Alle billederne fra turen kan ses her

Standerhejsning

I forbindelse med NKC's standerhejsning var vi 6 roere der roede Gavnø rundt.

Rolængde 18 km

Endelig lykkedes det...

... at komme af sted på årets første tirsdagstur.

Knap var isen smeltede før jeg druknede i arbejde med mange sene møder, men den sidste tirsdag i marts lykkedes det at samle en 6 andre til årets første tirsdagstur.

Disse tirsdagsture har gennem de sidste par rosæsoner udviklet sig til nogle hyggelige ture, hvor vi et sted undervejs går i land og nyder et aftensmåltid. Nogle gange har en eller flere tilbudt at lave maden, og de andre kan så melde sig til spisning på klubbens hjemmeside

Denne tur havde jeg lavet frikadeller og salat til de andre. Men før vi kunne nyde dellerne, måtte vi arbejde hårdt i modvind over fjorden mod Vejlø Strand, hvor vi fandt læ. Jan samlede kviste og grene og fik hurtigt gang i et lille bål, Vi andre dækkede op på stranden med vores plastictallerkener, bestik og ikke mindst skålene med frikadeller og salat. Dressing og flutes blev der også plads til.

Trods bålet var det dog ikke specielt varmt at sidde på stranden, så efter spisningen brød vi hurtig op og kom i kajakkerne. Der var det ikke svært t få varmen igen selv om vinden havde lagt sig lidt, da vi roede tilbage til NKC.

Rolængde 16 km - langt nok til at give den utrænede hånd en vabel

GPS et uundværligt stykke værktøj

GPS

På Orust Kajaks hjemmeside kan man læse følgende om et avanceret universalværktøj som ingen kajakror bør undvære i sit basisgrej. Jeg har tilladt mig at oversætte den.

Der er mange der anvender GPS når de ror kajak. Og nej! Det er ikke den der lille plastickasse fuldt med elektronik der kan vise tal og kryptiske billeder. De skulle også efter sigende kunne sige hvor langt væk man er fra ækvator – er der nogensinde nogen der har tjekket? Disse navigationshjælpemidler er stærkt overvurderede. Ved man ikke hvor man er, hjælper det ikke med nok så mange possitionscifre. Og ved man hvor man er, hvad skal man så med så sådan en elektronisk navigationsdims?

Næ, en rigtig GPS er en General Purpose Stick – et universalværktøj som ingen kajakroer leve uden. I hvert fald bliver det ikke et godt liv.

Listen over dens funktioner er lang – og den bliver længere år for år. Trods sit uanseelige ydre kan man betragte GPS’en som et utrolig avanceret redskab.

Orust Kajak påstår ikke at de har opfundet den. De hævder dog at være de første der kaldte den GPS. I bund og grund er det vel menneskets ældste redskab. En pind. En sådan har været anvendt i 100.000 år, ja måske endda inden vi kravlede ned fra træerne.

Ikke engang i kajakverdenen er Orust Kajak først. Når man gransker Fridtjof Nansens udstyrsliste til den tur han var på sammen med Johansen i 1884 finder man intet mindre end ”1 par reserve træstykker”. Der er ingen tvivl om at den store polarforsker, der var kendt for at være praktisk og fremsynet, medbragte hvad vi i dag kalder for et par GPS.

GPS’en er så ekskusiv at den ikke kan købes. Man må selv skaffe den. Det er nu ikke svært, da man bare kan samle en pind der op - fx på stranden. Et passende mål er en pind der er ca. 2½ gange 5 cm og ca. en meter lang. Spidser man den ene ende kan den stikkes ned i jorden. Selvfølgelig kan man i den anden ende bore et hul, så der kan bindes en snor i den, og man kan bejdse den med lindolie eller eksotiske blandinger for at beskytte træet. Men det er ikke nødvendigt.

Miljødeklaration: GPS’en er lavet af lokale træsorter. Den anvender ingen energikilder. Den er ufarlig – om end lidt smagsløs – at spise, forudsat at den ikke synkes på tværs. Slides den op kan dens sidste anvendelse være som brænde – eller den kan komposteres. I den sammenhæng er det værd at gøre opmærksom på at den er fuldstændig CO2 neutral.

Jeg fandt min første GPS på en tur rundt om Tjörn - nærmere bestemt og næsten helt symbolsk på et skær ud for Orust ikke langt fra Stocken hvor Orust Kajak holder til –  og købte et dansk flag i en skibsproviantering på Käringö i den yderste skærgård.

