Den første maj var der hele 11 onsdagsroere der dukkede op
til en formiddagsrotur. Efter morgenkaffen satte vi ud ad Gammelåen med kurs
mod Gavnø.
Der var nogle der havde nok af en kort tur, så de vendte om
og roede tilbage til klubben.
Resten fortsatte til Avnø Strand, hvor vi holdt en lille
pause.
En gruppe satte kursen rundt om Gavnø, men vi var 4 der valgte at ro
hele vejen rundt om Enø. Det var Bentes første tur på vandet i år, og Karin
havde aldrig roet rundt om Enø.
Der skal slås en stort herresving rundt om det lavvande
område bag Enø, men vi slap forbi alle sandbanker uden at skulle trække
kajakkerne og blev belønnet med den fantastiske udsigt fra bakken på Dybsø.
Det var meget roligt på bugten, så vi satte kursen mod Enøs
klinter, og efter en times roning, kunne vi stikke ind mellem molehovederne.
Maverne var ved at være lidt tomme, så Fiskehuset Enø måtte endnu en gang holde
for.
Mætte og tilfredse kunne vi ro tilbage over fjorden med lidt
vind i ryggen. Og svingbroen over kanalen åbnede sig sandelig, da vi roede under den.
En perfekt dag med 26 km’s roning afsluttes med en stilfuld udstigning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar