onsdag den 28. januar 2015

Endnu en surftur

Ugen efter Egon var vi igen på stranden ved Karrebæksminde. Denne var var vi Jens og undertegnede på - og i vandet - og Jan der fotograferede fra land.
Første mand på vandet var Jens - og første forsøg var i en rigtig surfkajak. Det var ikke den store succes, så næste tur blev i Tomas legekajak.
Det gik bedre og jens fik nogle fine ture i bølgerne efter nogle hårde ture ud gennem den ret voldsomme brænding.
Da Jens skulle have en pause, stak jeg til søs. 
Og fik tæsk i brændingen, som vi dog denne dag kunne kæmpe os igennem.
Bølgerne kom fra to sider, så det var svært at få gang i surfen uden for brændingszonen, men inde i skummet var der pænt gang i den.
Det var dog hård intervaltræning at kæmpe sig ud - få vendt spidsen mod land, fange en bølge, holde balancen i surfen, få vendt kajakken og kæmpe sig udad igen.
Vi måtte da også begge i land et par gange undervejs og få pusten.
Og det var ikke hver gang vi sad i kajakken når vi nåede stranden. Men ved at holde god afstand til molen og beskyttet hovedet med en hjelm, slap vi for større knubs.
Det var et par godt brugte roere, der efter en hektisk gang surf kunne pakke bilen og vende hjem. Tak til Jan for billederne.


søndag den 25. januar 2015

Dramatisk tur ned ad Susåen

Kenneth og Kim havde iviteret til den traditionelle vinter/gløggtur en kold og blæsende januardag, men hele 12 roere trodsede vejret og mødte frem til turen.
Som sædvanlig satte vi i ved Fuglebjergbroen, og da vandet stod pænt op på engen var der ingen problemer med at komme i kajakerne og ud på åen.
Den problemfri roning blev dog hurtigt afløst af lidt drama ved betronbroen ved Stridsmølle. strømmen fik fat i Michaels kajak, og pludselig lå han i vandet med kajakken kilen fast under broen. Kolbe fik fisket ham op, og da Michael havde tørdragt på blev han hverken våd eller kold, og tog i det hele oplevelsen med godt humør.
Vi andre trak over land - eller det der plejer at være land - og roede videre efter en lille limbotur under hegnet.
Strømmen førte os lystigt videre ned ad åen uden de store problemer. Der var dog nogle steder pæn modvind, og så måtte der arbejdes - både for at komme fremad, men også for at holde kajakkerne på ret kurs. Der var flere steder modstrøm langs bredderne, og så kan selv en 5,5 m lang kajak hurtigt blive snurret rundt. Mere om det lille problem senere.
Ved Holløse kunne overbæringen ske langt for den lille bro ved rampen. Vandet gik op til dæmningens bagside.
Ved det officiele overbæringssted var der en del diskussion om den videre tur frem. Dels skulle malmstømmen ved overløbet passeres, og der var en del tvivl om der var luft nok under broen til at ro under den.
Jeg roede over åen og engnene og gik i land ved landevejen. Det var der flere andre der også gjorde.
Men der var selvfølgelig nogle der skulle lege lidt i det hvide vand - og de kunne faktisk komme under broen bag det.
I den kraftige strøm bag broen demonstrede Kolbe færning på tværs af åen ved at kante kajakken og ro fremad i strømmen.
Måske skulle han have brugt teknikken lidt senere, da vi side om side roede videre. Jeg roede i siden modsat et væltet træ og slap forbi det, men strømmen fik fat i Tomas kajak - og så var han ufrivilligt i gang med den ædle kunst at klatre i træer i havkajak. Det ved jeg af egen erfaring ikke er let, og det har en gang kostet mig et par helt nye briller.
Man kan vel sige at træet vandt. Jeg fangede Tomas vanter der var revet af fordækket - og Tomas kom lynhurtigt op i kajakken igen med en cowboyredning. Også han var glad for sin tørdragt, men havde fået en barsk lektion i strømmens kraft, og i hvert fald lært at det er vigtet at give hinanden plads og i god tid styre uden om forhindringer.
Turen gik videre mod sit højdepunkt. Gløgg og æbleskiver ved shelterne ved Ganges Bro. Der var venlige folk på land, der havde tændt bål og varmede gløgg da vi gik i land. Belært af tidligere ture fiskede vi tæpper, dunjakker, keddeldragter mm op af kajakkerne og nød pausen og lækkerierne.
Vejret viste nu at det var vinter.
Men med sådan en servering kan en flok barske kajakroere nok stå imod lidt sne og blæst.


Alt godt har en ende, og vi var flere der der var glade for at have tørre vanter at tage på efter pausen. Jeg var lige ved at drive ind i et træ, og i "panikken" med at slippe væk, tabte jeg min ene hanske i vandet. ØV! Men heldigvis havde jeg et tredie sæt rohandsker i daglugen og kunne snart sidde at nyde tørre og varme hænder. Ved vinterroning gælder det i den grad om ikke at gå ned på udstyr.
En ekstra bro til samlingen blev det sandelig også til. Godt nok kun en midlertidig arbejdsbro i forbindelse med bygning af en større bro til den nye ringvej rundt on Næstved - den glæder jeg mig til at erobre.
Ved Herlufsholmbroen tog strømmen fusen på os igen. Ole kom lidt skævt hen imod en af buerne, og lynhurtigt sad han kajak fast mod bropillen. Ole måtte ud af kajakken og drev ned ad åen til en intetanende skovtursvandres store undren. Han kom tilbage, og det lykkedes ham at gå ud til kajakken og får vristet den fri. Det tog lidt tid, og var en klar demonstration af vandets store kraft.
Længere ned erfarede vi senere var endnu en roer blevet fanget af en gren og havde fået trukket kajakken væk under sig. Også han var kommet op i båden igen, og snart var vi alle samlede ved kanohuset.
Det var en flok roere med nuvunden respekt på Susåens kraft der efter lidt logistisk arbejde med at hente biler og trailer, der tog tilbage til klubhuset til eftersnak/-grin, kaffe og kage.
 
17 herlige og dramatiske km. Som Susanne sagde: "Det bliver helt kedelig at komme en tur på fjorden efter denne tur"!


lørdag den 10. januar 2015

Ude og lege med Egon

Som en af mine gode rovenner Jes siger, har galskab mange ansigter. Et af dem viste sig i dag da Jens, Tomas og jeg tog kajakker på taget og kørte til Karrebæksminde for lege med stormen Egon. Det blev stor mundfuld, og allerede på stranden kunne vi konstatere at det ville være uforsvarligt at prøve at slippe ud i den kraftige blæst i havkajakker.
Tomas havde heldigvis taget en lidt mere lege-dygtig kajak med, så vi alle nogle ture.
Tomas tog den første tur og kom fint af sted. Han kom dog ikke ret langt ud, og da han kom tilbage, fortalte at at det var umuligt at komme længere ud. Trods den lille kajak, blev han hele tiden slået tilbage af bølgerne. Så var det min tur til at prøve, men det blev en kort tur. Mit spraydæk røg hurtigt af, og i løbet af et par bølger var kajaken fyldt med vand.
Jens var næste mand, og hjulpet af Tomas, kom han fri af kysten...
..og blev ramt af de første bølger.
 Han kom igennem i fin stil, og måtte gøre samme erfaring som Tomas. Det var umuligt at komme ret langt ud.
Det gik næsten nemmere at komme ud til fods. Teknikken var at hoppe, når der kom en bølge, og så skynde sig videre.
Da Jens havde racet af, var det Tomas tur igen. Han slap lidt længere ud og fik nogle fine bølger at lege i. Det er svært at vurdere bølgehøjden, når man er midt i det, men ovenstående billede har fanget en af de store bølger kort før den brækker ned over Tomas.
Gang i den.
Da Tomas havde muntret sig, var det min tur igen. Med et andet spraydeck gik det fint, og med cykelhjælmen godt spændt fast og lidt sommerfugle i maven jeg roede  ud gennem bølgerne. 

Helt inde ved stranden var bølgerne ikke så store.

Der var desværre ingen fodspark til mine lange ben i kajakken, så den eneste mulighed for at sidde fast i cockpittet var at stramme op i lårene. Det statiske muskelarbejde var hårdt, men med små afslapninger mellem de brækkende bølger kunne jeg holde syren lidt på afstand. Den lille kajak var dejlig levende og kunne vende på en femøre. Det var der også brug for, når man røg lidt skævt ud af bølgerne.
Det blev til nogle ture til os alle tre - både i kajak og til fods i tørdragterne. Der var ingen af der væltede i bølgerne, og vi kunne samstemmende fortælle at vi havde følt os trygge ved at ro i bølgerne.

Jeg prøvede at bodysurfe et par gange, og bortset fra at det var meget koldt på hovedet - trods balaclava og hætte - var det en positiv oplevelse at være længere tid i vandet uden at blive kold og afkræftet. Under tørdragten havde jeg uldundertøj og neopren/fleece Long Johns. En redning havde ikke været muligt under disse forhold, men skulle det ske at jeg en dag vælter (er sket 2 gange for 8-9 år siden), ved jeg at jeg har tid og kræfter til en redning, hvis rullet svigter.

onsdag den 7. januar 2015

Så er rosæson 2015 i gang

Det blev til en herlig solskins/mørke tur rundt om Lindholm sammen med Jens og Tomas.

12 km