Her er en liste over GPS’ens vigtigste anvendelsesmåder

• Flagstang: Når man sejler i udlandet skal der selvfølgelig føres flag
• Præcisionsnavigator: Hold GPS’ens ene ende let mellem tommel og pegefinger. Lad en anden ende svinge frit. GPS’en viser nu din præcise position. Fejlmargin: under en armslængde.
• Kajakbeskytter: Lægges under kajakken som beskyttelse når kajakken trækkes i land på en stenet strand
• Fortøjringspæl: Sikrer kajakken på land eller lavt vand ved at GPS stikkes ned i grus/sand eller jord og kajakken tøjres til den
• Pæl til tørresnor: Byg en trefod med din pagaj og din GPS, sæt en line mellem træfoden et træ, teltet eller andet
• Storm-teltpinde: Stik et par GPS’er godt ned i sandet og bind teltet fast til dem
• Skærebrædt: Fungere specielt godt til flutes, pølser, hornfisk og oksefilet
• Stopklods til kajakvognen: Vigtig funktion i bakket terræn. julene på din kajakvogn. Læg din GPS bag hjulene. En kajak der triller ned ad en stejl bakke, er en grim ting
• Trækhåndtag: Gør det muligt med begge hænder bekvemt at trække en tungt lastet kajak på en kajakvogn
• Bærehåndtag: Godt når du skal hjælpe den kammerat der har mere oppakning i sin kajak en godt er
• Stuvepind: God til at presse oppakning ned i kajakkens lastrum. Husk ikke at bruge den spidse ende
• Bærehåndtag til bløde foldekajakker: Med to GPS og et par remme kan en blød foldekajak bæres nænsomt
• Arm- eller benskinne: I tilfælde af en brækket arm eller ben kan en GPS støtte den beskadigede legemsdel
• Fiskestang: I en snæver vending kan der bindes et stykke fiskeline med et blink i GPS’en. Der er intet som friskfangede hornfisk stegt over et bål på stranden
• Nødpaddel: Bind et skærebræt, grydelåg eller andet fladt sammen med din GPS, og du har en anvendelig nødpaddel
• Optændingsbrænde: Snit små stykker af din GPS hvis det kniber med optændingsbrænde
• Lanternemast: Bind en diodelygte i den ene ende af din GPS og placer den som en mast, når du ror i mørke.
• Målepind ved fiskeri: Tegn en lineal på din GPS. Marker de forskellige fisk mindstemål. Luksusversionen laves med en glødetrådsbrænder.

Årets sidste vintertur

Det blev ikke til mange ture denne vinter, men den sidste dag i februar kom jeg af sted sammen med 4 klubkammerater. Vi kørte til Susåen ved Skelby og satte kajakkerne i vandet.

Kursen blev - efter en del leden efter min ene kajakluffe der ikke dukkede op - sat modstrøms mod Bavelse Sø. Hele turen blev herefter roet med bare fingre - det var koldt, men til at holde ud.

Det var en meget flot tur gennem det snedækkede landskab. Jeg svedte til at begynde med voldsomt i mit uldne undertøj og min bamsedragt oven på min intense luffejagt, men efter et stykke havde  faldt temperaturen inde i mig, og bamsedragten var herefter behagelig varm at have på. Det er ikke en beklædningsdel, man skal have på, hvis man vil knokle af sted. Men er man den type der ror roligt af sted og nyde landskabet, er den alle tiders.

Da vi nåede søen blev vi stoppet af is. Det havde vi forventet, men vi blev noget overrasket over at det lå hundrevis af store muslingeskaller oven på isen. Skallerne var åbnede, men uskadte. Det må være en snedig fugl der har nydt skaldyrssushi i den barske vinter.

Vi vendt om og roede tilbage mod Holløse. Undervejs gik de andre i land og besøgte en dysse - jeg havde været der tidligere og blev i mit skiv. Der kan læses mere om stendysser her.

Ved Holløse blev vi igen stoppet af is. Tomas og Jesper legede lidt isbrydere, men de måtte ret hurtigt opgive - selv om Tomas prøve at stage sig frem med et par knive som ishakker - og bakke ud.

Selv om det ikke blev til nogen lang tur, måtte vi have en lille pause. Landgang var lidt utraditionel. Fuld kraft mod land - og glide op på sneen/isen. Hvis der ikke var den store højdeforskel, gik det overraskende let. Tomas var første mand i land, og han trak os andre op i sikkerhed. Jeg kunne lige forestille mig hvad der ville ske hvis kajakken gled baglæns ud i åen, men jeg var ved at kravle ud af den.

Vel i land delte vi traditionen tro ud af goderne. Tomas havde pulverblåbærsuppe, Ulla havde energikager og Lis bød på chokolade. Det var dog ingen der lod sig lokke af min pulverminestronesuppe - selv om den smagte herligt. Da de andre begyndte at snakke om at var lidt koldt, sendte jeg min bamsedragt en venlig tanke. Den var stadig lun og god under tørdragten.

