Solotur til Karlsgab

Udenfor var det rigtig novembervejr med rusk og drivende skyer, og jeg havde egentlig forskanset mig på sofaen, men jeg måtte ud og ro en lille tur. Da jeg skulle vælge kajak blev det Black Pearl der var den foretrukne. Inden jeg kunne komme af sted måtte jeg lige smide neoprenstøvlerne - 2 x str 47 er der ikke plads til under perlens lave fordæk.

Kanalen lå i læ, så det gik raskt derudad i den hurtige kajak.

Undervejs var der dog tid til at nyde de mange farver. Stolperne der sammen med kraftige net holder brinken tilbage har set deres bedste dage.

Da jeg nåede ud på fjorden var der lidt huller i skyerne. Jeg valgte at følge kysten langs Ydernæs og stak ind i udløbet fra Even åen. Selve åen er en lille bæk, men udløbet vidner om tidligere tiders storhed. Udsigten i modlys var flottere end billedet viser.

Jeg fortsatte langs kysten på Vejløsiden over for Gavnø. Det forstyrrede nogle fugle der puttede sig i sivene. Svanen holdt godt øje med mig mens den med motoren godt i gang padlede forbi mig.

Der var flittig trafik til julemarkedet på Gavnø - baronessen er jurist så lidt Corona forhindrer ikke et arrangement på godset - men da jeg kom ud på Fladstrand generede det mig ikke.

Solen begyndte at se lidt frem gennem skyerne, og da jeg nåede Karlsgab skinnede den sågar.

Hjemad var der medvind - og tusindvis af gæs over engene langs kysten

Den store flok lettede tre gang i løbet af den korte tid det tog at ro tilbage - måske var en af de lokale havørne ude at flyve. Det plejer at kunne få gæssene til at lette. Det var ikke kun gæs jeg så. Der var masser af ænder, viber, hejrer, skalleslugere, blishøns, et par musvåger og en tårnfalk plus mange andre store og små fugle at se på. Fedt!

Det blev til 15 herlige efterårskilometer.

Efterårstur på Susåen

Sammen med Jens og Jørgen tog jeg en heldagsudflugt ned ad Susåen. Vi satte i ved shelterpladsen ved Vrangstrup. Vandstanden var så lav at vi måtte ud i åen for at få vand under kajakkerne.

Jeg frygtede lidt at der var passager hvor vi skulle ud af kajakkerne og trække dem. Men hele turen gik fint uden andre udstigning end ved pauserne og overbæringerne.

Turen var meget smuk. De fleste blade var blæst af de store træer, men alligevel var der masser af flot natur at kigge på. Turen ad denne mellemste del af Susåen byder på meget varieret natur. Snart er åen smal med hurtigere strøm, snart er den bred og flyder dovent af sted. Den lave vandstand gjorde at vi kunne se de mange gydesteder der er etableret, men også at vi skulle passe på sandbanker ved de mange sving turen byder på. Jørgen var glad for sit ror, Jens var glad for sin snurretop af en Frej, og jeg måtte arbejde med kastning og styretag i min Tiderace.

Efter 14 km nåede vi frem til Tystrup Sø hvor vi holdt en lille kaffepause. Jens bød på frøsnappere - tak for det. 

Vi kunne se bort fra skiltet, men kunne dog se frem til 7-8 km med modvind.

Den klarede vi i fin stil og snart var vi tilbage i ådalen og skånet for vind. Frokosten nød vi ved Skejby inden turen gik videre mod Holløse.

Efter overbæringen ved Holløse skal mølledammen passeres. Jens hobede på lidt leg i det forsendelse vand ved opsætningen, men der blev han skuffet.

Den nederste del af Susåen ligger i lidt mere åbent landskab, så der fik vi vinden at mærke. Specielt ved stykket ved Nåby var vinden lige imod. Jeg satte turboen til for at se om jeg kunne holde til det. Det kunne jeg - til en vis grænse (Se sidste billede), og vi var nu på den sidste del af turen. Den er præget af fire broer - personlig synes jeg at den gamle jernbanebro er den flotteste.

Det tiltagende mørke gjorde det svært at fotografere, og Jens havde pandekagen fremme ved overbæringen på Kranøen.

Nu manglede kun et par gennemsejlinger af et par vejunderføringer, Næstved Havn og et par km kanal før vi var fremme.

NKC blev nået efter 42 km. Jens viv Marianne hentede ham og kørte Jørgen op til hans bil ved Vrangstrup. Jeg kunne lægge kajakken på plads, tage et bad og inspicere mine "slidskader".

Fantastisk novemberdag

 Søndag havde jeg aftalt med Jesper at vi skulle ro en tur. Vi havde ikke snakket om hvorhen, men da vandet vat spejlblanke, blev vi enige om at ro til Karrebæksminde og lige stikke kajakspidserne ud på bugten.

Det var min første tur under det nye broder, og jeg nåede kun lige at få kameraet frem og tage et billede af trædækket.

Ude på bugten var der mageløst flot og vi blev hurtigt enige om at ro rundt om Enø.

Sjældent har klinterne set så flotte ud.

Der var kun debølger vi selv lavede.

I luften over os så vi flere gange store flokke af gæs.

Frokosten nød vi på Dybsø. Jeg havde kun taget en termokop kaffe med og blev glad da Jesper tilbud mig en af hans madder.

Efter en times tid i solen roede vi hjem via fjorden. På hjemturen mødte vi hele syv andre roere der også havde været ude at nyde denne fantastiske efterårsdag.

25 km

Gødsholm og Gammelåen

 Jeg fik lokket Jes på vandet. Han brokkede sig, men kom dog forbi og hentede mig. Så særlig helhjertet var brokkeriet alligevel ikke.

Der var nærmest "havblik" da vi satte i ved klubben og efterfølgende roede ud ad kanalen. Flere gange så vi flagermus i luften over os. Det er første gang jeg har oplevet det i fuldt dagslys.

Ude på fjorden var der lidt vind, men også gæs i luften bag bøjen.

I læ bag Gødsholm bød jeg på lidt snackpølse, en Enkelt og en mysli arbejde. Det faldt i god jord, og der var heller ikke mere brok fra min ledsager :-)

Mørket faldt på mens vi roede ind ad Gammelåen

Og igen blev vandet spejlblankt 

8 km

Sæsonens første tur rundt om Gavnø

 Sammen med Knud

og Jens tog jeg af sted på tur i flot vejr onsdagsvejr.

Jeg havde til at begynde med ondt i skulderen, men heldigvis fortog det sig da vi for alvor skulle ro i modvind.

Jens tog vejret i vanlig stil med smil på læben i sin Frej

Knud gav den også gas i sin North Wind

Efter at have rundet Gavnø gik det hjemad med vinden lige i ryggen - det gav et par lækre småsurf. 

16 km sagde GPS-uret

Tur til bageren

Sæsonens sidste onsdagstur gik til bageren i Karrebæksminde. Hele 14 roere drog afsted i for oktober rimelig godt vejr.

Vi havnede hurtigt helt automatisk i par på fjorden. Af og til ventede de forreste på bagtoppen, så vi ankom til Karrebæksminde nogenlunde samtidig.

De fleste af os lagde vejen tilbage bag om Gavnø. Ved Lindholm lå der mange svaner, og på Fladstrand blev vi noget overrasket da mange tusinde gæs under stor larm lettede fra engene på Gavnø

Pælene på billedet herunder er normalt gemt under vandet, men pga af ekstrem lav vandstand var de til at få øje på.

Det blev til 20 km

Kaffe ved "Svanerne"

Jes og jeg roede af sted sammen med Michael. Planen var at følge kysten til  De hvide Svaner hvor vi ville holde en kaffepause. Michael kunne ikke holde vores langsomme tempo og "forsvandt" på det stålgrå vand på fjorden.

Jes og jeg tog turen langs kysten og nød det flotte vejr. Der var lidt modvind på fjorden, men langs kysten var der næsten vindstille.

