onsdag den 29. december 2021

Året sidste tur


 Årets sidste tur bleven tur ud i intetheden. Tæt tåge lå over fjorden. Og vejen rundt om Gavnø var spærret af is.

Så Jesper og jeg valgte at ro mod Karrebæksminde på det nærmest spejlblanke vand

Vores forhåbninger om at nå frem led dog et knæk da vi rendte ind i mere is. Den slags har vi roet en del i, og det gad vi ikke i dag.

Vi fulgte iskanten rundt og da vi kom tilbage viste GPS-uret at vi havde roet 10 km.

Det blev så til 1218 km i 2021.


fredag den 17. december 2021

Gavnø rundt med Karin og Jens

I et gråt men forholdsvis varmt vejr roede vi en tur rundt om Gavnø. Vi så havørn men ingen isfugl.

16 km

København havn

Jens havde planlagt tur til København og syv andre havde meldt sig trods lidt en halvskidt vejrudsigt. Vi spændte kajakkerne på klubbens trailer og kørte af sted. 

Målet for turen var Kongebrovej tæt ved Fredens Havn hvor der er et isætningssted. Der er ikke så meget plads at tømme traileren, så det fik vi hurtigt overstået. 

fredag den 26. november 2021

Gavnø rundt i Black Pearl

Efter en rulledag* i svømmehallen hvor jeg fandt ud af at sædet og lændestøtte i min BP var gået løse, syede jeg den sammen med en gjord. Nu skulle jeg teste om sædet kunne sidde fast uden de burrebånd, der tydeligvis ikke kunne tåle vand. Det kunne det, og jeg valgte Perlen til en tur rundt om Gavnø. Godt nok var der lidt langt til fodklodsen, men det gik jo nok. Turen var sammen med Jens, Ulla og Tom.

Det gjorde det ikke. meget hurtigt fik jeg meget ømme sener i lysken. Og dem døjede jeg med de næste par timer. Jeg har bestilt et sæt fodspark til kajakken, for jeg har længe været træt af at fodklodsen ikke passede efter jeg har rykket sædet lidt baglæns. Og det kan også en gang imellem være rart at kunne ændre lidt på afstanden til fodsparket. Det bliver spændende at se om det løser problemet med de ømme sener.

Heldigvis var der også lyspunkter på turen. Det bedste var da en havørn fløj lavt forbi lige foran os på Fladstrand - og da vi fik medvind de sidste kimoleter.

Turen var på 16 km.

* trods lkængere tids rulleøveforsømmelse gik det fint med at rulle. Jeg prøvede Jespers Current Design, og den var godt nok nem at komme rundt med.

onsdag den 10. november 2021

Ned ad floden

Overskriften er måske lidt storladen, men det kalder vi en tur ned ad Susåen fra Vrangstrup til NKC. Det var Jens der kom med ideen om en efterårstur inden træerne havde smidt alle bladene, og vi slog den op på klubbens hjemmeside. Det endte med at det kun var os der havde lyst og mulighed for at tage af sted.

Vi mødtes i klubben kl 8 og køre til Vrangstrup med kajakkerne på taget. Isætningstedet har tidligere været halvt privat og halvt offentlig ejet. Det er det ifølge et opslag på pladsen ikke længere, og ejeren krævede 70 kr pr isat båd. Nu var han der ikke så vi satte i og begyndte vores tur ned ad åen - også uden nummerplader som vi ellers har 10 af i klubben til udlån. Vi valgte som statsministeren i en anden sag opfordrede til at leve med det.

Efterfølgende har jeg erfaret at der nu er en offentlig isætningsplads ved Ringsted Å ganske tæt ved Vrangstrup.


Det var gråvejr, men alligevel var der steder undervejs med stor skønhed. Billedet herover er taget på åen lige før den løber ud i Tystrup Sø. Undervejs så vi både isfugl og havørn plus en messe musvåger og en enkelt rørhøg.
Lige før søen holdt vi en kort pause, fik en kop te og lidt mundgodt. 

Turen over søerne forløb glat, og snart roede vi på det meget flotte stykke ved Skelby. Her så vi en vandstær - det er længe siden jeg sidst har set sådan en.


Frokosten nød vi på pladsen i den lille by, og turen gik videre ned ad floden.

Da vi efter små 40 km's roning nåede Næstved, havde mørket sænket sig over landskabet. Vi fik lavet en overbæring på Kranøen fra den for længst nedlagte papirfabrik og gjorde os klar til turen gennem rørene under Fønikskrydset 

Det gik fint, og godt trætte i vores gamle kadavere nåede vi NKC efter 42 km gennem et flot eftetårslandskab.

søndag den 24. oktober 2021

gavnø rundt med Jan

Søndag havde jeg aftalt at ro en tur med Jan
Efterårsfarverne pryder nu naturen både i kanalen
og ved Gavnø.
Vi havde fornøjelse af en del modvind på Fladstrand, men morgensolen bag skyerne var nu flot at kigge på
Før Karlsgab fløj en del gæs om ørene på os. Vi så også hvinænder i luften.

19 km
 

torsdag den 14. oktober 2021

Tur til pylonfundament ved Masnedø

Jens og jeg tog på tur til Ore Strand. Målet var at se fundamentet til pylonen på den kommende Storestrømsbro. 

Fra isætningsstedet ved Badevej var der kun en km over til prammen med fundamentet - det var godt nok stort, da vi lå lige ved siden af. Så tæt er det nok ikke muligt at komme på det, når det først skal flyttes ud på ladsmidt i Storestrømmen. Den begivenhed satser vi på at komme ned og se. Prammen sænkes, og den 12.000 tons betonklods flyder. Så fjernes prammen og fundamentet fyldes med vand og sænkes ned på den forberedte plads på bunden af Storestrømmen. (Det glippede så, da det skete om natten nogle dage efter vores tur, men jeg skal helt sikkert følge byggeriet fra søsiden gennem de næste par år)
Efter det spændende besøg i havnen roede virundt om Masnedø og overtil skoven øst for Vordingborg.

Vi fulgte den flotte kyst ind til Vordingborg, slog et smut rundt i havnen foran
borgen.

Turen ind til Vordingborg er helt sikkert en af de flotteste indsejlingen til byer som jeg kender.

Oringe blev rundet på tilbagevejen og snart var vi tilbage på Ore Strand efter 18 flotte km i solskind.

Det sidste vi så til byggemaskinerne var den store kran der senere skal bruges til at sænke de mange bropillefundamenter ned

Efter roturen var vi en tur inde på besøgscenteret på Masnedø hvor der er en fin lille udstilling om brobyggeriet af både den gamle og den nye bro.

Turen var på 18 km.

Torsdagstur

Aftentur på fjorden

15 km

fredag den 8. oktober 2021

Solnedgang over fjorden

 

Der er vist ikke meget at sige - vi var en flok der roede en tur på 15 km i et fantastisk oktobervejr.

Begyndertur

Hyggelig tur på fjorden

13 km

mandag den 27. september 2021

Fisketur på Maribo Sø

Tour det Fisk var dette efterår et tur på Maribo Sø. Stedet var fint, og fiskeriet var rimeligt. Vi fangede flere pæne gedder - det blev dog ingen til mig.

Morgenmad med toast og bacon
Afslapning i lejren
Indsejlingen til åen mellem Søndersø og Nørresø var pyntet med et lille springvand
Ved kajakklubben. Lejrpladsen lå på øen ca 1 km væk
Broer mellem søerne


Motorvejsbroen
Jernbanebroen
En gangbro
Nørresø i skumringen
Et par pekingænder
Sivskov midt i byen
Ude igen
Domkirken fra søsiden

17 km

mandag den 20. september 2021

Begyndertur rundt om Gavnø

To friske elever fra årets kajakskoler tog med på tur rundt om Gavnø på en aftentur med en flot solnedgang og senere en lige så flot fuldmåne.

16 km

søndag den 19. september 2021

Rundt om Enø

Jens og jeg havde aftalt at ro en tur lørdag eftermiddag. Undervejs blev vi enige om at udnytte højvandet og tage en tur rundt om Enø langs kysten på begge sider. Der var mange fugle langs fjordsiden af kysten - vi så store flokke af stære, viber oggæs samt mange fugle vi ikke kunne genkende. Jens gav kaffe og vikingebolle ved bageren i Karrebæksminde. Vandstanden var så høj at vi bare fortøjrede ved bolværket.

26 km

fredag den 17. september 2021

Begyndertur 1609

Som sædvanlig en hyggelig tur med et miks af begyndere og erfarne. 

Dagens store oplevelse var en havørn der fløj lige hen over os.

Dagens grin var at Hjarne havde begravet sin pagaj så dybt i mudderet at han op på to kajakker for at vriste den løs. Stedet - lige inde på Fladstrand - er nu døbt Hjarnes Bøje.

11 km

Begyndertur 140921

Tur med hele 14 deltagere ind til Næstved Havn, den blotlagte Suså og op til Stryget. 

Lidt billeder kan ses på https://www.facebook.com/groups/203800190855 

11 km

Begyndertur 0709

Begyndertur på fjorden med flittigt redningsøvende begyndere

11 km 

Begyndertur 020921

Turen gik til De vide Svaner og herefter rundt om Lindholm

14 km

mandag den 30. august 2021

Saltø Å

Begyndertur hvor vi var oppe i Saltø Å. Pause ved De hvide Svaner. Hjemtur i mørke.

13 km

fredag den 6. august 2021

Begyndertur med redningsøvelser

Den stod på beyndertur. 8 begyndere og 5 erfarne roere tog af sted i fin medvind til De Hvide Svaner. Her var der mulighed for lidt limbotræning

Alle kom fint i land, og som sædvanlig var der en hyggelig stemning. En af mine tidligere kolleger - Anne - har meldt sig ind i kliubben, så vi fik lige en lille snak om hvad der var sket de sidste 15 år i vores liv.
Tilbage ved kanalen stod den på redninger - ikke alle var lige hurtige til at vende bunden i vejret, men alle der havde redninger på programmet fik lavet dem, og flere opnåede at blive friroet på turen
Jeg tog også selv en tur i vandet. I første omgang i form af et rul, og senere vætede jeg og udbad mig en redning.
Trods krampe i låret lykkedes det at få reddet mig.
Vi fik roet 11 km - og jeg rundede 1000 km i denne sæson


torsdag den 5. august 2021

Ydernæs rundt i kano med barnebarn og Kolbe

Vi havde besøg af barnebarnet Ebbe, og han var frisk på en kanotur. Tomas ville godt med, så vi snuppede en klubkano og roede ud af Gammelåen

For enden af den besøgte vi min søster og holdt en lille hyggepause i hendes hyggelige have


Ebbe havde fået en lille pose vingummibamser med så der var energi til hele turen - det var nu ellers Tomas der lavede det meste arbejde.

Ved kanaludmundingen holdt vi endnu en lille pause inden turen gik tilbage til kajakklubben.

7 km - Tomas tog billederne

Gavnø rundt

 Med turmåltid

19 km

Kano på Juelsø

 6 km

onsdag den 14. juli 2021

To perler på tur

Linnea ville gerne med på en tur på fjorden i sin Black Pearl. Vi tog af sted på en herlig sommerdag i hver vores "perle".

Der var ikke den mindste krølle på vandet, så vi spottede en sæl på Karrebæk Fjord. Det er første gang jeg har set sæl der, så det var en oplevelse for os begge.

Efter mødet med sælen roede vi en tur op i Saltø Å. Man skal vide hvor den løber ud i fjorden for at finde den, men jeg har været der nogle gange, så det gik uden problemer. Det var dog straks værre at padle op ad åen, fod den var på strækninger næsten vokset sammen.

Vi slap dog gennem de snævre stykker, og kom helt op i nogle af de nye slyngninger der er gravet som del i et større projekt.

Linnea fandt et sted at vende sin lidt kortere kajak, men jeg måtte ud af min 5,65 m lange kajak og vende den om. Det var ikke en mulighed at bakke, da der er langt mange store sten ud i det nye åløb.

Efter å-turen tog vi en pause ved De hvide Svaner.  

På vejen derover spurte Linnea til en fugl der fløj over os. Det var en af de lokale havørne, så den oplevelse fik hun også lige med. I pausen bød Linnea på müslibar, så der var energi til at ro videre.
Og det gjorde vi - mod Karrebæksminde. Der rendte vi ind i voldsom trafik. Fiskernes kapsejlads var startet få min før vi nåede havnen. Den var der mange andre både der også ville se, så vi krøb tæt på land gennem havnen og under Græshoppebroen, hvor strømmen var mildt imod os. Det var straks mere roligt på den anden side.
Vi roede ud mod molehovederne, og kort før vi var derude hørte vi fra en motorbåd at der var marsvin i vandet. Vi satte en hurtig spurt ind - det er dejlig let i en BP - og blev belønnet med synet af et par marsvin der kom op og trak vejret lige foran os. Det var en voksen og en unge, og vi var så heldige at de dukkede op flere gange, mens vi lå foran molerne. Det er kun anden gang jeg har set marsvin her.
Fulde af indtryk lykkedes det os at ro tilbage selv om det var svært at få armene ned. Tiden var fremskreden, og vi var ved at være sultne, så vi gik i land i Karrebæksminde. Vi mødte Tomas og fortalte om vores oplevelser mens vi spiste en pølse med kartoffelsalat på B-spis's streetfoodbod.

Turen hjem over fjorden gik let. Inden vi nåede kanalen lavede Linnea redningsøvelser og jeg rullede et par gange. Det var dejligt med et friskt bad.

Turen blev på 20 km - godt gået af Linnea på årets første tur.