Vintertur til Avnø

Gennem flere år har det været tradition i NKC at tage på vintertur til shelterne i Nokkeskoven på Avnø. Turen afholdes gerne så tæt på en fuldmåne som muligt.

Starten på årets tur gik fra Svinø, hvor vi satte ud i en kraftig strøm efter at have pakket kajakkerne med lune soveposer og andet vinterudstyr.

Efter strømmen ved Dybsø kom vi ud i lidt mere åbent vand, og selv om det ikke blæste ret meget var der pæne bølger.

Vi var Tomas, Ida, Karin, Allan og undertegnede. Jan havde tyvstartet fra Karrebæksminde og var allerede landet ved shelterne. Allan var debutant på ture og havde ikke den store erfaring med at ro i bølger. Han tacklede de pæne bølger i fin stil, og snart roede vi ind på roligere vand i Avnø Fjord

Her blev vi mødt af mange sæler i vandet. De kiggede nysgerrigt på os fra nær og fjern, men det lykkedes ikke at få et skarpt billede af dem. Det lidt disede vejr udfordrede mit lille kamera.

Det tog ikke så lang tid at ro til Avnø, og snart gik vi i land. Et yngre par kom gående, men de havde vist regnet med en kærestetur, for de valgte at gå videre og finde et sted for sig selv. Selv om vi fortalte at vi kunne stuve os sammen i det ene shelter.

Jeg havde aftalt at sove i telt med Jan, og da teltet allerede var rejst kunne jeg flytte ind med skum- og oppusteligt underlag og min Warmpeace 600 sovepose med fleece inderpose - jeg skulle ikke grene fryse om natten.

For ikke at fryse om aftenen havde jeg taget en Kansas keddeldragt med - og den blev jeg glad for. På intet tidspunkt frøs jeg andet end lidt på fingrene.

Tomas havde inviteret Michelle som kom vandrende fra Naturcenteret med en bageplade fyldt med lækre fastelavnsboller - de blev nydt ledsaget af mange rosende ord.

Snakken gik lystigt omkring bålet, selv om nogle tarvelige gæster havde stjålet det brænde og noget kakao som Karin havde lagt ud til os - og tydeligt markeret med et skilt at vi skulle bruge det.

... og lidt ud på aftenen supplerede månelyset pandelamperne

 ... mens bålets gløder varmede os.

Vi vågnede til en flot morgen. solen fik kæmpet sig gennem disen og sendte blege stråler mod os.

Trods den ringe højde på himlen, varmede strålerne os, og langsomt kom vi i gang med morgenritualerne.

Vi havde købt ind til engelsk morgenmad med bacon, pølser, æg, baked beans og brød.

Men baconen og halvdelen af pølserne var blevet væk, så den stod på müesli, æg et par pølser og baked beans. Lidt alternativt, men vi blev da mætte og klar til hjemturen. 

I strålende solskin kom vi på vandet efter at have sagt farvel til Niels og Sanne, som var stødt til fra landsiden og havde overnattet sammen med os

Vi havde ikke roet ret lang tid før tågen lagde sig over fjorden

 Vi lå lidt spredt, men rykkede sammen og fulgte kysten så tæt som det lave vand tillod

Tilbage ved Svinø var der igen en forrygende strøm, men vi kom sikkert på land og fik sagt farvel til Jan, der roede til Karrebæksminde.

Det blev til 18 km og meget hygge

Første 2019 tur

Så kom jeg på vandet for første gang i 2019. I godt selskab og godt vejr roede jeg rundt om Gavnø. Se turen på dette smarte Facebookopslag. Henrik har også lagt lidt billeder på Fjæsen.

Selv fik jeg ikke taget nogen billeder, da jeg havde glemt kameraet.

Vi fik roet 19 km

Tur i flot decembervejr

Jeg havde aftalt at ro en tur med Jan fra Karrebæksminde. Det passede fint at køre til enø, da jeg havde haft min Tiderace hjemme til en gang tiltrængt kærlighed. Efter vask, rens og polering så den næsten ny ud - den havde også fået lidt gelcoat i de værste ridser på bunden.

Vi lagde ud ved DUI hytten, og da vandstanden var meget høj kunne vi ro direkte mod gennemsejlingen mellem Enø og Gavnø. Vejret var lidt trist med grå og mørk himmel, men heldigvis med meget lidt vind. Efter et par km's roning kom der lidt varme i fingrene og jeg kunne tage et billede af Jan.

Og en selfie af mig selv. som det kan ses på vesten kom der lidt sne ud af de grå skyer.

 Et svagt lys på himlen over Svinø gav håb om lidt bedre vejr.

Og ganske rigtigt - solen prøvede at titte gennem skyerne og badede snart Jan i et flot lys. De små krusninger på vandet så helt Johannes Larsens'k ud

Et kvarters tid senere tog Jan dette billede af undertegnede ved Gavnø - nu sneede det. Stadig fint og roligt vejr og med mange fugle på og over vandet.

Vi snakkede om at gå i land ved shelterne ved kanalen, men da vi nærmede lå pynten ved sejlklubben badet i sollys.

Så vi blev enige om at det ville være et fint sted at holde en lille pause.

Der er en lille sandstrand ved siden af pynten, så det gik let med at komme i land. Vi nød lidt suppe, en mad og et par dadler, inden turen igen gik imod Karrebæksminde i stille medvind.

Det blev til 15 km i flot, flot decembervejr

Den 13. december er det Luciadag, og selv en inkarneret hedning som mig pynter sin kajak og ror en tur. Manger tager til København og ror sammen med rigtig mange andre, men i NKC holder vi fanen højt og ror fra klubhuset ind i den fritlagte å midt i Næstved og retur.

I år var vejret rigtig fint og hele 15 kajakker tog turen ind i åen. På bredden stod formand jesper og bød på en lille en. Fin tradition.

Årets flottest pyntede kajak blev i år kåret til at være den toerkajak Kolbe og Maria havde pyntet - og roede i udklædt som Rudolf og Luciabruden - gæt selv hvem der var hvem.

Tilbage i klubhuset stod den på fællesspisning. Jeg kom for sent med tilmeldingen til at kunne nyde Michaels forlorne hare. Men færdigretten med pasta fra Lidl smagte de også godt...

Efter maden fik vi gløgg og æbleskiver - og så gik årets begivenhed i NKC i gang for alvor - GAVESPILLET.

Her blev der i første omgang kæmpet om at skrabe gaver til sig ved at slå en 6'er - og det var der rigtignok da også nogle der gjorde.  Da alle de af deltagerne medbragte gaver var vundet, gik anden omgang i gang. Her måtte man snuppe en pakke fra en anden og beholde den - slog man en 1'ter måtte man igen snuppe en pakke, men skulle give den til en anden. det gav en underholdene omgang, hvor det til slut viste sig medmenneskelighed trods alt har en plads i den klassiske benhårde egoisme.

Det viste sig nemlig at da uret ringede og tilkendegav at runden var slut, havde næste alle en pakke. Jeg vandt en gør-det-selv-lav-karameller-pakke.

Vi roede 5 km

Se alle billederne her

Karrebæksminde - Bjørnebæk og retur

I dejligt vejr roede jeg en tur fra Karrebæksminde til Bjørnebæk sammen med Jørgen. Vi satte i fra det gode isætningssted ved DUI hytten og kæmpede os ud gennem den tiltagende strøm i kanalen genne Karrebæksminde.

Ude på bugten krydsede vi i disen over til de sidste sommerhuse på Vesterhave. Jeg måtte lige i land og justere fodklodsen. Jeg havde fjernet for meget og kunne slet ikke nå den. Det belastede lårene en del ikke at have noget at sparke fra på.

Herefter gik det raskt af sted langs kysten med en mild vind i ryggen. Der er på denne strækning hele tiden noget at se på. På det første stykke er der skov, og herefter rejser klinten sig hele vejen til Bjørnebæk. Der stod flere fiskere - vi så dog ikke nogen af dem fange noget. På vejen hjem så vi dog en havørred der sprang helt ud af vandet.

Ved Klintehytten kunne vi konstatere at det bøgetræ der allerede for et par år siden var yderligt placeret nu nærmest vokser uden for klinten.

Frokosten indtog vi i en lille grusgrav hvor der er bålpladser, bord/bænk sæt og en flot udsigt ud over vandet. Der var også læ for vinden der havde tiltaget lidt.

Den fik vi så at muntre os med på hele hjemturen. Det var dog ikke værre end at vi kom raskt fremad langs kysten, og snart roede vi ind gennem molehovederne ved Karrebæksminde. Strømmen havde heldigvis ikke vendt, så vi kun slappe lidt af på det sidste stykke.

Det blev til 19 km

Flot novemberdag på fjorden

Jeg roede en tur med Jan. Vi snakkede om at ro til Svinø, men en skarp sidevind fik os til at ro rundt om Gavnø i stedet.
I rygvind nærmede vi os Karlsgab og kunne sidde og nyde en havørn der fløj rundt over træerne på Gavnø. Inde på Fladstrand var der en del vadefugle - bla en lille flok viber der endnu ikke var taget sydpå.
Mellem Gavnø og Ydernæs lå der store flokke af blishøns og ænder og nød det rolige vand. Jan og jeg nød også vores frokost i læ på shelterpladsen ved kanalen.

Da jeg havde glemt kameraet er dagens eneste billede taget med telefonen.

Turen tilbage til Karrebæksminde var præget af modvind. Det var ok at skulle knokle lidt, og jeg nød at se hvor godt mon perle skærer sog gennem bølgerne. Jan griner af mig og siger st kajakken minder om er undervandsbåd. Pyt, jeg er da ikke dykket endnu.

Det blev til 16 km

Med NKC i svømmehal

De næste 5 måneder har vi hver søndag mulighed for at komme i svømmehal og lege og træne med vores kajakker. 
 Det er et godt tilbud, der bliver flittig brugt.

Vi tager 12 kajakker med og alle der har lyst til at deltage. Kajakkerne deles vi om, så alle får mulighed for at deltage.
Der bliver rullet - med og uden "passager" på kajakken - kravlet op i kajakkerne på mange måder, øvet Guds hånd, trænet høje og lave støttetag, stået op i kajakkerne - og ikke mindst drukket kaffe og spist kage.

Tur på Roskilde Fjord

Susanne fra Roskilde havde købt en ny kajak, og jeg skulle da selvfølgelig op og se den. Og lige så selvfølgelig skulle vi ro en tur på Roskilde Fjord.

Kajakken - en smækker Reval - lå i Roskilde Roklub, så vi mødtes tæt derpå og kørte ned til det flotte klubhus lige ud til fjorden.

Vi fik klædt om og båret kajakkerne ned til vandet. Det var påfaldende så ens min Black og Revalen var - og jeg er lige gået i gang med at bygge en Black Pearl med de samme mål som Susannes Reval.

Det gik fint ud i fjorden, og selv om finnen sad fast på revalen var kajakken fint til at styre. Og det på trods af at vindretningen var den mest irriterende - nemlig skrå bagfra.

Da vi rundede en pynt var der en mindre flok gæs der lettede.
De fik hurtigt følgeskab af rigtig mange gæs, der havde siddet hvor vi ikke kunne se dem. Gæssene blev ved at at flyve rundt den næste times tid, og der kom hele tiden nye til - imponerende.

Vi havde ikke spist frokost, så over for Veddelev gik vi i land og spiste madpakkerne. Der var mange køer på marken, men de var heldigvis ligeglade med os.

Solen nærmede sig horisonten, så vi Sprang Ringøen - som Susanne gerne ville have vist mig - over. Den må vi se en anden gang.

Vi havde fået løst finnen på Revalen, og Susanne var meget imponeret over hvor godt den virkede. Kajakker med grønlansk facon - skarpe knækspant - er meget styrevillige og drejer fx meget let ved lidt kantning. En smule finne får dem til gengæld til at være meget retningstabile.

Vi sluttede turen med at ro lidt rundt i havnen og trænede styretag. 

Smilet på Susanne blev større og større, og hun gav udtryk for at være meget glad for kajakken.

Da vi kom ind i havnebassinet med roklubbens bro, blev vi mødt af et meget specielt syn. En mand i neopren hoppede rundt på et lille surfboard 20-30 cm over vandet. Han havde et af de nye boards med hydrfoil og kunne pumpe det frem på - eller rettere over - vandet. Det var ret vildt at se på , og meget anstrengende for surferen.

Det blev til 10 hyggelige km

Fuldmånetur

Sidst i oktober roede jeg sammen med Tomas og Jens ud for at nyde fuldmånen. Det var nu ikke meget vi så til den, men pludselig tittede den frem mellem skyerne. Jeg tog et par billeder. På det herunder viste poserer Jens - han er svær at se.

På vej tilbage i kanalen blev vi overhalet af Mette Pan der kom brummende med fuldt blus - Gud ved om de så vores små lamper.

Det blev til 12 km