Vi var en hel flok NKC-ere der tog til Vesterhave og trænede rul, sculling, støttetag, redninger mm. Vi læssede kajakkerne på trailer og kørte til pladsen ved DUI hytten på Enø - kun for at konstatere at dem der roede fra Næstved kom lige så hurtigt til stranden som os.
Strømmen i kanalen var meget stærk mod os, og da vi samtidig ramte broåbningstidspunket hvor en hel armada stak til søs lå vi lidt i læ ved den meget omtalte pølsevogn
Da de største både var kommet forbi roede vi udad i kølvandet på en stribe motorbåde.
Vi etablerede base camp på stranden ved Vesterhave, hvor der ikke er ret mange badegæster og snart tumlede vi rundt i vandet.
Efter en god times tid var det tid til en pause. Jørgen bød på grillpølser, og snart lå vi mætte og tlpasse og solede os på stranden.
Efter pausen prøvede jeg at rulle med min reservepagaj, der er en almindelig uskivet pagaj. Det gik fint, men maven kunne ikke lide at vende den gale vej, så da jeg bagefter skulle prøve at komme rundt med almindelig greb på pagajen - og mislykkedes i et par omgange - var jeg lige ved at brække mig. Meget ubehageligt. Jeg må huske at spise mindre og holde en længere pause næste gang.
Fed dag vi afsluttede med rul i den strømfyldte - selvfølgelig havde den vendt og var igen imod med fuld styrke - kanalhavn i Karrebæksminde. Kolbe rullede lige ved broen, men med strømmen lige mod bropillerne få meter væk og heftig bådtrafik, skulle jeg ikke nyde noget.
Jes og jeg rullede foran Fiskehuset Enø. Og vi fik thumbs up og bemærkningen:"Sejt!" fra en ung pige på kajen.
Da jeg lige skulle slutte af med et par rul inden vi gik i land, var det knsp så sejt. Jeg kom rundt, men en muskel i læggen spang, så jeg humpede i land.
9 km
søndag den 9. august 2015
lørdag den 8. august 2015
Torsdag blev der trænet teknik
Torsdag skulle der trænes teknik. Jesper og Jes har meldt sig til EPP3 prøve senere på måneden.
Margit der lige har bestået BCU3 demonstrerede høje støttetag. Vandet skulle nå op til øret inden man rettede op. Hun foreslog at vi trænede på lavt vand inden hun roede videre med en flok begyndere. Jeg fik lynhurtigt stukket hånden ned i en musling bange og fik adskillige blødende rifter
Det var ikke nemt at lave det høje støttetag på dybt vand, men så fik jeg da trænet rul. Vi trænede også redninger, og her lavede jeg heelhookredning med paddlefloat. - jeg synes generelt at heel hook redninger er nemmere og hurtigere end de traditionelle redninger hvor man svømmer/kravler op på bagdækket, og jeg vil arbejde på at det bliver fælles standardredning på klubbens kajakskoler.
6 km
Margit der lige har bestået BCU3 demonstrerede høje støttetag. Vandet skulle nå op til øret inden man rettede op. Hun foreslog at vi trænede på lavt vand inden hun roede videre med en flok begyndere. Jeg fik lynhurtigt stukket hånden ned i en musling bange og fik adskillige blødende rifter
Det var ikke nemt at lave det høje støttetag på dybt vand, men så fik jeg da trænet rul. Vi trænede også redninger, og her lavede jeg heelhookredning med paddlefloat. - jeg synes generelt at heel hook redninger er nemmere og hurtigere end de traditionelle redninger hvor man svømmer/kravler op på bagdækket, og jeg vil arbejde på at det bliver fælles standardredning på klubbens kajakskoler.
6 km
Onsdagstur med bølger
60+ holdet roede af sted i noget mere roligt vand end tirsdagsturen dagen før. Vi kom til Karrebæksminde i fin stil, og da vandet var helt fladt besluttede vi at ro under Græshoppebroen og holde pause på den lille strand inden for molerne.
Der var pæn strøm udad, og kort efter broen sad hele fortroppen i strømbølger.De valgte at vende om midt i bølgerne - det så lidt spændende ud - i stedet for at holde 10 m til venstre hvor der var fladt vand.
Alle fik dog vendt - på nær næstsidste mand, en ny roer der roede forbi hele flokken og om til stranden. Jeg roede sidst og valgte at følge efter ham, og han så noget forbløffet ud over at det kun var mig der var bag ham. Vi fik en lille snak om at orientere sig i forhold til gruppen mens vi lå og ventede på at Mette Pan sejlede ud gennem havnen.
Der måtte arbejdes lidt inden vi kom tilbage til de andre, og han fik lidt tips om hvor strømmen er svagest og hvor der bare skal arbejdes (under broen).