Vi nød et par kopper kaffe og et par lækre mysli arbejde ved stranden inden vi tog turen hjem langs sejlrenden. Det blæste ikke voldsomt, men rygvind er altid dejligt.

10 km

Lindholm

Lindholm i Karrebæk Fjord er et dejligt sted. Så dejligt at Jes og jeg rastede fer i små 2 timer på vores sidste "hoddogtur".

Vi var roet af sted sidst på formiddagen i et forrygende flot vejr med høj sol - så høj som den nu kan blive på denne årstid - og næsten ingen vind.

Der var ikke voldsomt mange andre på vandet, men en enkelt bugserbåd trak en motorbåd mod Næstved.

Ved middagstid passerede vi tangen på øens østside, og snart roede vi i læ langs kysten. Vi fandt et sted med en lille klint bag os og gik i land.

Hurtigt fik vi etableret et bål og snart lå pølserne på risten og blev stegt til perfektionisme. Diverse kulunariske sovser og en gang ristede løg pyntede snart de færdige hoddogere, og Jes og jeg kunne efter måltidet slå mave i vores spinkle stole - utrolig de kan holde til sådan et par flotte fyre.

Det havde ingen hast at komme af sted - solen bagte og pølserne lå tungt og godt i maverne. Udsigten mod Gavnø og Kragholm Strøm mellem Enø og Gavnø var betagende, og mens vi sad og slappede af fløj en havørn over os og himlen blev senere fyldt med bramgæs på træk.

Alt godt har en ende, og vi måtte på vandet igen. Lindholm blev rundet, og vi hilste lige på Susanne der var vej Gavnø rundt inden vi i modvinden - små 3 m pr sek - måtte kæmpe os over til De hvide Svaner, inden vi fulgt kysten hele vejen til kanalen.

Inden vi nåede kanalen måtte jeg lige have et par rul. Det første blev traditionen tro ikke særlig pænt, men op kom jeg da. Det var en taske på fordækket der kom lidt i vejen - anden gang gik det bedre. Da det var sæsonens første tur i tørdragt, var det en helt ny fornemmelse ikke at side og langsom blive våd over det meste af kroppen.

13 km blev det til

Mørkning

Jeg havde inviteret til begyndertur, og hele 10 havde tilmeldt sig. Turen startede noget stresset for mig, da jeg havde inviteret til kl 17:00 men huskede det som 17:30. Så da jeg ankom lå alle på vandet og jeg måtte som noget stresset turleder klæde om i fart og få min kajak på vandet - det tog 8 minutter. 

Vel på vandet var vi klar til tur. Vi havde taget lidt træktove med for at træne det lidt - både det at trække, men også hvordan man binder sig sammen og slipper fri igen. Mange synes måske nok at det med at trække andre ikke var så relevant. Men da jeg fortalte hvordan det kunne hjælpe en ikke så teknisk roer med at styre kajakken (vi har en del små personer der ror Frej, og de ved godt at det kan være svært at styre den i blæsevejr), og at jeg ved et par lejligheder havde oplevet roere der ikke kunne mere, gik det op for "kursisterne" at det måske godt kunne blive nødvendigt at lære lidt om at trække en kajak. Det gik fint med at øve, men hende der fik lov at trække en "syg" roer hvor jeg holdt fast i kajakken for ikke den skulle vælte, synes nok at det var lidt tungt at trække to kajakker. Så fortalte jeg at men kunne jo være to om at trække.

Solen nærmede sig horisonten, og jeg foreslog at vi holdt "Mørkning". Det var der ingen der anede hvad var, så jeg fortalte at vi var nogle der sad i kajakkerne og så solen sænke sig under horisonten. De fik også lige tricket med at solen er en finger i en udstrakt arm om at synke et kvarter, og at solen er ca 5 minutter om at gå ned fra det øjeblik den rammer horisonten. Kursisterne fik også at vide at det var øjeblikket at dele chokolade ud til de andre. Det håber jeg de husker!

Turen hjem foregik i det tiltagende mørke, og det var tid at fortælle lidt om regler for mørkeroning - vi skal kunne vise hvidt lys til alle sider.

Det blev til 9 km og et enkelt rul