Allerede ved kanalens udmunding røg vi ind i lidt grødris. Vi slap let igennem og fulgte kysten. Den ret kraftige vind gav hurtigt nogle ubehagelige bølger. Ikks så meget at det vuggede, men når de ramte kajakkerne sprøjtede det ret meget på os. Vi vendt snuden lige mod vinden. Det reducerede sprøjteriet - og gav god motion.
I læ af Lindholm kunne vi sidde og nyde det snedækkede landskab. Vi blev enige om at gemme kaffen og suppen til vi kom hjem til klubhuset. Turen gik rimelig stærkt i den efterhånden ret kraftige medvind, men så røg vi ind i grødis igen. Det satte tempoet noget ned, men vi kom igen igennem i fin stil.
På et tidspunkt kunne vi se at isen var ved at samle sig til en fast flade - og det er noget skidt i en kajak. Nu var det kun et meget kort stykke, og ved at sætte farten op røg vi halvvejs igennem den. Vi hakkede os igennem resten, men ellers bestræber jeg mig på at undgå is.Min erfaring er at den ikke skal være ret tyk for at være umulig at trænge igennem.
Snart var vi tilbage i kanalen, hvor isfuglen desværre ikke er begyndt at vise sig. Den er ellers fast gæst om vinteren. Jeg håber den dukker op. Vandstanden var meget lav, så der var et ordentlig stykke op til vores faste bro. Ingen af os havde lyst til at gå i land på den snedækkede flydebro.Vi kom begge i land i mere eller mindre elegant stil, og fik lagt de isdækkede kajakker på plads. Forhåbentlig har det været tøvejr inden næste rorur.
Rolængde 10 km