Flot aftentur

Jeg ville have roet en morgentur, det var lidt møgvejr, og jeg havde glemt en rojakke, så jeg udskød turen til om aftenen, hvor vejrudsigten lød lovende.

Undervejs mødte jeg et hold fra Fjordhuset, der var på årets sidste fællestur.

Det var ikke helt tilfældigt, for jeg havde aftalt at mødes med Jan og snakke lidt om ugens spændende begivenheder - et eksotisk besøg og en længere tur - mere om dem i næste afsnit!

På vej mod Karrebæksminde var der en flot himmel. Dem har jeg efterhånden set - og fotograferet - en del af, men jeg bliver aldrig træt af synet. Og efter roturen på det travle og støjplagede Lillebælt ved Middelfart, var det ren terapi at ro på den meget rolige fjord.

Efter at have sagt farvel til Jan og fået fyldt en vandflaske, slog jeg lige et smut under Græshoppbroen. Det var utroligt så fredeligt der var i den - gennem hele sommeren - ellers så travle ferieby.

Mørket sænkede sig over fjorden, da jeg roede tilbage. Ved båkerne midt på fjorden var der et par kraftigt blinkende røde lys. Holdet jeg dem over hinanden kunne jeg se at jeg roede midt i kanalen. Der var undervejs enkelte af de røde og grønne bøjer der var forsynet med et lys.

Jeg havde selvfølgelig det enkelte hvide lys der kan ses fra alle sider siddende på min gps.

Rolængde 16 km

Flere marsvin og et par store broer

Vi skulle egentlig have haft klubtur til Middelfart, men den blev desværre aflyst pga for lille tilmelding. Det var ærgerligt, men jeg var på de kanter og havde en aftale med en gammel ven, så fruen og jeg rykkede til Galsbjerg Camping.

Vi lå lige ude til Lillebælt, og jeg benyttede chancen til at ro en lille tur. Jeg var dårligt kommet på vandet, før marsvinene boltrede sig foran mig. Et par store både sejlede gennem området, og marsvinene forsvandt. Jeg så flere gange de små hvalers finner på resten af turen.

Og den gik selvfølgelig under de to Lillebæltsbroer. Den gamle bro blev først underroet i roligt vand. Broen er en fantastisk konstruktion der bør tages nærmere i øjensyn - konstruktionen minder om noget jeg kunne have lavet med min barndsoms Mekano.

Der var en svag medstrøm, men ingen af de hvirvler og ubehagelige bølger jeg på forhånd havde hørt kunne forekomme i Lillebælt.

Jeg fortsatte roturen ude i strømmen, men inden for resten af trafikken på vandet.

Snart roede jeg under den nye bro.

Larmen fra trafikken var overvældende, og strøm og bropiller gav lidt sjove bølger. Ikke noget at bekymre sig om, men jeg kan da godt forestille mig at det kan gå lystigt til i det snævre farvand.

Det var pause- og strække-bentid, så jeg gik i land og drak en Cola, inden turen gik tilbage mod campingpladsen. Denne gang valgte jeg at ro tæt ved land og blev belønnet med en svag modstrøm.

Dette monstrum af en kran fik mig til at tænke på min fortid som kranfører i Næstved Havn. Der var det en Thrige-Titan kran på skinner i 11 m's højde.

Ved Middelfarts havnefront måtte jeg dog et stykke ud i modstrømmen, da en flok ihærdige lystfiskede kastede deres pirke langt ud. Lidt længere fremme var der dog fred igen og jeg kunne nyde synet af et par flotte gamle både.

Jeg så i det hele taget mange lystfiskere - men ikke nogen der fangede noget :-(

Turens længde var 15 km

Marsvinetur ved Hejlsminde

Fruen og jeg blev enige om en lille sensommerferie ved Hejlsminde syd for Kolding. Ferien skulle have været kombineret med en klubtur til Middelfart, men den blev aflyst, da der var for få deltagere. vi var dog kommet af sted inden aflysningen, så jeg havde kajakken med.

Vinden blæste fra vest, så der var læ langs kysten, da jeg roede en tur nordpå. Det var meget lavvandet langs kysten med masser af blæretang i vandet. Heldigvis var der ingen sten, så jeg roede stille og roligt af sted, men jeg nød den kønne kyststrækning. Masser af skov afbrudt af huse med stor herlighedsværdi.

Jeg havde sat mig for at jeg ville se Skamlingsbanken fra vandet. Det var nu ikke helt let, men ved hjælp af min GPS fik jeg spottet søjlen (den ligner en skorsten midt i billedet). Det er jo et sted med stor historisk symbolværdi, som det kan være interessant at dykke lidt ned i for en historienørd som mig.

Søjlen var dog dårligt spottet for mobilen ringende - det var min søster der gav mig lidt update på familien i Næstved. Det tog lidt tid, og jeg drev ud på dybere vand. Da samtalen var slut, synes jeg at jeg så en finne i vandet - og ganske rigtigt. Lidt efter så jeg to marsvin komme op og trække vejret. Jeg fik vendt kajakken imod dem og fundet kameraet frem. Og minsandten om så ikke en flok på mindst 7-8 marsvin svømmede lige imod mig. Jeg fik sat kameraet på film og fik filmet da flokken passede kajakken i få meters afstand. Det var en fantastisk oplevelse!

Flokken forsvandt bag mig, men en voksen og en unge svømmede rundt i området. Jeg prøvede at få et par billeder, men de var som regel så langt væk at de bare blev små prikker på billederne. I stedet for af lege fotohvalfanger gik jeg i land og "fangede" en is. Den bar præg af meget lille konkurrence på det lokale ismarked. I Karrebæksminde havde de 28 kr indbragt en is af mindst dobbelt størrelse. Men pyt, hvem kan være sur og utilfreds efter den oplevelse, jeg lige havde haft?

Da turen gik hjemad, mødte jeg igen det voksne marsvin og ungen, men det var blæst lidt op, så det var svært at se dem i bølgerne. Kursen blev sat sydpå, og jeg måtte nu arbejde lidt mere for at komme fremad. Til Hejlsminde kom jeg dog, og det blev også til et lille smut ind på noret.

Vores campingvogn kan ses i første række, så det er til at regne ud at udsigten fra den var ganske dejlig.

Og det blev da så også lige til en enkelt bro :-)

Rolængde 19 km

Sæltur til Aunø

Onsdagsholdet havde forlagt dagens rotur til Svinø. Med læsset trailer gik det raskt af sted mod Svinø. Vel ankommet lagde vi kajakkerne ved den lille havn og gik op og fik en tår formiddagskaffe på NKC' grund.

Det var helt stille vejr, da vi gled af sted. Som en af de mere lokalkendte roede jeg forrest og viste vejen. Der er et reservat ved Aunø, men umotoriserede fartøjer må godt ro igennem den dybe rende der går mellem meget lavt vand ved kysten og Rønnen midt på fjorden.

Sælerne var som sædvanlig nysgerrige og kom ud og så hvad det nu var for nogle mærkelige fisk. Heldigvis er de lokale sæler meget fredelige, så de bed ikke i os som den berygtede roskildesæl.

Efter at have ligget og kigget på sæler et stykke tid roede vi ind til shelterne og spiste vores frokost.

På turen hjem lod det til at sælerne havde fået stillet deres nysgerrighed - jeg så i hvert fald ikke nogen i vandet.

Margit havde stødt til os i kajak fra Næstved, og da Jens, Kurt og jeg ikke var slidt op af det afstadige tempo vi hidtil havde roet, slog vi hende følgeskab på turen hjemad. Vi krydsede direkte over fra Svinø til molerne ved Karrebæksminde.

Her skulle der lige laves lidt kajak-fodspark-service, og vi holdt vi en kort pause på Rotteøen, inden turen gik det sidste stykke mod Næstved.

Endomondo sagde 34 km i alt

Motion på fjorden

Jeg har en høne at plukke med Peter Tanev fra TV2 i dag. Han lovede vindstille, men jeg måtte knokle som en hamster i et hamsterhjul for at ro tilbage fra Karrebæksminde.

Nå, men alt i alt havde jeg en herlig formiddag på fjorden - fik god motion - og fik roet 21 km.

Amager rundt

Jens, Kurt og undertegnede havde aftalt at tage en tur rundt om Amager. Jens kendte et isætningssted i Sydhavnen og snart var vi af sted.

Strøm og vind afgjorde at vi lagde kursen mod syd . Jeg fik snart lagt et par broer til min samling, og kan nu "prale" af at have roet under under alle broer der forbinder Sjælland med andre øer (og en hel del flere).

Vi var blevet advaret mod en del sten ved den sydlige kyst, så vi lagde kursen et godt stykke ude. Velsignet af vinden i ryggen og strømmen med os gik det raskt fremad i nogle behagelige bølger.

Snart var vi ved stranden ved Kongelunden, og her holdt vi efter 14 km en kort "strække ben/kaffepause" Kurt fik sig også lidt andet røg end det vi hele tiden giver hinanden, når vi er på tur.

Den næste strækning bød også på en del sten, så vi listede os lidt frem, og vi havde kun en enkelt nærkontakt med en sten.

Vi overvejde at ro ind i Dragør Havn og holde frokostpause, men vi ville godt ro lidt længere, og Jens mente at der lå en lille havn efter vi havde roet forbi landingsbanen - det var en helt lille luftbro at ro under, men den tæller nok ikke.

Vi fandt ikke den lille havn og fortsatte i stedet til Kajakhotellets lille bro. Her spiste vi madpakkerne, kiggede på kajakker og shoppede lidt i butikken - lidt grej kan man vel altid bruge. Jeg beherskede mig dog og nøjedes med at købe en lille 3 l vandtæt pose til pung, bilnøgler, smartphone og andet der ikke tåler det vand vi muntrer os på.

Vi nærmede os industriområdet - Prøvestenen kunne vi slippe bagom, men ved kraftværket måtte vi ud på dybt vand. Vinden havde taget til og ændret lidt retning, og snart sad vi nogle spændende refleksbølger. Vi snakkede ikke så meget, holdt os i nærheden af hinanden - og slap fint forbi den lange spunskaj, der lavede ekko med bølgerne.

Inde i den yderste del af havne, var der også ret uroligt vand, og et møde med en af de gule vandbusser var interessant. Jens mener at de fører regnskab med hvor mange kajakker der får væltet. Os fik de ikke med i regnskabet.

Turen gik selvfølgelig igennem Christianhavns Kanal der altid er et besøg værd, når man er på de kanter.

Snart var vi tilbage ved udgangspunket og kunne pakke kajakkerne på traileren. Det var blevet til 47 km på GPS'en, men kun 44 på Endomondo - jeg tror på GPS'en :-)

Rolig tur

Roede 10 km i godt vejr torsdag aften på en begyndertur.

Lærerig tur

Onsdagsturen med en flok urotinerede roere gav en lærerrig oplevelse.

Vi roede ud af Gammelåen og blev enige om at nøjes med at ro rundt om Ydernæs, da det blæste meget. Kursen blev sat mod Gødsholmen ved Gavnø for at komme lidt i læ af øerne. Det ville også blive en skæg tur i sidebølger tilbage til kanalen.

Og så begyndte løjerne! Vi blev mødt af en meget kraftigere vind end vi havde regnet med. En af roerne havde meget få kræfter, og jeg valgte at trække ham. Det tog lidt tid at rigge trækket til, og vi lå lige ved nogle bøjer, vi måtte passe på ikke at vikle os ind i.

Da de (fleste af) andre ventede på os, var der en der væltede. En anden roer - hans makker - roede videre. Den væltede roer slipper sin kajak et øjeblik for at få fat i sin pagaj - som han havde sluppet i væltet -  og redder og den tomme kajak blæser væk.

Jeg skønner at redningen nok skal lykkes - hvad den også gør (da roer i vandet med hjælp af en tredie roer får fat i sin kajak, kan han bunde) -og dropper efter aftale slæbet for at få fat på den roer. Det lykkes efter et stykke tid, og jeg sender hende og en roer der havde fulgt mig tilbage til gruppen ved redningen.

Under alt dette er mit ror faldet af, så jeg går i land, konstatere at jeg ikke kan reparere det og binder det fast på kajakken. Jeg ror tilbage til de andre, og vi lægger os i læ for at aftale det videre forløb. Et par roere vælger at ro tilbage i den beskyttede Gammelå, og resten aftaler at følges langs Ydernæs og kæmpe os mod vinden over i kanalen. Den kæntrede havde ikke tørt tøj med, men valgte at fortsætte, og det var i det varme vejr OK.

Så stikker en roer af, og ror solo over til kanalen - han fortæller efterfølgende at det var vanskeligt at vende, så han valgt at fortsætte. Vi valgte at lade ham ro, men undrede os over dette brud på en klar aftale.

Ved den næste kæntring holdt roeren i vandet holdt fast på sin kajak, mens redderen bjærger pagajen, som igen var sluppet af den kæntrede. Den tomme kajak blev under dette holdt fast med en cowtail. Bagefter lavede vi en perfekt makkeredning med hele gruppen tæt på.

Resten af turen forløb gnidningsløst, og vi fik over en kop kaffe og en basse en god snak i klubhuset, da vi mødtes efter turen.

Vi lærte følgende:

1. Det er vigtig med tydelig lederskab med klare beskedder
2. Gruppen skal holde så tæt sammen at der kan kommunikeres selv i kraftig blæst
3. Roerne skal lystre turlederen og holde gruppen samlet, når det er aftalt
4. En kæntret roer SKAL holde fast på kajak og pagaj - en pagajsnor kan måske hjælpe, men det er der meget delte meninger om.
5. Ror man alene, bør man have en ekstra pagaj med.
6. Redninger, træk mm skal øves jævnligt - også i lidt barskere forhold
7. Vi skal blive bedre til at vurdere forholdene og vende om, hvis der er roere der ikke kan håndtere forholdene (medmindre det er for at træne i fx kraftig blæst)
8. Det er vigtigt at have varmt skiftetøj med

Nu skete alt dette i varmt vand, tæt på land på en lukket fjord, og vi kunne grine lidt af det hele. Men var det nu sket på en tur på åbent og koldere vand kunne det have været en grim oplevelse

Rolængde 8 km

Bølgeleg

Da det blæste voldsomt fra sydvest foreslog jeg at vi tog til Karrebæksminde og legede i bølgerne i stedet for at ro en tur. Jesper, Kim og Henriette var friske til at lege og Lis tilbød at køre os derud - og evt hjem igen.

Der var ikke mange badende ved stranden. En enkelt kitesurfer legede i bølgerne og snart var vi klar til at gøre det samme. Inden vi satte til søs var jeg lige over at sige til livredderne at de ikke skulle suse ud og redde os hvis vi væltede - det regnede vi lissom med. Hvis vi mod forventning fik brug for hjælp aftalte vi at vi vinkede med armene og evt pagaj. Det fandt redderne var en fin aftale.

Heldigvis fik vi ikke brug for hjælp. Godt nok kæntrede alle andre end Jesper, men det skete tæt ved land i den inderste brænding, og vi kunne grinende gå i land.

Min første tur ud i bølgerne blev noget strabaserende. Jeg havde fået sat fodsparket lidt for langt fremme i den Scorpio jeg havde taget med. Og da jeg skulle arbejde en del med balancen på vej ud, måtte jeg bruge lårmuskerne meget. Jeg skal også love for at alle romusklerne kom på arbejde i den kraftige modvind.

Frem seks gange roede jeg igennem skummende bølger - de højeste slog lige ind i ansigtet, men pludselig var jeg igennem brændingen og roede nu i de største bølger jeg nogensinde har roet i. Jeg vil vurdere de højeste til at være et par meter høje. Det var dejligt at mærke at min balance var fin - på det første stykke måtte jeg bruge  en del støttetag, men fri af brændingen gik det fint med at ro Scorpioen, der ellers er noget mere levende end min SeaBird Expedition. Den er til gengæld lettere at dreje med, så det helt fint at jeg havde valgt den.

Den første tur indad kom jeg ikke højt nok op i fart - tøsedreng - og det lykkedes ikke at fange nogle af de store bølger. Der kom dog fart på i brændingen hvor jeg fik en fin surftur, og også fik vendt så jeg kunne ro udad igen. Vinden holdt en lille pause - og jeg havde fået lidt mere selvtillid/mod - så det gik noget hurtigere udad. Jesper og Kim hoppede op og ned som et par propper, og jeg prøvede at tage et par fotos af dem. De var dog for langt væk til at jeg kunne tage gode billeder, mens jeg sad og stabiliserede kajakken med en hånd på pagajen og kameraet i den anden. Det lykkedes at fange et par af de store bølger på vejen ind - en af dem fangede dog også mig, da jeg prøvede at dreje midt i dens brænding. Det var også tid for en lille pause på land :-) for det var ekstremt anstrengende at ro i blæsevejret.


Det blev til flere ture med vekslende held i surfen - og med en enkelt kuldsejling undervejs. På et tidspunkt havde vi fået nok sjov og roede ud til den sidste tur i bølgerne. Det blev den bedste surftur for mit vedkommende. Flere lange ture ude i de høje bølger, og en tur med brændingen helt ind til strandkanten.

Vi var alle gennemblødte, så Lis pakkede sæderne i bilen godt ind i tæpper, da vi efter at have pakket kajakkerne kørt hjem.

2 km skrev jeg i loggen

Stevnsfortet og Stevns Klint

NKC's Aktivitetsudvalg havde planlagt en kombinationstur til Stevns. Først skulle vi besøge Stevnsfortet, og så skulle vi selvfølgelig ro en tur langs klinten.

Jeg havde længe ønsket at besøge Koldkrigsmuseet på det gamle Stevnsfort, så jeg tog med på turen, selv om jeg var på campingtur med fruen - (hun fik besøg af søsteren, så de hyggede sig helt sikkert også).

Vores guide - Jørgen - var tidligere major i flyvevåbnet, og kunne fortælle mange ting om raktterne, der i sin tid skulle beskytte Danmarks luftrum. Han var en god fortæller, og formåede under hele den 1½ time lange rundvisning at holde interessen fanget.

På fortet stod to kanontårne fra sidearmeringen på den gamle tyske slagkrydser Gneisenau. De skulle beskytte de minefelter, som var hovedforsvaret mod Warzavapagtens flåde i tilfælde af et angreb. Det kom heldigvis aldrig.

I den vestlige ende af Rødvig Havn er der en lille parkeringsplads ved siden af en strand. Inden vi roede af sted, nød vi de medbragte madpakker. Ret hurtig fik vi de ikke så store bølger at mærke, da refleksbølger slog ud fra havnens mole. Alle slap dog fint forbi, og vi skulle senere få meget mere bølgetræning.

Vejret var ikke det bedste til fotografering, men klinten er meget flot og afvekslende at ro langs. Vi gik i land ved Højerup Kirke. Det var ikke nogen let landgang med en stejl strand bestående af runde flintesten, og jeg vil gerne her undskylde at jeg kom til at grine af en af dem der hjalp mig og min glasfiberkajak helskindet i land. Det er selvfølgelig ikke høfligt at grine af folk der hjælper en, men efter selv at være væltet i land i rullestenene, så det ret sjovt ud da J...... kæmpede for at holde fodfæstet mens han prøve at bjærge min kajak. Undskyld!

Vi fik en tår kaffe og Lis' hjemmebagte rabarbermuffins - lækkert , nogle fik en tur op til kirken, andre fik en slapper på stranden.

Da vi skulle af sted, havde bølgerne rejst sig en del, men vi slap alle af sted i fin stil. Vi lagde os noget længere fra kysten for at undgå brænding og refleksbølger. Hjemturen gik fint - om end noget langsomt, men vi havde et par begyndere med på turen, og de havde ikke så meget "at skyde med". Vi nåede dog Rødvig igen, og det lykkedes mig at få lidt surfture på vej ind mod stranden.

Traileren blev hurtigt pakket, og snart sad vi i bilerne på vej tilbage til Næstved.

Tak til AU for en fantastisk tur

Rolængde 13 km på Garmin GPS og 12 på Endomondo