Min nevø Søren er meget interesseret i kajakroning, men med lille barn, nykøbt hus, hustru og hvad der ellers følger med af gøremål, har han ikke rigtig tid til kajakroning. En gang imellem tager han dog med mig på tur, og søndag den 26. april havde vi aftalt en tur.
Og sikke et vejr vi kom af sted i. Solen skinnede, det blæste lidt, men ellers viste naturen sig fra sin mest præsentable side (desværre lå kameraet i bagegerummet - så ingen billeder). Der er rigtig gået forår i fuglene. De spiller op til hinanden, bygger reder, prøver at irriterer havørnen væk mm. så der var meget at kigge på.
Vi holdt en lille pause på Vejløstranden. Der var læ, og i solskinnet havde vi lyst til at smide rotøjet og sole os, men vi måtte videre. Jeg havde fortalt Søren om muligheden for at ro et par kilometer op i Saltø Å, og den ville han gerne se.
Efter nogle kilometer i behagelig rygvind roede vi op i åen. Omgivet af høje siv og med solen bagende snakkede vi om at det kunne være Everglades, hvor vi ville være omgivet af krybdyr. Kort efter så vi en meget stor sumpskildpadde, der lå og solede sig på nogle siv! Den skyndte sig at kravle i vandet og svømmede lige under vores kajakker. Vi var begge noget forbavsede over at en skildpadde kunne overleve den koldeste vinter i mange år. Resten af den hyggelige tur op i åen studerede vi omhyggeligt vandet - måske stødte vi på en alligator :-)
Da vi roede ud fra de beskyttende siv, fik vi vinden lige i næsen - og den havde blæst op. Vi måtte arbejde for at komme fremad, men efter et stykke tid roede vi ind i kanalen og kunne slappe lidt af.
Da vi kom tilbage til NKC's klubhus, kunne jeg på GPS'en se at vi havde roet 24 km - meget godt roet af Søren, der sidst var med på en rotur for et halvt år siden.
Søren roede i min fiskekajak - dækket til den er nu færdigt, og i et af de næste indlæg, vil jeg fortælle lidt om den.
mandag den 26. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar