onsdag den 26. august 2009

Gourmet tur

Henriette og Jens Christian havde gennem klubbens tilmeldingssystem tilbudt at lave mad til os andre. Vi var 9 i alt der og alle fulgte Henriette, der havde det meste af maden i sin kajak.
Turen gik til Inderhavnen ved Karrebæksminde hvor der på sejlklubbens borde blev disket op med lækker citronkrydret kylling, delikat krydret salat med kartofler, speltkorn, tomater, grøn salat mm og tzatziki.
Oven på det lækre mad var vi hele 3, der havde taget kage med. Jeg havde gjort det for at fejre at jeg rundede 1000 km i år på denne tur.

Efter maden lå kajakkerne lidt tungere i vandet. Vi roede en tur under Græshoppebroen og ud på bugten, hvor der for en sjælent gangs skyld ikke var bølger. Turen hjem langs kanalen var ligeledes meget rolig og mens mørket sænkede sig over os sad vi alle og nød endnu en rotur i de smukke omgivelser.
Se alle billederne
Turlængde: 17 km

tirsdag den 18. august 2009

Gavnø rundt i møgvejr

Sammen med min ven Bo roede jeg en tur rundt om Gavnø mandag aften. Bo roede i min Touryak og jeg roede i en lånt - tak Tomas - Inukshuk. Det var for øvrigt en god kajak at ro i - nem at komme i og ud af, lidt levende at styre uden ror - stabil på sporet med ro. Kajaken har mindre 1. stabilitet end min egen, men det virker som om 2. stabiliteten er i top. Jeg oplevede ingen ubehageligheder i kajakken, selv om bølgerne (30-50 cm høje) kom skråt bagfra. Kom de lige bagfra, surfede Inukshuken fint af sted.

Vejret var skidt. Det startede hurtigt med at småregne, og vi oplevede skybrud og kraftig modvind undervejs, men vi oplevede også en kæmpe flok gæs, tusindvis af højt- og lavtflyvende svaler og alle fjordens andre fugle. Og trods at vi begge var trætte inden turen, var vi enige om at sådan en kajaktur er godt for krop og sjæl. Det lød i hvert fald ikke som om det var sidste gang, jeg kunne lokke Bo med ud i kajak.

Rolængde 18 km

onsdag den 12. august 2009

Tirsdagstur

Sammen med en halv snes klubkammerater var jeg en tur rundt om gavnø på en ret blæsende aften.

17 km

lørdag den 8. august 2009

Enø rundt - igen

Enø rundt sammen med fruen

En af sommerferiens sidste dage inviterede jeg min viv med på en tur rundt om Enø. Vi havde købt et billede af en lokal kunstner - Helle Jessen - og jeg lokkede med at kunne vise hvor det er malet.
Vi tog af sted fra DUI hytten - samtidig med at en rundflyvningshelikopter lettede - og for at komme lidt i læ for østenvinden roede vi langs Gavnø og Vejløs kyst til renden mellem Enø og Dybsø. Her holdt vi en lille strække ben pause og nød den ekseptionel flotte udsigt. Det er virkelig yndlingsstedet blandt mange af mine rokammerater.
Efter pausen gik turen videre langs Enøs kyst. Det første stykke er langs et fladt overdrev med løsgående heste og køer. Derefter følger et langt stykke med klint. Flere steder i klinten er der tætte beboelser af digesvaler.Turen gik hurtigt. Vinden var i ryggen, og snart var vi ved stedet hvor vores nye billede var malet. Solen hang dog lige over klinten, og det var meget svært at se "billedet". Vi må tilbage en anden gang i et bedre lys.

Vi afsluttede turen med en dejligt måltid på Cafe Vivaldi i Karrebæksminde. Da jeg hentede bilen stod månen op - rød og helt rund.

Rolængde 16 km

En gåtur et par dage senere gav i første omgang en flot udsigt over det vand vi havde roet på
og mulighed for at tage billedet af vores billede.

onsdag den 5. august 2009

Enø rundt

Tirsdagsturen gik rundt om Enø. Vejret var flot - næsten ingen vind, flot solnedgang og en flot fuldmåne da vi i mørke roede hjem over fjorden.

Rolængde 25 km

mandag den 3. august 2009

Sydsjælland rundt

En af mine faste romakkere - Johnny - og jeg havde længe snakket om en weekendtur. Sidst i juli blev den til noget. Fredag morgen roede vi af sted - og turen skulle gå fra Næstved og rundt om Sydsjælland til Præstø eller måske Fakse Ladeplads.
Da vi pakkede bagagen, opdagede jeg at jeg ikke havde fået mit kamera med - øv! Så billederne er taget med mobiltelfon.

Vi roede ud ad Gammelåen, og snart ramte den ret kraftige vind os lige forfra. Vi var dog ikke sådan at slå ud, men da vi så brændingen ved udsejlingen mellem Enø og Dybsø snakkede vi om at den godt nok så voldsom ud. Hvordan mon den ville være ved udsejlingen ved Svinø? Vi blev enige om at den frådende brænding nok skyldtes det meget lave vand mellem de to øer.

Efter et lidt over et par timers roning nåede vi Svinø. Vi gik i land inden for udsejlingen og kunne konstatere at brændingen var skræmmende. Bølgerne var skønsmæssigt 1 meter høje, og kombineret med den dybe sejlrende på tværs af bølgernes retning, gav det nogle ret voldsomme kombinationer af brænding i forskellige retninger. Nå, måske lagde vinden sig lidt mens vi på klubbens grund spiste frokost.
Det gjorde den ikke, og vi havde nu valget at holde en længere pause - måske med overnatning - eller tage chancen. Det var pålandsvind, så vi blev enige om at det værste der kunne ske ved en kæntring var at vi skulle gå i land på en ret stenet kyststrækning. En redning i den kraftige brænding så vi ikke som en mulighed. Vi vidste også at hvis vi klarede de første par kilometer, kom vi til et mere lavvandet område, hvor bølgerne ville være knap så store.Men lidt bævende hjerter roede vi ud i hvad der viste sig at være de største bølger nogen af os nogensinde havde været ude i. Da vi sad i dem virkede de noget større end de så ud inde fra land (hvorfor ser bølger altid så små ud på billeder, og så store ud fra kajakker - det må være nogett med perspektivet). Flere gange måtte vi kigge opad for at se bølgetoppene, og Johnny der roede foran mig, forsvandt flere gange i bølgedalene. Vi havde snakket om at det nok var fornuftigt at sørge for at møde bølgerne forfra, men efter et par hundrede meter kom vi til det område hvor bølgerne kom fra to sider, og så det var svært at følge taktikken. Og ikke nok med det, de bølger der kom fra siden var en halv gange højere end bølgerne vi havde roet imod på det første stykke. På et tidspunkt blev jeg fanget af brændingen og sendt adskillige meter sidelænds. Kort efter tog en bølge Johnny og sendte ham samme vej - og så kæntrede ham. Hans hoved dukkede hurtigt op ved siden af kajakken, og han meddelte at han trods det ufrivillige bad var frisk. Jeg lagde mig med spidsen af kajakken mod bølgerne og fulgte ham ind til kysten. Heldigvis var vi kommet så langt, så vi kunne gå i land på en sandstrand. Johnny var overbevist om at der havde været et mindre jordskælv på bunden af Storebælt, og at dette skælv havde fremkaldt en tsunami. Godt var var bølgen stor, meeen mon dog!

På det opskyllede tang på stranden var der for øvrigt store mængder af mariehøns. De kravlede om bord i kajakkerne, og vi havde de efterfølgende dag "fornøjelse" af dem, når de pludselig kravlede på vores bare ben i kajakkerne.
Efter en kortere pause prøvede vi igen kræfter med bølgerne. Turen ud gennem brændingen var ret intens, men vi slap ud. Og nu var det lidt nemmere at holde planen om at holde spidserne af kajakkerne op mod de bølger der lavede brændingen. Efter et par kilometer uden ret meget snak, kom vi til det lidt lavere vand, og vi satte kursen mod Knudshoved Odde i de lidt lavere bølger. Da vi havde passeret Rønnens vestlige ende blev vandet dybt igen, og bølgerne voksede og fik igen hvide toppe.

Tavse roede vi videre og efter et kryds på seks kilometer kunne vi gå i land på Odden og tage en velfortjent kop kaffe. Vi var begge godt tilfredse med at være kommet i land, og også tilfredse med at vi havde rykket vores grænser for hvad vi havde prøvet at ro i.

Vi var enige om ikke at runde spidsen af Odden, hvor mange store sten kombineret med meget store bølger ville gøre turen direkte farlig. Snart roede vi videre mod Draget, hvor det er muligt at bære kajakkerne over Odden.

Der var også bølger på den anden siden af Odden, men nu havde vi dem - og vinden - i ryggen, så det var den rene svir at komme fremad. Efter en lille times roning ville Johnny dog godt lidt i land - han var ved at blive søsyg af at se mig hoppe op og ned og fra side til side i bølgerne. Klokken var også ved at være 7 om aftenen, så vi gav os til at lede efter et sted at lave lejr for natten.

Vi fandt hurtigt stedet i en lille lund, og snart var lejren etableret. Vi havde ikke telt med, men Johnny havde et lille læsejl og jeg havde et gammelt oversejl fra et Harald Nyborg telt, der nu er lavet om til en tarp, med. Trangiaen blev fundet frem, og snart sad vi med en kop varm suppe. Johnny havde dybfrosset chili con carne med, men den var stadig en fast klump, så vi tog en gang pulvermad. Det var ikke den store oplevelse, men godt sultne efter en dag med masser af frisk luft og hårdt arbejde gled den ned sammen med en kold øl. En kop Irish coffie blev det også til inden vi krøb i poserne.Rolængde fredag blev 26 hårde km
Lørdag

Vi lå heldigvis så vi ikke fik morgensol ind i tarpen, så vi kunne sove længe. Men ved 8-tiden var der gang i lejren. Trangiaen leverede kogende vand til kaffen og vi sad og nød det gode vejr mens vi fik et par ostemadder med syltetøj i plasticflaske.

Nu var det jo ikke den store ekspedition vi var på, men man skal jo tænke lidt over hvad man medbringer af mad. Til morgenmad og frokost havde vi rugbrød, spegepølse, røget skinke og ost med. Det kan alt sammen holde sig i kajakken. Johnny havde som nævnt dybfrossen Chile con carne med, og sammen med en dybfrossen juicekarton afgav det kulde nok til at vi også lørdag aften kunne få en kold øl. Pulverkaffe og flødepulver sørgede sammen med Knorrsupper for de varme drikke. Ved halv ti-tiden havde vi pakket det hele ned i kajakkerne og turen gik videre lang Odden mod Vordingborg. Vinden havde vendt, så vi havde atter modvind. Heldigvis ikke af samme styrker som dagen før. Efter et par timers roning nåede vi Ore Strand. Her bor en svoger og svigerinde til mig tæt på stranden, og vi havde adviseret vores ankomst til en kaffepause. Det blev dog ikke kun ved kaffen, og snart stod der en lækker frokost på bordet.
Godt mætte roede vi videre en god time senere, og efter at have roet gennem det lille sund mellem Masnedø og Sjælland krydsede vi de små 3 km over til kysten. Undervejs mødte vi en roer i en Klepper foldekajak. Vi snakkede lidt med ham om den spændende kajak, som han var glad for. Kajakken var efter sigende lige så hurtig om manøvredygtig som de mere konventionelle kajakker.

Turen langs kysten er meget smuk. Der er stort set skov hele vejen, og flere steder ligger der lækre huse ned mod vandet. På Sjællands sydspids lå et par meget store sten. Johnny blev som en anden Bubber send frem i sin Explorer kajak, mens jeg som BS fotograferede ham sammen med trofæet. Nu er vi jo ikke Bubber og BS, og Nokiaen drillede og tog kun et meget lille billede. Ved Tære og Langø mødte vi et lille vikingeskib. De pillede sejlet ned lige før vi mødte dem og 4 personer sprang i vandet og begyndte at trække det mod land. Det viste sig at være 4 splitternøgne unge kvinder, der ikke lod sig genere af et par halvgame kajakroere. Skibet drev stille mod land, og besætning afslog muntert at blive trukket af os – det mente at det var en lidt stor mundfuld for os.

Vi roede lidt videre inden vi selv gik i land et hyggeligt lille sted, hvor der lå nogle fiskejoller og en stribe kajakker. Trangiaens gasbrænder er meget effektiv og snart var der vand til kaffen. Vi spiste også lidt peanuts, og snart gik turen videre mod Kalvehave.

Undervejs føjede jeg et par broer til min samling af "erobrede broer".
Langø er forbundet med Sjælland med en dæmning hvori der er en flot træbro, og mellem Sjælland og Møn er der jo den flotte Dronning Alexandrines Bro. Vi rundede Kalvehave og roede nordpå, mens vi så os om efter et lejrsted. I Kalvehave var en lille strandpark, men det var for pænt til vores lejrdisciplin (når alt vores rotøj hang til tørre, så der jo lidt rodet ud), og vi gad heller ikke risikere at den lokale knallertungdom måske besluttede at holde et strandparty (hvad der ellers skal være dem vel undt). En kilometer længere fremme fandt vi det perfekte sted i Viemose skov, og snart var lejren etableret.

Chillien var tøet op, og sammen med ris lagde den en god bund. Den var dog inden tilberedning så kold at vi kunne nyde en dugkold øl til maden.

Efter 2 dage med modvind var vi godt trætte, så allerede halv ti lå vi på liggeunderlagende og studerede indersiden af øjenlågene. Rolængde lørdag - 38 km

Søndag

Jeg vågnede halv seks og gik i gang med at lave kaffe. Johnny knurrede fra soveposen, at han ville sove lidt længere. Det fik han lov til, men en halv times tid senere måtte også han kravle ud af sin sovepose. Vi var på vandet inden klokken var otte.

Igen fulgte vi kysten. Johnny havde i sin læretid som gartner besøgt en kirke på Jungshoved. Kirken lå ved resterne af et middelalderligt borganlæg og en lille lystbådehavn. Man kunne tydeligt se resterne af voldgrave og jordvolde. På toppen var der en betagende udsigt ud over farvandet mellem Møn, Nyord og Sjælland. Kiggede vi den anden vej kunne vi se kirken, havnen og en sivomkranset lille fjord – alt i alt ren idyl. Det havde der ikke været altid. Plancher fortalte om stedets historie, der rakte helt tilbage til middelalderen hvor borgens lensherre var kongens forlængede arm i området. Absolut et sted der er værd at besøge, hvis man kommer på disse kanter.

Efter de obligatoriske kopper kaffe roede vi rundt om Jungshoved. Vi kom igen i åbent farvand, men selv om der var østenvind var bølgerne ikke ret store og turen var ret afslappet. Vi var glade for at være ude af modvinden, og trods vabler og ømme muskler kom vi fint fremad. På nordsiden af Jungshoved fik vi endda medvind, men her måtte vi liste os af sted, da der var mange sten i vandet.

Efter at have rundet halvøen gik vi i land på endnu et sted med historie. Ved indsejlingen til Præstø Fjord ligger en skanse, der daterer sig tilbage til Englandskrigene. Englænderne havde taget vores flåde, og flere steder i landet byggede man skanser, der bestykket med hvad man kunne skaffe af kanoner eller morterer skulle beskytte landet mod invasion. Vores lille invasion, blev ikke afvist, så vi kunne fredeligt nyde turens sidste måltid med udsigt til Feddet og Fakse Ladeplads.

Vi besluttede at ro en tur på Præstø Fjord – nærmere bestemt den lille havn ved campingpladsen. Her var det tanken at nyde en is. Da vi kom derhen gad vi ikke gå de ca. 1½ km op til campingpladsen og lavede i stedet for en tår kaffe som vi delte med et par andre turister – den ene endda i kajak.

På turen mod Præstø, hvor vi havde aftalt at blive hentet af min viv, begyndte det at regne lidt. Det var turens eneste regn, og det holdt hurtigt op.

Johnny havde aftalt at en gammel ven mødte os i havnen med kaffe, så vi fik en hyggelig snak inden min viv dukkede op på aftalt tid. Vi pakkede hurtigt bilen og nød de bløde sæder på turen tilbage til Næstved.
Rolængde søndag 37 km - i alt blev det til 101 km i kajakkerne.