torsdag den 30. august 2012

Kryds og tværs ekspeditionen september 2012

Kryds og tværs ekspeditionen september 2012

Skrevet af Jan Thorhuage

Sommerferie i september – bedre sent end aldrig. Det er fredag aften ud på de små timer, og jeg er endelig blevet færdig med at pakke grej og mad ned og har fået ordnet kajakken og gjort den klar til ti dage i den svenske skærgård nord for Göteborg.

Poul henter mig tidlig lørdag morgen, og efter en lang køretur når vi frem til Stenungsund. Omkring klokken tre er vi omsider færdige med at pakke kajakkerne, og vi tager af sted nordover langs med kysten.

Vejret er fint med sol, blå himmel med nogle enkelte skyer. Det blæser godt, men da vinden er med os, så gør det ikke så meget lige bortset fra, at jeg åbenbart har fået pakket min kajak rigtigt elendigt. Den er helt gal med vægtfordelingen. Kajakken er ”næsetung”, og det gør, at den bliver helt vildt luvgal – stævnen kører op i vinden hele tiden, og jeg maser og regerer for at holde kursen, men lige meget hjælper det. Jeg regner ikke med, at vi skal så langt her på førstedagen, så jeg prøver at holde ud i stedet for at gå i land og gøre noget ved problemet; det må vente til i morgen.

Vi får dog alligevel roet 19 km, inden vi slår lejr på en lille ø, Oxholmen, og får gang i madlavning og får teltet op og ordnet alle de ting, der nu engang skal ordnes. Dagens varme ret er hjemmelavet kalkungryde!

Søndag morgen vågner vi op til en grå himmel og regn. Vind er der også en del af, og det er ikke medvind. Vi når dog op til Tviklippan, hvor vi spiser frokost godt våde begge to. Efter frokosten fortsætter vi til Stegelholmen, hvor der er en god lejrplads mellem store skovfyr, som giver læ for blæsten. I løbet af aftenen klarer det lidt op, og den frysetørrede tomatsuppe er ganske udmærket.

Mandag byder på masser af sol og en flot blå himmel, men også masser af vind – modvind! Vi bliver enige om, at vi vil prøve, om vi kan nå over forbi Lysekil og ind i læ nord for byen. Vi krydser ind over fjorden med 10 til 12 sekundmeter lige i snuden. Bølgerne er ret store, men regelmæssige, så der er ikke nogen problemer i at nå over bortset fra, at det kræver en masse energi. Vi går ind i sejlklubben i Lysekil og tanker vand. Derefter går vi op i byen og køber mad, og Poul får fat i nogle kort over skærgården. Det føles som en helt anden verden, når man går rundt i byen. Her er læ, solvarme og fred og ro. Det er svært at forstå, at det hele er så væsensforskelligt, når man er på vandet blot et par hundrede meter væk fra kysten.
Frokosten består af sushi indtaget på sejlklubbens bro i læ af intet mindre end toilet-terne.

Derefter forsøger vi at komme rundt om pynten og videre nordpå, men selvom der ikke er ret mange hundrede meter mellem os og det rolige vand i læ af de næste skær og øer, så må vi opgive. Bølgerne er en del større end i formiddags og dertil skæve og uregelmæssige, som om der er en masse strøm.

Vi trækker langsomt ind i læ af den nærmeste lille ø, hvorefter vi vender ryggen til vinden og suser ind forbi havnen i Lysekil og videre langs med kysten. Vi krydser tilbage over fjorden og slår lejr på Småholmerna. Det er blevet overskyet, koldt og med lidt regn i luften. Træer, der kunne have givet lidt læ, er der ingen af.

Poul skal have gang i Kelly Kettlen, denne udmærkede opfindelse, for at lave kaffe. Først vælter kedlen med det varme vand, så blæser kaffetragt og filter af termokanden, og til sidst vælter den færdige kaffe ud over det hele. Det er ikke lige vores dag. Det afføder mærkeligt nok ikke noget vredesudbrud fra Pouls side, men blot en lakonisk bemærkning: ”Nej, nu bliver jeg altså snart ked af det.” Vi fik dog vores aftenkaffe. Det tog blot lidt længere tid end sædvanligt.

Vi vågner til en endnu mere blæsende dag, så vi opgiver enhver tanke om at komme forbi Lysekil, og da Poul ikke kan finde sin mobil, bliver vi enige om at tage tilbage til Stegelholmen. Telefonen er formodentlig glemt der, så vi vender ryggen til vinden og snart går det for fulde gardiner ind igennem den indre skærgård. Bølgerne er generelt gode at sejle i og surfe på, men ind imellem er der steder med strøm, uroligt vand og skæve bølger.

Vi når dog hurtigt tilbage til lejrpladsen på Stegelholmen, hvor Poul bliver genforenet med sin mobil. Det er altid en god idé at kaste et sidste blik over en lejrplads, inden man forlader den, og således sikre sig, at man ikke har glemt noget. Det virker tilsyneladende bare ikke, hvis tingene er hængt op i træerne. Efter en lang frokostpause går det østover. Surfsejlads i skinnende sol ind til vi når Brattön, hvor vi går i land sidst på eftermiddagen på en bred sandstrand under to høje klippeknolde.

Så er det onsdag, og det ser ud til at blive en forrygende sensommerdag med masser af vind og sol fra en klar himmel. Vi beslutter os for at tage en overliggerdag og gå op på toppen af øen for at nyde udsigten. Øens højeste punkt er 85 meter over havet, og turen op er ikke særlig anstrengende og virkelig udsigten værd: himmel og hav, øer og klipper dækket af skov og blomstrende lyng. Mod nordøst ligger Uddevallabroen med sine geometriske linjer som en menneskabt modsætning til resten af omgivel-serne.

Vi har set nogle enkelte havørne og en del canadagæs, men derudover ikke ret mange andre fugle. Det virker som om det er så tilpas sent på sæsonen, at de fleste af sommergæsterne allerede så småt er på vej sydpå. Grågæs og ænder er der tilsyneladende ikke ret mange af. Det samme gælder menneskene. Vi møder meget få kajakroere, og ikke en eneste gang er vi nødt til at dele lejrplads med nogen.

Ud på eftermiddagen lægger vinden sig. Vi går tilbage til lejren og tager et havbad i anledning af det gode vejr. Vi nyder den stille aften og en stille bajer, da det er lykkedes os at overtale kantineudvalget til at bevilge en ekstra ration øl, selvom vi ikke har tilbagelagt en eneste kilometer i kajak i dag!

Efter at have hørt vejrudsigten, som lover rigtig meget blæst de kommende dage, har vi besluttet os for at ro tilbage til Stenungsund og læsse alt grejet på bilen, hvorefter vi vil køre nordpå for at udforske skærgården syd for Strømstad.

Det er en fin og helt vindstille morgen til en forandring, men med en sløret sol omgivet af en hel tydelig ring, hvilket som regel er et varsel om regn inden for et par døgn. Vejrudsigten har lovet blæst helt op til 16 sekundmeter middelvind, men foreløbig nyder vi bare at ro af sted på en hel blank vandoverflade – så længe det varer! Vi går i land lige efter Oxholmen for at få noget frokost, og mens vi spiser ændrer vejret sig i negativ retning.

 En time senere er alt ved det gamle, og vi ligger i 10 sekunders modvind og banker i en irriterende krapsø. Vinden tager til, og det begynder så småt at regne. Der er ikke langt til Stenungsund, men vi kan ikke nå derhen. Til gengæld er vi heldige og finder en lejrplads i tide med masser af træer og læ. Det blæser meget kraftigt, allerede mens vi slår lejr, og efterhånden som mørket falder på tager vinden til i styrke, og regnen vælter ned. Vinden udgør en konstant brølende baggrundslarm, som i perioder tiltager i styrke til en gennemtrængende, hvinende lyd, der langsomt fader ud igen for så et halvt minut senere med fornyet raseri at sende nye, hidsige vindstød af sted. Selvom vi ligger i læ af træerne, rusker vinden voldsomt i teltet. På et tidspunkt overvejer jeg at stå op og gå ud og se, om vores kajakker stadig ligger der. Men det bliver ved tanken.

Morgenen efter vågner vi op til en himmel, der er blæst ren og blå kun med enkelte gråhvide skyer, som driver af sted i en 5- 6 sekundmeter vind. Vi får et godt kryds over til Stenungsund. Bilen bliver læsset og pakket, og efter en kort indkøbstur kører vi nordpå.

Midt på eftermiddagen når vi ud på Rossö, hvor der en lille landhandel, der tilbyder det mest nødvendige. Der er et offentligt toilet og bad, og dermed også mulighed for at få fornyet ferskvandsbeholdningen. Et par hundrede meter længere fremme er der et godt sted at sætte kajakkerne i vandet, og den nærmeste lejrplads, Vanarna, ligger kun omkring en kilometer væk. Vi får derfor etableret lejr ret tidligt på dagen og kan bruge aftenen på at gå lidt rundt på øen og fotografere solnedgangen.

Dagen efter vågner vi op under et tag af lette, lysegrå skyer, der dækker tre fjerdedele af himlen. Selvom det blæser op i løbet af dagen, så bliver skyerne liggende som en kuppel over os.
Vi ror ud i den ydre skærgård og kigger over til Kosterøerne 4 kilometer ude. Koster øhavet er Sveriges første marine nationalpark, og det har altid været et populært udflugtsmål, også før det blev til nationalpark i 2009. Foruden de to største øer, Nord- og Sydkoster, som har en befolkning på cirka 300 personer, består området af en labyrint af større og mindre øer, af hvilke størstedelen er naturreservat. Her trives mange forskellige planter og dyr - både på land og i havet. Den sædvanlige nøgne og forblæste ydre skærgård kombineret med Sveriges eneste koralrev og mange havdyr, som man ikke finder andre steder i de svenske farvande, gør Kosterhavet til noget helt specielt. Vi vil gerne derover, men vinden driller os som sædvanligt, så vi ror rundt i den indre skærgård i stedet for.

Blæsten tager til i løbet af dagen, og nogle steder bliver den presset sammen i de smalle render mellem de tætliggende øer, så den næsten er umuligt at ro op imod. Sidst på dagen finder vi en lille lejrplads i den indre skærgård. Vi håber, at vejret vil være så tilpas i morgen, at vi kan ro ud til Kosterøerne.  

Den 9. september 2012 ser det ud til, at vejrguderne endelig er med os. Det er en helt stille morgen, og der er næsten ingen skyer på himlen. Vi tager af sted ud gennem den indre skærgård ved halv ni tiden, krydser over den dybe rende og når nationalparken to timer senere. Vi går i land på en af de større ubeboede øer, som egentlig ser ret ugæstfri ud ude fra havet, men som har mange små vige og indskæringer, hvor der er læ og somme tider endog små strækninger med sandstrand og tilmed også græs, buske og en smule trævækst. Fra toppen af øen kan vi se ud over hele dette øhav, der strækker sig flere kilometer ud i Skagerrak. Store og små øer strøet ud mellem hinanden, klipperev og skær, store åbne vandflader og små laguner med stille vand og store, duvende bundter af blæretang.

Fugle er her ingen af – lige med undtagelse af nogle få canadagæs og en enkelt tejst. Det må skyldes det sene tidspunkt på året. Forår og sommer må der være et myldrende fugleliv her. Heroppe fra toppen af øen, kan vi også se, at der er en front på vej imod os fra en sydvestlig retning, så vi bliver ikke herude så længe, som vi gerne ville, men roer tilbage til fastlandet, mens vi bliver indhentet af en masse grå skyer, som dog kun har en smule støvregn i sig og heldigvis ikke ret meget vind.  

Vi finder en strand med noget, der minder om et gammelt badehotel, som bare er lukket ned for sæsonen, hvor vi spiser vores frokost. Derefter roer vi ind gennem skærgården og tilbage til lejrpladsen på Vanarna til en sidste overnatning. Næste morgen er der kun en kilometers roning over til bilen og turen hjem.

Vi håber begge, at det ikke bliver sidste gang, vi kommer til at ro i skærgården ud for Strømstad. Det er et område med masser af muligheder.



Dubside med på tur

Tomas har i kraft af sit instruktørarbejde på Kajakbasen lært Dubside at kende. Men ikke nok med det, Dubside besøger i denne uge Tomas, og skulle selvfølgelig med på en rotur.

Onsdag kørte Tomas, Kurt, Dubside og undertegnede i morgentågen mod Svinø, hvor vi satte kajakkerne i vandet for at ro til Aunø og se på sæler. Det var stort set havblik, og solen arbejdede på at brænde morgendisen væk, mens vi roede mod fjorden.

Af og til lød der et plask - og det var ikke en sæl der kiggede op til os, men den lille amerikaner der i sin store sorte tuilik rullede i sin lånte sorte Greenlander kajak kiggede ned til sælerne.

Det varede som sædvanlig lidt tid før vi så dem. Man skulle tro at de lå på den lange røn mellem Aunø og Knudshoved Odde, men Tomas er inde på at de har en aftale med fuglene. Fuglene har rønnen og sælerne har stenene længere inde på fjorden.

Og da vi lå på højde med Rønnen, var det inderste af fjorden stadig gemt i tåge. Men da solen denne dag var gavmild over for kajakroere, brændte den skyerne væk mens vi nærmede os området med sæler.

De fik hurtigt øje på os, og nysgerrige som de er, kom de ud til os i stort tal. Vi lå længe og så på dem, mens de svømmede rundt og så på os. Dubside og Tomas rullede flere gange rundt for at se om de kunne se sælerne under vandet, men de kunne de dog ikke.

Det var en fornøjelse at se Dubside rulle. Han demonstrerede flere forskellige, og de rul der imponerede mig mest var dem der foregik i slowmotion og tilsyneladende uden at bruge nogen kræfter. Sikke en kropskontrol!

Efter et stykke tid roede vi ind til shelterne ved Nokkeskoven og fik en tår kaffe/the og lidt at spise. Solen skinnede nu fra en skyfri himmel - inde over Sjælland var cumulusskyerne begyndt at samle sig. Alt i alt et meget flot scenario.

På hjemturen kom sælerne igen ud til os, og igen lå vi andægtigt at kiggede på dem - det er altid en stor oplevelse at se de vilde dyr nysgerrigt svømme rundt om os og "kigge os an"

Tilbage ved Svinø skulle Tomas lige lave et par håndrul - men skal hånden så ikke være nede i vandet?

Turen var på 15 km

tirsdag den 28. august 2012

Flot aftentur

Jeg ville have roet en morgentur, det var lidt møgvejr, og jeg havde glemt en rojakke, så jeg udskød turen til om aftenen, hvor vejrudsigten lød lovende.

Undervejs mødte jeg et hold fra Fjordhuset, der var på årets sidste fællestur.

Det var ikke helt tilfældigt, for jeg havde aftalt at mødes med Jan og snakke lidt om ugens spændende begivenheder - et eksotisk besøg og en længere tur - mere om dem i næste afsnit!

På vej mod Karrebæksminde var der en flot himmel. Dem har jeg efterhånden set - og fotograferet - en del af, men jeg bliver aldrig træt af synet. Og efter roturen på det travle og støjplagede Lillebælt ved Middelfart, var det ren terapi at ro på den meget rolige fjord.

Efter at have sagt farvel til Jan og fået fyldt en vandflaske, slog jeg lige et smut under Græshoppbroen. Det var utroligt så fredeligt der var i den - gennem hele sommeren - ellers så travle ferieby.
Mørket sænkede sig over fjorden, da jeg roede tilbage. Ved båkerne midt på fjorden var der et par kraftigt blinkende røde lys. Holdet jeg dem over hinanden kunne jeg se at jeg roede midt i kanalen. Der var undervejs enkelte af de røde og grønne bøjer der var forsynet med et lys.

Jeg havde selvfølgelig det enkelte hvide lys der kan ses fra alle sider siddende på min gps.

Rolængde 16 km

lørdag den 25. august 2012

Flere marsvin og et par store broer

Vi skulle egentlig have haft klubtur til Middelfart, men den blev desværre aflyst pga for lille tilmelding. Det var ærgerligt, men jeg var på de kanter og havde en aftale med en gammel ven, så fruen og jeg rykkede til Galsbjerg Camping.

Vi lå lige ude til Lillebælt, og jeg benyttede chancen til at ro en lille tur. Jeg var dårligt kommet på vandet, før marsvinene boltrede sig foran mig. Et par store både sejlede gennem området, og marsvinene forsvandt. Jeg så flere gange de små hvalers finner på resten af turen.

Og den gik selvfølgelig under de to Lillebæltsbroer. Den gamle bro blev først underroet i roligt vand. Broen er en fantastisk konstruktion der bør tages nærmere i øjensyn - konstruktionen minder om noget jeg kunne have lavet med min barndsoms Mekano.

Der var en svag medstrøm, men ingen af de hvirvler og ubehagelige bølger jeg på forhånd havde hørt kunne forekomme i Lillebælt.

Jeg fortsatte roturen ude i strømmen, men inden for resten af trafikken på vandet.

Snart roede jeg under den nye bro.

Larmen fra trafikken var overvældende, og strøm og bropiller gav lidt sjove bølger. Ikke noget at bekymre sig om, men jeg kan da godt forestille mig at det kan gå lystigt til i det snævre farvand.

Det var pause- og strække-bentid, så jeg gik i land og drak en Cola, inden turen gik tilbage mod campingpladsen. Denne gang valgte jeg at ro tæt ved land og blev belønnet med en svag modstrøm.
Dette monstrum af en kran fik mig til at tænke på min fortid som kranfører i Næstved Havn. Der var det en Thrige-Titan kran på skinner i 11 m's højde.

Ved Middelfarts havnefront måtte jeg dog et stykke ud i modstrømmen, da en flok ihærdige lystfiskede kastede deres pirke langt ud. Lidt længere fremme var der dog fred igen og jeg kunne nyde synet af et par flotte gamle både.

Jeg så i det hele taget mange lystfiskere - men ikke nogen der fangede noget :-(


Turens længde var 15 km

torsdag den 23. august 2012

Marsvinetur ved Hejlsminde

Fruen og jeg blev enige om en lille sensommerferie ved Hejlsminde syd for Kolding. Ferien skulle have været kombineret med en klubtur til Middelfart, men den blev aflyst, da der var for få deltagere. vi var dog kommet af sted inden aflysningen, så jeg havde kajakken med.

Vinden blæste fra vest, så der var læ langs kysten, da jeg roede en tur nordpå. Det var meget lavvandet langs kysten med masser af blæretang i vandet. Heldigvis var der ingen sten, så jeg roede stille og roligt af sted, men jeg nød den kønne kyststrækning. Masser af skov afbrudt af huse med stor herlighedsværdi.

Jeg havde sat mig for at jeg ville se Skamlingsbanken fra vandet. Det var nu ikke helt let, men ved hjælp af min GPS fik jeg spottet søjlen (den ligner en skorsten midt i billedet). Det er jo et sted med stor historisk symbolværdi, som det kan være interessant at dykke lidt ned i for en historienørd som mig.

Søjlen var dog dårligt spottet for mobilen ringende - det var min søster der gav mig lidt update på familien i Næstved. Det tog lidt tid, og jeg drev ud på dybere vand. Da samtalen var slut, synes jeg at jeg så en finne i vandet - og ganske rigtigt. Lidt efter så jeg to marsvin komme op og trække vejret. Jeg fik vendt kajakken imod dem og fundet kameraet frem. Og minsandten om så ikke en flok på mindst 7-8 marsvin svømmede lige imod mig. Jeg fik sat kameraet på film og fik filmet da flokken passede kajakken i få meters afstand. Det var en fantastisk oplevelse!

Flokken forsvandt bag mig, men en voksen og en unge svømmede rundt i området. Jeg prøvede at få et par billeder, men de var som regel så langt væk at de bare blev små prikker på billederne. I stedet for af lege fotohvalfanger gik jeg i land og "fangede" en is. Den bar præg af meget lille konkurrence på det lokale ismarked. I Karrebæksminde havde de 28 kr indbragt en is af mindst dobbelt størrelse. Men pyt, hvem kan være sur og utilfreds efter den oplevelse, jeg lige havde haft?

Da turen gik hjemad, mødte jeg igen det voksne marsvin og ungen, men det var blæst lidt op, så det var svært at se dem i bølgerne. Kursen blev sat sydpå, og jeg måtte nu arbejde lidt mere for at komme fremad. Til Hejlsminde kom jeg dog, og det blev også til et lille smut ind på noret.

Vores campingvogn kan ses i første række, så det er til at regne ud at udsigten fra den var ganske dejlig.

Og det blev da så også lige til en enkelt bro :-)

Rolængde 19 km

lørdag den 18. august 2012

Sæltur til Aunø

Onsdagsholdet havde forlagt dagens rotur til Svinø. Med læsset trailer gik det raskt af sted mod Svinø. Vel ankommet lagde vi kajakkerne ved den lille havn og gik op og fik en tår formiddagskaffe på NKC' grund.

Det var helt stille vejr, da vi gled af sted. Som en af de mere lokalkendte roede jeg forrest og viste vejen. Der er et reservat ved Aunø, men umotoriserede fartøjer må godt ro igennem den dybe rende der går mellem meget lavt vand ved kysten og Rønnen midt på fjorden.

Sælerne var som sædvanlig nysgerrige og kom ud og så hvad det nu var for nogle mærkelige fisk. Heldigvis er de lokale sæler meget fredelige, så de bed ikke i os som den berygtede roskildesæl.

Efter at have ligget og kigget på sæler et stykke tid roede vi ind til shelterne og spiste vores frokost.

På turen hjem lod det til at sælerne havde fået stillet deres nysgerrighed - jeg så i hvert fald ikke nogen i vandet.

Margit havde stødt til os i kajak fra Næstved, og da Jens, Kurt og jeg ikke var slidt op af det afstadige tempo vi hidtil havde roet, slog vi hende følgeskab på turen hjemad. Vi krydsede direkte over fra Svinø til molerne ved Karrebæksminde.

Her skulle der lige laves lidt kajak-fodspark-service, og vi holdt vi en kort pause på Rotteøen, inden turen gik det sidste stykke mod Næstved.

Endomondo sagde 34 km i alt

tirsdag den 14. august 2012

Motion på fjorden

Jeg har en høne at plukke med Peter Tanev fra TV2 i dag. Han lovede vindstille, men jeg måtte knokle som en hamster i et hamsterhjul for at ro tilbage fra Karrebæksminde.

Nå, men alt i alt havde jeg en herlig formiddag på fjorden - fik god motion - og fik roet 21 km.

søndag den 12. august 2012

Amager rundt

Jens, Kurt og undertegnede havde aftalt at tage en tur rundt om Amager. Jens kendte et isætningssted i Sydhavnen og snart var vi af sted.

Strøm og vind afgjorde at vi lagde kursen mod syd . Jeg fik snart lagt et par broer til min samling, og kan nu "prale" af at have roet under under alle broer der forbinder Sjælland med andre øer (og en hel del flere).

Vi var blevet advaret mod en del sten ved den sydlige kyst, så vi lagde kursen et godt stykke ude. Velsignet af vinden i ryggen og strømmen med os gik det raskt fremad i nogle behagelige bølger.

Snart var vi ved stranden ved Kongelunden, og her holdt vi efter 14 km en kort "strække ben/kaffepause" Kurt fik sig også lidt andet røg end det vi hele tiden giver hinanden, når vi er på tur.

Den næste strækning bød også på en del sten, så vi listede os lidt frem, og vi havde kun en enkelt nærkontakt med en sten.

Vi overvejde at ro ind i Dragør Havn og holde frokostpause, men vi ville godt ro lidt længere, og Jens mente at der lå en lille havn efter vi havde roet forbi landingsbanen - det var en helt lille luftbro at ro under, men den tæller nok ikke.

Vi fandt ikke den lille havn og fortsatte i stedet til Kajakhotellets lille bro. Her spiste vi madpakkerne, kiggede på kajakker og shoppede lidt i butikken - lidt grej kan man vel altid bruge. Jeg beherskede mig dog og nøjedes med at købe en lille 3 l vandtæt pose til pung, bilnøgler, smartphone og andet der ikke tåler det vand vi muntrer os på.

Vi nærmede os industriområdet - Prøvestenen kunne vi slippe bagom, men ved kraftværket måtte vi ud på dybt vand. Vinden havde taget til og ændret lidt retning, og snart sad vi nogle spændende refleksbølger. Vi snakkede ikke så meget, holdt os i nærheden af hinanden - og slap fint forbi den lange spunskaj, der lavede ekko med bølgerne.

Inde i den yderste del af havne, var der også ret uroligt vand, og et møde med en af de gule vandbusser var interessant. Jens mener at de fører regnskab med hvor mange kajakker der får væltet. Os fik de ikke med i regnskabet.

Turen gik selvfølgelig igennem Christianhavns Kanal der altid er et besøg værd, når man er på de kanter.

Snart var vi tilbage ved udgangspunket og kunne pakke kajakkerne på traileren. Det var blevet til 47 km på GPS'en, men kun 44 på Endomondo - jeg tror på GPS'en :-)

torsdag den 9. august 2012

Rolig tur

Roede 10 km i godt vejr torsdag aften på en begyndertur.

onsdag den 8. august 2012

Lærerig tur

Onsdagsturen med en flok urotinerede roere gav en lærerrig oplevelse.

Vi roede ud af Gammelåen og blev enige om at nøjes med at ro rundt om Ydernæs, da det blæste meget. Kursen blev sat mod Gødsholmen ved Gavnø for at komme lidt i læ af øerne. Det ville også blive en skæg tur i sidebølger tilbage til kanalen.

Og så begyndte løjerne! Vi blev mødt af en meget kraftigere vind end vi havde regnet med. En af roerne havde meget få kræfter, og jeg valgte at trække ham. Det tog lidt tid at rigge trækket til, og vi lå lige ved nogle bøjer, vi måtte passe på ikke at vikle os ind i.

