Det er sgu svært at få armene ned.
Jeg har lige været i Sønderjylland og set set sort sol over masken. Det var flot, men det jeg så på dagens tur var flottere.
Fhomas og jeg roede af sted i et flot vejr. Da vi lå ud for Gavnø så vi tre havørne flyve rundt langs skovkanten. Thomas fortalte at han aldrig havde set havørn så lang tid - og ærgrede sig over at han ikke havde købt den lille vandtætte kikkert han havde fundet på nettet.
Vi måtte videre, og da vi nærmede os Karlsgab, troede vi at vi så sort sol over skovene. Tusinder af fugle fløj rundt på himlen i forskellige klynger. Det var dog ikke sort sol men sort/hvid sol, da fuglene var viber. Jeg troede ikke at der var så mange viber i Danmark. Og vi sad længe og så måbende til.
Efter et stykke tid faldt der lidt ro over himlen og vi roede ind gennem gabet - og så skal jeg love for at showet startede igen. Kæmpe flokke at gæs lettede og fik viberne med på vingerne. Det kan godt være at jeg lige havde set ½ mio stære, men her var det mange tusinde gæs og viber der fløj rundt over vores hoveder - ja, og så var havørnene der lige igen -og en enkelt kærhøg.
Hold kæft en fed hobby vi har!
Thomas roede turen i sin nye hjemmelavede kajak - den så godt ud på vandet.
Da vi skulle under ringvejen var vanstanden meget høj...
... og så kan man jo luge så godt træne lidt, mente Thomas
Turlængde 15 fantastiske km.
Se alle billeder
torsdag den 13. oktober 2011
mandag den 10. oktober 2011
????
Hvad skal overskriften være: Fantastisk fisketur på Tystrup Bavelse søerne, Mit livs største gedde, Endelig en sandart, Fiskende fiskeørne, En sølvhejre på engen ved Nåby..... Det kunne være en hvilken som helst af dem. Vælg selv!
Fredag eftermiddag kørte jeg sammen med Knud og hans ven Jesper op til stranden ved Federikskilde. På ladet af Knuds lastbil stod et par kanoer og min fiskekajak sammen med al vores oppakning.
Ankommet til parkeringspladsen fik vi kørt bådene ned til stranden. Den ene kano og min fiskekajak blev lastet med lejrudstyr og mad og drikke - den anden kano lagde vi til Knuds bror Poul og hans kone Villa. Vi etablerede base camp på den gratis naturplads ved Frederikskilde - og tog ud for at fiske.
Jeg havde sat mig for at jeg ville prøve at fange en sandart. Det er 30 år siden det sidst var lykkedes for mig. Efter 2-3 minutters fiskeri fik jeg et pænt hug på den wobler jeg trak efter kajakken på vej ud til fiskepladserne. Jeg fik halet fisken hen til kajakken uden større problemer - og så så en flot sandart. Den så en knap så flot lystfisker og valgte at stikke af. Den gav dog hurtigt op, og jeg kunne hale en 55 cm sandart indenbords. Det var ret fantastisk, og jeg blev meget glad.
Det blev dog ikke til flere sandarter den aften, men vi fangede en del aborrer. De største blev taget med hjem til aftensmaden sammen med sandarten. Alle fiskene blev røget - og de smagte himmelsk.
Næste dag skulle succesen gentages, men det blev dog ikke til sandart denne dag. Jeg roede ud til alle knoldene ved hjælp af min GPS med Tope Danmark kortet fra Garmin, men det blev kun til lidt aborrer. På vej hjem til frokostpusen holdt jeg mig over 8 m vand og fiskede med en dybtgående wobler. Jeg vidste den gik i ca 7 m's dybde, da jeg havde fået et bundhug på denne dybde. GPS'en viste vej og kursen blev finjusteret med ekkoloddet. Det gav ret hurtigt en pæn gedde på 2-2½ kg. Den fik dog lov at svømme igen.
Efter en lille frokost og lidt afslapning i det gode vejr, tog vi på vandet igen. Poul og Villa roede mod Næstved, Knud og Jesper gik amok i et fantastisk aborrefiskeri, og jeg fortsatte mit 8m-fiskeri. Det blev snart belønnet med en gedde der tvang Knuds lille vægt i bund. Jeg vil tro at gedden vejede 5 kg - en tangering af min mange år gamle gedderekord. Jeg begyndte at mærke lidt misundelse fra mine fiskemakkere, men de havde jo selv valgt at muntre sig med aborrer.
Næste dag fortsatte jeg med den dybtgående wobler, og igen var der gevinst. En heftigt fightende fisk viste sig at være en gedde i meget fin kondition (tyk) dertog et par voldsomme udløb og 4-5 gange dykkede ned på bunden, når den fik øje på mig. Den endte dog på fangstkrogen, blev behørigt beundret, fotograferet og som de andre gedder udsat igen.
Når vi ikke fiskede koncentreret, beundrede vi naturen. Landskabet omkring søerne er kuperet med mange skove. Der er et stort fugleliv ved søen - de mest imponerende var et par fiskeørne der foretog flere styrtdyk med vekslende succes. For lige at fuldende fiskeriet snuppede jeg en aborrer på 800 gram - og det er en pæn aborre på de kanter.
Efter frokost pakkede vi lejren sammen. Knud og Jesper kørte hjemad, men jeg valgte at tage vandvejen til Næstved. Der var strid modvind på søerne, så jeg valgte ikke at fiske, men koncentrere mig om at komme fremad. Jeg kunne dog ikke styre mig helt og snuppede et par pæne aborrer undervejs.
Turen ned ad åen gik glat. Der var en pæn strøm og jeg kom hurtigt fremad. Dog ikke hurtigere end jeg fik øje på en noget speciel fugl på engene ved Nåby. Det var en helt hvid hejre - jeg prøvede at fotografere den, men det blev ikke noget godt billede. Efterfølgende snakkede jeg med en ornitolog, og han sagde at det var en sølvhejre - et sjældent syn på vores breddegrader, så jeg havde lov til at føle mig heldig.
Samlet rolængde 51 km

tirsdag den 4. oktober 2011
Blæsevejr
Så blev det efterår. Tirsdag var vi 5 der tog af sted i en strid vestenvind. Jan havde roet til Næstved fra Karrebæksminde og kunne melde om fin surf på en del af turen.
Turen hjemad var helt forrygende med masser af fine surfture, men tror man at medvind er let klaret, tager man fejl - det er hårdt arbejde at følge bølgerne. Med skide sjovt.
Rolængde 14 km
Det krævede en del arbejde at komme mod vinden, så vi valgte at ro langs kysten for at få lidt læ. Det virkede fint og snart var vi ved Borgnakkeskoven.
Vi besluttede os for en tur op i Saltø Å, hvor Jens endnu ikke havde været. Det overraskede en del køer, der fulgte os langs bredden.
Et par km oppe ad åen fandt vi et sted med dejlig læ. Vi dannede flåde og nød en hjemmebragt kage.
Kage bliver altid godt modtaget..Turen hjemad var helt forrygende med masser af fine surfture, men tror man at medvind er let klaret, tager man fejl - det er hårdt arbejde at følge bølgerne. Med skide sjovt.
Rolængde 14 km
onsdag den 28. september 2011
Tirsdagstur - igen, igen til Karrebæksminde
Vi har efterhånden nogle gange været i Karrebæksminde på vores tirsdagsture. Og det er meget forståeligt, for det er en passende aftentur, der er en dejlig strand inden for molerne, vi kommer under Græshoppebroen og prøver til tider meget kraftig strøm. Den eneste ulemper er at vi ofte ror ud i modvind - for så at opleve at vinden har lagt sig når vi ror hjemad :-(
Denne tirsdag var ingen undtagelse. Men pyt! Sommeren i år har valgt at lægge sig sidst i september, så vi kunne nyde en flot solnedgang, mens vi nød den medbragte mad.
Og da vi roede hjemad viste Karrebæks skyline sig i en flot baggrundsbelysning.
Hjemme ved NKC gik vi land i totalt mørke
Rolængde 16 km

Kanotur på Præstø Fjord
Mandag besøgte jeg min gamle ven Kim i hans sommerhus tæt på Maderne i nærheden af Roneklint - faktisk er Kim genbo til Roneklint Kajakcenter. Vi havde aftalt at benytte det gode vejr til en kanotur i det naturskønne og fuglerige område.
Turen gik til Præstø, hvor vi med lidt besvær kom i land og kunne nyde en kop kaffe og en bid brød på Cafe Mocca. Et sted der varmt kan anbefales hvis man kommer på de kanter.
Kim havde lovet at vi ville få en havørn at se på turen. Da vi nærmede os udgangspunktet for turen havde vi endnu ikke set den store fugle, så jeg truede med at ville klage over arrangementet. men pludselig lettede den fra øen ud for Maderne. Og da vi ovenikøbet befandt lige på fuglenes trækrute fra Falsterbo i Skåne, havde himlen næsten hele tiden været prydet med store formationer af gæs.
Alt i alt en vellykket tur vi snart må tage på igen.

tirsdag den 20. september 2011
Tirsdagstur med flyvefisk
Vi var 4 der tog af sted på tirsdagstur. Tomas havde en aftale, så han vendte hurtigt om. Vi andre tre kæmpede os i modvinden frem til Enø, hvor vi spiste den medbragte mad i en lille havn.
Turen hjem gik strygende i medvinden. Da vi nåede ind i Gammelåen oplevede vi nøget spøjst. Først blev Astrid ramt af noget der sprang op af vandet. Få sekunder efter lå der en spællende fisk på mit sprayskirt. Vi så derefter mange fisk der sprang op af vandet. Det lignede ikke fisk der flygtede fra en rovfisk. Nogle gange var det enkelte fisk, andre gange var det hele flokke af fisk på et stort område. Mystisk!
Rolængde 15 km

mandag den 19. september 2011
Fugletur
Mandag morgen skinnede solen, så jeg tog ind til NKC for at ro mig en tur. Vinden var i sydvest, så for at få rygvind på den sidste del at turen roede jeg rundt om Gavnø, så jeg sluttede af på fjorden.
Turen hjem gik som en leg med vinden i ryggen de sidste 5-6 km.
Bag Gavnø var der mange fugle. Grå-, bram- og canadagæs fløj snakkende rundt i store flokke. Der var også en stor flok viber og jeg så flere store regnspover. De sidste ser vi ikke om sommeren, så det var helt sikkert nogle fugle på træk. Højt over det idylliske scenario svævede en havørn. Det bliver ikke meget bedre!
Pludselig var der en mand der stak hovedet op over sivene ved Karlsgab og sagde:"Hej Poul". Det var en af mine gamle cykelkammerater fra dengang jeg motionscyklede - Helge. Han var ude for at fotografere fugle, og vi fik os en længere snak og efterlønnernes herlige liv.
Turen hjem gik som en leg med vinden i ryggen de sidste 5-6 km.
Rolængde 16 km
lørdag den 17. september 2011
Indian summer med overraskelser
Selv om jeg har besluttet mig for ikke at være utilfreds med vejret (der er alligevel ikke noget at gøre ved det), er det ikke meget sommer vi har haft i år. Men trods min akcept af møgvejr tillader jeg mig at nyde det, når det er godt. Og det var det denne fredag midt i september.
Solen skinnede og der var kun en svag vind, da jeg roede af sted. Jeg havde besluttet mig for at ro Enø rundt og valgte at ro til Karrebæksminde, under Græshoppebroen og ud gennem molerne. Normalt ror jeg den anden vej rundt, for så har jeg tid til at vænne sig til at ro i bølger. De kan være slemme ved ved molerne.
Da jeg roede ud gennem havnebassinet blev jeg mødt af en del overraskende høje dønninger - åbenbart nogle rester fra de foregående dages blæsevejr. Da jeg nærmede mig molehoveder satte jeg fart på og roede ud midt imellem dem for at komme hurtigt igennem og slippe for de værste refleksbølger.
Jeg slap fint gennem det urolige vand og lige som jeg skulle til at vende kajakspidsen sydpå, så jeg en rygfinne fra et marsvin få meter foran kajakken. Det er første gang jeg har set marsvin fra kajak - FEDT! for det med et gammelt 60'er udtryk gennem mit hoved. Få sekunder efter kom endnu et marsvin til syne lidt længere væk. Jeg lod bølger være bølger og lå et stykke tid og spejdere ud over vandet, men så dog ikke flere af de små hvaler.
Hel høj af oplevelsen gik turen mod Dybsø som en leg, med den svage vind i ryggen og de nu behagelige dønninger i ryggen. Ud for renden mellem Enø og Dybsø var der en del brænding ved de lavvandede områder, så det var nemt at finde sejlrenden.
Det var en meget tilfreds mig, der efter et par timers roning sad og nød madpakken og kaffen på yndlingsstedet på bakken på Dybsø.
Turen tilbage gik på helt fladt vand bag Enø og Gavnø. På et tidspunkt sad jeg og talte hvor mange rotag jeg brugte på 100 m - det blev til 43. Lidt rask hovedregning fortalte at jeg - på de 25 km turen var - ville komme til at tage små 11.000 rotag. Ikke så mærkeligt at man kan være lidt træt i armene efter sådan en tur. I løbet af sæsonen er det blevet til næsten en halv million rotag - man burde have overarme som Hulk.
Desværre ingen billeder - batteriet i kamaraet var fladt.

onsdag den 14. september 2011
"Det er ingen skam at snu"
Eller noget i den retning - siger de i Norge om at vende om fra en tur. Og det måtte jeg gøre denne tirsdag.
Som den eneste dukkede jeg op til tirsdagsroning. Jeg blev ikke meget overrasket, da det regnede og blæste med en vindstyrke på 12-14 m/s - og vinden stod lige ind i kanalen.
Da jeg havde været på ferie i England i den første halve snes dage af måneden, havde jeg ikke lyst til at køre hjem uden i det mindste at have prøvet at ro en lille tur. Det gik fint nok ud gennem kanalen, der var lidt skum på de højeste af bølgerne, men fremad kom jeg dog. Indtil jeg nåede tæt på kanalens udmunding i fjorden. Vindstød på op med 20 m/s (ifølge DMI's statestikker) stoppede ganske enkelt min bevægelese fremad. Det var pudsigt at sidde i kajakken og ro som en gal - og stort set ikke komme fremad.
Jeg kæmpede mig små 100 m ud på fjorden, inden jeg vendte om i de 60-70 cm høje bølger. Det var som sådan ikke bølgerne der stoppede mig, men jeg måtte indse at jeg ikke kunne komme fremad uden at bruge alle mine kræfter. Jeg kunne godt se at jeg ikke kunne nå til Karrebæksminde, som jeg havde planlagt. Og jeg havde ikke lyst til at blive væltet midt på fjorden og være tappet for kræfter.
Da jeg havde fået vendt kajakken, fik jeg min nok hurtigste surftur et pænt stykke ind i kanalen. Ved at ro som en gal, kunne jeg holde mig på toppen af en bølge uden at kajakken begravede næsen i vandet. Resten af turen ind til kajakklubben gik som en leg.
Det blev min nok korteste rotur nogensinde, men jeg fik da prøvet et nyt koncept. Efter at have døjet med briller i hele min kajaktid, er jeg begyndt at bruge kontaktlinser - og sikke en behagelighed! Ikke længere oversprøjtede ugennemsigtige brilleglas, men klart syn trods vejrgudernes ugunst. Jeg håber virkelig at øjnene holder til linserne uden at drille alt for meget.
Rolængde 4 km

tirsdag den 30. august 2011
Tirsdagstur i blæsevejr
7 havkajakroere + Thomas i kapkajak roede af sted på tirsdagstur. På vej ud ad kanalen mødte vi den lokale sandsuger, men som det kan ses på billedet, er der plads nok til os alle.
Med var et par nye klubmedlemmer der undervejs fik de sædvanlige gode råd om lavvandede områder der bør undgås og informationer om hvor der ligger sten osv.
Det blæste ret kraftigt, så vi roede i læ af Gavnø til Karlsgab. Undervejs så vi en fiskeørn på jagt. Den slog ned en enkelt gang, men fangede ikke noget.
Efter Karslgab ramte vinden os for alvor. Vi var dog ikke mere optaget af at ro end vi fik øje på en Havørn der også måtte arbejde i vinden.
Vi fik efterhånden kæmpet os til Enø, hvor vi fandt et perfekt sted at spise madpakkerne ved en lille bådebro. Der var også et slæbested med en trærampe, hvor det var nemt at komme i land, og et bord/bænk-sæt hvor vi kunne sidde.
Rolængde 17 km

Da turen gik videre, fik vi først sidevind at muntre os i og siden rygvind de sidste kilometer på fjorden. Undervejs kunne vi nyde en flot solnedgang.
Alt i alt en herlig aftentur på det lokale rovand!
Rolængde 17 km
Abonner på:
Opslag (Atom)