mandag den 23. februar 2015

En weekend i kajakkens tegn

Tur til Avnø

Weekenden stod på en del kajakkeri. Lørdag søndag havde jeg en aftale med Tomas og Jan om en overnatningstur til Avnø, og søndag eftermiddag skulle vi i svømmehal. Jeg har meldt mig til et EPP3 kursus og må se at få et rul på plads.
Lørdag lidt før middag mødtes jeg med Tomas i NKC. Vi pakkede kajakkerne på taget og kørte til Svinø. Her mødtes vi med Jan, der var roet fra Enø. Oppakning til overnatningsturen kom hurtigt i kajakkerne - det er tankevækkende at kajakken er lige så fyldt til en enkelt overnatningstur om vinteren, som til en 10 dages ferietur om sommeren - nå, en god brænde var der dog også taget med.
Vi havde snakket om at ro en tur over til Knudeshoved Odde lørdag eftermiddag, men med en frisk blæst fra øst ville en rotur skulle afsluttes med en ordentlig omgang modvind uden mulighed for læ.
Det var derfor ikke svært at blive enige om at ro lige ned til shelterne i Nokkeskoven. Det var ret højvandet, og der var ikke mange sæler at se på stenene ud for Naturcenteret, men alligevel gik der ikke længe før de nysgerrige dyr stak hovederne op af vandet rundt om os.
Kulde og vind eller ej. Det er altid hyggeligt at hilse på de plettede sæler i Avnø Fjord. Og denne gang var der en sæl der lavede en lille opvisning - flere gange sprang den op af vandet og landede med store pjask. Den slags har jeg kun set to gange tidligere - når en flok sæler har jaget en stime fisk
Efter mødet med sælerne satte vi kursen mod shelterne. Der var nu ikke så meget læ ved dem. Vinden stod lige ind på den lille lysning hvor de står, men vi havde ikke telt med og indrettede os i det ene shelter. Tomas bror Sven dukke op med en kæmpe rygsæk toppet med en skummdras og sluttede sig til os.
Sven hev mange godter op af oppakningen. Specielt pandekager med marcipanroulade og flødeskum faldt Tomas for.

Kort efter kom 3 vandringsmænd og en hund og slog sig ned i det andet shelter. Godt at se at vi ikke var de eneste tossede mennesker på Sydsjælland!

Der var et par timer til spisetid, så vi gik en tur op til Naturcenteret. Det er et hyggeligt sted der absolut kan anbefales at besøge. Der er udstillet en masse udstoppede fugle og er en lille udstilling om den gamle flyvebases historie. Ved centeret dukkede Thomas og hans hund Uffe op. Thomas havde ikke tid til at ro med, men ville gerne have naturoplevelsen med.
Det blæste ubarmhjertigt koldt ved shelterne, så vi krøb i ly bag det ene og riggede et bord og et lille bål til. Det var blevet tid til en kop kaffe. Der var stor efterspørgsel på den varme drik, så min kaffemaskine var flittigt i brug.

Da det ikke er nogen termokande, var der også stor efterspørgsel på den. Den var genial god at varme luffer med indhold af kolde fingre på.
Kort efter ankom Linda. Hun havde medbragt spagetti og kødsovs i termoboks, så pludselig stod den på varm mad. Lækkert.
Maden blev nydt med en kold øl - og så stod den ellers på varm kaffe igen. Nogle toppede den op med whiskey og flødeskum. De så ud til at nyde det.
Jeg kan ikke længere lide whiskey, så jeg holdt mig til kaffen.
Ved 10-tiden gik Linda tilbage til sin bil, og vi andre krøb i poserne. Der står 0 grader på min pose, så jeg beholdt uldundertøj og fleece-fedtmule på, inden jeg iklædt pelshue kravlede ned i den. Og det blev en kold og stormfuld nat. Undervejs tog jeg en fleecejakke på, men det kneb stadig med at holde varmen. Jeg sov dårligt og vågnede flere gange - det var kulsort og vinden buldrede i træerne - meget ubehageligt.
Endelig blev det lyst og vi kunne stå op. Det blev det ikke mindre koldt af, men bål, tøj, tæpper, lidt aktivitet og varm kaffe gjorde dog det hele lidt mere behageligt. Men det er godt nok første gang at jeg har spist morgenmad med luffer på.
Efter morgenmaden pakkede vi kajakkerne, og det var med lidt gru vi så frem til at skulle tage meget af det varme tøj og og kravle i tørdragterne. Det var nu slet ikke så slemt - tørdragter er ikke kun tørre, de er også vindtætte :-). Og efter et farvelbillede taget af Sven, satte vi i vandet og roede godt hjulpet af en heftig medvind tilbage til Svinø, hvor Tomas og jeg sagde farvel til Jan, der roede hjem.

Det blev 15 km fin roning, hyggeligt lejrophold og en p....kold nat i shelter.

I svømmehal

Da vi kom tilbage til NKC var trailerpakning af kajakker til svømmehallen godt i gang, så vi fik hurtigt vasket vores kajakker og kørte til svømmehallen.
Her stod den på tøndeslagning og andet spas i vandet, inden den seriøse del gik i gang - kagespisning.
Så var det tid at rulle. Jeg har tidligere rullet i min Tiderace, men kroppen kunne ikke lige huske hvordan, og da hjernen lukker ned, når jeg ligge med hovedet nedad, var det lidt "op ad bakke" at træne. Men Tomas var meget tålmodig og jeg nåede da så langt at kun en hånd under pagajen var nok til at jeg kom op. Da Tomas skulle hjælpe andre gik jeg i gang med at træne bevægelsen med paddlefloat. Med den kunne jeg stille og roligt fokusere på de forskellige bevægelser i rullet, og jeg har da håb om at kunne lære det inden EPP3 til efteråret.

fredag den 6. februar 2015

Karrebæksminde - Bjørnebæk og retur

Vejrudsigten sagde sol, men dis og rimfrost lå i en tyk tåge over landskabet da jeg fredag morgen kørte ud til Jan i Karrebæksminde for at ro en tur langs kysten. Vi blev hurtigt enige om at det kunne være ligemeget hvor vi roede hen, for man kunne intet se. Vi holdt os dog til aftalen om at ro en tur langs kysten mod Bisserup, og da vi havde lagt kajakkerne på stranden, løftede tågen sig næsten som ved et fingerknips, og den lovede sol skinnede på os.
Snart var tørdragterne udluftet og vi roede af sted. Vandet var meget roligt i læ af molen, men der var bølger fra vest og godt gang i refleks- og strømbølger da vi sejlede forbi molehovederne.
Vel forbi sejlrenden havde vi en mild vind imod os, men sol og roning gjorde at vi begge havde det dejligt i kajakkerne.
Og kysten ved Klinteby er noget af det smukkeste, så det gik som en leg at ro derudaf. Den høje skrænt rejser sig 17 m over havet, og fotograferet fra den rette vinkel, kan man ikke se de gamle rustne møller bag den.
Vi var kommet et stykke fra kysten, da vi passerede Klintehytten, så vi fik et fint indblik til den velplacerede hytte på toppen af klinten. Vores klubkammerat Kenneth er meget ivrig med at passe hytten.
De første skyer var begyndt at dække for solen, men vi fandt fint læ ved Bjørnebæk og nød frokosten. Jeg havde varm saft med hjemmefra og havde et par grovboller med ost og skinke fra bageren i Karrebæksminde. Lækkert!
Kysten ved Bjørnebæk er heller ikke at kimse af med sne og sol
Efter en kop kaffe var det tid at vende næserne og kajakkerne mod Karrebæksminde, og det gik raskt af sted med vind og bølger i ryggen.
Bølgerne kom dog fra irriterende 45 grader bagfra* og pressede hele tiden kajakken til højre - det er overraskende så lidt lyst kroppen har til at kante kajakken, når jeg sidder i bølger og 3 gr varmt (læs pissekoldt) vand - så på et tidspunkt lod jeg bare kajakken selv styre udad, og vendte så med passende mellemrum spidsen vinkelret på bølgerne og surfede af sted. Det var noget sjovere end at sidde og korrigere hele tiden.

*der er noget specielt med den vind-/bølgeretning, når kajakken ikke er er fuldt lastet med ferieoppakning. Lidt større eller mindre vinkel til vinden, og det går fint med at korrigere med finne, kantning, styretag, usymmetrisk benarbejde og og et enkelt bagror i ny og næ, men 45 gr dur ikke for mig i min ellers dejlige Tiderace XploreX, når den "kun" er lastet med lille mig og den obligatoriske last af sikkerhedsudstyr, varmt skiftetøj og en enkelt termokop.
Der var officiel åbning af den nye kaj i Karrebæksminde, med tale af klubkammerat og byrådsmedlem Per Sørensen. Det måtte vi lige have med fra søsiden
Og jeg kan nu prale af at være den første der lagde til kajen efter at snoren var klippet over. Imponatoreffekten er nok til at overse, men jeg ku' ikke lade være.
Det blev til 19 fede km på en fantastisk februardag.

torsdag den 5. februar 2015

Nattur

Onsdag aften havde jeg en aftale med Kim og Kenneth om at ro en tur. De to stakkels mennesker er aktive på arbejdsmarkedet, så de har ikke tid til at ro i dagtimerne. Så derfor ror de aftenture.
Der var dog ingen problemer ved klubhuset, hvor det automatiske lys fungerede upåklageligt. Kamereraet var ikke helt tilfreds med lysforholdene, men afgangen kunne dog dokumenteres.
Det kneb lidt mere, da vi godt hjulpet af en kraftig strøm snart var kommet ud på fjorden. Lysene fra Karrabæk kunne ses i fjerne.
Og der var enkelte sejlrendemarkeringer med lys.
Da vi ikke sejlede i renden tillod vi os at ro med slukkede lamper for ikke at blænde hinanden, men vi kunne dog se hinanden når vi roede forholdsvis tæt. På bare 50 m "forsvandt" vi næsten helt fra hinanden. Udturen skete både med strøm og en smule vind i ryggen. For at få lidt læ for vinden roede vi tilbage i læ af Borgnakkeskoven.
Strømmen kunne vi ikke gøre så meget ved, så da vi igen roede i kanalen, måtte vi arbejde.
Kajakkerne var glaseret af et fint lag is, da vi havde trukket dem på land, men ingen af os havde frosset. Tørdragter, uld, neoprenluffer, huer og pelshatte havde holdt os varme på turen
Det blev til 12 anderledes km