Vi var ikke de eneste på vandet, og denne svane skulede noget til mig da jeg ved kanalens udmunding i fjorden var nødt til at ro tæt på den.
Der var lidt rådslagning om hvilken vej vi skulle ro rundt om Gavnø, da vinden lidt uvant var i syd. Vi valgte at tage det første stykke i modvind, og så håbe på medvind senere på turen.
Jeg testede armene og satte et højt tempo de små to km over til "hjørnet" af Gavnø - og satte hele feltet. Kun Susanne holdt nogenlunde trit.
Forbi Gavnø holdt jeg mig lidt i baggrunden og nød at der ikke var så meget vind. På Fladstrand fik vi lidt sidevind, men efter Karlsgab var vinden lige i ryggen. Lækkert.
På den sidste del af turen fik vi igen lidt modvind, men alle kom fint i mål med 15,51 km på loggen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar