onsdag den 7. april 2021

Pølsetur

 April bød på blæsende vejr, men det afholdt ikke jes og jeg i at tage på pølsetur. Andre var mere flyvske og tog en turi luftrummet over os. Det var også en flot dag.

Vi havde vinden i ryggen, og snart fandt vi læ på engen foran Borgnakkeskoven. Der var en lille sandstrand hvor vi kunne tænde bål. Med ikke for store brændestykker havde vi hurtigt et fint lille glødebål hvor pølser og brød kunne ristes på den smarte grill. Det er ikke særlig høfligt at fotografere folk der spiser pølse, men Jes kan bære det.
Mætte og tilpasse kunne vi sætte os i kajakkerne og begive os hjemad.
Vi tog turen i næsten læ helt inde ved sivkanten, og minsandten om ikke vi stødte på svanen Jesus. Den stod og tog en slapper på vandet.
Vi fortsatte langs sivene
På vej tilbage i kanalen liste et stort skib forbi os

Det blev 3 hoddogere pr mand og 9 km - det giver vist overskud i kalorieregnskabet 

Ingen kommentarer: