mandag den 31. maj 2010

Kajakskoletur


Søndag var jeg hjælper på en af NKC's kajakskoler. Efter en dag i svømmehallen, hvor der øves redninger og meget andet, skal elever på klubbens kajakskoler en dag på vandet for at træne videre og lære nye ting.

Vejret var skidt med blæst og regn, så instuktøren Jan valgte at sætte de 8 elever ud i Gammelåen, der ligger ret beskyttet for vind. Vi var 3 hjælpere, der skulle være med til at gøre træningen og turen til en god oplevelse for eleverne.
Der gik ikke lang tid før den første overmodige roer lå i vandet. Det var sjovt at ro hurtigt og dreje skarp - det blev bare lidt for skarpt... Den uheldige roer kom dog hurtigt op i kajakken, og da han havde neoprendragt på blev han ikke kold.
Turen gik videre rundt om Ydernæs. Undervejs blev der trænet de forskellige teknikker, eleverne skal være bekendte med for at bestå kurset og få EPP 2 beviset.

Efter en kort spisepause roede vi videre. Ved sejlklubben blev der trænet telemarksving og redninger. Efter træningen valgte nogle at ro til klubhuset ad kanalen og andre roede en tur rundt om Gødsholmen. Turen var ikke så lang, men vinden var lige imod, så de seje kursister fik prøvet både at trække godt igennem og styre i medvinden.

Tilbage i klubben var det en omgang trætte kursister der efter et varmt bad modtog deres kursusbevis. De kursister der har vist at de kan svømme 600 m kan melde sig ind i klubben, og efter at have roet 50 km sammen med os gamle roere frigives de og må selv ro på ture.

Rolængde
12 km

onsdag den 26. maj 2010

Fisketure fra Ore Strand

I pinsen var jeg på campingtur til Ore Strand. Anledningen var en rund fødselsdag i familien, men jeg havde taget min Blackwater kajak med og havde planer om fisketure - og måske en tur ud langs Knudshoved Odde.
Den første aften blev det til en kort tur frem og tilbage ved Ore Strand. Det blev ikke til nogen fisk, da der var meget møg i vandet og blinket lynhurtigt blev skjult af det. Men solnedgangen var hele turen værd.
Næste tur gik rundt om Masnesø, og der var hornfisk i lange baner. Jeg havde 14-15 oppe af vandet og mange flere hug. Med silkesnorene i stedet for en krog var der mange fisk der slap fri. Heldigvis kan man glæde sig over at man ikke uforvarende får sat en krog i siden på en fisk. Det er også rart at slippe for kombinationen af sprællende fisk og skarpe kroge på et kajakdæk. Da jeg ikke skulle skaffe aftensmaden, nøjedes jeg med at tage 2 af de største fisk med tilbage. De smagte rigtig godt på et stykke rugbrød til frokost.

Hele turen blev roet i et diset vejr, der fik Storestrømsbroen til at forsvinde ude i ingenting.
De to sidste dage blev det kun til en enkelt rotur. Det blæste kraftigt, og en tur til Oddens spids måtte droppes. Jeg tog dog ud og fiskede i bølgerne. Det var ret sjovt, og mit nye dæk modstod selv de største bølger. Efter et par timer snurrede det dog lidt i hovedet på mig - var jeg ved at blive søsyg?
Jeg gik i hvert fald i land og brugte lidt tid på at udtænke detaljer til mit fiskedæk. Ekkoloddet skal placeres tpå en stang monteret på dækket i stedet for den sugekop der nu sidder på siden af kajakken.
Det skal også sammen med GPS'en udstyres med et skjold, der beskytter elektronikken mod de værste vandsprøjt. Og finder jeg plads vil jeg prøve at integrere et lille skærebrædt i dækket. Så kunne jeg gå i land med rensede fisk. Jeg skal også finde på en smartere måde at opbevare fangsten på end den plasticpose, der nu ligger på spraydecket.

Samlet rolængde 26 km

Tirsdagstur med spurt

En almindelig tirsdagstur rundt om Gavnø sluttede lidt usædvanligt.
Jeg skulle tilbage til klubhuset kl 20 og deltage i et møde. Da vi sad og nød de medbragte sandwich og andre godter, spurgte jeg hvad klokken var. Den var 19.25, så med ca. 6 km til klubben, fik jeg travlt.

Da jeg kom på vandet, meddelte jeg at jeg ville prøve at nå mødet til tiden. Det gik selvfølgelig ikke, men det blev en lang spurt, hvor jeg sprængte feltet med min nye SeaBird Expedition. Normalt ror jeg ikke specielt hurtigt, men her fik den gas - og jeg kom da også kun 5-6 min for sent fulgt pænt på vej af Morten og Steen.
Da grupettoen nåede "i mål" blev jeg udsat for en del mobberi for min asociale rotur. Jeg måtte beskæmmet dukke nakken, men synes dog at jeg var undskyldt.
Klubbbens pt længstroende medlem - Morten, der indtil nu har roet 1383 km.
Rolængde 14 km

onsdag den 12. maj 2010

Fisketur - og kajak-søredning

Udstyret med nyt trædæk roede jeg Blackwateren ud på Karrebæksminde Bugt for at fiske efter hornfisk. Det blev en tur med flotte skyer, edderfuglebørnehave, solnedgang, 6 hornfisk med hjem, mange flere mistet - og endelig en søredningsoperation.
Med det nye trædæk og sprayskirt er Blakwateren blevet en endnu bedre fiskekajak. Den er i forvejen meget stabil - og det er godt når man fisker, for mens man fighter fisken, lægger kajakken sig på tværs i bølgerne - og nu er den også rimelig brændingssikret. Uden dækket kunne der komme en del vand ind i kajakken, når der var skum på bølgerne. Nu er hullet lukket.
Jeg havde taget 2 fiskestænger med, men fiskede stort set kun med en kort teleskopstang. Hornfiskene blev alle fanget på en slank, blank kystpirk med silkesnore. Fidusen med  snorene er at hornfiskenes tænder blive viklet ind i silken, og de mange fejlhuk man normalt får ved hornfiskeri undgås. Jeg synes nu at jeg mistede lige så mange hornfisk, som jeg plejer. Men jeg må indrømme at de fisk der sad fast mere end et par sekunder, normalt blev siddende - det er ikke altid givet med en traditionel krog. Og det er rart at være fri for krogen, når de sprællende fisk hales op på dækket.
Da jeg roede, sad jeg og kiggede på ovenstående flotte sky. Den kunne godt ligne noget der kunne udvikle sog til torden, men den blev stille og roligt opløst. På vej tilbage viste himlen virkelig et show i røde farver. Hverken billedet  -eller dem i albummet - er billedmanipuleret.
Da jeg gik i land, besluttede jeg mig som det første for at rense hornfiskene. Det var en bommert - jeg skulle allerførst have trukket kajakken bedre op på land. For pludselig bemærkede jeg at den var væk - den var drevet ud på fjorden. Jeg prøvede at vade efter den, men bunden var meget blød, og selv om jeg havde tørdragt på var jeg ikke meget for evt. at falde.

Jeg løb op til det nærmeste hus, hvor AFK holder til. Jeg har snakket med beboerne et par gange, og jeg ved de har kajakker og kanoer liggende - og jeg kunne sikkert låne en. Der var ingen hjemme - ØV.

Min kajak drev lidt rundt på fjorden og gik så heldigvis på grund inden den drev ud på den åbne  del af fjorden - eller måske endda blev fanget af den udadgående strøm.

Jeg drønede rundt i Karrebæksminde for at låne en jolle, men ingen havde en jolle - eller kendte nogle der havde en. Så var der ikke andet at gøre end at få fat i min svoger i Næstved. Heldigvis har jeg altid en mobiltelefon på mig i en vandtæt Ortlieb pose. Han har en pickup og en skydepram. Hen mod midnat ankom han til Stejlepladsen, hvor jeg stod i mit kajaktøj - for nøglen til bilen lå i kajakken. Min viv dukkede også op, og da begge biler lyste mod grundstødningspladsen kunne jeg heldigvis ane, at min kajak stadig var der.
Resten er historie - skydeprammen kom i vandet, jeg roede over efter den, fik bjærget min kajak og kunne endelig ro tilbage mod bilerne, pakke sammen og tage hjem.
Dagerns udbytte blev som nævnt 6 hornfisk - og en lærestreg. Jeg glemmer aldrig mere at trække min kajak op på land og fortøje den (håber jeg).
Rolængde 12 km

Se alle billederne

søndag den 9. maj 2010

Susåløbet

For 53. gang afholdt NKC Susløbet - og for 3. gang var jeg med til at afvikle det. Løbet er med start 3 forskellige steder, og i år havde ca. 90 roere tilmeldt sig.
Jeg har dog sørget for at min tjans giver mig en rotur, idet jeg ud over at stå for transport af kajkker og roere, forsyne Beredskab og Næstved Brandvæsen med madpakker også ror som sidst mand ned ad åen.
I år havde jeg valgt den traditionelle tur fra Fuglebjergbroen til Næstved. Fra broen registreres alle deltagerne, og når den sidste ror under den, starter "fejebladet". Der gik dog lidt koks i det med den sidste, da et par roere var startet længere nede ad åen og en enkelt slet ikke var kommet på vandet. Så vi ventede, og ventede.
Jeg roede nogle gange ud på Bavelse Sø for at se om der var nogle på vej. Til sidst fik vi at vide at der ikke kom flere. Der var da gået 1½ time, og jeg roede meget sent mod Næstved. Jeg indså hurtigt det håbløse i at nå byen i bare nogenlunde fornuftig tid. Så jeg rekvirerede en bil fra Holløse - hvordan arrangerede og afviklede man dog den slags stævner før vi alle havde mobiltelefoner?

At springe de sidst 12 km over gjorde det muligt for mig at være i Næstved ved præmieoverrækkelserne. Al kagen bagt af andre hjælpere var væk, men det lykkedes mig dog at få en kop kaffe.

Om aftenen mødtes en del af hjælperne og nogle af roerne til et hyggelig aften i klubhuset med god mad og snak. Da jeg ved 10-tiden om aftenen kom jeg, var jeg meget træt og faldt hurtigt i søvn til filmen "Bullit". Jeg husker den som meget spændende og med en vild biljagt - sådan oplevede jeg den ikke efter en travl dag i fri luft.

Jeg fik roet 12 km

Se alle billederne her.

onsdag den 5. maj 2010

Karrebæksmindetur

Vi var 12 roere der roede til Karrebæksminde og retur - småbyger flyttede sig rundt på fjorden og vi havde den blandede fornøjelse af at ro i modvind begge veje.

Da vi kom tilbage til klubhuset fortalte Rikke lidt om navigation.

Rolængde 15 km

søndag den 2. maj 2010

Lavvutur til Svinø

Lavvutur til Svinø


Store Bededag - ud på eftermiddagen - satte 8 roere kursen mod Svinø, hvor vi havde planlagt at tage den første overnatning i NKC's nyindkøbte lavvu. Tomas og en instruktørkollega - Pernille - tog den barske vej rundt om Enø og Dybsø. Vi andre - Elisabeth, Steen, Jesper, Kim, Johnny og Poul - tog den inden om øerne, hvilket vi var godt tilfredse med, da det blæste en strid vind.
Langs kysten gav den de 2 instruktører nogle store bølger at boltre sig i, mens vi andre måtte nøjes med modvinden - den var såmænd også drøj nok at ro imod.
Undervejs så vi 2 havørne. Dene ene var en gammel fugl med en flot hvid hale - den satte sig i et træ ved Karlsgab. Den anden sad på Dybsø tæt på kysten - da vi nærmede os, fløj den ca. 100 m ind på øen og satte sig igen. En lokal krage brød sig ikke om selskabet og fløj rundt om ørnen, der dog ikke lod sig gå på af det.

Vi kom alle frem i fin stil, og snart var bagagen båret op til klubbens dejlige grund på Svinø. I løbet af et øjeblik havde Jesper (han havde set en video på nettet om hvorden det skal gøres) og et par andre rejst lavvuen. Johnny havde kørt et par sække brænde ud på pladsen, og snart var der livlig aktivitet i lejeren. Rotøjet skulle af, et bål blev tændt og vi rullede vores underlag og soveposer ud inde i lavvuen. Knud var dukket op, så vi var i alt 9, der redte op til overnatning i teltet. Det var der rigelig plads til.
Da solen gik ned, sad vi bænket omkring bålpladsen.
Et par Trangiaer producerede kogende vand til kaffe, the, kakao og pulvermad, mens pølser, kyllinger, ris og en enkel gryderet blev tilberedt på bålet.
Efterhånden som det blev mørkt, krøb den kolde vind ind på os, og det varede ikke længe før de fleste af os havde pakket os godt ind i reservetøjet fra kajakposerne. Kaffebrygningen fortsatte, og Pernille hev et teleskopspyd frem og ristede skumfiduser. Det er normalt ikke grej vi havkajakroere mangler, men et sådant spyd var der dog ingen der havde set før - vi er vist heller ikke lige skumfidus-segmentet :-). Tomas så dog ud til at nyde de varme klistrede fiduser.

Ved halv elleve tiden krøb de første ind i lavvuen, og i løbet af en times tid, var der ro i lejren. Der var som nævnt god plads i lavvuen, men nogle af os havde fået lagt os med hovedet for tæt på teltdugen. Da vinden ikke havde lagt sig, men snarere havde taget til, blafrede denne en del. Så i stedet for at blive dunket i hovedet af teltdugen, vendte vi 180 grader og lå mod hovedet ind mod stangen i centrum af teltet - det fungerede fint. En anden skal vi vist sætte alle barduner i jorden og stramme dem godt til.

Vi havde brændt det meste af det medbragte brænde af om aftenen, men da vi da også skulle have et lille morgenbål, tog vi lidt af det brænde, der lå i toiletbygningen. Vi snakkede om at det var flot af NKC at have den dejlige grund, og at det er lækkert at nogle gør sig den ulejlighed at passe den. Stor tak til dem! Vi gav også hinanden håndslag på at vi ville arrangere nogle flere ture derud. Svinø er alle tiders udgangspunkt for roture i området. Skulle der være nogle ikke Næstved Kajak og Canoeklub medlemmer der læser disse linier, kan jeg fortælle, at der kan gives adgang til grunden for organiserede roere fra andre klubber. Henvend jer til bestyrelsen for at høre nærmere.

Da morgenmaden var fortæret, blev lejren hurtigt pakket ned. Det hele blev båret ned til kajakkerne og stuvet i dem. Efter et sidste tjek at alt så nydeligt ud på grunden, krøb vi i kajakkerne og satte kursen mod Avnø, hvor Tomas og Jesper havde aftalt at tage en ekstra overnatning.
Der var pænt store bølger ud for udsejlingen fra Dybsø Fjord. Vind og strøm var imod hinanden, og med yderligere lidt bølger fra siden gjaldt det om at holde tungen lige i munden. Vi slap dog alle gennem det urolige område - jeg havde kun koncentreret mig om mig selv, da min nye SeaBird er noget mere levende end min gamle Prijon, og var kommet lidt væk fra gruppen. Tomas fik kaldt mig på plads, og snart roede vi parvis videre mod Avnø.

Efter et par kilometer kom vi ind på lidt lavere vand. Her var bølgerne noget mindre, og jeg kunne slappe af og nyde det flotte farvand. Rønnen dukkede snart op i horisonten, og kort efter spottede vi de første sæler. Vi bevægede os nu ind i det fredede område. Normalt må der ikke sejles i områdes, men vi ror jo - og det må man godt, hvis man holder sig til en sejlrende forholdsvis tæt på land.
Sælerne ved vist ikke at de er fredede, og da de er nysgerrige dyr, gik der ikke ret lang tid før vandet omkring os var fuld af sæler, der skulle se hvad vi var for nogle. På et tidspunkt talte jeg 16 sælhoveder omkring gruppen af kajakker. Jesper, der har boet mange år på Grønland, erklærede at så tæt på, havde han sgu aldrig set en sæl. De grønlandske sæler har noget mere respekt for kajakker og andre småbåde end de sydsjællandske.

Sælerne svømmede ude på det dybe vand og iagttog os, mens vi roede på det lavere vand ind mod mod shelterne. Her spiste vi frokost og slappede lidt af. Shelterne kan også besøges fra landsiden, hvilket vi oplevede da 3 ældre damer dukkede op på islandske heste. Hestene fik et par æbleskrog, og vi fik en hyggelig snak med fruerne. Det er rart en gang imellem at møde andre brugere og nydere af naturen end os selv.
Hele området er en del af Avnø Naturcenter - et sted der afgjort er et besøg værd. Fra det gamle flyveledertårn kan sælerne studeres gennem en kraftig kikkert, og der er udstillinger om områdets historie (tidligere tysk flyveplads under 2. verdenskrig og senere flyverskole) og rige dyre- og planteliv. Brugere af shelterne kan hente vand på Naturcenteret.

Det var blevet højvande, da vi roede af sted fra shelterne. Vi så ikke noget til sælerne - muligvis fordi den højere vandstand gjorde det muligt at ro ret tæt på kysten, eller også var de ude og jagte fisk i Smålandshavet. Det er jo Danmarks største rovdyr - de store hanner kan komme op på samme vægt som en bengalsk tiger, som Tomas gjorde opmærksom på på turen ind. Godt de ikke er agressive.

De sidste kilometer inden Svinø kom der igen pænt store bølger. Vi holdt os uden for brændingen og kom fint fremad. Selv havde jeg fundet balancen i kajakken og kunne meget bedre slappe af i bølgerne. Da vi kom tilbage til udmundingen af Dybsø Fjord fulgtes strøm og vind, så vi susede igennem den smalle rende.

Inde på fjorden holdt vi en kort pause, fik strukket ben, drukket lidt vand og spist lidt chokolade. Resten af turen hjem var ret begivenhedsløs. Vi havde vinden i ryggen, fik navigeret os uden om de allermest lavvandede områder og stenene ved Vejlø. Der var masser af fugle, men vi kunne desværre ikke få øje på nogle af de lokale havørne.
Efter et par timers roning var vi tilbage ved klubben. Vi lavede en kande kaffe og sad og snakkede lidt inden turen gik hjemad.

Rolængde 40 km

Se flere billeder