Efter 10 km's roning gik vi i land ved Skelby igen. Flot landskab, gode kammerater, mange musvåger i luften - livet er værd at leve igen. Så sk... være med at det blev en kort tur - vi er i gang igen. Og i morgen er den første forårsdag - selv om vejrfolkene i TV i skrivende stund snakker om mere frost.

Se mine billeder - Se Tomas billeder

PS luffen dukkede op - den lå i bagagerummet på min bil.

Overnatning .... fortsat

Så har jeg i en alder af 58 år prøvet noget nyt. Overnatning i telt i sne og frost.

Efter at have vænnet mig lidt til den lettere klaustrofobiske fornemmelse af at ligge i soveposen, lå jeg og nød tilværelsen. Jeg havde taget hue og halsdisse på, men de røg hurtigt - det var simpelthen for varmt.

Inden jeg faldt i søvn, lå jeg og tænkte på alle de ture året forhåbentlig vil byde på. Normalt ville jeg på nuværende tidspunkt af rosæsonen (i NKC slutter sæsonen 1 november - og en ny starter) have roet 2-300 km. De skal indhentes. Mon ikke fruen vil have forståelse for ekstraordinære ro-weekender i løbet af foråret :-). Som skolelærer har jeg tvangsvinterferie lige nu. Jeg står ikke på ski, så jeg ville sgu hellere have en uges ferie i maj. Sikke nogle roture det kunne blive til.

PS - jeg har dog været på vandet. Forleden dag var jeg sammen med fruen en tur ved den lokale strand. Isen lå 5-600 m ud fra kysten, og vi gik os en lille tur på den. Efterfølgende fik vi en frokost på en restaurent, og vi købte fastelavnsboller med hjem. Lækkert!

Overnatning i telt

Jeg har længe snakket om det, så da jeg i går så at Helge havde gjort det, fik jeg taget mig sammen til at sætte teltet op i haven og gøre klar til en overnatning.

Først skulle jeg dog fjerne ca. 20 cm sne. For ikke at stille teltet på den noget smattede græsplæne, lagde jeg et stykke presening på græsset og slog teltet op på det. Jeg fik ideen på Havkajakroernes forum, hvor jeg i en tråd har læst om speciallavede underlag til telte kaldet et footprint. Desværre kan man ikke købe et til mit telt, men jeg tror at jeg vil lave et - ikke at jeg tror teltet ikke kan holde til at blive brugt, men det er meget rart at have underlag i vindfanget, og teltet bliver ikke så beskidt = hurtigere og nemmere at pakke sammen. Underlaget kan tørres hurtigt af og pakkes sammen med den beskidte bund lagt mod sig selv.

Konen mener jeg er tosset, men det var hende selv der i julegave gav mig den bamsedragt , som jeg regner med uden på uldundertøj skal holde mig varm i nat. På med mit op til 7,6 cm tykke liggeunderlag fra Pacific Outdoor og i min Thermolite extra sovepose fra Mountain Hardware forventer jeg at få en herlig nat i de 5 gr. frost DMI lover i nat.

Se mit rovand

Jeg føler med hejren der er fotograferet hvor jeg normalt sætter kajakken i vandet- det er ikke sjovt at vandet er stift!

Status 2009 - og lidt planer

Når jeg nu ikke kan ro, da fjordene på Sydsjælland er frosset til og der blæser en kraftig fralandsvind så jeg ikke har lyst til at ro langs kysten, kan jeg da dvæle lidt ved sidste års ture og planer for det nye år.

Det blev til 62 roture - lidt færre ture og også lidt færre km end sidste år. Ca. 1200 km blev det til. De fleste ture på ovennævnte fjorde og kyster, men også ture i Norge, Sverige, ved Møns Klint, Nekselø og en runding af Sydsjælland blev det til. Sidstnævnte på en klubtur til Blekinge, hvor vi boede på en dejlig campingplads i bunden af Blekinges skærgår. Det blev ikke til så mange klubture som i 2008.

Vi har allerede i NKC besluttet at tage af sted igen i år først i juni. Sommerferien bliver nok langs Sveriges vestkyst i campingvogn, men sandelig med ferie/fiskekajakken på taget. Arbejdet med at lave dæk til den skrider frem - det skal nok blive fremvist her senere. Johnny og jeg snakker om at fortsætte Sydsjællandsturen hvor vi slap sidste år - og tage fra Præstø til København. En tur rundt om Amager er også højt på ønskesedlen. Og så en tur under Storebæltbroen - om ikke andet så for at komplettere listen over erobrede broer. Jeg vil så have roet under alle broer mellem Sjælland og omkringliggende øer.

Billederne er fra Karrebæksminde - bidende kulde - flot lys - drivis i kanalen