Frem og tilbage er lige langt

Ja, men der er fanden til forskel om der er med- eller modvind i en kajak. Denne dag var vejret smukt og det tillod at tage af sted i modvind.

Strøm og vind var enig om retningen, så der var ikke flere refleksbølger på revet end at jeg roligt kunne ro af sted langs kysten mod nord.

Der var lidt bølger, men ikke mere end jeg trygt kunne nyde synet af et par flotte klinter,

og en flok edderfugle der fløj af sted. Snart lå hele Musholm Bugt foran mig, og ved pynten vendte jeg om og fik strøm og vind i ryggen.

Storebæltsbroen lå stor og mægtig foran mig, men jeg jagtede den ene surfbølge efter den anden. Igen havde jeg stor fornøjelse af telemarksving, når kursen skulle holdes. Et enkelt forror blev prøvet på en lille bølge, men det er lidt satset og kræver mange kræfter, når det går stærkt.

Forbi revet i fin stil kunne jeg kigge ind til campingpladsen, hvor vi har boet hele ugen. Vi ligger i første række midtfor med den skønneste udsigt til bælt, bro og mange skibe der passerer. På vores Ipad kan vi tjekke skibene ud med app'en MarineTraffic.

På lidt mere roligt vand fortsatte jeg teknikøvelserne - det giver ikke den store mening at sideforflytte i strøm og meterhøje bølger - og skulle da også - måske lidt ambisiøst prøve at ro i et af de gamle færgelejer.

Den 9 km lange rotur blev afsluttet med 10 rul - og de sad alle lige i skabet. Men det er sgu stadig en lidt kold fornøjelse i Long John, uldtrøje og rojakke.

Korsør havn

5 dage på camping i Halskov for foden af Storebæltsbroen har kun budt på en enkelt dag med anstændigt rovejr. De restende dage har det været koldt, regnfuldt og blæsende. Rigtig dansk sommer. Det gjaldt også fredag, men nu måtte jeg ud. Med sikkerhedsstation, redningsnummer og et  blafrende Blåt Flag var det bare at komme af sted

Jeg skulle lige ud og kikke ved revet - havde lovet fruen ikke at sejle helt derud - og her gik det lystigt for sig. Det ses ikke på billedet, men skønsmæssigt klaskede de højeste bølger et par meter op når de blev ramt at de større refleksbølger

  

Efter kigget vendte jeg kajakken mod Korsør, og det gik lystigt af sted med bølger og vind i ryggen. Ofte sprøjtede vandet for boven og jeg sad smilende og korrigerede med telemarksving. Jeg prøvede også bagror, men telemarksvinget virker bare meget bedre og koster næsten ingen kræfter. Bagroret er hård ved mine skuldre.

I havne var et par af de store krigkanoer kommet tilbage. En af dagene lå en af dem og legede med en F 16 der simulerede angreb - ikke så tosset for en som mig, der også af bidt af fly.

Køn kan man ikke just kalde de nye fregatter

Men de nye blokke i den gamle færgehavn ser nu ikke så tossede ud. Og da jeg har besøgt en tidligere kollega, der bor der, kan jeg også sige at set inderfra er der en forrygende udsigt over bro og havn

Der står Korsør Havn på det gamle flotte hus

Og at det er en aktiv havn vidner bl.a. Poul Løwenørn ved lystøndedepotet om. På kajen står diverse bøjer klar til at blive fragtet til søs og anbragt af skibet

Selv om der længe ikke har kørt tog, ligger den gamle station også og pynter med sin flotte arkitektur op ved havnen.

Jeg havde jo drømt at kunne tage et flot solnedgangsbillede over et blikstille bælt og med broen som forgrund. Det bliver ikke til noget i denne omgang, men efter en hel tur i regnvejr, skinnede solen dog lidt gennem skyerne.

9 km blev det til - halvdelen (hjemturen) i strid modvind

Klap en pylon

Som den eneste fra NKC tog Jens mod invitationen om at komme en tur på Storebælt fra Korsør. Jeg satte i fra campingpladsen hvor jeg ferierer et par dage, og Jens satte i ved Isbådmuseet - ikke langt derfra.

Turen var på Jens forslag flyttet fra onsdag til tirsdag - og det var smart. I skrivende stund - onsdag aften - stormer og regner det, og der er hvidt skum så langt øjet rækker i regndisen

Jens og jeg har har før været på bæltet og siddet og hoppet gevaldigt på revet syd for broen, så for at prøve noget nyt, roede vi på nordsiden af broen denne gang.

Det gik fint derudad med de største bølger op i nærheden af en meter. Ikke meget vind, så det var ren hygge - og med en flot udsigt.

Der var en del refleksbølger ved alle bropillerne, og vi snakkede om at ro syd om den store ankerblok, men vi blev enige om at tage nordsiden. Her var der godt gang i reflekserne og snart dansede kajakkerne salsa til melodien: "Den toppede høne".

Snart var vi ved sejlrenden, og selv om vejret egentlig tillod et kryds til Sprogø, valgte vi at blive på Sjællandsiden. Der var et par store skibe på vej nordfra, og fra syd kunne vi også se skibe på vej. Skibene kommer hurtigere end man umiddelbart kan se, og "Better safe than sorry"!

Pylonen skulle selvfølgelig have det obligatoriske klap inden turen gik tilbage. Undervejs holdt vi en lille pause på øen ved ankerblokken. Inden vi gik i land lettede en hel del fugle, og vi kunne da også lugte at de vist holdt fast til der.

Jeg måtte lige posere i min nye Typoon 330 tørdragt. En lækker sag med masser af smarte detaljer der for en uges tid siden blev sat på bud hos Kajakgården. Lidt varm på dagen, men den skulle prøves for første gang. Og et og andet sted er det meget rart at sidde trygt og lunt, når man nu sidder i en kajak langt fra land.

Hjemturen gik via Korsør havn. Vi holdt et lille hvil i havnebassinet og roede ikke ind i krigshavnen og blev ikke som sidst jaget væk af en ophidset kriger fra en af de store krigskanoer.

Foran campingpladsen stod Karin og snuppede dette billede af os. Jeg lavede de obligatoriske par rul uden problemer.

Vi sluttede turen med at dele et par øl (en Erdinger Dunkel Weisbier og en 1795 Dark) i campingvognen inden Jens trillede hjem. Lækker tur der gav 13 km på loggen.

Gavnø rundt

Den 9. juni var jeg på vandet igen. Det var en rotur rundt om Ydernæs med årets 60+ kajakskole

9 km

Tekniktræning i bølger

Der var kun tid til en kort tur den 7. juni da jeg roede af sted med Jes og Johnny.

Jes skulle videre, men Johnny og jeg trænede rul og redninger i de krappe fjordbølger.

Det blev til 5-6 rul og 3-4 redninger. Til sidst var jeg så træt at rullene kiksede et par gange.

Da vi kom tilbage mødte vi Kolbe og en kajakskole. De skulle pjatte efter frokost. Kolbe gik traditionen tro forrest i løjerne

Vi fik roet 9 km og kom hele træningsprogrammet igennem

Triatlon i Karrebæksminde

Lad ikke overskriften skræmme - jeg deltog ikke, og var formodentlig druknet under den ca 1 km lange svømmetur.

Vi var fem roere fra NKC der havde tilbudt os som hjælpere ved afholdelse af den kvarte Ironman i den lokale badeby. I fin stil roede vi til Karrebæksminde. Turen ud mellem molerne var en ikke-begivenhed. Vandet var nærmest fladt, selv om det blæste lidt fra sydøst der gav lidt bølger langs stranden. Inde på stranden så vi Kolbes fint dekorerede kajak og roede ind.

Vi fik vi hurtigt kontakt med livredder Mia der skulle stå for sikkerheden ved svømmedelen. Lidt forsinket ankom en flok andre livreddere, og vi aftalte arbejdsopgaverne. Kajakkkerne fordelte sig ved 5 bøjer og lå på ydersiden af roerne. Et par livredder på SUP bords og et par på paddleboards lå på indersiden, og en gummibåd med en kraftig påhængsmotor lå klar på vandet til hurtig indsats. Roerne skulle række en arm i vejret, hvis de havde behov for hjælp, og den der først fik øje på det kunne kommunikere det ud via radio, som vi alle var udstyret med. Vi skulle også følge de sidste roere på vej.

Starten skulle gå kl 12 og hvis svømmerne ikke var oppe af vandet kl 13, blev de taget ud af løbet. Det var der nu ingen der oplevede.

Vi roede ud til vores bøjer - her er det Mads i en H2O - og jeg brugte ventetiden på at træne teknik.

Det var helt fantastisk at ligge på vandet - jeg lå ved bøje 2 - og se 500 svømmere piske vandet til skum.

De forreste var  ret tæt på mig, da de sidste løb i vandet. Det var svært at se om nogen rakte armen i vejret, da alle gjorde det da de crawlede mod bølgerne, men pludselig var der en arm der blev i vejret, og inden jeg nåede at melde det var en livredder på paddleboard henne ved svømmeren.

Da feltet var pisket forbi mig var det mere overskuelig at holde øje med - og senere følges med  - de bagerste. Jeg måtte på et tidspunkt love en svømmer at blive ved hende, og hun fik lov til at hænge lidt på kajakken for at tømme sine svømmebriller for vand. Hun var ret meget i krise, og ved vendebøjen lidt over halvvejs måtte Jesper give hende en lille peptalk og lokke hende til at fortsætte - hvilket hun gjorde i fin stil.

Jeg havde overtaget en ny sidste svømmer - og han havde det hårdt. Han kunne ikke holde kursen, så jeg måtte guide ham rette vej, og han skulle hele tiden have at vide hvor langt han var, og om han kunne nå det inden for tidsrammen.

Han fik nyt liv da han rundede sidste bøje og fik bølgerne med sig. Han vaklede i land under kæmpe jubel fra de tilskuere der ikke var gået over og se omskiftningen til cykelløbet. Velfortjent - han havde virkelig kæmpet.

Vores rolle var nu udspillet, og vi kunne takke Mia og livredderne for at have været del af en sikkerhedsgruppe, der virkelig fungerede. Kun en enkelt svømmer måtte "reddes" i land af gummibåden, og kommunikation om roere der hang på bøjerne og måske var i knibe fungerede flot. Stor ros til arrangørerne - det var en fornøjelse at være med på sidelinjen.

Og en sandwich til hjælperne blev det også til leveret af Mia

Ole skulle desværre ro hjem da løbet var overstået, men vi andre skulle heppe på Kolbe og Christian som deltog i løbet. Christian så vi ikke, men Kolbe fik høje opmuntrende tilløb da han i rimelig fin stil løb forbi cafeen hvor vi sad og holdt væskebalancen i orden med fadøl.

Vi sad der stadig, da han efter løbet kom hen til os og i en en slurk tømte et halv glas. Han var brugt, men glad.

Turen hjemad gik fint i sidebølger,

og da vi nåede til min bøje, snuppede vi lige alle et par rul.

Vi fik en fantastisk dag og 20 km på loggen.

Gavnø rundt i strid blæst

Dagens 60+ tur blev lidt speciel. Det blæste så voldsomt at de fleste roere valgte pga kraftig vind med tilhørende store bølger at vende om da vi nåede enden af kanalen.

Mette Pan var på vej ind i kanalen, så vi søgte tilflugt i den lille lystbådehavn lige inden udsejlingen til fjorden. Det var skægt at opleve hvor meget vand sandsugeren sendte ind i havnen - og efterfølgende sugede ud igen.

Knud og jeg blev hurtigt enige om at vi ville ro Gavnø rundt, og da vi først var kommet ud af den kraftige vind ved kanalens udmunding, gik det rimeligt over til Gavnø. Vi havde regnet med lidt læ, men det er forunderligt som vinden drejer og følger kysten. Det gjorde nu ikke spor, for vi fik den i ryggen og nåede snart hjørnet over for Abbednæs.

Jeg havde taget brillerne af - de duer alligevel ikke til noget, når de hele tiden bliver oversprøjtet med fjordvand - og troede at den brune klat jeg kunne se inde på land var en hjort. Det var det ikke - det var en havørn der sad og spiste et bytte. Og det mest forunderlige var at den blev siddende selv om vi ufarvarende var kommet ret tæt på den. Jeg tror ikke at jeg nogensinde har været så tæt på en havørn på land - det virker som om de bliver mere og mere vant til både på vandet.

Vi rundede pynten og roede og kom lidt i læ af sivene,

og nu var der så meget læ at det kunne det lade sig gøre at få fotografiapperet frem.

Men inden vi igen kunne se den, lettede den - og fløj baglæns de første meter..

Det lykkedes at få et par uskarpe skud af den flotte fugl.

Gavnø og Fladstrand blev passeret i nogenlunde læ, men da vi skulle igennem Karlsgab fik vi vinden lige i næsen. Og det betød hårdt arbejde - normalt skal man lige igennem "hullet", og så letter vindtrykket lidt. Men denne gang fortsatte det - Knud kunne meddeele at hans GPS fortalte at vi var helt nede på 2,6 km/t selv om vi knoklede alt det vi kunne. Det blev den længste tur mod Enø jeg længe har oplevet. Når jeg prøvede at tage et billede af Knud, blæste jeg hurtigt 15 - 20 m bagud.

Enø blev dog nået, og vi nød en juice, lidt chokolade, en halv müslibar og en banan inden turen gik videre i sidevind rundt om Lindholm. Og så startede løjerne. Med vinden i ryggen gik med mange surfture mod Næstved. Mette Pan sejlede nu ud igen, og vi holdt en lille pause godt ude af sejlrenden.

Det ville være rigtig dumt at stå på hovedet foran det frembrusende skib med den vind og de bølger.

Da skibet havde passeret os startede løjerne igen, og jeg fik rigtig trænet bagror og telemarksving. Forror skulle jeg ikke nyde noget af - det ville betyde en sikker kæntring. Da vi nåede bøje 2, lavede jeg 2 rul. De gik fint, men det var en lidt klam fornemmelse for det var årets første tur uden tørdragt (den kommer helt sikkert på på den næste tur).

Snart var vi tilbage ved klubhuset og loggen sagde 17 km

Klubtur til Møns Klint

Den årlige klubtur blev det helt store tilløbsstykke
 - mere og billeder senere

Træningstur

Tirsdag var vi på en kortere træningstur i strid blæst.

Vi kæmpede os i mod- og sidevind i læ af Lindholm. Undervejs trænede vi relevante teknikker. Johnny gav et trick fra hans EPP3 kursus videre. Når der udføres lavt støttetag er hoftekippet vigtigt. Det kan dog drille lidt, men hvis man fører hovedet frem mod det modsatte knæ, kommer det drilske kip helt af sig selv. Mon der er et tilsvarende trick til det høje støttetag?

På den sidste del af turen havde jeg træktov i en roer der brugte mange kræfter på at holde kursen. Vi var begge overraskede og tilfredse med oplevelsen. Jeg mærkede stort set ikke at jeg havde en på tovet. Og roerne i den bagerste kajak oplevede at det ikke var nødvendigt at styre og kunne brug kræfterne på at komme fremad. Måske en løsning vi skal bruge lidt oftere, når der er roere der har det svært i vinden. Der er en sand vind-vind løsning.

Efter spisepause på en forblæst Gavnø, gik turen hjemad i fin medvind. Det gav et par fine surfture, men der var lidt kort af stand mellem bølgerne til at turene blev ret lange. Ved den grønne nr 2 bøje - som af klubkammerater er blevet udnævnt som min bøje - fra kanalen gik vi gang med lidt rulleøvelser. Jeg prøvede først et par gange med min rullepølsepagajflyder. Da jeg tog den af, oplevede jeg at det faktisk var nemmere at rulle uden flyderen, og jeg tog i alt en 6-7 rul i det halvkolde vand. Neoprenhætten beskytter dejligt, men der er grænser.

Det blev dog til 12 km