Da de (fleste af) andre ventede på os, var der en der væltede. En anden roer - hans makker - roede videre. Den væltede roer slipper sin kajak et øjeblik for at få fat i sin pagaj - som han havde sluppet i væltet -  og redder og den tomme kajak blæser væk.

Jeg skønner at redningen nok skal lykkes - hvad den også gør (da roer i vandet med hjælp af en tredie roer får fat i sin kajak, kan han bunde) -og dropper efter aftale slæbet for at få fat på den roer. Det lykkes efter et stykke tid, og jeg sender hende og en roer der havde fulgt mig tilbage til gruppen ved redningen.

Under alt dette er mit ror faldet af, så jeg går i land, konstatere at jeg ikke kan reparere det og binder det fast på kajakken. Jeg ror tilbage til de andre, og vi lægger os i læ for at aftale det videre forløb. Et par roere vælger at ro tilbage i den beskyttede Gammelå, og resten aftaler at følges langs Ydernæs og kæmpe os mod vinden over i kanalen. Den kæntrede havde ikke tørt tøj med, men valgte at fortsætte, og det var i det varme vejr OK.

Så stikker en roer af, og ror solo over til kanalen - han fortæller efterfølgende at det var vanskeligt at vende, så han valgt at fortsætte. Vi valgte at lade ham ro, men undrede os over dette brud på en klar aftale.

Ved den næste kæntring holdt roeren i vandet holdt fast på sin kajak, mens redderen bjærger pagajen, som igen var sluppet af den kæntrede. Den tomme kajak blev under dette holdt fast med en cowtail. Bagefter lavede vi en perfekt makkeredning med hele gruppen tæt på.

Resten af turen forløb gnidningsløst, og vi fik over en kop kaffe og en basse en god snak i klubhuset, da vi mødtes efter turen.

Vi lærte følgende:

  1. Det er vigtig med tydelig lederskab med klare beskedder
  2. Gruppen skal holde så tæt sammen at der kan kommunikeres selv i kraftig blæst
  3. Roerne skal lystre turlederen og holde gruppen samlet, når det er aftalt
  4. En kæntret roer SKAL holde fast på kajak og pagaj - en pagajsnor kan måske hjælpe, men det er der meget delte meninger om.
  5. Ror man alene, bør man have en ekstra pagaj med.
  6. Redninger, træk mm skal øves jævnligt - også i lidt barskere forhold
  7. Vi skal blive bedre til at vurdere forholdene og vende om, hvis der er roere der ikke kan håndtere forholdene (medmindre det er for at træne i fx kraftig blæst)
  8. Det er vigtigt at have varmt skiftetøj med
Nu skete alt dette i varmt vand, tæt på land på en lukket fjord, og vi kunne grine lidt af det hele. Men var det nu sket på en tur på åbent og koldere vand kunne det have været en grim oplevelse

Rolængde 8 km

Bølgeleg

Da det blæste voldsomt fra sydvest foreslog jeg at vi tog til Karrebæksminde og legede i bølgerne i stedet for at ro en tur. Jesper, Kim og Henriette var friske til at lege og Lis tilbød at køre os derud - og evt hjem igen.

Der var ikke mange badende ved stranden. En enkelt kitesurfer legede i bølgerne og snart var vi klar til at gøre det samme. Inden vi satte til søs var jeg lige over at sige til livredderne at de ikke skulle suse ud og redde os hvis vi væltede - det regnede vi lissom med. Hvis vi mod forventning fik brug for hjælp aftalte vi at vi vinkede med armene og evt pagaj. Det fandt redderne var en fin aftale.

Heldigvis fik vi ikke brug for hjælp. Godt nok kæntrede alle andre end Jesper, men det skete tæt ved land i den inderste brænding, og vi kunne grinende gå i land.

Min første tur ud i bølgerne blev noget strabaserende. Jeg havde fået sat fodsparket lidt for langt fremme i den Scorpio jeg havde taget med. Og da jeg skulle arbejde en del med balancen på vej ud, måtte jeg bruge lårmuskerne meget. Jeg skal også love for at alle romusklerne kom på arbejde i den kraftige modvind.

Frem seks gange roede jeg igennem skummende bølger - de højeste slog lige ind i ansigtet, men pludselig var jeg igennem brændingen og roede nu i de største bølger jeg nogensinde har roet i. Jeg vil vurdere de højeste til at være et par meter høje. Det var dejligt at mærke at min balance var fin - på det første stykke måtte jeg bruge  en del støttetag, men fri af brændingen gik det fint med at ro Scorpioen, der ellers er noget mere levende end min SeaBird Expedition. Den er til gengæld lettere at dreje med, så det helt fint at jeg havde valgt den.

Den første tur indad kom jeg ikke højt nok op i fart - tøsedreng - og det lykkedes ikke at fange nogle af de store bølger. Der kom dog fart på i brændingen hvor jeg fik en fin surftur, og også fik vendt så jeg kunne ro udad igen. Vinden holdt en lille pause - og jeg havde fået lidt mere selvtillid/mod - så det gik noget hurtigere udad. Jesper og Kim hoppede op og ned som et par propper, og jeg prøvede at tage et par fotos af dem. De var dog for langt væk til at jeg kunne tage gode billeder, mens jeg sad og stabiliserede kajakken med en hånd på pagajen og kameraet i den anden. Det lykkedes at fange et par af de store bølger på vejen ind - en af dem fangede dog også mig, da jeg prøvede at dreje midt i dens brænding. Det var også tid for en lille pause på land :-) for det var ekstremt anstrengende at ro i blæsevejret.


Det blev til flere ture med vekslende held i surfen - og med en enkelt kuldsejling undervejs. På et tidspunkt havde vi fået nok sjov og roede ud til den sidste tur i bølgerne. Det blev den bedste surftur for mit vedkommende. Flere lange ture ude i de høje bølger, og en tur med brændingen helt ind til strandkanten.

Vi var alle gennemblødte, så Lis pakkede sæderne i bilen godt ind i tæpper, da vi efter at have pakket kajakkerne kørt hjem.

2 km skrev jeg i loggen

tirsdag den 7. august 2012

Stevnsfortet og Stevns Klint

NKC's Aktivitetsudvalg havde planlagt en kombinationstur til Stevns. Først skulle vi besøge Stevnsfortet, og så skulle vi selvfølgelig ro en tur langs klinten.

Jeg havde længe ønsket at besøge Koldkrigsmuseet på det gamle Stevnsfort, så jeg tog med på turen, selv om jeg var på campingtur med fruen - (hun fik besøg af søsteren, så de hyggede sig helt sikkert også).

Vores guide - Jørgen - var tidligere major i flyvevåbnet, og kunne fortælle mange ting om raktterne, der i sin tid skulle beskytte Danmarks luftrum. Han var en god fortæller, og formåede under hele den 1½ time lange rundvisning at holde interessen fanget.

På fortet stod to kanontårne fra sidearmeringen på den gamle tyske slagkrydser Gneisenau. De skulle beskytte de minefelter, som var hovedforsvaret mod Warzavapagtens flåde i tilfælde af et angreb. Det kom heldigvis aldrig.

I den vestlige ende af Rødvig Havn er der en lille parkeringsplads ved siden af en strand. Inden vi roede af sted, nød vi de medbragte madpakker. Ret hurtig fik vi de ikke så store bølger at mærke, da refleksbølger slog ud fra havnens mole. Alle slap dog fint forbi, og vi skulle senere få meget mere bølgetræning.

Vejret var ikke det bedste til fotografering, men klinten er meget flot og afvekslende at ro langs. Vi gik i land ved Højerup Kirke. Det var ikke nogen let landgang med en stejl strand bestående af runde flintesten, og jeg vil gerne her undskylde at jeg kom til at grine af en af dem der hjalp mig og min glasfiberkajak helskindet i land. Det er selvfølgelig ikke høfligt at grine af folk der hjælper en, men efter selv at være væltet i land i rullestenene, så det ret sjovt ud da J...... kæmpede for at holde fodfæstet mens han prøve at bjærge min kajak. Undskyld!

Vi fik en tår kaffe og Lis' hjemmebagte rabarbermuffins - lækkert , nogle fik en tur op til kirken, andre fik en slapper på stranden.

Da vi skulle af sted, havde bølgerne rejst sig en del, men vi slap alle af sted i fin stil. Vi lagde os noget længere fra kysten for at undgå brænding og refleksbølger. Hjemturen gik fint - om end noget langsomt, men vi havde et par begyndere med på turen, og de havde ikke så meget "at skyde med". Vi nåede dog Rødvig igen, og det lykkedes mig at få lidt surfture på vej ind mod stranden.

Traileren blev hurtigt pakket, og snart sad vi i bilerne på vej tilbage til Næstved.

Tak til AU for en fantastisk tur

Rolængde 13 km på Garmin GPS og 12 på Endomondo