Bohus

Mandag

Efter en behagelig køretur nåede Jan og jeg udgangspunktet for vores tur – Rossö . Her er der en lille strand og gode muligheder for at parkere bilen. I den lille by er også en købmand og en cafe med en udstilling om Kosterhavets Nationalpark i havet ud for byen.

Kort rotur fra Rossö til Vanerne hvor vi før har camperet. Det er en god plads med bålpladser og masser af brænde lidt inde i en skov. Der er lidt sten ved stranden, så der skal passes på kajakkerne, og stedet så lidt slidt ud med en del skrald.

Fra Vanerne er der en flot udsigt til alle sider, og det er et godt sted som springbræt for turen over til Koster. Vi faldt hurtigt ind i rutinerne. Jan stillede teltet op og jeg samlede brænde til bål og Kelly Kettle og lavede en omgang cowboykaffe.

Vi var ikke voldsomt sultne, så aftensmaden bestod af en gang tomatsuppe med Chorizopølse.

Tirsdag

Vejret var fint, så efter morgenmüsli og sammenpakning af lejren stak vi direkte over til nationalparken. Distancen over sundet er med sine 3-4 km ikke så afskrækkende, men det er ikke hver dag jeg ror kajak med 240 m vand under kølen. Hvis vinden er i det rigtige hjørne, kan det give nogle meget store bølger. Nu var der ikke så meget vind, så vi slap med bølger på en meters højde.

Vi roede direkte ind i det mylder af småøer der samlet hedder Tjälteskärene. På vejen passerede vi et skær med sæler. Inde mellem de utallige små skær roede vi ærbødige rundt og nød det betagende skue. På et tidspunkt gik vi land og kravlede lidt rundt på klipperne. Vi var begge imponerede over det store antal planter der voksede på klipperne. Nationalparken ligger lige ud til den svenske vestkyst, og der må være meget barskt om efteråret og vinteren.

Med Orust Kajaks lejrguide havde vi udset os Burholmen som lejrplads, men vi kunne ikke umiddelbart se øen. Og da vi heller ikke kunne se på kortet, hvor vi var, satte vi en kurs og bestræbte os på at følge den. Snart fik vi øje på den toiletbygning, der skulle være på Burholmen og satte kursen efter den. Den lå imidlertid ikke på Burholmen, men et naboskær. Vi fandt dog hurtigt lejrpladsen, der lå ved en lille strand.

Der var god læ for vinden, men da der var en del tordenbyger i området, slog vi også tarpen op. Tarpen er oversejlet fra et gammelt Harald Skrald telt, og den er god at søge ly under i tilfælde af regnvejr.

Tordenen fortsatte med at rumle omkring os, så vi valgte at blive på øen og udforske den i stedet for at ro en tur i området. Der var en fantastisk udsigt fra Burholmen – og en imponerende brænding på ydersiden. Selv om det ikke blæste ret meget slog store dønninger ind mød skær og klipper. Meget flot, men ikke lige noget vi havde lyst til at ro kajak i.

Pludselig fik Jan øje på noget – det var en sommerfugl – nærmere bestemt en svalehale. Den havde han ikke noget billede af, og det kunne angiveligt tage flere dage at få et godt billede af en sådan, så jeg så lige vores kajaktur blive til en sommerfuglejagttur. Heldigvis var det en meget sød sommerfugl, der satte sig fint tilrette så Jan kunne tage et godt billede af den på ingen tid.

Aftensmaden var pulvermad fra Real Turmat med ris. Den slags er lidt dyrt, men nemt, og det smager faktisk meget godt.

Vi gik op for at se solnedgangen, men der var stadig mange skyer, så den var ikke så imponerende. Det rumlede stadig lidt og vi kunne se voldsomme byger rundt omkring. Vi slap dog fuldstændigt for regn den dag.

Onsdag

Klokken 5 brægede en ged meget højt lige ud foran vores telt og rev os begge ud af nattesøvnen. Den stakkel ged var sikkert forvirret over at der var spændt en bardun ud over dens sti. Heldigvis var det den eneste ged der brægede, så vi fik sovet et par timer til.

Morgenmaden bestod af mysli med mælkepulver og cowboykaffe, og snart sat vi i kajakkerne.

Dagen tur gik rundt i nationalparken. Først roede vi sydpå mod Ursholmen hvor der er to fyrtårne. Der var desværre ikke rigtig mulighed for at komme let i land, så vi roede videre op gennem de mange skær og holme. Og igen så vi sæler.

Vi gik i land på et enkelt skær og holdt en kort pause.

Vejret var fint med sol og svag vind, så vi besluttede os for at besøge en af de alleryderste holme mod vest. Efter en times roning gik vi i land på Morholmen.

Her var ingen strand som så mange andre steder, men da vi var på læsiden slap vi forholdsvis let i land på en stenet kyst.

 Det var ved at være tid til frokost, og vi skulle da også lige op på øens højeste punkt og nyde udsigten.

Efter pausen stod på søsætning fra stenet strand, og så gik turen op gennem Kostersundet mellem de to store øer Nord- og Syd-Koster. De to øer er forbundet af noget så usædvanligt som en selvbetjenings kabelfærge.

Vi roede til Ekenäs, hvor vi tankede vand og så en stor flot og informativ udstilling om nationalparken. Vi fik også en lille vejrsnak med en af medarbejderne. Han åbnede yr.no der lovede godt vejr, men med tiltagende vind de næste dage.

Fiskehandleren havde desværre lukket, så vores planer om frisk fisk til aften måtte droppes.

Med fulde vanddepoter – 18-20 liter – roede vi tilbage til Burholmen gennem de mange flotte klippeformationer.

Der var lidt kræfter tilbage i armene da vi nåede "hjem", så vi rundede lige Burholmen. Jeg var ikke helt tryg i det åbne - og noget urolige - farvand, men jeg var glad for at have en så kyndig kajakroer som Jan ved min side, og slap da også rundt om øen uden at kæntre.

Tilbage i lejren bestod aftensmaden endnu en gang af pulvermad..

...efterfulgt af en flot solnedgang fra toppen af klippen.

...og et lille aftensbål vi kunne sidde og hygge os ved mens mørket faldt på.

Torsdag

Efter gårsdagens store rundtur var der kun et enkelt hjørne af nationalparken vi ikke havde været i. Mod Sødøst lå Ramsö og Ramsökalven bag en række skær.

Efter at have brudt lejren ned og ryddet op satte vi igen kursen mod fyrtårnene og var blevet lidt modigere, så vi roede tæt på et par af de skær der gav flotte opsprøjt. Det var nu svært at få et godt billede fra en vuggende kajak.

Vi satte kursen mød øst, og selv om det ikke er det største kryds jeg har foretaget, er det helt klart det med de største bølger. Dønninger rullede ind over de yderste skær - hvor det så meget voldsomt ud - og ind i det farvand der hedder Kalverännan. Det skete at Jan blev væk for mig, men han poppede heldigvis op igen på den næste bølge.

Undervejs kom vi forbi et par skær med 30-40 sæler på, og inde i lidt roligere vand lå der også mange sæler på skærene. Det lykkedes mig at liste lidt ind på dem ved at ro i ly af et lidt større skær.

Turen gik videre nordpå, hvor vi kort før Ekenäs snakkede lidt med et par kajakroere, der skulle på far/søn-tur. De var de eneste vi mødte på hele turen.

I Ekenäs aflagde vi fiskehandleren et besøg. Det blev til laks, makrel og en skaldyrssalat. Inden vi spiste frokost var vi dog enige om at ro over Kosterfjorden først. Med tanke på morgenens bølger og den tiltagende vind var vi begge spændte på hvad den dybe fjord ville byde på af bølger. Heldigvis var de ikke større end vi ubesværet klarede at ro i dem – vi havde efterhånden fået en del træning. Jan anbefalede ikke at kigge tilbage, så det skulle jeg selvfølgelig prøve – og fy for S…. hvor så bølgerne store ud fra den vinkel.

Vi gik i land på Styrsö og nød først en fantastisk frokost med hvedeboller, røget makrel og skaldyrssalat og senere fik vi begge en blunder på klipperne.

Næste lejrplads lå i Dynekilen – fjorden hvor Tordenskjold snuppe en svensk forsyningsflåde og nogle krigsskibe – en halv snes km mod nord. Undervejs passerede vi Strömstad og et par pragtvillaer med mahogniyacht og vandfly lugtede fælt af penge.

Lejrpladsen på Önholmen var lille men hyggelig. Vi fik hurtig sat telt og shelter op og gik i gang med at koge lidt bulgur til aftensmaden. Røget laks, bulgur og en Stout – det fås ikke bedre på Noma (hvor et enkelt måltid for to koster mere end hele vores tur).

Fredag

Skyerne hang tungt over Dynekilen fra morgenstunden.

Dagens tur var planlagt at gå ind i bunden af fjorden. Det blev hurtigt en flot tur med stejle klipper på begge sider af en smal fjord.

Jeg havde sat en lille pirk ud efter kajakken, og sandelig om jeg ikke pludselig fik bid af en makrel. Senere blev den efterfulgt af en anden, så aftensmaden igen kunne stå på fisk.

Vi fandt et landgangssted med en gammel trætrappe der først agerede bord/bænk-sæt til frokosten – rugbrød med dåsefisk og Kalles Kaviar - og senere skærebræt, så makrellerne blev fileterede.

Da vi efterfølgende roede rundt i de inderste småfjorde lukkede vejrguderne op for hanerne og lod det øsregne. Vi kom hurtigt i rojakkerne, så det gjorde ikke så meget.

Da vi efter en flot tilbagetur gennem fjorden kom tilbage til lejren, så vi at der var et mindre vandløb gennem vores tarp. Det var med bekymring at vi kiggede ind i teltet, men der var heldigvis tørt.

Vi flyttede tarpen til et tørt sted og tilberedte de nyfangede makrel. Som tilbehør fik vi bulgur, reje/hummersuppe tilberedt som sovs (spar på vandet) og en Stout. Fantastisk!

Lørdag

Det var igen tid at flytte lejr, men inden vi roede af sted var der tid til at lufte soveposerne...

... og få ordnet de slidte tæer. Teva sandaler er fantastiske at ro og gå rundt på klipper i. Men de er også gode til at fange sand, der kan gnave huller i de opblødte fødder. Længe leve Gaffa-tape

Vi havde snakket om en angivelig god lejrplads på Tjurholmen, så vi roede ud for at tjekke den. Og der blev vi mødt af turens flotteste strand med tilhørende strandeng – et perfekt sted at slå lejr. Inden vi gik i lejr ville vi dog ro et stykke nordpå mod Svinesund.

Vi roede af sted i en kraftig medvind - og bølger der af og til gav en lille surftur. Det er dog noget slidsomt at accelerere en tungtlastet havkajak til surf, så de fleste af bølgerne fik lov at rulle af sted under os.  Det var en meget flot rotur mellem Sverige og en stribe norske øer og med meget høje klipper på sverigessiden.

Det var tid til frokost og vi fandt en lille vig – Dalvik – hvor vi kunne komme i land. Der var flydt en masse skrald ind på stranden, men pyt. Vi så også en fiskeørn flyve rundt i luften over os.

Vi fandt en gammel båd at sidde på, fik et par rugbrødsmadder og diskuterede vores muligheder for lejrplads. Tjurholmen lokkede, men der var lovet kraftig vind fra syd dagen efter, og så ville vi få en meget drøj tur til området syd for Ressö, som vi ville besøge.

Vi valgte at ro - nu med bølger og vind mod os - næsten helt til vores udgangspunkt ved Rossö for at få lidt mere beskyttet vand at ro i dagen efter (vi skulle blive klogere).

Det blev en lang tur og vinden var taget til, men vi fandt lidt læ undervejs og til sidst en god lejrplads på Rundö dybt inde i skærgården.

Stedet så ikke ud af meget, men udsigten fejlede dog ikke noget...

... og aftensmaden smagte igen, igen godt

Søndag

Vi efterlader os ikke andet end resterne af vores lille bål, når vi forlader en lejrplads.

Vi var ved at mangle lidt brød og vand, så vi roede til Rossö, hvor det dog viste sig at købmanden havde lukket. Mens vi stod og tankede vand kom servetricen på cafeen forbi. Vi spurgte om vi kunne købe lidt brød af hende, men hun have kun noget dybfrossen bake-off. Det var begyndt at regne, så vi besluttede os at aflægge cafeen et besøg. Den flinke sevetrice lukkede os ind selv om der var en halv time til åbningstiden. Hun satte kaffe over og lavede et par lækre sandwich til os mens vi så udstillingen om hummerfiskeri fra Rossö og Kosterhavet.

Det regnede stadig da vi roede videre. Vejrtjenesten yr.no sagde at det blæste 13 m/sek fra syd, men vi regne med lidt læ på vores rute helt inde i bunden af skærgården. Det gav et par broer til samlingen.

Og det kan da godt være at vi ikke fik helt så meget vind, men til gengæld roede vi lange åbne stræk på 20 cm vand. Vi kom fremad, men det gik ikke stærkt. Endelig nåede vi frem til noget farvand der på kortet lignede noget med lidt dybde. Inden vi kom så vidt skulle vi dog lige under en bro i Måksund.

Vi holdt en lille pause før broen og kunne se at der var en voldsom strøm. Kraftigere end noget jeg nogensinde har roet i. Første gang jeg prøvede at komme ind i strømmen, blev jeg sendt sidelæns tilbage og var lige ved at kæntre. Jan slap ind i strømmen og kæmpede sig frem. Pludselig gik han helt i stå selv om armene gik som trommestikker. Efter lidt tid kom han igennem, og det var min tur. Jeg roede ind i strømmen lidt længere fra broen og arbejde mig frem til den. På den anden side af broen kunne jeg se at vandstanden var markant højere på ydersiden. Vind og tidevand havde presset meget vand ind i skærgården, og nu ville det den modsatte vej af mig. Jeg roede som en besat, og kom ikke fremad. Jeg kunne mærke at pulsen var tæt på max, og armene var ved at give op. Hvordan det lykkedes mig at sætte lidt flere kræfter ind, ved jeg ikke, men pludselig slap jeg op og lidt væk fra den ekstreme strøm. Vi grinede lidt af oplevelsen, da vi havde fået vejret igen.

Nu var vi ude i lidt mere åbent farvand og kunne de næste km muntre os med modvind og bølger fra alle sider, mens vi nærmede os vores mål på øen Havsten.

Da vi nåede frem blev vi belønnet med turens flotteste lejrplads ved en 50 m lang hvid strand med høje klipper på begge sider.

Vi fik etableret lejr, gik en lille tur på øen og lavede aftensmad. Det var en af de dage vi krøb hurtigt i posen – godt mørbankede efter 2 dage med modvind.

Mandag

Vi var enige om at den stod på rekreation oven på 2 hårde rodage.

Efter morgenmad, klaring af personlige behov og for mit vedkommende et morgenbad brugte vi formiddagen brugte vi på at kravle op på toppen af klippen ved siden af vores lejr.

Der var en imponerende udsigt over både den indre og den ydre skærgård.

Vi brugte en del tid på toppen af klippen inden vi kravlede ned i lejren.

Efter frokost...

...med en måge der vist gerne ville have lidt med...

...roede vi en lille tur mellem holmene bag den fredede ø Kalvön. Vi lagde ud med at ro rundt om Havsten, som vi boede på. Øens højeste punkt er 60 m, og Havsten er angiveligt det første man ser når man nærmer sig kysten fra havet.

Der var dejlig læ i hele farvandet, og det var ren nydelse at glide rundt i den flotte natur.

På et tidspunkt gik vi i land på Kalvön og gik tværs over øen for at kigge ud over havet og over til de fyr vi havde roet rundt ved i Kosterhavets nationalpark.

Kalvön er naturreservat med forbud mod at campere – godt at se hvordan svenskerne passer på deres imponerende natur.

Om aftenen kravlede vi op på klippen på den anden side af lejren og nød endnu en solnedgang.

Tirsdag

Turen nærmede sig sin afslutning, og det var tid at nærme sig bilen.

I luftlinje var vi såmænd ikke længere en 10 km væk fra den, men vi formåede at få en dagtur ud af det hvor vi både besøgte de yderste skær ved St. Svängen...

og var helt inde i bunden af skærgården på sydøst-spidsen af Rossö. På turen ind i så vi turens sidste sæl ligge på et lille skær.

Jan demonstrer hvordan man skyller sand ud af sandalerne efter en pause på endnu en af de mange sandstrande i skærgården.

Dagens romæssige oplevelser kom da vi rundede Rossö på vej ind til Vanerne. I hvad der på kortet lignede en nogenlunde beskyttet skærgård dukkede der pludselig meterhøje krappe bølger op, og mellem de mange holme og skær var der refleksbølger ad libitum.

Det var dog ikke noget der efter 8 dage i større og mindre bølger kunne genere os. Tværtimod var det dejligt at konstatere hvor afslappet man sad i kajakken – øvelse gør ganske rigtigt mester!

Turens sidste lejr blev på Vanerne. Efter 8 dage uden anden slik end Jans nøddeblanding var vi begge lidt sliksultne, så efter at have sat lejren op roede vi ind til købmanden og købte hver især lidt guf til aftenen. Et par af de lokale øl (3,6 % mellanöl) blev det også til.

Vi tankede også op med vand, så vi kunne få os et ferskvandbad. Jan tog den kolde version – jeg ventede til næste morgen, men hældte så en liter varmt vand i vandposen og fik noget så luksuriøst som en varmt bad – de 4 liter i posen rakte lige.

Så var der lagt op til et overdådigt måltid bestående af suppe med pølse, pastaret med ris og chokolademousse. Det hele ledsaget af 3 øl til hver. Vi var enige om at vi godt kunne have undværet moussen.

Onsdag

Vi sprang morgenmaden over og pakkede sammen og roede over til bilen.

Den var hurtig pakket...

... og efter en snak med nogle svenske morgenbadere der havde undret sig over hvorfor der stod en dansk bil parkeret ved stranden, ...

... gik vi på cafe og fik kaffe og sandwich på terrassen inden vi kørte hjem.

Slutbemærkninger

Vi havde 6 dage med flot vejr og 2 dage med regn og skyer. Det blæste mellem 5 og 13 m/sek. Vi fik roet rundt i hele det område vi havde drømt om, og tog os den tid til at kravle rundt på klipperne og slappe af som vi havde lyst til.

Se billederne som diasshow med musik.  første, andet, tredie og fjerde dag.

Vi brugte Terränkartan nr 584 der dækkede hele det område vi roede i.

Til at finde lejrpladser brugte vi folderen ”Padle kajak og tälte iBohuslän C”.

Bogen ”Padle kajak i Bohuslän” blev også studeret undervejs

Det blev til 172 km roning og ca 1500 km i bilen.

Jeg havde hjemmefra klargjort en vandtæt kasse med opladestation for telefon og kamera. Batteriet er fra min modeflyvehobby, men en batteriboks med 8 AA batterier kan også bruges. Hele ladestationen kan laves for et par hundrede kroner Og systemet kan med AA baterier lade en hel tom telefon eller kamera op 5-6 gange.

I GPS'en sad 2 Lithium batterier, og de holdt imponerende nok til hele turen.

Som kajakroer kan jeg ikke forestille mig noget mere alsidigt og flot inden for en fornuftig afstand fra Danmark. Sveriges østkyst og Norges fjorde (noget længere væk) er også flotte, men ved Koster og den omkringliggende skærgård, får man hele pakken: høje klippesider, små nøgne skær, store træbevoksede øer, gode lejrpladser, fantastiske udsigter, mange forskellige fugle, mulighed for at ro i beskyttede fjorde, hvis vejret er råt - og på åbent hav, hvis det er godt.

Avnø

Ferietid er selvfølgelig også rotid, men ikke så meget skrivetid. Så historien om turen til Avnø blev aldrig skrevet, men her er lidt billeder fra den 50 km lange tur.

Torsdagstur

Nu igen med billeder. Jeg har købt et nyt kamera - et Lumix FT5 - da det gamle Olympus Tough 310 er blevet ustabilt. Vejret denne torsdag var dog ikke det bedste til fotografering - disen havde lagt sig over fjorden, men Jes og jeg indledte dagens roning med et lille smut på fjorden.

Vi besluttede at følge bredden til campingpladsen De Hvide Svaner - og svaner var der mange af langs sivkanten hele vejen derud. Billedet herunder er taget med fuld tele - optisk og digitalt - og billedstabilisatoren har da gjort et pænt arbejde.

Ved campingpladsen var der lidt SUP aktivitet. En ung mand gav et par piger en tur på brædtet - altså kun en rotur, men hvem ved hvad det kan udvikle sig til.

Da fredningstiden er slut må man godt ro tæt på Lindholm, og der holder rigtig mange fugle til på den lille ø midt i fjorden. Telen kom igen på arbejde i Lumixen, men med det dårlige lys havde kameraet svære arbejdsbetingelser.

Efter 12 km på fjorden var vi tilbage ved klubhuset hvor 8 roere var ved at gøre sig klar til torsdagstur. Turen er en tradition i klubben, og konceptet er at rutinerede roere tager "de nye" med på en tur på deres præmisser.

Så det gik stille og roligt ud ad kanalen med en hale af roere.

På vej langs Gavnø så vi en flok stære der fløj rundt og øvede sig på efterårets Sort Sol flyvninger. Snart nåede vi broen ved Gavnø

Efter turen over Fladstrand holdt vi en lille pause ved Karlsgab inden turen gik tilbage mod klubben. Solen var ved at gå ned og Henrik nød synet.

Alt godt har en ende, og snart roede vi ind i kanalen.

Samlet rolængde efter en stille dag på fjorden blev 26 km

Bølgesjov

Tirsdag stod den på bølgesjov i Karrebæksminde.

Jes og jeg var på til NKC for at ro en tirsdagstur da vi mødte to biler med kajakker på taget - det var klubkammerater på vej til Karrebæksminde, så Jes vendte Passaten og vi fulgte trop.

I Karrebæksminde var der pæne bølger og en masse badende. Jeg fortalte lige livredderne hvad vi havde af planer, og at de ikke skulle komme farende ud og redde os, hvis vi væltede. De bad os holde os lidt væk fra de badende og lovede at de nok skulle hjælpe os, hvis de kunne se at vi var i alvorlige vanskedligheder.

Jeg var sidste mand på vandet og fik mange tæsk da jeg roede ud gennem brændingen. På et tidspunkt måtte jeg lige se mig tilbage og tjekke at jeg ikke var på vej tilbage på stranden. Det var jeg dog ikke, og med ihærdig roning slap jeg gennem brændingsbæltet.

Et par hundrede meter fra land var der pænt store bølger. Det højeste var vel små to meter fra bund til top. Jeg havde lige vendt kajakken med næsen mod land, da en bølge brækkede lige bag mig. Det fik mig ud i mit livs støttetag - først til den ene side og så til den anden. Søren lå lidt fra, og grinende sagde han at han ville have advaret mig men nåede det ikke.

Det blev til en del ture frem og tilbage. Et par af dem var med pæn surf, men alle turene gav god træning i at ro i bølger. Der skal godt nok arbejdes meget dynamisk for at holde kajakken på ret kurs ind mod land, og en af de ting jeg skal træne på er at turde kante kajakken noget mere.

Jesper havde sin søn Malte med, og det var da en ren fornøjelse at se drengen ro rundt i bølgerne. Han smilede fra øre til øre.

Jes roede rundt med et stort smil på i sin nye Fury - den bestod vis prøven i bølgerne. også selv om han væltede i brændingen på vej ind. Det gjorde jeg også.

Efter en times tid gik vi i land for en pause - troede jeg - men de andre ville tilbage til klubben, så Jes og jeg fulgte trop.

4 km

Ny kajak

Jes ringede og spurgte om jeg ville med ned og se hans nye kajak - og så ku' vi jo også lige ro en tur. Den var jeg med på, så Jes kom forbi og hentede mig og min kajak inden turen gik til Roneklint, hvor en ny Kayman Fury lå og ventede på ham.

Fyryen passede Jes fint - jeg kunne god sidde i den, men der var ikke rigtig plads til benene - så det tog ikke så lang tid at handle. Min gamle sommerjakke er efterhånden utæt som en si - og den er kun 10 år gammel - men jeg fandt en tynd jakke. Og fik lige et par fine fritidsbukser med for en halvtredser.

Vi kørte ned til Roneklint Fyr hvor der er et naturrum, hvor der blandt andet kan læses om kanonbådskrigen mod englænderne, hvor 2 kanonbåde jog en engelsk fregat væk. Stedet er også meget velegnet at sætte kajakker i vandet fra, da der kan parkeres få m fra stranden.

Vi kunne ro forskellige steder hen - Præstø Fjord, Jungshoved rundt eller langs kysten mod Faxe Ladeplads. Det blev sidstnævnte tur vi valgte, og efter lidt forsigtig roning i det lave stenfyldte vand ved stranden krydsede vi sejlrenden ind til Præstø og roede langs kysten ved Fed Strand.

Her skulle Jes lige prøve om Furyen kunne rulle - det kunne den og Jes var en endnu gladere mand. Jeg har ikke haft stor succes med rulleriet siden de første succesoplevelser i svømmehal, så jeg øvede flittigt med Jes' hjælp. Det var et par gange tæt på, men jeg har desværre ikke helt fundet fidusen.

Kort før Faxe Ladeplads var det tid til en bid brød og en tår kaffe. turen gik derefter videre forbi havnen, der havde en besynderlig bølgebrydermole lavet af gamle betonpramme. De gav nogle sjove refleksbølger :-)

Lidt længere henne havde Jes' arbejdsgiver - den lokale ungddomsskole - et arrangement, hvor ung kunne prøv kræfter med forskellige former for vandsprort bl.a. kajakroning. Vi roede ind og hilste på og fik fyldt vanddunkene inden hjemturen.

Jeg foreslog et kryds direkte mod vores isætningssted. Jeg gik med på ideen selv om kryds ikke lige er hans fortrukne romåde - "det er sgu for kedeligt!", som han siger. Vi havde sigtet lidt forkert, men fik korrigeret og efter små 10 km gik vi i land ved fyret.

24 km blev det til.

Tur til Nyord

Dagen efter vores flotte klintetur roede vi lidt mindre ambitiøst til Nyord.

Fin lille tur hvor der skal navigeres en del på det lave vand omkring øen.

Fruerne hentede os ved hanven.

10 km

Møns Klint

Jeg har i flere år drømt om at se Møns Klint fra kajak ved solopgang.

Det var en ide Troels meget hurtigt købte, og onsdag morgen klokken 2:20 satte vi afsted fra stranden ved campingpladsen. Der var hverken vind eller skyer da vi roede af sted i det flotteste måneskin. Der er ikke så meget at sige om turen. Vi vækkede lidt fugle der lå og sov på vandet og sejlede forbi et par lystbåde der lå for svej. Jeg havde roet turen sidste år i fuldt daglys og vidste hvor vi skulle passe på sten.

Det blev lysere og lysere og vi kunne nyde den flotte strækningen med høje skovbeklædte jordklinter inden vi kom til den hvide klint. Det er flot at se den livsvilje der er i træer selv om de er på vej ned i større eller mindre skred på klinten.

Solen stod op lidt over 5, så vi havde været små 3 timer til at ro de 18 km der var ud til klinten.

Der var endnu ikke meget at se på klinten

Men så tog klinten farve

Jeg havde ventet at se sollyset bevæge sig nedad på klinten. det gjorde de dog ikke - i stedet blev klinten badet i et flot rosa skær der var meget betagende at studere. Troels tog en masse billeder - og igen har jeg fået lov til at benytte dem. 

Nyd galleriet med nogle af hans stort set uredigerede (horisonten er rettet op og nogle er beskåret) billeder her.

Efter ca 20 minutter forsvandt den lyserøde farve fra klinten og vi gik i land ved siden af det 7 år gamle Store Taler-skred for at lave en velsmagende gang cowboykaffe. Jeg fik tændt op i Kelly Kettlen og sad og kiggede lidt på en kajakroer der kom roende fra den anden side. Langsomt kunne jeg se kajakkens grønne farve - og få minutter senere steg Thomas fra NKC i land. Han boede i sommerhus på Ulvshale og ville også se solopgangen. I stedet for at ro fra Ulvshale havde han roet fra shelterne nær Klintholm havn.

Efter kaffepausen roede vi videre i hver vores retninger. Thomas ville ro forbi hele Klinten, og Troels og jeg roede mod Klintholm Havn.

Det gik ikke så stærk for Troels fotograferede konstant. og det er der ikke noget at sige til - jeg kan ikke forestille mig flottere sted at ro kajak i Danmark.

Pludselig hørte jeg en rovfugl skrige. Jeg kiggede op og så en vandrefalk sætte sig i toppen af et træ. Den skreg uafladeligt - nok fordi den havde en unge på vingerne. Pludselig kastede den sig ud i luften og dykkede ufattelig hurtigt helt ned over vandet, hvor den skræmte en flok svømmende fugle. Den fløj videre langs Klinten, og vi så ikke mere til den. Men dens skrig hørte vi i lang tid.

Der blev også tid til lidt fossiljagt - det gav den obligatoriske stak vættelys.

Den sidste del af den 30 km lange tur forløb stille og roligt. 

Der var en gevaldig trafik ud af Klintholm Havn, men vi slap forbi og kunne kort efter gå i land ved stranden vest for havnen.

Ved 12-tiden ankom vores hustruer og vi nød en kæmpe fiskebuffet på Klintholm Røgeri - jeg tror der var 18 forskellige slags sild - og en halv liter god mørk tjekkisk øl. En perfekt afslutning på en fantastisk rotur.

Ulvshale - Stege og retur

I denne dejlige sommer fortsætter campinglivet. Under et ophold på Ulvshale Camping på Møn blev det til 3 roture.

Den første tur gik til Stege. Det blæste en del og der var pæne bølger langs kysten. Jeg slap dog af sted under lidt banden - jeg fik den ene sandal fuld af småsten, da jeg satte mig i kajakken, og mens jeg lå med en fod i vandet, brækkede en bølge lige ned i cockpittet. ØV!

Nå, men jeg fik da sprayskirtet på og roede langs kysten mellem et par revler. Bølgerne var af varierende størrelse og jeg kom fint af sted. Da jeg nærmede mig pynten ved indsejlingen til den rende der skiller Møn og Nyord, mødtes revlerne, og var jeg ikke blevet våd ved isætning, skal jeg love for at jeg blev det her. Bølgerne brækkede lige ind i mig, men i det varme sommervand gjorde det ikke noget. Jeg havde stor glæde af de gange jeg har trænet støttetag, og med en blanding af høje og lave støttetag roede jeg fornøjet gennem brændingen.

I den føromtalte rende var der overhovedet ingen bølger, men en behagelig medvind. Det ændrede sig da jeg roede mod Stege. Nu var vinden lige imod mig, så der var ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen og sætte "motoren" på på god cruise-hastighed. Og det gik egentlig meget godt - GPS'en viste en gennemsnitshastig på næsten 7 kmt. Og det er lidt hurtigere end jeg normalt ror.

I Stege mødtes jeg med hustruen og Troels og Jane, der havde valgt at bruge deres sidste ferieuge på Ulvshale sammen med os. De skulle lige have tirsdagsmarkedet med. Det følte jeg ingen trang til i gennemblødt rotøj, så jeg nøjedes med en bøf på havnegrillen - kan ikke anbefales - inden jeg roede hjemad.

Ved broen mellem Møn og Nyord mødte jeg en kajakroer fra København. Han var på vej rundt om Møn og vi slog følgeskab til campingpladsen. Vinden havde lagt sig, så der blev desværre ikke til mere bølgeroning den dag. Jeg havde ellers glædet mig til nogle gode surfture, men det må blive en anden dag.

Jeg har desværre ikke nogen billeder fra den 27 km lange tur da et nyindkøbt Olympus kamera ikke ville tænde. (Jeg har fået byttet det til et nyt Lumix der kommer om et par dage). Troels tog et par billeder et par dage efter, og jeg har fået lov til at bruge dem.

Enø, Dybsø og Gavnø rundt med Henrik

Fed tur på en dejlig sommerdag. Jeg mødte Henrik i klubben og han var frisk på en tur til Svinø. Der skulle komme nogle andre fra klubben derned i bil, så dem satsede vi på at møde.

Vi havde lidt vind lige i næsen da vi roede mod Karrebæksminde. Da vi nåede frem var strømmen også imod os, så vi måtte arbejde for at komme ud på bugten.

Vel derude roede vi til knækket på klinten hvor vi holdt en lille pause og fik en tår af Henriks tynde Neskaffe med sukker.

Efter yderlige en lille times tid gik vi i land ved Svinø. Vi tog kajakkerne med op på klubbens grund, og jeg gik i gang med at lave en god kop cowboykaffe. Tage dukkede op for at male flagstangen, og Jesper ankom med 4 unger og en trailerfuld kajakker. De fik hurtigt sat et par telte op og var klar til at holde lidt kajakferie.

Lis dukkede op lige som vi skulle til at tage af sted igen. Vi tog lagune-turen bag Dybsø og Enø tilbage til klubben og efter et par strække-ben-pauser var vi snart ilbage i kanalen, hvor en lækker rygvind blæste os hjem.

Mit kamera er holdt op med at virke, men Henrik tog billeder - se dem her

31 km