Mens vi holdt pause i lystbådehavnen fik vi en snak om hvad der var sket, og hvad vi kunne have gjort hvis der var en der var væltet. Med hensyn til det første blev vi enige om at selv om vi er en flok frigivede roere skal vi udpege en turleder, og han/hun skal være lidt klar i udmeldinger om fx at vende om. Hvis der var en der var væltet, må vi bede til at vedkommende holdt fast i sin kajak og svømmede ud af strømmen. Hvis ikke er der kun at ringe 112 og måske bagefter prøve at få fat på en med en motorbåd.
15 km
Der var pæn strøm udad, og kort efter broen sad hele fortroppen i strømbølger.De valgte at vende om midt i bølgerne - det så lidt spændende ud - i stedet for at holde 10 m til venstre hvor der var fladt vand.
Alle fik dog vendt - på nær næstsidste mand, en ny roer der roede forbi hele flokken og om til stranden. Jeg roede sidst og valgte at følge efter ham, og han så noget forbløffet ud over at det kun var mig der var bag ham. Vi fik en lille snak om at orientere sig i forhold til gruppen mens vi lå og ventede på at Mette Pan sejlede ud gennem havnen.
Der måtte arbejdes lidt inden vi kom tilbage til de andre, og han fik lidt tips om hvor strømmen er svagest og hvor der bare skal arbejdes (under broen).
Mens vi holdt pause i lystbådehavnen fik vi en snak om hvad der var sket, og hvad vi kunne have gjort hvis der var en der var væltet. Med hensyn til det første blev vi enige om at selv om vi er en flok frigivede roere skal vi udpege en turleder, og han/hun skal være lidt klar i udmeldinger om fx at vende om. Hvis der var en der var væltet, må vi bede til at vedkommende holdt fast i sin kajak og svømmede ud af strømmen. Hvis ikke er der kun at ringe 112 og måske bagefter prøve at få fat på en med en motorbåd.
15 km
mandag den 3. august 2015
Kryds fra Røsnæs til Ballen
Det var en lys og stille dag.... og Jens havde spurgt om jeg ville med på tur på Storebælt. Det ville jeg gerne, og søndag morgen lå kajakkerne klar på Røsnæs
Der er en trappe ned fra parkeringspladsen, så det var bare at slæbe. Jens kulfiber-Greenlander var ingen sag at få ned, men min Tiderace vejede godt til - og jeg havde endda hverken brænde eller min flisesamling med :-)
Det bliver vist ikke meget bedre. Sol, behagelig temperatur og næsten ingen vind er de ideele forhold at tage på Storebælt i.
Og snart passerede vi fyret og roede mod vores mål - Ballen Havn på Samsø. Kursen var sat i GPS'en, så den kunne vise evt afdrift, og med kompas på dækket, fuld sigt og en stor silo på havnen var det ikke svært at finde vej.
Da vi nåede sejlrenden var de eneste tre skibe forbi os, så det var bare at ro af sted. Sejlrenden er ret bred, men den er tydeligt markeret af røde og grønne bøjer, så man er ikke i tvivl om hvor den er.
Den ikke særlig kønne Samsøfærge kom slet ikke i nærheden af os, men vi så den flere gange på turen
Efter et par timers roning var vi tæt på målet. Der var en flittig trafik af sejlbåde langs kysten, og et par enkelte speedbåde brændte benzin af på vej mod havnen
Selve havnen var fuld af både, men vi roede ind til den lokale fiskeshop og fortøjrede lige foran butikken. Et på andre turister spurgte hvor vi kom fra. De havde fulgt os fra deres egen båd.
De var ikke særlig servicemindede i fiskerestauranten - det var et stort problem ikke at bestille en ret fra deres spisekort, men gerne ville have et stykke fisk fra fiskedisken (som var en åbenbart en selvstændig butik), men det lykkedes da at kombinere et stykke laks med kartoffelsalat og rugbrød.
På retur-turen holdt vi en lille pause midtvejs og tog selvfølgelig en selfie
Vi så to skibe langt væk inden vi krydsede sejlrenden, og vi da også længst forbi, da de passerede hinanden.
Strømmen havde ført os lidt nordpå så vi nærmedee os af en lidt anden kurs, en den vi havde fulgt på udturen.
På sporet fra GPS'en ses tydeligt hvor vi holdt en lille pause og nød en kop kaffe og en Snickers mens strømmen med ca 3,5 km/t drev os nordpå.
GPS'en fortalte også at vi havde roet 36 km
Der er en trappe ned fra parkeringspladsen, så det var bare at slæbe. Jens kulfiber-Greenlander var ingen sag at få ned, men min Tiderace vejede godt til - og jeg havde endda hverken brænde eller min flisesamling med :-)
Det bliver vist ikke meget bedre. Sol, behagelig temperatur og næsten ingen vind er de ideele forhold at tage på Storebælt i.
Og snart passerede vi fyret og roede mod vores mål - Ballen Havn på Samsø. Kursen var sat i GPS'en, så den kunne vise evt afdrift, og med kompas på dækket, fuld sigt og en stor silo på havnen var det ikke svært at finde vej.
Da vi nåede sejlrenden var de eneste tre skibe forbi os, så det var bare at ro af sted. Sejlrenden er ret bred, men den er tydeligt markeret af røde og grønne bøjer, så man er ikke i tvivl om hvor den er.
Den ikke særlig kønne Samsøfærge kom slet ikke i nærheden af os, men vi så den flere gange på turen
Efter et par timers roning var vi tæt på målet. Der var en flittig trafik af sejlbåde langs kysten, og et par enkelte speedbåde brændte benzin af på vej mod havnen
Selve havnen var fuld af både, men vi roede ind til den lokale fiskeshop og fortøjrede lige foran butikken. Et på andre turister spurgte hvor vi kom fra. De havde fulgt os fra deres egen båd.
De var ikke særlig servicemindede i fiskerestauranten - det var et stort problem ikke at bestille en ret fra deres spisekort, men gerne ville have et stykke fisk fra fiskedisken (som var en åbenbart en selvstændig butik), men det lykkedes da at kombinere et stykke laks med kartoffelsalat og rugbrød.
På retur-turen holdt vi en lille pause midtvejs og tog selvfølgelig en selfie
Vi så to skibe langt væk inden vi krydsede sejlrenden, og vi da også længst forbi, da de passerede hinanden.
Strømmen havde ført os lidt nordpå så vi nærmedee os af en lidt anden kurs, en den vi havde fulgt på udturen.
På sporet fra GPS'en ses tydeligt hvor vi holdt en lille pause og nød en kop kaffe og en Snickers mens strømmen med ca 3,5 km/t drev os nordpå.
GPS'en fortalte også at vi havde roet 36 km
fredag den 31. juli 2015
Flot tur langs Stevns Klint
Jes var frisk til at tage med på en tur til Stevns. DMI havde lovet 9m/s fra NV, så vi regnede med at en tur fra Rødvig ville blive i læ fra Klinten.
Fra Rødvig havde vi en frisk vind i ryggen, så det gik raskt af sted. Vi oplevede rovfugl på klinten, huler mm. Det var lidt svært at få armene ned. Stevns Klint er med rette en del af Verdensarven.
Efter en kort rast ved Højerup Kirke, hvor vi havde en lang og hyggelig snak med formanden for kajakroerne På stevns, gik turen videre.
På et tidspunkt faldt vinden til det forventede vindstille
Men inden vi vendte om tæt på kridtbruddet, nåede vi at få lidt modvind.
På turen hjemad roede vi tæt på land for at slippe for vinden.
Der ligger enkelte store sten, men vi slap tilbage til Rødvig i fin stil.
Kanon tur i flot landskab og med en god romakker - 19 fantastiske km
Fra Rødvig havde vi en frisk vind i ryggen, så det gik raskt af sted. Vi oplevede rovfugl på klinten, huler mm. Det var lidt svært at få armene ned. Stevns Klint er med rette en del af Verdensarven.
Efter en kort rast ved Højerup Kirke, hvor vi havde en lang og hyggelig snak med formanden for kajakroerne På stevns, gik turen videre.
På et tidspunkt faldt vinden til det forventede vindstille
Men inden vi vendte om tæt på kridtbruddet, nåede vi at få lidt modvind.
På turen hjemad roede vi tæt på land for at slippe for vinden.
Der ligger enkelte store sten, men vi slap tilbage til Rødvig i fin stil.
Kanon tur i flot landskab og med en god romakker - 19 fantastiske km
Tirsdagstur i ny kajak
Det blæste en voldsom vind, og der var sjove bølger på fjorden. Det var også hårdt for dem der ikke havde så mange kræfter.
Heldigvis var der nogle bundgarnspæle vi kunne lægge bi ved og vente på de sidste.
Madpakkerne blev nydt i relativ læ ved Karlsgab.
Så gik det løs på den bagerste fjord
Strid modvind og bølger gjorde at der skulle lægges kræfter i for at komme frem
Men flot var det
og selv om DMI havde lovet torden og lynild, skinnede solen på store dele af turen
Kim prøvede at sætte sejl med sit regnslag på turen hjemad, men jeg drev næsten i samme tempo med kajakken løftet.
18 km blev det til.
tirsdag den 28. juli 2015
Gotland
På en ferietur til Gotland havde jeg kajakken med. Det blev ikke til så mange ture, men jeg fik da roet 47 km på lidt forskellige steder. Jeg har nu roet over 13.000 km i mine havkajakker.
Den første tur var på nordsiden af øen, hvor jeg roede langs en flot kalkklippekyst, mens fruen fandt fossiler på stranden.
Da jeg på et tidspunkt skulle i land og lette det ene ben, fandt jeg også en del store og spændende forsteninger.
Vi havde på et tidspunkt været på en flot huletur ved Bummelunde. Der så vi en troldetand i klippen. Jeg fik øje på en anden del af troldens anatomi i klinten.
Næste tur udgik fra Suderstrand på Fårø lige nord for Gotland.
Vejret var bedre og jeg nød naturen og fuglelivet
Vendepunktet var øens nordligste punkt, hvor et fyrtårn - stadig i aktivitet - advarer om klippeøen
Selv som kajakroer måtte jeg passe på sten og klipper. Flere steder var der meget lavvandet langt ude fra kysten, og da istiden har efterladt en del sten, så der skulle holdes godt udgik.
Andre steder var der de fineste strande. Men det lykkedes da mig at få ramt en sten med min finne, og så sad den fast.
Det viste sig at den var meget slidt og knækket ved "hængslet" oppe i finnekisten. En Leatherman, en pind limet ind i skyderen, gaffa i de rigtige farver :-) og lidt fingersnilde fik klaret en repearation, så jeg kunne ro videre med en virksom finne - dog med lidt reduceret udslag.
En enkelt rotur måtte jeg afbryde da en heftig byge både både blev ledsaget af en skypumpe samt lyn og torden.
Vejret skiftede meget, og på den sidste tur roede jeg af sted i fint vejr og surfede hjem i overskyet og rygvindsblæsende vejr.
Den første tur var på nordsiden af øen, hvor jeg roede langs en flot kalkklippekyst, mens fruen fandt fossiler på stranden.
Da jeg på et tidspunkt skulle i land og lette det ene ben, fandt jeg også en del store og spændende forsteninger.
Vi havde på et tidspunkt været på en flot huletur ved Bummelunde. Der så vi en troldetand i klippen. Jeg fik øje på en anden del af troldens anatomi i klinten.
Næste tur udgik fra Suderstrand på Fårø lige nord for Gotland.
Vejret var bedre og jeg nød naturen og fuglelivet
Vendepunktet var øens nordligste punkt, hvor et fyrtårn - stadig i aktivitet - advarer om klippeøen
Selv som kajakroer måtte jeg passe på sten og klipper. Flere steder var der meget lavvandet langt ude fra kysten, og da istiden har efterladt en del sten, så der skulle holdes godt udgik.
Andre steder var der de fineste strande. Men det lykkedes da mig at få ramt en sten med min finne, og så sad den fast.
Det viste sig at den var meget slidt og knækket ved "hængslet" oppe i finnekisten. En Leatherman, en pind limet ind i skyderen, gaffa i de rigtige farver :-) og lidt fingersnilde fik klaret en repearation, så jeg kunne ro videre med en virksom finne - dog med lidt reduceret udslag.
En enkelt rotur måtte jeg afbryde da en heftig byge både både blev ledsaget af en skypumpe samt lyn og torden.
Vejret skiftede meget, og på den sidste tur roede jeg af sted i fint vejr og surfede hjem i overskyet og rygvindsblæsende vejr.
Hyggetur til Karrebæksminde
Jeg skulle prøve en kajak som klubben evt skulle købe til seniorerne. Kajakken var en Hasle plastkajak. Den var fin nok at komme ned i, at rulle med og at ro i, men meget besværlig at entre fra vandet, og derfor ikke særlig egenet til klubben.
Lige ved Svingbroen mødte vi en ung mand, der var meget fortørnet over at blive fotograferet på sin jetski. Han havde måske lidt dårlig samvittighed over at have fræset ind gennem det meste af kanalen. Han var meget truende, men Ole fik snakket ham lidt til ro - og da han heller ikke kunne starte sin jetski, der var gået i stå, tog vi det roligt ud gennem kanalen.
Turen gik til Karrebæksminde, hvor vi slappede af på stranden inden turen gik hjemad.
På vejen hjemad mødte vi en flok af de nye - en enkelt var i turkajak. Alle klubbens havkajakker var på vandet.
Lige ved Svingbroen mødte vi en ung mand, der var meget fortørnet over at blive fotograferet på sin jetski. Han havde måske lidt dårlig samvittighed over at have fræset ind gennem det meste af kanalen. Han var meget truende, men Ole fik snakket ham lidt til ro - og da han heller ikke kunne starte sin jetski, der var gået i stå, tog vi det roligt ud gennem kanalen.
Turen gik til Karrebæksminde, hvor vi slappede af på stranden inden turen gik hjemad.
Turlængde 17 km
Abonner på:
Opslag (Atom)