onsdag den 29. juli 2009

Tur fra Karrebæksminde

Var på en herlig tur rundt om Gavnø sammen med min nevø Søren, der gerne ville prøve en tur i kajak. Vejret var fremragende. vi lagde ud i Karrebæksminde, og der var meget lidt vind, og den vind der var var stort set i ryggen hele vejen rundt om øen.

Ved Kars Gab gik der undervandsarkeologi i den. På meget lavt vand tæt ved kysten er der et par steder hvor flintesmede har arbejdet for mange tusinde år siden. Og der ligger mange rester fra deres arbejde. Vi fandt flere ting bla. en skraber og en stor flintesten, der var hugget skærver af. Og mens vi drev rundt og kiggede efter skærver, kogte jeg vand til kaffe i kajaken. grydelåget fungerede fint som serveringsbakke.Efter turen rundt om Gavnø tog vi til stranden og trænede lidt teknik - Søren skal vist lære at læne sig til den rigtige side.

Rolængde 16 km

Ingen kommentarer: