Fisketur med sej kusine

Jeg har i et stykke tid gået rundt med en tanke om at tage afsted en aften, sove på stranden og ro hjem næste morgen. I går besluttede jeg mig for at det var nu. Lidt opringninger til forskellige rokammerater gav ikke ngen romakker, men en opringning til min kusine i Karrebæksminde om jeg kunne parkere bilen hos hende, gav pote. Min kusine Kirsten roede med.

Vi tog af sted fra hendes grund ned til fjorden. Der var modstrøm ud under Græshppebroen, men da vi var ude på bugten fik vi vinden i ryggen og solen i fjæset. Den gav dog nogle flotte panoramer da den gik ned. Jeg fiskede undervejs og fik et par hornfisk, der dog fik lov til at svømme igen.

Vi kiggede efter soveplads undervejs, og endte ved Bjørnebæk, hvor der er en fin strand at gå i land på og et græsbeklædt dige, hvor vi kunne sove. Det gjorde vi dog først efter at have siddet og snakket mens mørket faldt på. Kirsten mindede mig om at vi faktisk havde haft en fætter/kusine-sammenkomst på præcis det samme sted for en del år siden. Vi faldt i søvn med udsigt til tjernerne, og jeg sov godt - og for mig usædvanligt længe - i min sovepose.

Efter morgenmaden gik turen tilbage. Det havde blæst op, så der var pæne bølger, men min seje kusine klarede dem i stiv arm.

Efter en halvanden times tid kunne vi ro ind mellem de beskyttende molehoveder ved Karrebæksminde. Her mødte vi Thomas, der var roet ud for at ro os i møde. Det blev ikke til meget fiskeri på vejen hjem, da der var meget tang i vandet.

Rolængde 20 km

Se flere billeder her.

Morgentur undt om Enø

Søndag morgen tog jeg af sted sammen med Thomas på en morgentur. Vi roede i helt tille vejr mod Karrebæksminde. Undervejs roede vi forbi den lille ø Lindholm. Øen har adgangsforbud i rugetiden, men alligevel var der slået et lille telt op, og et sejlskib lå for anker. Der blev en farlig larm, da der kom en peron ud af teltet, og når man nu ved hvordan måger mm beskytter deres rugesteder, har de uvelkomne gæster nok fået deres bekomst.

Da vi nåede Karrrebæksminde var der en vældig modstrøm, men vi blev hurtigt enige om at tage turen rundt om Enø. Turen til et af mine yndlingsteder - området ved Enø Dybsø lå vi stille et stykke tid og nød fuglelivet. Der var mange gravænder og edderfugle mens strømmen drev os ind på fjorden.

Vi skønnede at vandstanden var høj nok til at vi kunne sætte kursen lige mod Karlsgab - noget der med lidt mindre vand kan resultere i en gåtur. Vi slap fint igennem og så mange store fisk på det lave vand. Vi kunne ikke se fiskene, men de lavede nogle gevaldige hvirvler i vandet. Måske var det multer!

Det gode vejr fortsatte og snart roede vi forbi Gavnø og mod kanalen og nåede vore endemål - klubhuset.

Rolængde 25 km

PS - og det blev så den første af forhåbentlig mange ture i mit nye liv om pensionist

Klubtur til Åsnen

Denne års Sverigestur gik til den 150 km2 store sø Åsnen i Småland. Hele 18 roere og en enkelt ægtefælle tog fredag eftermiddag af sted i 5 biler. Med os havde vi en trailer med kajakker, en med baggage og en campingvogn.

Det kræver lidt planlægning at arrangere en sådan tur, men da vi har prøvet det nogle gange, gik det forbløffende let. Rikke havde været i området før og kom tidligt i planlægningen med ideen om at tage til Åsnen. Ideen faldt i god jord, så Rikke og jeg gik i gang med at sætte et oplæg sammen. En invitation blev lagt på klubbens hjemmeside, og for en måneds tid siden, mødtes de interesserede og hørte mere om vores ideer. Mad-, bil- og telthold fandt sammen, og det eneste der nu manglede var bare at aftale menuen,

Jeg var på hold sammen med Jesper, Margit, Benny og Peter. Den første aften stod menuen på medbragte madpakker. Jesper tog sig af indkøb til morgenmad og frokost, Margit og jeg stod for aftensmaden - grillspyd og salat - Peter havde taget en stribe gode øl med og Benny havde medbragt lidt godt til aftenkaffen. Selv om man tager til Sverige kan man jo godt drikke kaffe fra andre lande ;-)

Vi havde egentlig planlagt at sætte et kajaktativ på Kennets trailer, for at have mulighed for at lægge bagage på traileren, men da vi gik i gang med at lægge kajakker på stativet, så det lidt faretruende ud med et så højt last læs som 12 kajakker jo er på den ret smalle trailer. Vi skiftede kajakkerne over på klubbens faste kajaktrailer og besluttede at "nøjes" med at have bagage på den anden trailer. Det havde nu heller ikke været muligt at få plads til al bagagen i bilerne.

Først på aftenen trillede vi ind på Mjöllknappens Camping på øen Sirkön i Åsnen. Campingvognen var allerede ankommet og stod på en plads lige ned til søen. Vi begyndte at sætte små og store telte op på pladsen ved siden af, men den var reserveret til nogle andre, så vi måtte flytte.

Jeg skulle bo i klubbens lavu sammen med 6 andre. Ulla og Knud i campingvognen havde et par liggende gæster, et par stykker sov i små telte, mens en anden gruppe lå i Tomas store Alditelt. Vi erobrede en stribe bord-bænksæt og laved et langbord ved campingvognen - det blev vores faste tilholdssted, når vi ikke var ude og ro kajak.

Lørdag morgen havde vi aftalt at være på vandet kl 9 - og min santen om ikke det lykkedes. Rikke og jeg havde hjemmefra delt de 16 andre roere op i 4 hold, som undervejs skulle dyste om titlens som årets klubmestre i "Multikajaksjov". Vi havde sammensat holdene, så alle blev rystet sammen på kryds og tværs af daglige romakkere, så da vi annoncerede den første opgave: "Dan flåde med dit hold så hurtigt som muligt", var der en del roen rundt.

Den næste opgave lød på at gætte afstanden til en stor sten et godt tykke ude i søen. Da jeg med GPS'en på dækket målte afstanden viste det sig at alle havde gættet for kort.

Rikke var turleder på vandet, og hun dikterede en kurs. Og en kurs var det brug for, for med de mange øer i søen var det svært at se hvor vi skulle ro hen. Efter et par km's roning annoncerede vi den anden opgave. 2 roere fra hvert hold skulle på tid ro rundt om en lille holm. Hvad holdene ikke vidste var at de 2 andre på holdet efterfølgende skulle ro på samme tid.

Da vi roede videre, så vi en fiskeørn på jagt over søen. Det var et kærkomment syn på den noget mørke himmel. Kort efter dukkede en bro op foran os - en bro er jo altid et kærkomment syn, men denne var også et bevis på at turlederens udstukne kurs var korrekt.

Vi havde efterhånden nærmet os et tidspunkt hvor for nogle naturen krævede sin gang og for andre krævede kroppen en kop kaffe. Begge behov kunne bruge en landgang, men det viste sig lidt svært at finde et godt sted. Langs alle kyster var der store sten og klipper. Det lykkede dog efter lidt søgen at finde et sted, hvor vi alle slap i land.

Inden landgang måtte jeg lige tage et billede af et lille skær med et træ og en flok canadagæs.

Da de mest basale behov var blevet opfyldt, gik vi i gang med den næste konkurrence. Udredning af smag i müeslibar. Alle bar indeholder morgenmadsprodukter og et par smagsvarianter. Vi havde købt 5 forskellige, og holdene skulle nu vælge en person der smagte godt. Det viste sig at være svært at genkende de smagsvarianter producnterne havde angivet, men der blev gået til opgaven med en alvor der var et gourmetmesterskab værdigt.

Da vi stak til søs igen, praktiserede jeg hvad der bedst kan betegnes som et styrt ned i kajakken, da jeg gled på en sten. Hvordan jeg undgik at havne i baljen, forstår jeg ikke, men Peter kunne fortælle at det havde set underholdene ud.

Tilbage på vandet kunne vi nyde en mild rygvind, og snart var vi fremme ved stedet for dagens frokostpause. Det var en af de mange lækre lejrpladser ved søen. Der var flere bænke og borde, ildsteder, vand og toilet, men ikke alverden plads til telte. 1- og 2-mandstelte vil dog godt kunne finde plads, men vores lavu eller andre stor telte ville det være svært at finde en plan plads til.

Efter at maden var spist vlev der slappet af, og Rikke og deltagerne gik i gang med at svar på en tidliger uddelt kajakquiz. Det var ikke imponerende paratviden der blev rystet op med. Bl.a. er det ikke Jack Sparrow der har designet kajakken Black Pearl.

Vi havde et større arsenal af opgaver til grupperne, så efter at vi var kommet på vandet igen, fik deltagerne den næste opgave. Holdene skulle danne flåde og vælge 2 deltager til opgaven, der gik ud på at de 2 roere skulle ro baglæns rundt om gruppen. Det blev et spændende ræs, hvor der især blev kæmpet hårdt om 2. pladen. 1. pladsen sikrede Jeanette sit hold ved lynhurtigt at runde gruppen og sende den næste roer af sted med et godt forspring.

Umiddelbart efter gik vi til næste opgave. Igen skulle holdene danne flåde, og denne gang skulle der ros om kap. Det var dog kun de to yderste roere der måtte ro. Det vindende hold skilte en delbar pagaj  i to padler og roede hurtigt i fineste kanostil over mållinien. De andre to hold kæmpede sig grinende fremad i zigzak-kurs.

Sidste disciplin i vores uhøjtidelige konkurrence var blåsæljagt. En medbragt blåsæl skulle harpuneres, men selv om de håbefulde jægere fik lov at nige sig helt ind til omkring 5 m's afstand, lykkedes det ingen af dem at ramme ælen. Godt for dem at turkonceptet ikke var "Nak og æd".

Turen tilbage til lejren udviklede sig til lidt hyggeræs, og jeg kunne da tilfreds konstatere at SeaBirden lod sig drive så hurtigt fremad at Jesper i sin flotte Greenlander - og med pind - trak sig inden den afgørende spurt. Og det er mig der ikke gider ro handicapløb hjemme i klubben.

Trods lidt småbyger var der fin stemning i lejren under spisningen - og for en gang skyld lykkedes det for os at blive færdige med madlavningen nogenlunde samtidig.

Dagen efter roede vi rundt om øen Sirkön, som vi boede på. Det var en meget flot tur med noget mere afvekslende natur end vi havde set dagen før. Og på denne tur var der ingen opgaver - vi kunne fuldt ud koncentrere os om at nyde roturen. Vi så undervejs både fiske- og havørn.



Rolængde i alt på begge dage var 43 km

Billedredaktøren arbejder på billederne til bloggen.
Se alle billeder her

Tirsdagstur med lidt lækkerier

Vi var 5 roere der tog af sted på denne tirdagstur. Benny var lidt betænkelig ved den lidt lave vandstand, men han kom ned i sin gul Inukshuk i fin stil. Susanne iggede spændt på.

I godt vejr roede vi Vejlø Strand hvor jeg hev flere bakker med lækkerier op af min kajak. Inden roturen havde der været et lille farvel-arrangement for mig på min arbejdsplads. Jeg har efter et langt arbejdsliv valgt at gå på pension suppleret med efterløn. Ikke at jeg skal til at spille golf - men der bliver nok skruet lidt op for kajakroningen :-)

Lige som arbejdslivet fik også måltidet på stranden en ende og vi skulle videre.

Fra Vejlø roede vi mod Enø og den nedadgående sol.

Som det kan ses, gik det i fin stil

Mens vi roede, trak en meget stor og meget mørk sky sammen, og vi rustede os til en ordentlig byge.

Men vejrgudede valgte at skåne os, og i dejlig medvind gik det snart mod Næstved

Rolængde 19 km

Kajakskolehjælper

Denne weekend har jeg været hjælper på en af NKC's kajakskoler. Klubbens faste instruktørstab gennemfører i år 5 kajakskoler med hver 8 elever. Gennemfører eleverne kurset, får de en EEP 2 licens.

Eleverne begynder kurset i svømmehal hvor de skal svømme 600 m, gennem vandtilvændingsøvelser og lærer makker- og selvredning med paddlefloat.

Det er skægt at se hvor mange der ikke bryder sig om at vælte, mens de sidder i en kajak. Og bagefter se hvor overraskede de er over at det ikke er nogen slem oplevelse.

Efter træningen i svømmehal går turen til klubhuset, hvor der efter frokost er teori, og introduktion af forskellige tag med efterfølgende "tørtæning".

Eleverne præsenteres ogå for forskellige kajaktyper og noget af det grej vi bruger. Dagen sluttede af med præsentation af klubbens hjemmeside og internetbaserede bookingsystem på storskærm. Godt fyldte i hovederne og med lidt ømme arme og blå mærker efter bassintræningen blev eleverne sendt hjem.

Dagen efter foregår øvelserne på - og i - vandet. Hele pensummet til EEP 2 læres og trænes. Instuktør Rikke havde valgt at det skulle foregå i Gammelåen bag klubhuset.

Det er et naturskønt og beskyttet farvand, hvor der ikke er anden trafik.

Og derfor utrolig velegnet til de første rotag, der jo ikke altid bringer en lige derhen hvor man gerne ville.

Eleverne havde deres hyr med at holde styr på på det der med at være tæt på makkeren.

Der var flere af eleverne der fandt grænserne for hvor langt man kan læne sig ud af en kajak - de fik så tyvstartet på redningøvelserne.

Efter frokostpausen roede vi en tur.

Undervejs dikterede Rikke flere stop.

Eleverne skulle danne flåde - det tog 7 minutter første gang, men efterhånden som de forskellige rotag blev trænet kom tiden helt ned på 1½ minut - og Rikke satte eleverne i gang med forskellige øvelser.

Holdet var efterhånden kommet rundt om Ydernæs - nogle måtte kæmpe lidt med sideinden - og ved den lokale sejlklubs jolleafdeling var det tid for sidste omgang redningsøvelser.

Der var trods trætte arme tid til grin, og alle eleverne kom igennem øvelserne. Nogle klarede dem i fin stil, mens andre måtte erkende at en ting er at entre en kajak i en svømmehal, noget andet er at gøre det på en fjord med lidt vind og små bølger.

Det sidste stykke tilbage mod klubben var i behagelig medvind i kanalen. Mette Pan - den lokale sandsuger - kom drønende meget hurtigere end hun plejer, så eleverne fik også lært lidt om hæk- og refleksbølger. Ingen måtte dog lave ekstra entringsøvelser af den grund.

Tilbage ved klubben var det tid at tørre kajakker af, få dem på plads og få et bad inden Rikke kunne overrække alle deres kursusbevis. Ved evalueringen gav alle udtryk for stor tilfredshed med kurset. Man syntes man havde lært meget, men man var også klar over at der skal øves i den kommende tid.

Begge dage havde vejret været fantastisk, og eleverne havde oplevet flittig trafik i klubben. De fortalte at de havde oplevet en meget god klubånd i Nætved Kajak- og Canoeklub. Det var jo rart at høre.

Alle kajakskolens elever er resten af året medlemmer i NKC, og de blev kraftigt opfordret til deltage i de ugentlige "Torsdagsture for begyndere" og "Tekniktæning" om onsdagen foran stranden på Enø

Se alle 105 billeder her

Rolængde 8 km

Rowing in the rain

Det er snart mange år siden Gene Kelly sang den berømte Singing in the Rain - og det er også længe siden vi har haft regnvejr. Men denne tirsdag var vi en flok der roede tur i en ordentlig skylle.

Jeg havde ikke lige luret at det skulle regne så voldsomt, så jeg roede i min sommerrojakke og en tynd undertrøje. Heldigvis var den af uld, så selv om jakken gav op over for de store vandmasser, blev jeg ikke kold. Længe leve uld - det er et genialt materiale. Jeg har totalt droppet diverse kunsstof-skiundertøj til fordel for uld. Og som jeg plejer at drille min kone med, så behøver det ikke blive vasket. Hæng det til tørre udenfor, ryst det og tag det så på igen. Når jeg en sjælden gang imellem vasker det, sker det i en mild shampoo.

Vi var på turen 5 garvede roere og en rookie. Min nevø Søren havde lige gennemført NKC's kajakskole og stillede frisk op til turen. Og selv om den blev gennemført i et friskt tempo og møgvejr fulgte han med på de 20 km vi roede.

Endelig medvind

Søndag morgen roede jeg af sted mod Karrebæksminde. Pga. kraftig modvind roede jeg langs kysten - det gav lidt læ.

Turen hjem roede jeg langs den gravede sejlrende midt på fjorden, og jeg skulle ikke langt fra Karrebæksminde før jeg fik den lækreste rygvind. I løbet af yderligere et par kilometer hvade bølgerne også bygget sig lidt op, og så var der mulighed for lidt surf. SeaBirden er dejlig hurtig at få op i fart, når der ikke er oppakning i den, så det blev til en række små spurter krydret med roning ned ad bakke. Herligt!

Turlængde 16 km

Prøvetur

En blæsende torsdag eftermiddag SKULLE jeg bare ud og få lidt frisk luft. Jeg mødtes med Thomas i klubben - han skulle have sine nøgler tilbage. Dem havde jeg "hugget" ved et møde tirsdag aften.

Vi valgte at prøve et par af klubbens kajakker. Thomas snuppede NKC's nye legekajak en Chatham 16 og jeg hoppede i en Scorpio.

Da vi nåede ud af kanalen, blæste der en voldsom vind fra Sydøst. Vi satte kurs lige imod den og glædede os til hjemturen. Men ak, vinden lagde sig, så vi måtte også ro på hjemturen i stedet for at lege med lidt surfbølger.

Scorpioen var en dejlig kajak at ro i, og det var en god oplevelse at ro med finne, men ryglænet passede mig ikke og trykkede fælt i lænden.

Rolængde 9 km

Hornsherred Rundt

I Store Bededagsferien havde Johnny og jeg aftalt at ro en længere tur. Vi valgte at tage rundt om Hornsherred - og det fortrød vi ikke. Det blev en betagende tur i en flot natur.

Jeg havde aftalt med Susanne - en god ven i Roskilde - at hun ville køre os til Munkholmbroen ved Holbæk og derefter parkere bilen ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Med logistikken på plads tog Johnny og jeg af sted fra Næstved med kajakkerne og alt udstyret - øh, næsten alt! For da jeg som det sidste inden vi roede af sted - efter at have stuvet hele oppakningen ned i kajakkerne - skulle have mit sprayskirt på, var det ikke at finde. Krise!!! Udpakning af kajak - gennemsøgning af bil. Mere krise!!! Susanne foreslog at vi kunne køre til Holbæk og måske få fat på et skirt. Men selv om vi nåede Holbæk inden butikkerne lukkede, lykkedes det ikke at finde et sprayskirt. Nå, der var forskellige muligheder for at skaffe et - skulle det gå helt galt kunne jeg nok få fruen eller sønnen til at komme med et - men da vejret var godt og solnedgangen nærmede sig, roede vi af sted.

Vi roede dog kun et par km og slog så lejr.
Der var et lille bålsted på stranden, og i den nedgående sols stråler, nød vi nogle lækre pølser der var ristet på den medbragte foldegrill. Vi troede i første omgang at det var den officielle primitive lejrplads ved Ejby, men et nærstudie af det medbragte kort, viste at vi havde gået i land et forkert sted. Det var dog et dejligt sted og vi generede ingen. Så vi tog chancen og camperede på en lille eng. Da vi næste morgen tog af sted, var de eneste spor efter os lidt nedtrådt græs, så min samvittighed led ikke under ulovlighederne med at slå et telt op.
Inden vi næste dag roede videre, lavede jeg et nødsprayskirt af mit cockpitovertræk, lidt gaffatape, elektrikkerstrips og en elastik (godt at have lidt "reservedele" liggende i dagslugen). Det lukkede selvfølgelig ikke helt tæt, men elastik-selerne løftede det lidt op, så det vand der landede på det improviserede sprayskirt løb væk - og ikke ned i skødet på mig.

Der havde stået mange fiskere ved Munkholmbroen, så jeg skulle lige vise Johnny hvordan man fanger hornfisk i dag. Kroge (der heller ikke er rare at sidde og flagre med i kajakken) er afløst af silketråde på pirken, der fanger fiskene sikkert og skånsomt.

Efter lidt roning dukkede den spøjse silhuet en af Danmarks få kabelfærger op. På denne herlige Store Bededag susede den frem og tilbage med imponerende mængder af biler. Jeg havde læst at vi som kajakroere skal passe på kablerne, men det så nu ikke ud til at de var over vandet i ret lang tid, når færgen passerede. Vi lå og så på, mens den "var i havn", og da kablerne buede pænt ned i vandet, roede vi forbi. Efter en kort snak, nåede vi hurtigt frem til at det ville være passende med en tår formiddagskaffe og roede ind til den lille lystbådehavn ved færgelejet

Flere steder langs kysten stod lysfiskere - denne fisker behøvede vi ikke spørge om han fangede noget - og ofte roede vi bag dem. Så generede vi ikke fiskeriet, og vi fik ofte en lille hyggesnak med lystfiskerne

Det var ikke kun lystfiskere, der var langs Isefjords bredder. Det ene sommerhusområde afløser det andet. Det var nu ikke fordi det ødelagde det smukke landskab. På afstand lignede sommerhuskolonierne mest af alt små skove. Ind imellem roede vi forbi sande perler - vi blev hurtigt enige om at der måtte være mennesker der tjente noget mere end gartnere og lærere, som Johnny og jeg ernærer os som.

Efter at have rundet Kyndbyværket,  satte vi kursen mod Jægerspris Slot, som  ligger nogenlunde på grænsen mellem civile områder og militærets store legeplads. Vi havde kontaktet den sikkerhedsansvarlige for området og fået at vide at der ikke blev skudt med noget denne dag, så vi roede trygt videre.

Bortset fra mange små gule skilte der fortæller at det er militært område, er det ren natur - en meget flot kyststrækning. Der dog af og til bliver "prydet" af lidt militært materiel - herunder er det vraget af en flyvemaskine - ligner en Harvard

Efter at have roet 32 km gik vi i land ved lejrpladsen ved Kulhuse. Der var meget lavvandet, så først måtte bagagen måtte bæres ind i et par omgange, og så måtte vi bære kajakkerne ind. Vi lagde kajakkerne i en sivskov over højvandlinien og etablerede lejr. Der var en familie i shelteret, så vi slog teltet op. Kort efter var vi i gang med aftensmaden. En portion ris blev kogt på Trangiaen - som slet ikke er en trangia, men en billig kopi fra Biltema (dog med en gasbrænder fra trangia) - og den portion Chilli con Carne som Johnny havde medbragt blev varmet i en gryde på den lækre svinggrill, der er på pladsen.

Efter det dejlige måltid gik vi en lille tur. Ved ishuset nød vi en isvaffel og gik over i færgelejet og nød den. En kajakroer nærmede sig fra Lynæs. 50 m fra land hoppede han ud af kajkken, gav den et skub mod land og tog sig en lille svømmetur. Da kajakken kom tæt på viste det sig slet ikke at være en kajak, men en baidarka. Jeg havde desværre ikke kamera med, men den var hjemmebygget og lignede denne her. Ejeren havde bygget den på et kursus - jeg fik desværre ikke fat i helt præcis hvor, men det var lokalt, så mon ikke det var på Naturlivsskolen. Tjek hjemmesiden - et spændende sted, hvor jeg faktisk godt selv kunne tænke mig at bygge en grønlands kajak. 

Jeg vågner tidligt, så for ikke at forstyrre den sovende familie i Shelteret, etablerede jeg morgenbord på gammel bænk på lejrpladsen. Efter et stykke tid dukkede Johnny op fra teltet, men han havde det meget skidt - et migræneanfald tog lysten til noget som helst andet end at slappe af i teltet. Det var sgu synd for ham, men vi aftalte at jeg roede en formiddagstur, og så håbede vi at han var frisk til at ro videre om eftermiddagen.

Jeg roede til Hundested i fint vejr. Der kom lidt bølger fra Isefjorden, men ikke noget der på nogen måde kunne genere mig. Da jeg nærmede mig farvandet mellem Hundested og Rødvig kom der også lidt bølger ind fra Kattegat, men stadig ikke noget bekymrende. Jeg havde slæbt en del af bagagen ned om morgenen, og halvt fuld af bagage - og helt fuld af mig - lå SeaBirden stabilt i bølgerne.

Ved Hundested skulle jeg uden om en mole - troede jeg. Det viste sig at være et kajanalæg. Vandet blev dybere, bølgerne blev højere - og nu kom der også refleksbølger. Det blev sgu lidt (for) spændende, men takket være overlegen roteknik (læs: panisk padlen for at komme væk fra de grimme bølger fra 4 sider) lykkedes det mig at passere kajanlægget. Kajen blev afløst af en stenmole, der ikke produceret refleksbølger og jeg kunne nu slappe af og trække vejret normalt igen. Lige indtil et højt DYYYYT bekendtgjorde at færgen var på vej i havn, og gerne ville have et par lystfartøjer på vej ud af havnen - og lille mig - væk . Jeg kunne nu ikke få øje på den, men det var kun fordi den var lige bag mig. Hurtig kom jeg væk - og kom så i tanke om at såden en fætter jo nok lavede en hækbølge. Aldrig har SeaBirden drejet så kvikt på stedet. Og godt for det, for på få meters afstand var hækbølgerne både høje og stejle. Men da jeg fik dem lige forfra, var der ingen problemer med dem.

Jeg roede videre og snart kunne jeg tage et pusterum på stranden nord for byen. Umiddelbart virker strand meget stenet, men i læ for bølgerne bag de mange høfter er der ofte en lille sandstrand, hvor det er let at komme i land uden at ridse kajakken. Planen var egentlig at besøge Knud Rasmussens hus - hvad kunne være mere passende end at ankomme i kajak - men dagen før var det blæst op ved middagstid, og jeg have ikke lyst til at ro tilbage i højere bølger. Så det blev til en kort pause, hvor jeg stuvede dæktasken under dæk og pustede paddlefloaten op. Lidt defaistisk, men så var jeg da klar til en entring, hvis refleksbølgerne skulle få mig.

Jeg var dog på tilbageturen så forudseende at jeg roede forbi havnen i en stor bue, og et par hundrede meter fra land var refleksbølgerne knap så store. Snart kunne jeg fortøje foran lejren ved min GPS og gøre kajakken klar til den videre tur mod Roskilde.

Johnnu var heldigvis blevet frisk, og havde pakket lejren ned. Snart gik det videre på Roskilde fjord. Her var der læ, og vi havde en dejlig tur sydpå. Johnny tog et par billeder af mig i netundertrøje og bøllehat - det bliver desværre ikke bedre :-)

Jeg kvitterede ved at tage et billede af min romakker. Flot kasket!

Ved Kronprins Frederiksbro i Frederikssund stod en flok lystfiskere. Jeg brillierede ved lige at snuppe 2 hornfisk, mens de misundelige så til. Mon de ikke også fik fisk - der var mange af dem. Hornfiskene nød vi I Frederikssunds Roklubs lokale, hvor vi meget venligt havde fået lov til at sove - vi skulle bare være ude kl. 7:30, da klubben skulle have kajakskole dagen efter. Hr. Morgenmand her erklærede at det ikke ville være noget problem - og jeg skulle nok få Johnny ud af posen til tiden.

Jeg var knap stået op næste morgen kl 6, og mens jeg stod og kløede mig på maveskindet, trådte en ældre frue ind af døren. Hun kiggede lidt, men sagde så bare smilende at vores kajakker lå i vejen når hun om lidt skulle have en kajak frem til en morgentur. Jeg fik Johnny purret og vi bar vores kajakker ned på stranden - vi havde for at få dem lidt af lagt dem - solidt låst sammen af en wirelås - på en terasse foran klubbens kajakrum.

Vi fik brygget en gang morgenkaffe og flere andre roere dukkede op. De skulle alle lige nå en tur inden kajakskolen lagde beslag på alle klubbens kajakker. Et par af dem havde lidt ondt af os, da vi fortalte at vi skulle til Roskilde. De var alle motionsroere, der var vant til at trykke den af i 1½ times tid, og de fortalte at der var 22 km til Roskilde, og at vi hele vejen ville få kraftig modvind. De 22 km kunne jo ikke skræmme et par "langdistanceroere" som os, men skulle hurtigt få fornøjelse af modvinden. Når det var værst kunne jeg fortælle Johnny at jeg på den elektroniske GPS kunne se at farten var sølle 3 km/t.

Vi måtte virkelig give den gas for at komme frem, og for ikke at gå sukkerkolde holdt vi pause efter en times roning og sørgede for at få lidt hurtig omsættelig energi. Vi fulgte kysten for at komme så meget i læ som muligt, og arbejde os stille og roligt mod Roskilde.

I bælgerne beskyttede mit midlertidige sprayskirt ikke helt godt, men jeg fandt ud af at sætte min jakke fast i de pagajholdere der er på hver side af kajakken (og det så så første gang jeg har brugt dem - jeg har faktisk overvejet at fjerne dem og lukke hullerne, da der komme lidt vand i af dem).

Ude i vinden tog jeg ikke mange billeder, hver gang jeg ikke roede, røg Johnny 10 - 15 m foran.

Vi mødte forbavsende få havkajakker på turen, men kort før Roskilde mødte en en flok fra Kajakhotellet, der var på tur.

Ved campingpladsen i Veddelev havde vi snakket om at snuppe en is og sidde og nyde udsigten til slutmålet for vores tur. Men det blev der ikke noget af. Et skybrud med lyn, torden og kastevinde kom i vejen for planerne. Vi valgte ikke at gå i land, men krøb videre langs kysten.

Efter de længste 22 km jeg nogensinde har roet kunne vi gå i land ved siden af Vikingeskibsmuseet. Bilen blev fundet hvor Susanne havde parkeret den, og vi kunne pakke sammen og køre hjem. Trætte, men veltilpasse efter en ualmindelig lækker rotur, der havde budt på mange oplevelser.

Se alle billederne  her

Rolængde 92 km