fredag den 5. november 2010

Kanal, havne og åtur

Jeg havde aftalt at ro en tur med Ole. Vi havde snakket om at ro Gavnø rundt, men blæsten på fjorden var så kraftig at vi kom meget langsomt frem. Vi valgte at vende om og roede så en tur ind i havnen.
Her lå hele 3  fragtskibe og retfærdiggjorde at byens havneudvalg klynger sig til at havnen er er erhvervshavn. Og det til trods for at den ligger små 10 km fra åbent vand, og at alle de havne der ligger der stort set har droppet skibstrafik.
Havnen er ikke så stor, og den er hurtig overset, så jeg fortalte Ole at vi godt kunne ro ind i den blotlagte Suså. Turen går gennem en kort tunnel under den meget traffikeret vej. Det var højvande, Ole kunne fint ro der, men jeg slap kun igennem ved at dukke mig lidt.
Det kan lade sig gøre at komme helt op i Susåen foran Rådhuset ved at ro igennem endnu en tunnel. Den er noget længere og slår et par knæk, så midt i tunelen er der godt nok mørkt.

Jeg gravede min lille diodelampe op af dagslugen og monterede den på dækket. Det var ikke meget lys den gav, men jeg kunne dog se loftet og skimte vægggene.
Efter nogle minutters mørkeroning i kraftig modstrøm, nåede vi ud i dagslyset igen. Og der er ganske kønt på det lille stykke å, vi kan ro på. Åen er delt i to løb. Den ene har et kraftigt fald, og det andet er spærret af af en væg - en sluse her ville være en dejlig ting.
Skal man videre op i åen er der en ret lang overbæring. vi valgte at ro tilbage gennem det andet af de to betontunneler.

Det skulle vi aldrig have gjort!

Vi var næsten kommet igennem tunnelen da en kabelbakke spærrede vejen. Hverken Ole eller jeg er særlig adrætte, så vi kunne ikke bare dukke os og ro under. Det viste sig også at være umulig at vende kajakkerne i den kraftige strøm i den smalle tunnel. Jeg var ikke meget for at tage fat i kabelbakken med de mange strømkabler, men Ole greb fat i den, og efter et stykke tid meddelte han at han var kommet under den. Jeg krøb helt ned i min kajak og slap så også forbi ved at tage fat i kabelbakken og vride mig under. Jeg forudså at det  ikke ville være helt let at holde balancen, når jeg skulle møve mig op i sædet igen, og jeg spurgte Ole om han ikke lige kunne komme op på siden af mig, når jeg slap kabelbakken. Det kunne han ikke, for jeg lå i vejen, og Ole holdt også stadig fast i kabelbakken. Jeg fik skubbet mig op i sædet og gled videre med strømmen.  Men Oles kajak blev presset videre af strømmen, og da han slap taget fik han prøvet sin tørdragt.

Ole kom kvikt ud af kajakken, og der var ingen panik. Vi drev hurtigt og grinende ud af tunellen. Efter et kort stykke i den blotlagte å  fandt vi et sted hvor Ole kunne komme i land, og efter lidt mere grinen sad Ole igen i kajakken. Han konstaterede tilfreds at tørdragten havde levet op til sit navn og havde holdt vandet ude. 

Den anden tunnel slap vi begge fint igennem, selv om vandet var steget så meget at jeg måtte dukke mig hele vejen igennem den
Rolængde 12 km

PS husk at ro gennem den højre tunnel fra havne-siden og den venstre fra å-siden - i hvert fald når det er højvande :-)








Ingen kommentarer: