søndag den 23. oktober 2011

Avnø igen

Torsdag havde jeg aftalt med kolbe og Nielsen at vi skulle ro en tur til Avnø, sove i shelter og ro hjem dagen efter. Hvis vejret var godt var der en mulighed for at ro til spidsen af Knudshoved Odde og krydse direkte til Karrebæksminde.

Det blæste en del, da vi tog af sted, så for at få lidt læ roede vi via Gavnø og Karlsgab inden om Enø og Dybsø. Da vi nærmede os Svinø kom der et par byger forbi. Bygerne var ledsaget af en del vindstød, så vi gik i land og tog en lille pause i vores "hus" på Svinøgrunden.

Vi måtte dog videre ud i mere åbent farvand. Bølgerne så voldsomme ud med en del brænding, så jeg satte mine fiske-stabilasatorer på kajakken for at give mig en smule mere stabilitet i kajakken. Stabilasatorerne er et par små fendee der vha et aluminiumsbeslag kan sættes ind i hullet bag cockpittet på min SeaBird Expedition - inspireret af VKV systemet. Det virker ikke umiddelbart som om de giver særlig meget ekstra stabilitet, men da vi skulle begive os ud i de højeste bølger jeg har roet i, følte jeg at selv de mindste halmstrå jeg kunne klamre mig til ville hjælpe. Kolbe og Nielsen er et par meget kompetente roere, der bl.a. har roet op langs Vestkysten, var klar til at hjælpe hvis det gik galt. Jeg havde hjemmefra luret at en vandgang var en mulighed, så jeg havde taget tørdragt på.

Det gik nu overraske godt i bølgerne, der kom ind fra siden og af og til brækkede over. SeaBirden opførte sig eksemplarisk, og jeg følte faktisk ikke at jeg havde behov for "støttehjulene". Det var heller ikke på noget tidspunkt nødvendigt med et støttetag. Mine erfarne romakkere havde tilsyneladende opbygget en rutine med at advare mod de største bølger - af og til lød råbet "Bølge!", så man lige kunne forberede sig på dem.

Efter et par kilometer kom vi ind på lavere vand, og bølgerne blev markant mindre. De var dog så store så vi ikke så nogen sæler. Derimod så vi en havørn der fløj lige ind over os. Vi så også store mængder af gæs og andre fugle på vandet og i luften.

Det var så småt begyndt at blive mørkt da vi nåede frem til shelterne. Da vi alle tre er rimelig erfarne lejrliggere, blev lejren hurtigt etableret og der var snart gang i et bål. Jeg havde fyldt SeaBirden med en del tørt bøgebrænde fra den hjemlige stak, men vi skulle bruge mere brænde, så i det aftagende lys gik vi af sted med foldesavene og fik hurtigt samlet brænde fra udgåede træer i skoven bag shelterne.

Aftensmaden bestod af svin i karrysovs og ris. Nielsen havde lavet kødretten hjemmefra, og den duftede herligt. Desværre havde jeg det skidt - var det søsyge? - så jeg havde ikke den store appetit. Jeg måtte også gå ret hurtig til køjs. På et tidspunkt måtte jeg give op - jeg nåede heldigvis ud af shelteret inden mavekramper i flere omgange tømte min mavesæk. Det gav en grim smag i munden, men også lidt ro i hele systemet, så jeg kunne falde i søvn.

Næste morgen var jeg tidligt oppe og kunne - selv om jeg stadig havde det skidt - godt nyde solopgangen og de mange gæs der hele tiden fløj forbi i store formationer. Jeg droppede morgenkaffen og nøjedes ret ynkeligt med lidt kogt vand og en thebirkes med honning.

Vi fik pakket lejren ned og kom af sted i flot vejr. Vinden havde heldigvis lagt sig, så vi slap for at knokle i modvind. Vi så flere sæler undervejs. På et tidspunkt bemærkede Nielsen at min lynlås i tørdragten var gået op. Det var nok fordi den havde drillet og sat sig fast i undertrøjen, da jeg tog dragten på. Vi kunne ikke løse problemet til havs, og da vi var rimelig tæt på Rønnen trodsede vi adgangsforbudet og gik i nødhavn for at ordne lynlåsen.

Med den klaret, satte vi kursen mod Svinø. Der var en del dønninger, så jeg koncentrerede mig om at ro og prøvede at skyde kroppens mathed og ubehaget i baggrunden.

Da vi nåede Svinø holdt vi en kort pause. Kolbe fandt en pose vingummi frem, og trods nogle meget kunstige smage, gjorde sukkeret godt og gav kræfter til turen over fjordene. Det var helt rart at kunne falde lidt ind i sig selv og bare ro stille og roligt.

Det lykkedes at nå frem til klubben, hvor vi sluttede turen af med en lille frokost. Det gik helt fint med at spise et par skiver Multikerne fuldkornsrugbrød. (verden bedste rugbrød)

Da jeg kom hjem, sov jeg 24 timer. Kun for at konstatere da jeg vågnede at min hustru, mens jeg sov, havde været samme tur igennem. Min svigerdatter og et barnebarn havde også haft en omgang, så det var ikke søsyge jeg havde haft.

Rolængde 41 km - og så fik jeg da lige rundet 7000 km kajakroning

søndag den 16. oktober 2011

Eventyret fortsætter

Lørdag eftermiddag fik jeg en SMS fra Tomas, der spurgte om jeg ville med en tur til Avnø og se sæler. Vejret var fantastisk, så jeg var ikke svær at lokke. Vi mødtes i klubben kl 15 og var i alt 4, der tog af sted. Ud over Tomas og jeg tog Jens og Thomas med på turen.
Vi pakkede kajakerne på traileren og kørte i en bil til Svinø. Her kan forholdene godt være lidt rå med meget strøm og bølger, men denne dag var det som et spejl.

Vi kom hurtigt fremad og kunne snart se  Avnø Naturcenter.

Men vi kunne også se noget andet. Thomas meldte om en sæl kl. 9. Vi kiggede alle, og kunne hurtigt konstatere at det ikke var en sæl, men et marsvin. Det havde ingen af os set så langt inde på Avnø Fjord.

Det havde måske heller ikke ventet at se fire kajakker, for kort tid efter dukkede det midt imellem os. Den var så tæt at vi kunne høre den trække vejret.

Heldigvis var kameraet stadig klar, så det blev til et par pæne "skud".

Marsvinet forsvandt, men snart efter var himlen fuld af gæs der lige skulle have en flyvetur over fjorden. De ellers så sky fugle fløj tæt forbi os, så kameraerne klikkede igen.

Fuglene var dårligt fløjet forbi før de første sæler dukkede op. De nysgerrige dyr skulle også lige ud og kigge os an. I lang tid kunne vi sidde og se på hinanden. På et tidspunkt talte jeg 10 hoveder bag os - et godt trick er at ro baglæns, da sælerne gerne dukke op i kølvandet. De nærmeste sæler var ganske tæt - på et tidspunkt dukkede en sæl op få meter fra Thomas hjemmelavede grønlandske kajak. den vente lynhurtigt om med et stort pjask.

Da vi havde kigget på sæler et stykke tid, gik vi i land for at fordøje de mange fantastiske indtryk . og nyde en kop frisklavet Brewers Cup og Thomas hjemmesmurte boller - misforstå det nu ikke, det var brød med pålæg :-)

På hele turen hjem nød vi den meget flotte solnedgang - kameraerne klikkede flittigt, så der ligger mange billeder i netalbummet.

Vi måtte efter turen spørge os selv om, hvad vi dog havde gjort, siden vi fortjente sådan en oplevelse.

Rolængde 16 km

torsdag den 13. oktober 2011

Endnu en fantastisk tur

Det er sgu svært at få armene ned.

Jeg har lige været i Sønderjylland og set set sort sol over masken. Det var flot, men det jeg så på dagens tur var flottere.

Fhomas og jeg roede af sted i et flot vejr. Da vi lå ud for Gavnø så vi tre havørne flyve rundt langs skovkanten. Thomas fortalte at han aldrig havde set havørn så lang tid - og ærgrede sig over at han ikke havde købt den lille vandtætte kikkert han havde fundet på nettet.

Vi måtte videre, og da vi nærmede os Karlsgab, troede vi at vi så sort sol over skovene. Tusinder af fugle fløj rundt på himlen i forskellige klynger. Det var dog ikke sort sol men sort/hvid sol, da fuglene var viber. Jeg troede ikke at der var så mange viber i Danmark. Og vi sad længe og så måbende til.

Efter et stykke tid faldt der lidt ro over himlen og vi roede ind gennem gabet - og så skal jeg love for at showet startede igen. Kæmpe flokke at gæs lettede og fik viberne med på vingerne. Det kan godt være at jeg lige havde set ½ mio stære, men her var det mange tusinde gæs og viber der fløj rundt over vores hoveder - ja, og så var havørnene der lige igen -og en enkelt kærhøg.

Hold kæft en fed hobby vi har!

Thomas roede turen i sin nye hjemmelavede kajak - den så godt ud på vandet.

Da vi skulle under ringvejen var vanstanden meget høj...

... og så kan man jo luge så godt træne lidt, mente Thomas

Turlængde 15 fantastiske km.

Se alle billeder

mandag den 10. oktober 2011

????

Hvad skal overskriften være: Fantastisk fisketur på Tystrup Bavelse søerne, Mit livs største gedde, Endelig en sandart, Fiskende fiskeørne, En sølvhejre på engen ved Nåby..... Det kunne være en hvilken som helst af dem. Vælg selv!

Fredag eftermiddag kørte jeg sammen med Knud og hans ven Jesper op til stranden ved Federikskilde. På ladet af Knuds lastbil stod et par kanoer og min fiskekajak sammen med al vores oppakning.

Ankommet til parkeringspladsen fik vi kørt bådene ned til stranden. Den ene kano og min fiskekajak blev lastet med lejrudstyr og mad og drikke - den anden kano lagde vi til Knuds bror Poul og hans kone Villa. Vi etablerede base camp på den gratis naturplads ved Frederikskilde - og tog ud for at fiske.

Jeg havde sat mig for at jeg ville prøve at fange en sandart. Det er 30 år siden det sidst var lykkedes for mig. Efter 2-3 minutters fiskeri fik jeg et pænt hug på den wobler jeg trak efter kajakken på vej ud til fiskepladserne. Jeg fik halet fisken hen til kajakken uden større problemer - og så så en flot sandart. Den så en knap så flot lystfisker og valgte at stikke af. Den gav dog hurtigt op, og jeg kunne hale en 55 cm sandart indenbords. Det var ret fantastisk, og jeg blev meget glad.

Det blev dog ikke til flere sandarter den aften, men vi fangede en del aborrer. De største blev taget med hjem til aftensmaden sammen med sandarten. Alle fiskene blev røget - og de smagte himmelsk.
Næste dag skulle succesen gentages, men det blev dog ikke til sandart denne dag. Jeg roede ud til alle knoldene ved hjælp af min GPS med Tope Danmark kortet fra Garmin, men det blev kun til lidt aborrer. På vej hjem til frokostpusen holdt jeg mig over 8 m vand og fiskede med en dybtgående wobler. Jeg vidste den gik i ca 7 m's dybde, da jeg havde fået et bundhug på denne dybde. GPS'en viste vej og kursen blev finjusteret med ekkoloddet. Det gav ret hurtigt en pæn gedde på 2-2½ kg. Den fik dog lov at svømme igen.

Efter en lille frokost og lidt afslapning i det gode vejr, tog vi på vandet igen. Poul og Villa roede mod Næstved, Knud og Jesper gik amok i et fantastisk aborrefiskeri, og jeg fortsatte mit 8m-fiskeri. Det blev snart belønnet med en gedde der tvang Knuds lille vægt i bund. Jeg vil tro at gedden vejede 5 kg - en tangering af min mange år gamle gedderekord. Jeg begyndte at mærke lidt misundelse fra mine fiskemakkere, men de havde jo selv valgt at muntre sig med aborrer.
Næste dag fortsatte jeg med den dybtgående wobler, og igen var der gevinst. En heftigt fightende fisk viste sig at være en gedde i meget fin kondition (tyk) dertog et par voldsomme udløb og 4-5 gange dykkede ned på bunden, når den fik øje på mig. Den endte dog på fangstkrogen, blev behørigt beundret, fotograferet og som de andre gedder udsat igen.

Når vi ikke fiskede koncentreret, beundrede vi naturen. Landskabet omkring søerne er kuperet med mange skove. Der er et stort fugleliv ved søen - de mest imponerende var et par fiskeørne der foretog flere styrtdyk med vekslende succes. For lige at fuldende fiskeriet snuppede jeg en aborrer på 800 gram - og det er en pæn aborre på de kanter.
Efter frokost pakkede vi lejren sammen. Knud og Jesper kørte hjemad, men jeg valgte at tage vandvejen til Næstved. Der var strid modvind på søerne, så jeg valgte ikke at fiske, men koncentrere mig om at komme fremad. Jeg kunne dog ikke styre mig helt og snuppede et par pæne aborrer undervejs.

Turen ned ad åen gik glat. Der var en pæn strøm og jeg kom hurtigt fremad. Dog ikke hurtigere end jeg fik øje på en noget speciel fugl på engene ved Nåby. Det var en helt hvid hejre - jeg prøvede at fotografere den, men det blev ikke noget godt billede. Efterfølgende snakkede jeg med en ornitolog, og han sagde at det var en sølvhejre - et sjældent syn på vores breddegrader, så jeg havde lov til at føle mig heldig.

Samlet rolængde 51 km

tirsdag den 4. oktober 2011

Blæsevejr

Så blev det efterår. Tirsdag var vi 5 der tog af sted i en strid vestenvind. Jan havde roet til Næstved fra Karrebæksminde og kunne melde om fin surf på en del af turen.
Det krævede en del arbejde at komme mod vinden, så vi valgte at ro langs kysten for at få lidt læ. Det virkede fint og snart var vi ved Borgnakkeskoven.
Vi besluttede os for en tur op i Saltø Å, hvor Jens endnu ikke havde været. Det overraskede en del køer, der fulgte os langs bredden.
Et par km oppe ad åen fandt vi et sted med dejlig læ. Vi dannede flåde og nød en hjemmebragt kage.
Kage bliver altid godt modtaget..
Turen hjemad var helt forrygende med masser af fine surfture, men tror man at medvind er let klaret, tager man fejl - det er hårdt arbejde at følge bølgerne. Med skide sjovt.

Rolængde 14 km