Det var dejligt vejr - lidt morgendis lettede lynhurtigt - og vi nød turen rundt om Gavnøs sydvestlige spids. Vi var lidt spændt på om is ville lægge os hindringer i vejen, men det så vi intet af. Efter at have krydset Fladstrand, lagde vi til ved Vejlø Strand og pakkede frokosten frem. Mor Aldi havde lavet oksehalesuppe til os, og Sverri havde taget et par dåser af den med.
mandag den 26. januar 2009
Oksehalesuppetur
Det var dejligt vejr - lidt morgendis lettede lynhurtigt - og vi nød turen rundt om Gavnøs sydvestlige spids. Vi var lidt spændt på om is ville lægge os hindringer i vejen, men det så vi intet af. Efter at have krydset Fladstrand, lagde vi til ved Vejlø Strand og pakkede frokosten frem. Mor Aldi havde lavet oksehalesuppe til os, og Sverri havde taget et par dåser af den med.
søndag den 18. januar 2009
Oplevelsestur
Vejrudsigten var - da jeg et par dage før aftalte turen med en af mine romakkere Peter - elendig: blæst, regn, slud og temperaturer omkring frysepunktet. Men så fortalte DMI lørdag aften at der kom et hul mellem to frontpassager, hvor det i det mindste ikke ville regne. Og det hul lykkedes det os at ramme.
Rolængde - 16 km
søndag den 4. januar 2009
Problemer
søndag den 28. december 2008
Årets sidste søndagstur
Udsigten mod Karrebæk for enden af kanalen
Turen gik igen, igen rundt om Gavnø. Vejret viste sig igen fra sin bedste side, med en skyfront der i perioder slap sollyset igen. Hele turen var dog præget af et flot lys, der desværre var svært at fange med kameraet. At det så stod på 1600 ASA en stor del af turen gjorde ikke billederne bedre, men der var dog et par skud jeg synes skal med her.
Turlængde 17 km
søndag den 21. december 2008
juletur
Det sidste holdt nogenlunde stik. Fra morgenstunden var det helt stille, men da vi sad på fjorden havde vi en kold vind i næsen. Vi rundede Lindholm og Gavnø i rimelig godt vejr. Da vi rundede Lindolm fik vi vinden ind fra siden, men vi var enige om ikke at vælte. Da vi rundede Gavnø var vinden lige i ryggen. Vi dannede en lille flåde og fandt varmt vand og suppepulver frem. Det var utrolig lækkert med en kop dejlig minestronesuppe mens vi langsomt drev videre.
Vi så flere fugle på turen. Ud over de sædvanlige ænder, blishøns, skarver, måger mm. var der et par episoder der printede sig lidt mere fast på nethinden. På Lindholm fløj et rørhøgepar rundt i lav højde og jagtede smådyr, og ud for Gavnø fløj en havørn adstadigt forbi. På vestsiden af Gavnø gik mange hundrede gæs - en del af dem lettede og fløj hyggeligt småknævrende rundt. Vi fik også lidt drama på turen, da vi fik øje på et par måger der jagtede en enlig blishøne. Den nåede dog i sikkerhed i en større flok artsfæller - sikkert kun en stakket frist, hvis den var afræftet af den ene eller anden grund. Vi slap dog i denne omgang for at overvære naturens grumhed.
Det blev til 17 km
søndag den 14. december 2008
Isfjord - byggeriet går i gang
Så fik Niels - min medbygger - og jeg hentet træ på et lille savværk. Plankerne er noget tykkere en Bjørn anbefaler, men Isfjorden sider der ret lige, så mon ikke det går - ellers må listerne gennem en afretter. Det er der alligevel nogle der skal. Isfjorden har ret markante knækspant på et pænt stykke og ved "knækket" - og senere på dækket - er der en del lister der ikke kan være ret brede.
.... og der kan man jå få ideer som hvordan man bruger et laservatterpas til at sikre sig at stævn og agterstævn bliver sat lige på.
søndag den 30. november 2008
Julefrokosttur
Mellem Lindholm og Gavnø lå en kæmpe flok blishøns. Det er et imponernende syn - og med flot lyd - så sådan en flok letter for at komme væk fra vores armada af kajakker.
Det er ved at være for koldt at holde pauser, så det eneste stop var ved Karlsgab hvor et par af pigerne lige skulle ind og gøde engen.
søndag den 16. november 2008
Blæsevejrstur
Kl 10 var vi 3 fremmødte til en rotur - Kirsten, Anette og undertegnede. En del af de andre "faste" roere skulle til rulletræning om eftermiddagen, så de sparede kræfterne - og kræfter skulle der bruges, fandt vi hurtigt ud af.
På vejen ud gennem kanalen var vinden lige imod os, så opvarmningen var hurtigt overstået. Vi roede rundt om Gavnø og kom efter en tur med bølger skråt ind bagfra i læ af øen. Det blæste dog stadig, små byger med kastevinde blev afløst korte perioder med solskin, hvor vi også spottede en regnbue - rigtig novembervejr.
Efter en kort pause ved Karls Gab roede vi mod Enø. Vinden havde taget til, og vi havde den igen lige forfra. Det gik ikke særlig stært fremad, og da en af os skulle være hjemme kl 13, valgte vi at vende om. Det gav et par forrygende surfture. I den kraftige vind var det ikke noget problem at følge med bølgerne, og på et tidspunkt var hele fordækket på min kajak under vandet.
Efter Karls Gab faldt der lidt ro over det hele igen. Snart rundede vi Gavnø og skulle nu "kun" ro over til kanalen. Vinden havde taget yderligere til - og vendt - så vi igen havde den lige imod os. Det tog vi med højt humør - lidt træning kan man jo altid bruge. Vi fik dog hurtigt vores sag for. Det begyndte at regne, og vi kunne se at et skybryd havde kurs lige imod os.
Da det ramte os, kunne vi kun se 50-60 m frem, regndråberne slog så hårdt som var det hagl, og vindenstøddende (op til 18-20 m/s) gjorde det umuligt for os at bevæge os fremad. På et tidspunkt blæste en af os ud af kurs, og det var umuligt at rette kajakken op mod vinden igen. Vi valgte at vende om, og ro tilbage til klubben gennem åen. Da vi nåede i læ ved Jacobshavn, ringede vi til Anettes mand Peter (der var på vej ud mod klubben for at tage med til rulletræning), og krævede at han stillede med kage og havde kaffe klar når vi kom tilbage til klubhuset.
Da vi kom til klubhuset blev vi mødt af en flok grinende "rullekursister", der mente at vi havde været godt tossede at ro rundt i det vejr. Vi kunne kun fortælle at det havde været OK, og at vi ikke havde været ude i noget der gjorde os utrygge. Vi havde hele tiden kontakt med hinanden og var trygge ved egne og andres evne til at klare bølger og vind. Jeg må godt nok indrømme at jeg aldrig har været ude i noget der bare mindede om skybruddet i kajak.
Roturen blev på 18 km
Se billeder - også fra rullestuen
PS Kokatattøjet var lækkert
søndag den 2. november 2008
Tur til Roskilde Fjord
Rolængde 20 km
tirsdag den 21. oktober 2008
Rosæsonens sidste tirsdagstur
Rolængde 11 km