fredag den 16. maj 2008

Torsdagstur og foredrag

Vi var 12 roere der roede af sted fra klubben. De fleste tog rundt om Gavnø, men et par stykker skulle bare pudse formen lidt af inden lørdagens Susåløb. Vejret var som vi efterhånden har vænnet os til - sol fra en skyfri himmel og tæt på vindstille. Vi holdt pause ved Vejlø Strand og spiste lidt mad inden vi roede tilbage til klubhuset.
Da kajakkerne var lagt på plads og kaffen brygget, viste Sverri film og billeder og fortalte om et par af sine ture på Grønland hvor han fx. sammen med sin makker på den ene tur tog tværs over indlandsisen på ski - trukket af drager. Læs mere om det. Næste år er planen at tage turen på langs af Grønland.

Turlængde: 17 km

Ingen kommentarer: