Hoddogtur*

*Sådan staves og udtales den populære pølseret når Jes og jeg er på tur. Jes citere gerne flittigt fra anmeldelsen af Pladderballes pølsevogn der kan høres her

Min gamle roven Jes og jeg havde aftalt en lille rotur i det gode vejr der midt i coronakrisen havde lagt sig over Danmark.

Det kræver en lille gang twist at få sprayskirtet på plads, og når det nu er et års tid siden Jes sidst var kravlet ned i en kajak er det vel ingen skade at sidde klar med kameraet. Og som det ses, entrede Jes Furyen i fin stil.

Jan ville også gerne med og stødte som vanlig til os på vandet.

Kort efter vi var mødtes begyndte et mindre havørneshow over vores hoveder. Hele 4 ørne prydede himlen. Det er et syn jeg aldrig bliver træt af at beundre, selv om TG5's mange millioner pixel og 4k opløsning ikke skal have meget ros for hvad det kan præstere.

Vi gik i land på Gavnø og lavede et lille bål af medbragt brænde. I løbet af kort tid var det brændt ned til fine gløder, og hoddog-showet gik i gang. Jeg havde medbragt gourmet pølser og alt nødvendigt tilbehør. Heldigvis havde jeg lidt ekstra pølser for Henriette og Thomas stødte til os. De havde været en tur i Karrebæksminde og tilbød os fiskefrikadeller. Oven på to hoddogs takkede vi nej, og gav som et modbud en opfordring til at nyde en gourmetpølse. Det blev der taget imod.

Vi fulgtes ad hjemad, og for ikke at ro fra os var Thomas nødt til at holde lidt pauser undervejs.

Kanalen præsenterer sig nydeligt med blomstrende træer og buske.

Og stakkels Thomas måtte blive ved med at holde pauser

Helt klart en tur til 5 stjerner:

⭐fantastisk vejr 

⭐havørne 

⭐gode venner 

⭐lækre hoddog

⭐flot natur

Det blev til 11 km

Lørdag i sol og meget svag vind

Lørdag havde jeg gang i både varmecreme på skuldrene og Voltaren Forte på den ømme arm. Det kunne mærkes - varmecremen sved ad Helvede til. Det dulmer enhver anden smerte. Når den værste svie er overstået, virker det dog rigtig godt.

Turen gik ud fra Enø sammen med Margit og Jan. Vi roede stille og roligt mod Karlsgab. Jan og Margit nørdede lidt teknik - og jeg lavede da også lidt forror og telemarkving. Den slags er næsten for nemt i Black Pearlen. En smule kant og et fejetag, så har kajakken ændret kurs inden jeg når at få forroret på plads. Til gengæld tager bølger godt fat i den, så der er brug for svingegenskaberne når der er krøller på vandet.

Vi gik i land på Gavnø ved Karlsgab og sad en times tid i læ og sol og hyggede os. Margit har fået den gode vane at bage kage. Hun er også sendt hjem for at arbejde og sparer 3 timers transport hver dag. Og det er jo fint at hun bruger noget af den tid på at forkæle sine rovenner. Tak!

Turen gik videre og snart passerede vi Lindholm hvorfra en stor flok gæs lettede.

Turen var 16 km

Onsdagsmøgtur

Onsdag blæste det voldsomt, men vi roede friskt af sted, og planen var at runde Gavnø.

Udlægget var dog lidt for friskt til mig - mit gamle bevægeapperat vil gerne varme langsomt op. Det plejer jeg at gøre ud ad kanalen, men vinden var lige i næsen, og så fik jeg åbenbar taget for hårdt fat. Resultatet var et par skuldre og en arm der bare smertede helt vildt - og jeg faldt langt bagud.

Så da jeg nåede frem til de andre der ventede ved Gavnøbroen, meddelte jeg at jeg vente om. Både Jan og Jens tilbød at følge mig tilbage til klubben - det blev Jan der tog tjansen. Tak for det!

