Sidste år havde Jes og jeg mange hyggelige ture hvor vi undervejs tændte et lille bål og ristede pølser til hotdogs. På denne sidste tur i maj genoplivede vi traditionen. Turen fik dog en lidt forsinket start da der holdt en kæmpe lastvogn ved NKC, da vi ankom.
I lastbilen var to bulgarer der på meget dårlig engelsk fik fortalt at de havde gods - det viste sig at være tre flydepontoner - med til denne adresse, og de ville godt have en gaffeltruck til at løfte dem ud af lastbilen. Nu har vi jo ikke lige en gaffeltruck i kajakklubben, men vi har et medlem der kører gaffeltruck hos
XL-byg længere inde af kanalvejen - og han fik lov til lige at køre ud og læsse dem af. Det kan man sgu da kalde service! Bulgarerne var glade og fik vendt den store lastbil og kørte af sted.
Så kunne Jes, Karin og jeg også lettere forsinket komme af sted. Pølserne var tiltænkt frokost, så vi roede ind på den nærmeste strand på Gavnø og fik gang i madlavningen. Jeg kunne ved afgang ikke finde min normale kajakgrill, så alternativt tog jeg en grill med jeg havde fået min smedenevø Søren til at lave.
Karin havde taget
Svaneke Påskebryg med, så det blev en fantastisk pause med øl og pølse - måske skal vi lave konceptet om til øl og hotdogtur. Problemet er bare at Jes ikke drikker øl.
Der var mange fugle i luften omkring og Karin blev sat på arbejde med at lære dem at kende - både udseende og sang. Jeg kender mange fugle, men Jes er gammel jæger og har en god ven der er pipopat, som han tit er på tur med, så vi kunne i fællesskab udpege mange fuglearter for Karin.
Alt godt har en ende - også øl- og pølsepauser - så vi slukkede bålet og begravede asken i sandet, inden vi satte os i kajakkerne og roede mod
Karrebæksminde. Der var ikke rigtig nogen vind, men da vi nærmede os badebyen kunne vi mærke en kraftig strøm imod os.
Kræfterne blev lagt i og vi roede snart under Græshoppebroen og roede ud og sad og nød usigten uden for molehovederne. Bortset fra en enkelt meget larmende vandscooter var det dejligt af nyde det store hav - også kalde Smålandsfarvandet eller Karrebæk bugt.
Inden turen gik mod Næstved, var der behov for en lille pause på Rotteøen - jeg havde ikke behov for pause, så jeg lå og nød et ambitiøst gør-det-selv tilbud
På turen hjemad mødte vi en del noget kønnere både langs kanalen.
Vi var ikke de eneste der havde luret den gode vejrudsigt med temperaturer i nærheden af 20 grader.
Jeg var lidt luren ved tanken om at rulle oven på sidste turs fiasko, men besluttede mig for at hvis en af de andre spurgte om vi skulle rulle, ville jeg svare ja. Og selvfølgelig skulle Karin spørge - så vi rullede. Det gik uden problemer. Nu hvor jeg var forberedt på kuldechokket, sørgede jeg for at lavet mit sædvanlige setup - og op kom jeg i fineste stil. Det var rart.
Det blev til 18 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar