Flot tur på Susåen

Den sidste fredag i januar var der lovet solskin. Jeg havde et par dage før aftalt med Sverri at vi skulle en tur ned ad Susåen fra Skelby til Næstved. Det lykkedes t komme på vandet uden at fryse alt for meget på fingrene, og da vi først sad i kajakkerne kunne vi mærke hvordan solen varmede.

 Ved isætningsstedet i Skelby var vandet roligt og vi kunne nyde en flot tur ned mod Holløse. Tomas havde et par dage før set en mærket musvåge på engene efter Skelbybroen - den hilste vi også på. Og det skulle blive den første af mange fugle - rovfugle, ænder, gæs mm - som vi så på turen.

 Ved Hollose var vandet knap så roligt. Det opstemmede vand fossede ud ved møllen, og vi var lige henne og se det flotte syn inden vi roede videre.

Det brusende vand virker voldsomt når man nærmer sig i kajak, og selv om vi prøvede at ro ind i strømmen med spidsen mod den, blev kajakkerne med det samme drejet rundt i den stærke strøm. Med nogle kraftige pagajtag var vi dog hurtigt igennem det hvide vand.

Forbi det fossende vand var den næste forhindring den nye bro. Med den høje vandstand var der ikke meget frihøjde, og jeg måtte da også dukke mig for at komme under den.

Den sidste forhindring ved Holløse var en ledning fra et strømførende hegn. Vi havde hørt at den hængte meget lavt, så vi havde medbragt et par grene, så vi kunne løfte den op. Det blev nu ikke nødvendigt, da ejeren tilsynedladende havde hævet den.

Efter et par sving ved Holløse kom vi ud på et langt stykke med oversvømmede enge. Det var til tider meget svært at følge åløbet, og en enkelt gang gik jeg da også på grund og måtte vende om for at komme videre.

 Vi så utrolig mange fugle på de oversvømmede enge, og synet af de mange fugle kulminerede kort før Ganges Bro, hvor en kæmpe flok gæs gik rundt på en mark. På et tidspunkt lettede de, og i første omgang mente jeg at der mindst var 2-300. Der blev dog ved med at lette gæs fra bag en lille bakke, og jeg tør ikke gætte på hvor mange der var. Det var dog adskillige hundrede - de er slet ikke med på billedet allesammen.

 Alt godt har en ende, og efter små 3 timer var vi nået tilbage til Næstved, hvor vi havde efterladt Sverris bil. Solen var nu væk, og det var koldt på fingrene at få læsset kajakkerne på bilen. Det var dog det eneste tidspunkt, vi havde haft det koldt på denne fantastiske tur.

Turlængde 15 km - lækkert at komme på vandet igen.

Se mit rovand

For mindre end en uge side roede vi her

Men kønt er det da

Og nu lander de også med flyvemaskiner på mit daglige rovand. Heldigt for piloten at han ikke faldt ned i den brudte sejlrende.

Årets sidste tur

En af årets sidste dage fik jeg lokket  et par klubkammerater - Jesper og Margit - med på en rotur fra Karrebæksminde. Et par dage før havde jeg været en tur dernede og konstateret at der -trods alle meldinger på nettet om is - var isfrit.

Vandet var nærmest som slushice inde ved bredden, men vi kom i kajakkerne og af sted uden andre problemer end kolde fingre.

Trods de kolde fingre "ofrede" Margit sig og løsnede den fastfrosne finne på Jespers kajak. Selv når vi roede uden for slushicen helt inde ved kysten, kunne vi hele tiden se is i vandet. TV-avisen fortalte da også om aftenen at al vand i de indre danske farvandet var under nulpunktet.

Vi roede sydpå og da vi nåede klinten efter badestranden (der var dog ingen vinterbadere) blev vi belønnet med et meget flot syn. Sne og is på stenene lavede et meget specielt drypstens-scenario.

 Man må sige at jespers Greenlander kajak ikke kan fotograferes i mere naturtro omgivelser.

Vi fulgte kysten længere sydpå, men måtte snart vende om da sammenprssede isflager spærrede vejen videre frem. Isen strakte sig så langt ud fra kysten som vi kunne se, så vi vendte om og roede tilbage.

På turen tilbage blev vi enige om at ro en tur ind i havnen. Der var hverken strøm eller bølger, så jeg kunne tage et billede af Margit foran de flotte isbelagte pæle ved det ene molehoved. Når der er strøm og bølger, bliver der ikke fotografet der.

Inde i havnen var der mange fugle, og vi havde næsten helt ondt af blishønsene, der flygtede når vi nærmede os. De mere bådvante ænder tog det mere med ro.

Jeg roede lidt ind på fjorden, men måtte hurtigt vende om, da der var lukket af is.

Hvad er dette?

Istapper på en rorline, såmænd.

Jeg prøvede at uploade data fra min GPS til Garmins netbaserede program. Ud over turen og dens længde kan man få grafer for hastighed, puls (hvis man har et Garmin puls/GPS-ur) og højde (sidstnævnte er ikke så aktuelt for kajakroere) og meget mere.

Siden er nok mest anvendelig for ambitiøse motionister der vil føre regnskab med deres træning og tilhørende mål for kraftanstrengelserne, Tjek den, det er gratis.

Rolængde 10 km - og hvis frosten fortsætter, er der fare for at der går lang tid, før jeg kan komme af sted igen. Overvejer at anskaffe mig et par ski! Som en skev på Havkajakroernes hjemmeside: "På ski gælder det også om at glide af sted på vand".

Luciatur

Vi er en mindre flok i NKC der hvert år tager på Luciarotur i lyspyntede kajakker. I år var ingen undtagelse.

Det var mere end svært at fotografere i buldermørke fra en kajak, men jeg har taget lidt billeder med alligevej

Min egen kajak var pyntet med et blinkende juletræ med fiberoptik - meget smagfuldt.

Lyset snuppede  dog nattesynet, så vi så ikke at der var is på kanalen før vi røg ind i den. Og den var så tyk, så man ikke "bare lige" kunne hakke sin pagaj ned i den. Heldigvis var den i store flager, så en gang imellem fik pagajen fat i vand, og så var det bare med at komme fremad. Vi slap alle igennem isen, men det var da en oplevelse at sidde i is, man ikke kunne se.

Morten og hans viv sad i en kæmpekano med elmoter - med tilløb pløjede de igennem isen efter at alle kajakkerne  havde kæmpet sig igennem.

I den fritlagte å blev vi mødt af Elisabeth der var mødt op med en flaske med lidt "godt"

Jespers kajak var pyntet med blå lysdioder langs hele kanten - og en snemand der lyste i forskellige farver på fordækket. Han vandt marcipangrisen for den flottest pyntede kajak.

Efter turen samledes vi i klubhuset og fik et glass gløgg og et par æbleskiver.

Rolængde 4 km

På turen prøvede jeg for første gange et par nyindkøbte kajakluffer fra Hiko. Lufferne er vandtætte og foret med fleece. Ved pagajskaftet er der neopren, så der ikke løber vand ind i luffen. De er i særklasse det varmeste jeg nogensinde har roet med. En klubkammerat med kolde fingre fik lov at prøve at stikke en hånd ind i den ene luffe - han mente at jeg måtte have opvarmet pagaj. Lufferne er købt hos Kajakbiksen og kan "varmt" anbefales.

Fantastisk første vintertur

I et flot vejr forlod jeg NKC - alene, da ingen andre dukkede op til afgangstidspunktet kl 10. Det skulle vise sig at være synd for dem, for det blev en meget flot tur med store oplevelser.

Solen skinnede, da jeg roede af sted, men det var meget koldt. Jeg frøs på fingrene da jeg ikke havde fået mine kajakluffer med - jeg kunne ikke finde dem. I stedet havde jeg neoprenhandsker og Helly Hansen luffer på. Lufferne er meget glatte, og jeg havde i prioder næsten ondt i hænderne af at klamre mig til pagejen.

For 6 dagen siden blev jeg opereret i min venste hånd. Jeg var lidt spændt på hvordan den ville klare turen.

Når jeg ror alene om vinteren følger jeg kysten  - uanset hvor godt vejret er. Da jeg nåede campingpladsen De hvide Svaner, havde det blæst lidt op og jeg kom frisk fremad med vinden i ryggen. Det lykkedes mig at komme under den ret lange bådebro, men inden sad jeg lidt og nød den flotte himmel, der siden afgangen var blevet dækket med mørke skyer. Desværre er det svært at få ordentlige billeder af den slags med et lille vandtæt kamera.

Jeg var hurtigt ved Karrebæksminde, hvor jeg stak over kanalen og ind på det lave vand på den anden side. Jeg havde nu vinden imod mig, men det gik stadig pænt fremad . Solen kunne igen skimtes bag skyerne, og  da den kort efter brød igennem, varmede den dejligt.

Da jeg nåede over til Gavnø, fløj 4 hejrer rundt og gav mig lidt at kigge på ved siden af den flotte natur. Lidt senere sad jeg og nød synet af en køn lille troldand, der svømmede rundt foran min kajak. Men det blev alt sammen overgået, de en rød glente lettede fra sivene ganske tæt på mig. Jeg synes glenten er den flotteste rovfugle vi har herhjemme, så det var en meget behagelig overraskelse. Den fløj rundt et par minutter, og jeg sad i solen og nød fuglens flotte farver.

Da den fløj videre bagud, sad jeg og reflekterede lidt over synet af den flotte fugle og tænkte tilbage på dengang hvor jeg med et fjernstyret modelsvævefly cirklede i termik sammen med en glente. Jeg fløj modellen hen til vores flyveplads og landede svæveren. Glenten fulgte med ned i ca 20 meters højde, inden den konstaterede at den mærkelige fugle med de stive vinger ikke havde fundet noget spiseligt og fløj væk igen.

Pludselig kom glenten flyvende lige hen over min kajak. Jeg fumlede med luffer på mit kamera frem, fik tændt det og taget et billede af fuglen. Normalt bliver fugle - selv havørne - bare til en prik på himlen, men på billedet kan man tydeligt se den kløftede hale på glenten. Ved Karlsgab mødtes den med en anden glente, og sammen fløj de rundt over sivene foran skoven. Godt solen skinnede, for jeg sad bare stille og nød synet.

Mæt af oplevelser nærmede jeg mig Karlsgab og skulle koncentrere mig om ikke at søde ind i en af de mange sten der ligger inde ved land. Det blev nu ikke det eneste jeg skulle forholde mig til, for pludselig var der is på vandet. Det viste sig heldigvis ikke at være frosset sammen, men var nærmest et par cm tyk slushice, der lå i større og mindre flader, og det voldte ingen vanskeligheder at ro igennem det.

Da jeg var kommet igennem sten og is, så jeg den lokale havørn jagte blishøns inde over Fladvand - det var næsten for meget, men jeg tog da oplevelsen med. Det gjorde ørnen ikke - voldsomt mobbet af de mange fugle der sværmede omkring den afbrød den jagten og fløj sydpå.

Er der noget at sige til at det var en glad mand med is i skægget, deer vendte tilbage til NKC og lige fik hilst på holdet der skulle i svømmehal. Jeg takkede pænt nej til tilbuddet om at komme med.

Rolængde 21 km - samlet i november 115 km

PS - ingen problemer med nyopererede hånd, og fingrene fik et et par km's roning varmen. Heldigvis bliver det ikke meget koldere at ro kajak - for så fryser vandet til is. Og så indstiller jeg roningen.

Stadig diset

Denne søndag var det stadig diset, men vandet var helt fladt og temperaturen nogenlunde behageligt.

Vi var 5 roere der benyttede lejligheden til en tur på vandet sammen.

Der er ikke så meget at sige om den - vi så de sædvanlige fugle, havørnen brillierede desværre ved sit fravær, og vi hyggede i det trods alt gode vejr - enkelte huller i skyerne blev det også til.

Ole havde ikke været gennem Gammelåen endnu, så vi tog den tur tilbage.

Rolængde 17 km

Gråt i gråt

Så blev det efterår. Lave skyer og regn - men ingen vind - så var rammen sat for en søndagstur på fjorden

Vi var ikke de eneste på vandet. en enkelt motorsejler - uden mast - mødte os ved kanalens udmunding

Sammen med Kim Og Ole gik det langs sejlrenden raskt mod Karrebæksminde  

Kim valgte at ro rundt om Lindholm på vej tilbage.

Ole og jeg rundede Gavnø, og trods det noget trøstesløse vejr og en skulder hos mig der gjorde ondt havde vi en rar tur.

Vi fik roet 19 km

Fantastisk efterårstur

Vi har aftalt at dem der gerne vil ro sammen med andre, møder vi op i NKC og er klar til at ro kl. 10. I et flot, flot efterårsvejr - sol og næsten ingen vind - var vi 4 der satte af sted mod Karrebæksminde. Lis og Ulla valgte at gå på cafe, mens Jørgen og jeg benyttede det gode vejr til en tur rundt om Enø.

