Karrebæksminde - Bjørnebæk og retur

I dejligt vejr roede jeg en tur fra Karrebæksminde til Bjørnebæk sammen med Jørgen. Vi satte i fra det gode isætningssted ved DUI hytten og kæmpede os ud gennem den tiltagende strøm i kanalen genne Karrebæksminde.

Ude på bugten krydsede vi i disen over til de sidste sommerhuse på Vesterhave. Jeg måtte lige i land og justere fodklodsen. Jeg havde fjernet for meget og kunne slet ikke nå den. Det belastede lårene en del ikke at have noget at sparke fra på.

Herefter gik det raskt af sted langs kysten med en mild vind i ryggen. Der er på denne strækning hele tiden noget at se på. På det første stykke er der skov, og herefter rejser klinten sig hele vejen til Bjørnebæk. Der stod flere fiskere - vi så dog ikke nogen af dem fange noget. På vejen hjem så vi dog en havørred der sprang helt ud af vandet.

Ved Klintehytten kunne vi konstatere at det bøgetræ der allerede for et par år siden var yderligt placeret nu nærmest vokser uden for klinten.

Frokosten indtog vi i en lille grusgrav hvor der er bålpladser, bord/bænk sæt og en flot udsigt ud over vandet. Der var også læ for vinden der havde tiltaget lidt.

Den fik vi så at muntre os med på hele hjemturen. Det var dog ikke værre end at vi kom raskt fremad langs kysten, og snart roede vi ind gennem molehovederne ved Karrebæksminde. Strømmen havde heldigvis ikke vendt, så vi kun slappe lidt af på det sidste stykke.

Det blev til 19 km

Flot novemberdag på fjorden

Jeg roede en tur med Jan. Vi snakkede om at ro til Svinø, men en skarp sidevind fik os til at ro rundt om Gavnø i stedet.
I rygvind nærmede vi os Karlsgab og kunne sidde og nyde en havørn der fløj rundt over træerne på Gavnø. Inde på Fladstrand var der en del vadefugle - bla en lille flok viber der endnu ikke var taget sydpå.
Mellem Gavnø og Ydernæs lå der store flokke af blishøns og ænder og nød det rolige vand. Jan og jeg nød også vores frokost i læ på shelterpladsen ved kanalen.

Da jeg havde glemt kameraet er dagens eneste billede taget med telefonen.

Turen tilbage til Karrebæksminde var præget af modvind. Det var ok at skulle knokle lidt, og jeg nød at se hvor godt mon perle skærer sog gennem bølgerne. Jan griner af mig og siger st kajakken minder om er undervandsbåd. Pyt, jeg er da ikke dykket endnu.

Det blev til 16 km

Med NKC i svømmehal

De næste 5 måneder har vi hver søndag mulighed for at komme i svømmehal og lege og træne med vores kajakker. 
 Det er et godt tilbud, der bliver flittig brugt.

Vi tager 12 kajakker med og alle der har lyst til at deltage. Kajakkerne deles vi om, så alle får mulighed for at deltage.
Der bliver rullet - med og uden "passager" på kajakken - kravlet op i kajakkerne på mange måder, øvet Guds hånd, trænet høje og lave støttetag, stået op i kajakkerne - og ikke mindst drukket kaffe og spist kage.

Tur på Roskilde Fjord

Susanne fra Roskilde havde købt en ny kajak, og jeg skulle da selvfølgelig op og se den. Og lige så selvfølgelig skulle vi ro en tur på Roskilde Fjord.

Kajakken - en smækker Reval - lå i Roskilde Roklub, så vi mødtes tæt derpå og kørte ned til det flotte klubhus lige ud til fjorden.

Vi fik klædt om og båret kajakkerne ned til vandet. Det var påfaldende så ens min Black og Revalen var - og jeg er lige gået i gang med at bygge en Black Pearl med de samme mål som Susannes Reval.

Det gik fint ud i fjorden, og selv om finnen sad fast på revalen var kajakken fint til at styre. Og det på trods af at vindretningen var den mest irriterende - nemlig skrå bagfra.

Da vi rundede en pynt var der en mindre flok gæs der lettede.
De fik hurtigt følgeskab af rigtig mange gæs, der havde siddet hvor vi ikke kunne se dem. Gæssene blev ved at at flyve rundt den næste times tid, og der kom hele tiden nye til - imponerende.

Vi havde ikke spist frokost, så over for Veddelev gik vi i land og spiste madpakkerne. Der var mange køer på marken, men de var heldigvis ligeglade med os.

Solen nærmede sig horisonten, så vi Sprang Ringøen - som Susanne gerne ville have vist mig - over. Den må vi se en anden gang.

Vi havde fået løst finnen på Revalen, og Susanne var meget imponeret over hvor godt den virkede. Kajakker med grønlansk facon - skarpe knækspant - er meget styrevillige og drejer fx meget let ved lidt kantning. En smule finne får dem til gengæld til at være meget retningstabile.

Vi sluttede turen med at ro lidt rundt i havnen og trænede styretag. 

Smilet på Susanne blev større og større, og hun gav udtryk for at være meget glad for kajakken.

Da vi kom ind i havnebassinet med roklubbens bro, blev vi mødt af et meget specielt syn. En mand i neopren hoppede rundt på et lille surfboard 20-30 cm over vandet. Han havde et af de nye boards med hydrfoil og kunne pumpe det frem på - eller rettere over - vandet. Det var ret vildt at se på , og meget anstrengende for surferen.

Det blev til 10 hyggelige km

Fuldmånetur

Sidst i oktober roede jeg sammen med Tomas og Jens ud for at nyde fuldmånen. Det var nu ikke meget vi så til den, men pludselig tittede den frem mellem skyerne. Jeg tog et par billeder. På det herunder viste poserer Jens - han er svær at se.

På vej tilbage i kanalen blev vi overhalet af Mette Pan der kom brummende med fuldt blus - Gud ved om de så vores små lamper.

Det blev til 12 km