Lige så snart vi vendte om og roede i medvind holdt smerterne næsten op, men det var den rigtige beslutning. Også selv om det vist er første gang jeg har valgt at vende om på en kajaktur. Nå, jeg er jo også blevet 69 år og er opereret i begge skuldre efter cykelstyrt - i den ene sidder et stykke metal og holder sammen på kravebenet. Og det kan mærkes. ØV!

Det blev til 9 km

Karrebæksminde - Avnø og retur

Meteorologerne havde lovet vindstille og sol lørdag formiddag, så den stod på kajaktur. Sammen med Jan og Margit roede jeg af sted i min Black Pearl fra Karrebæksminde. Perlen er ellers svømmehalskajak, men pga corona restriktioner kommer vi nok ikke mere i svømmehal denne sæson. Der er ikke meget plads til tæerne i perlen så støvlerne var blevet afløst af sko uden på tørdragten - så er der lige plads til fødderne, men de kan ikke bevæges. Sidestillingen er også med ret strakte ben, og det skal jeg erfaringsmæssigt lige vænne mig til.

Vi tog turen på bugten i spejlblankt vand - desværre stod kameraet på skrivebordet. Normalt møder vi ikke nogen på den tur, men denne gang mødte vi en kajak, to SUP padlere langt fra land, og Kim og Kenneth der var på vej hjemad efter en overnatning i Nylandsmøllen. Efter en snak med dem roede vi videre til Svinø, hvor vi holdt en længere pause.

Jeg troede vi skulle hjemad, men Jan og Margit ville godt ned og se sæler, så vi roede til Avnø og hilste på et par nysgerrige sæler.

Det var blæst lidt op fra syd da vi skulle hjemad - mod nord! Sikken en planlægning - det gik hu hej tilbage i sjove bølger. Flere gange fik min Black Pearl begravet hele forskibet under vand. Det var sjovt, men tiltagende smerter i min ryg gjorde det til en pinefuld opgave at rette kajakken op med hoftevrik, så da vi holdt pause på Dybsø, måtte jeg kravle ud af kajakken.

Det hjalp lidt på smerterne at være i land, men jeg bad om at ro hjemad på fjorden bag Enø. Og det var heldigvis helt OK - hele vejen langs Enø havde vi vinden lige i ryggen, og da der blev lidt dybt midt på fjorden kunne vi ubesværet surfe på de små bølger.

Det sidste stykke tilbage til isætningspladsen ved DUI hytten gik langs kysten. Vandstanden var høj, og det gik let med at ro der.

Herlig tur på 30 km - et par Panodiler klarede ryggen da jeg kom hjem. Der kommer et par med på næste tur.

Blæsevejr

Onsdag bød på en flot himmel, masser af lys og en frisk vind. Henrik, Jens og jeg mødte Jan ved enden af kanalen. Han sad med et stort smil på læben efter at være surfet fra Karrebæksminde i vestenvinden. Det var lidt svært at få taget billeder - det viste sig at kameraet var i videoindstilling fra klubbens sidste svømmehalstur, hvor der blev filmet rul. Et enkelt blev det dog til inden jeg var blæst helt på tværs.

Vi tog turen i læ bag Gavnø hvor vi kunne se de første buske i begyndende blomstring.

Der var fred og ro bag Gavnø, og traditionen tro kom der selvfølgelig en havørn forbi - den eller en af de andre så vi flere gange senere på turen.

Madpakken blev nydt i læ i sivene på Enø.

Vi så forventningsfulde frem til turen tilbage til Næstved, men desværre var vinden gået lidt i nord, og så ligge ruten langs sejlrenden lidt i læ. Det blev dog til flere fine småsurfture - ren konditræning med spurter afløst statisk arbejde med kantning og bagror.

Vi fik roet 17 km

Ørn og mølle

Lørdag stod den igen på kajaktur. Jeg havde aftalt at mødes med Jan og Margit på fjorden. Inden jeg nåede derud hilste jeg lige på hr og fru And der sad og nød solen på et par pæle i kanalen.

Kort efter mødet med Jan og Margit fik Jan øje på en havørn der fløj lige imod os. Over os fandt den termik og begyndte at skrue sig op på himlen. To andre ørne kom til og fulgte snart efter den første opad. I løbet af kort tid var de små prikker på himlen.

Vi roede videre mod Nylandsmøllen og nød det gode vejr.

Med vinden i ryggen gik det raswkt af sted, og snart kunne vi se møllen over sivene. Det var meget højvandet, så vi gled forbi de mange sten på turen uden problemer.

Vi kom sikkert i land ved landgangsbroen. Den høje vandstand gjorde at den passede fint. Ved normal vandstand er den så høj at de færreste kan komme i land ved den.

Madpakkerne blev nydt i toppen af møllen. Jeg havde taget en Adventure Menu med. Det var en gryderet der skulle opvarmes i en pose med kemisk varme. Varmekilden til systemet er en pose med noget der reagere sammen med vandet og giver en masse varme fra sig. Systemet virkede fint, men gav ikke varme nok fra sig, selv om jeg fulgte vejledningen punktligt. Jeg har en portion til - den bliver pakket godt ind i isolernede materiale som fx en fleecetrøje - så må vi se om det virker. Selv om den var lunken smagte retten godt - og systemet er nemt at bruge.

Efter at have set os mætte på den flotte udsigt fra toppen af møllen gik turen hjemad. Jeg sagde farvel til mine ledsagere på den delen af fjorden der hedder Kragholm Strøm og roede mod Karlsgab. Kort efter at jeg var kommet gennem gabet lettede store mængder af gæs helt i i bunden af Fladstrand. Lidt langt væk til at fotografere, men det kan nok anes at der var mange - det var kun ca en trediedel der kom med på billedet herunder

Broen ved Gavnø blev passeret

Og en af turens mange hejrer fløj relativ tæt forbi - et lille vandtæt kamera bliver aldrig det bedste til fuglebilleder, men som en undrestregning i min kajakdagbog hjælper det hukommelsen til at huske situationen. Så kan jeg og andre nyde Jans billeder på hans blog.

Den 22 km lange rotur blev afsluttet påGammelåens blake vand.

Så blev det forår

Marts måned kom med dis fra morgenstunden på den første onsdag. Der skulle dog ikke gå lang tid før skyerne stille og roligt lettede og solen tittede sågar igennem dem.
Sammen med Jens og Henrik roede jeg mod Karrebæksminde - Henrik ville gerne lige ud og se på bugten. Der var ikke meget vind, så det gik kvikt ud langs sejlrenden.
Strømmen var let indad, og snart lå vi i en halv meter høje bølger lige uden for molehovederne. Solen skinnede nu fra en skyfri himmel over os, og vi besluttede at ro ind på stranden ved Vesterhave. Vi roede helt ud hvor sommerhusene slutter og ledte efter et sted at gå i land. Normalt er der fin sandstrand, men på denne årstid ligger der stor volde af tang. Vi slap i land, men der var godt nok meget tang.
Madpakken blev indtaget i læ for den nu tiltagende vind men i det flotteste solskin. En sommerhusejer var ved at gøre sit hus klart, og vi fik en lille snak med ham. Han var så venlig at tage et foto af os.

Alt godt har en ende, og vi skulle af sted igen. Det var ikke helt let. Henrik og Jens valgte at bakke ud - det gav en del tang i kajakkerne fra bølger og fødder. Jeg vendte forenden mod havet og slap fornuftig væk fra tangen. Og heldigvis nåede jeg lige at få spraydækket på da 3 brækkende bølge overskyllede fordækket og ramte mig.

Da vi efter en kort tur i bølgerne nåede over til molerne kunne vi konstatere at strømmen havde vendt. Og med strøm indad - og vind og bølger udefra - var der både strømsøer og refleksbølger at lege med ind gennem moler og havn. Desværre var der så meget roderi i bølgerne at det kun blev til en enkelt surftur - men sjovt var det. Det var også lidt svært at fotografere.

Turen tilbage over fjorden var ren fornøjelse - vind i ryggen, sol og kajakroning. Det bliver ikke meget bedre.

19 km.