 Ude på bugten var det også roligt. Vi havde den smule vind, der var derude, og nogle blide smådønninger lige i ryggen. Det blev en varm tur, og luffer og hat røg hurtigt af. På et tidspunkt spottede Jørgen et par kajakker længere ude. Vi roede ud til dem, og fik en snak med Morten og Thomas der var stukket af sted lidt før os. De havde også haft det varmt i medvinden på fjorden, men kunne nu nyde den friske luft på bugten.

Jørgen og jeg roede videre og var snart ved gennemsejlingen mellem Enø og Dybsø. Her gik vi land og nød vores medbragte madpakke. 

Vandstanden var meget høj, så vi slap over de lavvandede område uden problemer, og snart var vi ved indsejlingen til kanalen. Her var der en del luftaktivitet - gæs fløj rundt i store flokke og havde - måske pga det gode vejr - åbenbart ikke lyst til at flyve sydpå, og et par sportsfly lå og øvede starter og landinger på flyvepladsen ved siden af kanalen.

Det sidste stykke var igen på spejlblankt vand

Rolængde 27 km

Kanal, havne og åtur

Jeg havde aftalt at ro en tur med Ole. Vi havde snakket om at ro Gavnø rundt, men blæsten på fjorden var så kraftig at vi kom meget langsomt frem. Vi valgte at vende om og roede så en tur ind i havnen.

Her lå hele 3  fragtskibe og retfærdiggjorde at byens havneudvalg klynger sig til at havnen er er erhvervshavn. Og det til trods for at den ligger små 10 km fra åbent vand, og at alle de havne der ligger der stort set har droppet skibstrafik.

Havnen er ikke så stor, og den er hurtig overset, så jeg fortalte Ole at vi godt kunne ro ind i den blotlagte Suså. Turen går gennem en kort tunnel under den meget traffikeret vej. Det var højvande, Ole kunne fint ro der, men jeg slap kun igennem ved at dukke mig lidt.

Det kan lade sig gøre at komme helt op i Susåen foran Rådhuset ved at ro igennem endnu en tunnel. Den er noget længere og slår et par knæk, så midt i tunelen er der godt nok mørkt.

Jeg gravede min lille diodelampe op af dagslugen og monterede den på dækket. Det var ikke meget lys den gav, men jeg kunne dog se loftet og skimte vægggene.

Efter nogle minutters mørkeroning i kraftig modstrøm, nåede vi ud i dagslyset igen. Og der er ganske kønt på det lille stykke å, vi kan ro på. Åen er delt i to løb. Den ene har et kraftigt fald, og det andet er spærret af af en væg - en sluse her ville være en dejlig ting.

Skal man videre op i åen er der en ret lang overbæring. vi valgte at ro tilbage gennem det andet af de to betontunneler.

Det skulle vi aldrig have gjort!

Vi var næsten kommet igennem tunnelen da en kabelbakke spærrede vejen. Hverken Ole eller jeg er særlig adrætte, så vi kunne ikke bare dukke os og ro under. Det viste sig også at være umulig at vende kajakkerne i den kraftige strøm i den smalle tunnel. Jeg var ikke meget for at tage fat i kabelbakken med de mange strømkabler, men Ole greb fat i den, og efter et stykke tid meddelte han at han var kommet under den. Jeg krøb helt ned i min kajak og slap så også forbi ved at tage fat i kabelbakken og vride mig under. Jeg forudså at det  ikke ville være helt let at holde balancen, når jeg skulle møve mig op i sædet igen, og jeg spurgte Ole om han ikke lige kunne komme op på siden af mig, når jeg slap kabelbakken. Det kunne han ikke, for jeg lå i vejen, og Ole holdt også stadig fast i kabelbakken. Jeg fik skubbet mig op i sædet og gled videre med strømmen.  Men Oles kajak blev presset videre af strømmen, og da han slap taget fik han prøvet sin tørdragt.

Ole kom kvikt ud af kajakken, og der var ingen panik. Vi drev hurtigt og grinende ud af tunellen. Efter et kort stykke i den blotlagte å  fandt vi et sted hvor Ole kunne komme i land, og efter lidt mere grinen sad Ole igen i kajakken. Han konstaterede tilfreds at tørdragten havde levet op til sit navn og havde holdt vandet ude. 

Den anden tunnel slap vi begge fint igennem, selv om vandet var steget så meget at jeg måtte dukke mig hele vejen igennem den

Rolængde 12 km

PS husk at ro gennem den højre tunnel fra havne-siden og den venstre fra å-siden - i hvert fald når det er højvande :-)