Solen skinnede endelig, da jeg tog af sted med min gamle romakker Johnny. Det blæste en del fra nordvest, så vi valgte at følge kysten for at få lidt læ. Over engene så vi årets første viber flyve fjollet rundt. Juhu, det er forår!
Taktikken virkede, og vi kom raskt fremad. Ved Borgnakkeskoven, lå vi i næsten vindstille og nød at solen varmede os.
Efter oplevelsen med de jagende måger, løb kameraet tør for strøm, men turen fortsatte. Vi lagde kursen mod Gavnø, og blev blæst af sted. Bølgerne blev aldrig rigtig store, men rygvinden gjorde at de var nemme at følge, og selv om det vil være for meget at kalde det at surfe, kunne jeg tydelig mærke, når min SeaBird fik lidt ekstra fart på.
Turen mod Karsgab, forbi Gavnø og ind ad Gammelåen lå i læ. På Fladstrand var det store mængder fugle - bl.a. 4-5 hejrer, og på et tidspunkt så vi også en lille flok stære.
Rolængde 18 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar