Afslutningstur 2020

 Jeg havde inviteret til afslutningstur i NKC, og hele 15 meldte sig. Det gav lidt snak om coronahåndtering af så mange. Det var dog kun 12 der mødte op, og da de første var på vandet før de sidste ankom, og vi roede i to grupper - 5 og 7 roere - havde vi ingen problemer med forsamlingsforbuddet. Vi har også gennem det meste af året vænnet os til ikke at komme for tæt på hinanden på land så mon ikke kajakroning af noget at det sikreste for kroppen og sundeste for sjælen man ovehovedet kan gøre i disse tider?

Turen var den traditionelle rundt om Gavnø. Den ene gruppe gik i land og holdt frokost. Den anden, som jeg var i, roede hjem til klubben og fik en tår kaffe på terassen.

Det blev til 17 km, der bragte mit totale antal roede km i 2020 op på 1483 km. I hele min 15-årige rokarriere har jeg roet 19483 km, så mon ikke der bliver en jubilæumstur først på sommeren.

Gløgg og æbleskiver i Nylandsmøllen

Vi var kun tre på onsdagsholdet, men sikke tre - og sikke et vejr! Jens, Jørgen og undertegnede roede mod Nylandsmøllen i et fantastisk vejr. Solen har stort set ikke skinne hele december, og så får vi en tur i den flotteste vintersol.

Da vi roede over Fladstrand fik vi øje på en havørn der fløj over Gavne. Snart fik den følgeskab af en rød glente, og de to flotte rovfugle fløj rundt i fred og fordragelighed, mens vi sad og glanede.

Vi skulle dog videre - gløgg og æbleskiver ventede ved Nylandsmøllen.

Der blev dog også tid til at kigge på de store flokke af gæs der fløj rundt.

Vinduerne var desværre ikke til at fotografere ud af, men Jens fandt dog tid lidt Zen-tid med maven fuld af gløgg, æbleskiver og noget af det hjemmelavede konfekt han havde budt på. Lækkert.

Landskabet rundt om møllen er desværre truet af planer om en kæmpe solcellepark i baglandet. Det vil mange - også fugle - helt sikkert blive kede af, hvis den bliver opført.

Vi skulle hjemad igen, og den meget smalle flydebro ved møllen kan godt byde på udfordringer. Jørgen kom dog ned i hans flotte og velsejlende hjemmelavede kajak.

Turen hjem gik stille og roligt med sol og vind i ryggen - herlig tur på 22 km

Gavnø rundt/Fjorden

 Igen, igen gik turen rundt om Gavnø. Vejret var overraskende decembermildt med lav vandstand.

Da vi nærmede os Karlsgab var de mange sten nemme at få øje på.

Da var dog vand nok til at vi alle 5 snart var på vej ind på Fladstrand.

Det var åbenbart "Store havørnedag", for vi så de flotte fugle flere gange. Det skal nydes på vandet - mit lille kamera kan slet ikke yde fuglen retfærdighed.

Og da jeg nu sad og kiggede op en gang imellem, fik jeg øje på blå himmelpletter i denne ellers meget skydækkede periode. Godt at vide at himlen stadig er over skyerne :-)

Inden vi sagde farvel til Jan der roede hjemad mod Karrebæksminde, fik vi et kig til stolperne fra et gammelt vrag dr ligger på fjorden lige op af sejlrenden.

Vi fik roet 17 km

PS - Mit kajakbyggeri er sat på coronapause igen. Øv, dækket var ellers begyndt at stikke frem

Fjorden

"Fjorden" er tit overskriften på Rokort, når jeg tager ud og ro. 

Denne onsdag gik fjordturen ud langs sejlrenden til Karrebæksminde. Det var en diset dag uden meget vind og uden meget at se på. Da vi nåede Karrebæksminde blev vi overhalet af Mette Pan. Vi smuttede efter hende ud gennem havnen og stak lige uden for molehovederne.På vejen hjem kiggede vi ind i Christian Poulsen Havn. Det lignede et hyggeligt sted, og minsandten om ikke der lige fløj en isfugl tværs over havnebassinet.

Vel hjemme kunne vi konstatere at vi havde roet 16 km.

Klinteby

Jens og jeg kørte til Karrebæksminde, satte i ved DUI og roede ud gennem havnen.

Der var ualmindelig blankt vand og ingen strøm, da vi roede under Græshoppebroen.

Vel ude gennem molehovederne drejede vi til højre og krydsede over til klinten efter Vesterhave.

Det blanke vand var blevet afløst af lidt bølger.

Vi fortsatte langs den flotte - men i det disede vejr knap så fotogene kyst - til vi var næsten ude ved Klintehytten.

Da vi vendte næsen hjemad, fik vi vind og bølger lidt imod os. Ikke noget der generede - det var kun hyggeligt at mærke kajakken vugge lidt under sig.

Vesterhaveskoven dør lidt hver gang storme blæser saltvand ind over skovbunden.

Det er en strækning jeg i mine unge dage ofte gik og fiskede i waders.

Fra skoven krydsede vi over til molehovederne, og det var tydeligt at mærke på bølgerne at der var lidt mere vand underos. Det så af og til ud som om Jan og Jens roede i dobbelt undervandskajak

Uddykket havde Jens det store smil på. Både ham og hans Frej er glade for bølger.

Der var stadig ikke meget strøm da vi nåede tilbage mellem molehovederne, og snart var vi land og mødtes alle hos Jørgen til en lille fiskefrokost. 

Det blev til 15 km frem og tilbage langs kysten.