torsdag den 8. april 2010

Tirsdagsræs

Vi var 6 der roede af sted på tirsdagstur fra NKC. Vi kom hjem i to grupper, da den gruppe der stort set på hele turen havde roet 100 foran undertegnede åbenbart mente at der skulle ros om kap de sidste kilometer. Det gav en lidt ærgerlig tur, hvor jeg hele tiden sad og hev mere i pagajen end mine rustne skuldre og arme syntes var rart. Jeg må vist ro mig i form på soloture - eller finde nogle rokammerater der har lyst til at ro i en gruppe.

Men bortset fra denne lidt ærgerlige oplevelse for det meste af tiden at skulle kæmpe for at følge med, var det en tur i fint vejr. Og Johnny blev heldigvis ved min side, da tumberne gik amok i en testosteron-rus.
Lidt vand på linsen kan ødelægge billedet af blå himmel og blåglindsende hav.

Kort efter at vi rundede Gavnøs sydvestligste spids, så vi en havørn ved Karlsgab. Da vi senere sad og spiste den medbragte mad ved "gabet", jagede et par måger den imponerende ørn tæt forbi os. Desværre var kameraet løbet tør for strøm, så den gyldne lejlighed for at få et skud af den glippede - synet sidder dog på nethinden, så pyt med det.

Det skulle vise sig at blive den sidste tur i Touryak'en. Onsdag solgte jeg den og må håbe at køberen får lige så meget glæde af den som jeg har haft.

Nu går jagten ind på en ny - eller brugt - kajak. Jeg vil godt finde en kajak jeg sidder godt i, nemt kan komme ned i og ud af, med god stabilietet og gerne hurtigere så jeg kan følge med de tidligere omtalte tumbede klubkammerater.

Jeg har roet et par ture i en Inushuk, som langt hen ad vejen opfylder mine krav. Jeg har prøvet en VKV - den havde meget lille primærstabilitet, og jeg syntes ikke jeg sad ret godt i den. I dag skal jeg prøve at se om jeg kan komme ned i en SeaBird Expedition og på lørdag gælder det en PH Quest. I næste uge tager jeg en dag til København  og prøver kajakker

Rolængde 17 km

Ingen kommentarer: