Møns Klint

Jeg har i flere år drømt om at se Møns Klint fra kajak ved solopgang.

Det var en ide Troels meget hurtigt købte, og onsdag morgen klokken 2:20 satte vi afsted fra stranden ved campingpladsen. Der var hverken vind eller skyer da vi roede af sted i det flotteste måneskin. Der er ikke så meget at sige om turen. Vi vækkede lidt fugle der lå og sov på vandet og sejlede forbi et par lystbåde der lå for svej. Jeg havde roet turen sidste år i fuldt daglys og vidste hvor vi skulle passe på sten.

Det blev lysere og lysere og vi kunne nyde den flotte strækningen med høje skovbeklædte jordklinter inden vi kom til den hvide klint. Det er flot at se den livsvilje der er i træer selv om de er på vej ned i større eller mindre skred på klinten.

Solen stod op lidt over 5, så vi havde været små 3 timer til at ro de 18 km der var ud til klinten.

Der var endnu ikke meget at se på klinten

Men så tog klinten farve

Jeg havde ventet at se sollyset bevæge sig nedad på klinten. det gjorde de dog ikke - i stedet blev klinten badet i et flot rosa skær der var meget betagende at studere. Troels tog en masse billeder - og igen har jeg fået lov til at benytte dem. 

Nyd galleriet med nogle af hans stort set uredigerede (horisonten er rettet op og nogle er beskåret) billeder her.

Efter ca 20 minutter forsvandt den lyserøde farve fra klinten og vi gik i land ved siden af det 7 år gamle Store Taler-skred for at lave en velsmagende gang cowboykaffe. Jeg fik tændt op i Kelly Kettlen og sad og kiggede lidt på en kajakroer der kom roende fra den anden side. Langsomt kunne jeg se kajakkens grønne farve - og få minutter senere steg Thomas fra NKC i land. Han boede i sommerhus på Ulvshale og ville også se solopgangen. I stedet for at ro fra Ulvshale havde han roet fra shelterne nær Klintholm havn.

Efter kaffepausen roede vi videre i hver vores retninger. Thomas ville ro forbi hele Klinten, og Troels og jeg roede mod Klintholm Havn.

Det gik ikke så stærk for Troels fotograferede konstant. og det er der ikke noget at sige til - jeg kan ikke forestille mig flottere sted at ro kajak i Danmark.

Pludselig hørte jeg en rovfugl skrige. Jeg kiggede op og så en vandrefalk sætte sig i toppen af et træ. Den skreg uafladeligt - nok fordi den havde en unge på vingerne. Pludselig kastede den sig ud i luften og dykkede ufattelig hurtigt helt ned over vandet, hvor den skræmte en flok svømmende fugle. Den fløj videre langs Klinten, og vi så ikke mere til den. Men dens skrig hørte vi i lang tid.

Der blev også tid til lidt fossiljagt - det gav den obligatoriske stak vættelys.

Den sidste del af den 30 km lange tur forløb stille og roligt. 

Der var en gevaldig trafik ud af Klintholm Havn, men vi slap forbi og kunne kort efter gå i land ved stranden vest for havnen.

Ved 12-tiden ankom vores hustruer og vi nød en kæmpe fiskebuffet på Klintholm Røgeri - jeg tror der var 18 forskellige slags sild - og en halv liter god mørk tjekkisk øl. En perfekt afslutning på en fantastisk rotur.