søndag den 28. februar 2021

Karrebæksminde

 Var lige et smut i Karrebæksminde sammen med Jesper.

15 km

onsdag den 24. februar 2021

Ekspedition på "Isfjorden"

 Knud og jeg tog ud på fjorden for at se på issituationen, og evt ro en tur rundt langs iskanten. Vi skulle da heller ikke ret langt på vej rundt om Ydernæs før vi stødte på isen.

Traditionen tro skulle vi da prøve at bryde isen, og det går fint så længe den ikke er for tyk.
Knud valgte at ro i den brudte rende.
Kanten rakte helt over til Gavnø med en kant af slushice som det var noget nemmere at ro i. Vi fortsatte langs Gavnøs kyst og det meste af turen rundt var der ikke noget is. Det var simpelthen forsvundet på 2 dage. Hvad der ikke var forsvundet, var havørnene. På et tidspunkt så vi 3 ørne kæmpe med en flok krager om en død svane på stranden.
Vi rundede vest spidsen af Gavnø mens solen brød mere og mere frem.
På sydsiden kunne vi igen se isen ved Karlsgab, men valgt at gå i land og nyde madpakkerne i det gode vejr. Fedt, som solen kan varme her en sen februardag.
Vi droppede iskanten, der var langt væk på fjorden, og valgte i stedet at ro til Karrebæksminde. Her var ingen is, og vi vendt tilbage efter lige at have været uden i bølgerne ved molehovederne.
Herefter var det tid at vende om og med både vind og strøm i ryggen havde vi en behagelig tur hele vejen tilbage til NKC.

21 km

Se alle billeder


tirsdag den 23. februar 2021

Is og "Hoddogere"

Med fantastisk vejr og isfrit ved klubben gik det af sted sammen med Jes til årets første Hoddogtur. Inden kajakkerne blev pakket med brænde, grillrist og alt tilbehør til hotdogs, sagde vi god tur til 5 andre klubmedlemmer, der også skulle på vandet.

Kanalen lå spejlblank og flot badet i sollys, da vi roede derudad.
Fjorden så ud til at være isfri, men det snød. Under overfladen stødte vi på is lidt ude på fjorden. Til at begynde med var det ret tyndt, men ret hurtig blev det et par cm tykt. Og så stopper selv min Tiderace med at lege isbryder - og det er faktisk også umuligt at slå pagajen gennem isen.
Vi spottede en åbning på Gavnøs kyst, hvor vi kunne komme i land, men først måtte vi rundt om en gang is. Det var sjovt at se hvordan en bøje havde leget isbryder med den åbenbart drivende is.
Langs med Gavnø var der et isfrit bælte. De andre roere var på vej for at se hvor langt de kunne komme, men Jes og jeg var ved at være sultne, så vi søgt lige mod land, da vi havde rundet isen.
Og snart sat vi i vores stole og nød det gode vejr, mens vores bål jo lige skulle blive til gløder, inden vi kunne gå i gang med dagens kulinariske højdepunkt.
Det vrimlede med fugle. Ud over store flokke bramsgæs, var et par strandskader meget aktive, en stor flok viber fløj lige forbi og en enkelt havørn krydsede også lig fjorden efter at have skruet sig op i termik over Dyves bro.
Tiden nærmede sig for de første hoddogere. Den pikante lyd at sprunget pølseskind fik os til at lune et par "kager", og snart var det tid til den første bid.
En hotdog er altid god, men lavet på bål på stranden i solskin på en kajaktur, løfter den sig til uanede højder.
Set lidt oppefra kan man godt se hvordan isen lukker for adgang til store dele af fjorden
Et kig til den anden side er knap så afslørende, men det andet hold roere, der lige kan anes i højre side af billedet fortalte at alt det der ses på billedet er dækket af is.
De kom forbi på tilbageturen, og Lis tilbød os kage - og det kan man jo ikke sige nej til. Det var en dejlig æblekage der sammen med kaffe fuldendte måltidet. Havde vi haft et par liggeunderlag med, havde der været basis på en lille lur. Men det havde vi ikke, så vi satte os - lidt tungt - i kajakkerne og roede hjem efter et par fantastiske timer i februarsolen på Gavnø.

Det blev til 7 km, men det der huskes er fantastisk vejr, god mad og mange fugle på vandet og i luften. En af dem var fjernstyret og med et lille kamera.