fredag den 16. april 2010

Dobbelttur under askeskyen

I et fantastisk aprilvejr greb jeg chancen for at komme tidligt af sted. I NKC mødte jeg Bente og Bo, der også havde tidligt fri. Normalt ror dem jeg følges med i havkajakker, men Bo havde medbragt en VKV Lisa - en svensk klassiker, jeg flere gange er stødt på i Blekinges skærgård. Bo havde et afslappet forhold til koldt vand og påklædning - han tog turen i t-shirt. Vandet på fjordene er ca. 7 grader.
Efter at have rundet Gavnø sagde jeg farvej til Bente og Bo og roede til Karrebæksminde. Jeg roede på kanten af det store lavvandede område mellem de to øer og nød de mange fugle der fouragerede - enten ved at finde føde i sandet eller ved at styrtdykke ned i vandet og snuppe fisk.

I Karrebæksminde roede jeg under Græshoppebroen og kiggede lidt på arbejdet med at lave en ny mole. Lidt mærkeligt at se den mole jeg i min barndom hoppede fra sten til sten på for at komme ud og fiske ved fyret blive gravet væk af en stor gravemaskine
På vej tibage kunne jeg lade mig drive af sted af strømmen - og kunne ikke lade være med at snuppe et enkelt billede af den solbeskinnede bro.
Tilbage på fjorden skulle jeg lige en tur på land for at strække ben. I sivene lå et par surfbrædder og en plastickajak. Den har ligget der nogle år og må være den ultimative bølgekajak :-)
Der var ikke mange både på fjorden, men på vej tilbage mod Næstved mødte jeg en fiskkutter med både jolle og pælebanker på slæb.
Ved kanalens udmunding kom den lokale sandsuger Mette Pan brummende.
På vej i kanalen så jeg Sverri komme kørende med sin Tiderace på taget. Jeg vendte om for at få en snak med ham og fortælle om min tilfredshed med den kajak jeg lige har købt af ham.. Inden turen dansede han den traditionelle "Jeg-skal-have-min-tørdragt-på" dans.
Johnny og Jesper dukkede op på vej til tur - og kort efter gik turen tilbage til Karrebæksminde.
Undervejs hørte jeg for første gang om askeskyen fra et Islandsk vulkanudbrud. Om det var den eller ej der gjorde det fik vi en meget smuk solnedgang. Og som det efterhånden har udviklet sig til en tradition, holdt vi "Mørkning" og sad og nød solen, mens den gled ned under horisonten.
Rolængde 35 km - og jeg kunne med tilfredshed konstatere, at jeg sidder fint i min nye kajak. Jeg skal stadig have justeret lidt på pedalernes placering og linelængderne, før det spiller helt perfekt.

Ingen kommentarer: