fredag den 11. november 2022

 Jeg er gået død i blogskriveriet 

mandag den 13. juni 2022

Lidt status

 Det er siden Enehøjeturen blevet til 223 km i det lokale rovand

fredag den 20. maj 2022

Med NKC på Enehøje

Jeg havde booket shelteret på Enehøje I Bededagene og inviteret klubkammeraterne i NKC på tur. Det var der 9 der tog imod. 

Vi kørte derned lidt i hold. Selv ankom jeg sent fredag aften efter en konfirmation og måtte ro i mørket og 9-10 sekundmeter vind over til øen. Heldigvis er det meste af fjorden lavvandet, så bølgerne er ikke så store. De var dog lidt "sjove" i sejlrenden. Jeg slap dog over og klubkammeraterne tog imod og hjalp med at bære min bagage op til shelterpladsen. Jeg indrettede mig i shelteret sammen med Tomas. De andre sov i telt.

Næste morgen ankom Hans og Susanne. De havde taget basser med - og så er man jo altid ekstra velkommen.

Det blæste stadig meget, så for de fleste af os blev det til en lille rotur til Slot, hvor vi så kong Hans's befæstede skibsværft. Under vejs fangede  i en del hornfisk.

De blev røget i min lille ABU rygeovn og nydt til frokost tilbage i lejren.
Resten af dage gik med gåture og hygge i lejren
Om aftenen gik vi til stranden for at se solnedgangen - og den var ganske nydelig.
Søndag var vejret fint, og vi roede ud til Albuen og så den lille udstilling der er i den gamle observationspost, hvorfra der i mange år blev iagttaget hvilke russiske krigsskibe der sejlede gennem Storebælt. 

Efter besøget på Albuen roede nogle tilbage til Langø og vi var nogle der tog en tur rundt om Enehøje inden vi roede til Langø for at læsse kajakkerne på bilerne og køre hjem. 

Trods det meget blæsende vejr de første par dage var det en fin tur hvor jeg fik roet 29 km

Vabler

En aften hvor vinden lagde sig roede jeg en tur fra stranden ved campingpladsen på Ulvshale. Jeg havde aftalt med fruen at jegville ro en time og et kvarter langs kysten og så vende om. Så ville hun komme ned til stranden og hjælpe med at bære den over klitterne.

Det blev en fin tur, men ikke helt langs kysten. For enden af stranden skal man 4-500 m ud fra kysten for at komme over nogle sandrevler. På den anden side af reglerne er der en dyb rende som jeg fulgte helt indtil jeg som aftalt måtte vende om. 

Som forleden var der et mægtigt fugleliv at nyde.

Da jeg havde rundet sandbankerne på vejen tilbage fløj en af forsvarets store helikoptere hen over Ulvshale. Jeg håbede at ikke fruen troede det var mig de skulle samle op. Mens jeg sad og kiggede på helikopteren så jeg en havørn kredse på himlen.

Jeg var tilbage på aftalt tid og mødte fruen på stranden.

Det blev til 15 hurtige km - og gudhjælpemig et par vabler.


To perler på tur i et fugleparedis

Efter en lang vinterpausen er min Black Pearl kommet på vandet igen. Jeg har trimmet lidt på lændestøtten, og det har gjort godt for min gamle ryg. Perlen er stadig et tight fit - ikke mindst ved tærene hvor der kun er plads til et par meget tynde sko. Men det går an, selv om benene er noget stive, når jeg efter 2-3 timers roning står ud af kajakken.

Min ro-ven Jes stødte til på Ulvshale hvor fruen og jeg camperede. Der var en del brænding ved stranden, så vi kørte ud til Nyordbroen og satte i. På denne side af Ulvshale var der dejlig læ og parkering tæt ved vandet.


Jes havde også ændret lidt på sin cockpitkant og trimmet rygstøtten. Han sad nu godt i kajakken og kunne nyde turen i den livlige og meget manøvredygtige kajak.
Sundet mellem Møn og Nyord er et godt sted at ro. Der er mange lavvandede områder, men også en fin rende at ro i. 
Området er rigt på fugle og nogle af de talrige skallesluger havde ællinger. De små fugle kunne næsten løbe over vandet når vi roede forbi og de skulle hen til "mor". Vi så også mange af de flotte gravænder plus en masse andre fugle. Når vi holdt en lille pause i roningen - og ikke snakkede - var der en fantastisk lydkulisse af de mange fugle i sivene, på vandet og over os.
Fugleoplevelsen kulminerede da i så en havørn sidde på en sandbanke. På et tidspunkt lettede den og fløj med rolige vingeslag væk.

Tilbage ved broen kunne vi konstatere at vi begge var glade for vores perler, og at kajakkernes gode roegenskaber og  -synes vi - flotte ydre fuldt ud kompenserer den trange plads til ben og fødder. 

Vi fik roet 11 km

Gavnø rundt

 Endnu en tur i godt vejr, og med kærhøg og ørn

17 km

Gavnø rundt

 Vi så blå kærhøg, på en rolig tur i godt vejr

16 km

fredag den 22. april 2022

Nylandsmøllen

Onsdagens tur gik til Nylandsmøllen sammen med Ulla og Jens. for enden af kanalen så vi denne autogyro øve sig i at lande på flyvepladsen. Det er ikke så tit man ser sådant et luftfartøj. Autogyroen blev nok mest kendt da 007 benyttede sådan en i "You only live Twice"

Turen til møllem forløb meget fredeligt i det gode vejr, og snart kunne vi nyde madpakkene
Møllen ser lidt sjov ud uden top, men der er en flot udsigt fra toppen
Det var meget lavvandet, og turen er et rent slalomløb mellem mange sten. Det gik dog fint, og min nye kajak fik ikke en ridse denne dag.
Det blev til 22 hyggelige km.

tirsdag den 19. april 2022

Solotur til Karrebæksminde

Det blev ikke dagen hvor Nanorsuaqen blev testet i bølger. Vandet var helt fladt da jeg roede til Karrebæksminde. Også ude ved molehovederne var der ikke mange krusninger.

Der var dog lidt rygvind da jeg roede tilbage, men først skulle modstrømmen i havnen lige klares. Det var ikke helt let at styre kajakken i det urolige vand - der er helt klart lidt teknik der skal arbejdes med. 

Tilbage på fjorden var der ikke meget strøm og med vinden i ryggen fik jeg det ret varmt.

Jeg kom lidt tæt på Lindholm, men da svanerne stod op, drejede jeg lidt væk.

Vandet var hele vejen dejlig klart.

Det blev til 18 km
 

fredag den 15. april 2022

Hoddogtur til Borgnakkeskoven

Jes og jeg tog en kort tur i lidt snusket Langfredagsvejr. Turen gik til en lille strand foran Borgnakkeskoven. Her fik vi hurtigt gang i et lille bål.



Og da det var brændt passende ned, røg der en rist over gløderne. Snart sydede pølserne og blev gyldenbrune og klare til blive til de lækreste hoddogere.

Vejret artede sig mens vi var i land, men mens vi roede var der begge veje finregn. Vi byttede båd på hjemturen, og Jes mente da nok at man kunne vende sig til Nasarsuaqen. Hans Kayman Fury var nu heller ikke så tosset at ro i- selv on, den var lidt trang til mine 196 cm og størrelse 47 fødder.

Det blev til 9 km.

Kort tur

Der var ikke tid til en  længere tur da Jens og jeg skulle på vandet. Det var anden gang i Nanirsuaqen, og jeg sad bedre på sædet efter lidt trim af det. Jens fik lov at agere fotograf.

Og det blev da til et par skud hvor jeg kunne se mig selv i kajakken.
Der blev også mulighed til at teste kajakken i lidt bølger,  og det klarede den fint. Mod bølgerne skar den igennem uden at banke, og i medbølger  fangede den let bølgerne og røg fint af sted. Surf var der ikke tale om, men villigheden til at følge bølgerne lovede godt for muligheden, når de en gang bliver højere.

Det blev til 8 km

Ny kajak - Nanorsuaq

Endelig kom min nye hjemmebyggede kajak på vandet. Efter at par år med store nedlukningen af Senioværkstedet i Næstved - hvor jeg byggede kajakken - blev jeg endelig færdig med den. Nu mangler kun tilpasning sæde og lårstøttter. Det må afgøres af erfaringer på de første roture.


Den første tur blev ikke så lang. Jeg nåede dog at prøve kajakken i forskellige vindretninger og lidt småbønder. Den har en lidt anderledes balance og kræver noget mere finne end min Black Pearl. Det første er nok bare en vanesag, og der andet er jeg vant til fra min Tiderace.

Turen blev kort, for pludselig ringede min telefon. Det var Gunnar fra Seniorværkstedet, der lige skulle høre hvor jeg havde lagt hans nøgler, som jeg havde lånt for at få kajakken op fra byggekælderen. De lå i min bukselomme, så hjemturen blev en 3,5 lang omgang temporoning. Det var hårdt, men GPS'EN viste at jeg havde roet hele 6,8 km I gennemsnit - og det er noget mere end jeg plejer.

Det blev til 7 km.

søndag den 3. april 2022

Onsdagstur Gavnø rundt

 Vi var fire der roede en stille tur rundt om Gavnø'

16 km

fredag den 25. marts 2022

Torsdagstur til Borgnakkeskoven

Jes og jeg havde planlagt en rotur, og Karin blev tilbudt at ro med. Hun havde haft en nattevagt, men var frisk nok til at ro af sted ved halvtolvtiden.

Modsat min forrige tur var der en smule vind, men dog ikke mere end vi klarede med et smil. Jes og jeg havde traditionen tro pølser og alt hvad der kræves for at lave hotdogs. Vi fandt et lille hul mellem sivene foran Borgnakkeskoven. Her var der læ, og snart blussede bålet. Da de værste flammer var væk, fik vi hurtigt ristet pølser, og jeg må sige at Karin faldt godt ind i traditionen - om end hun havde lidt problemer med rækkefølgen af de medfølgende suaser.

Da vi roede videre, var vandstanden sunket til et meget lavt niveau. Først skulle vi dog i kajakkerne, og det kan jo gøres på mange måder. Karin klarede det i fin stil, og fik svunget begge ben ned i kajakken. Lidt ærgerligt, for havde jeg været lidt kvikkere, havde jeg fået et fint billede af hende nærmest liggende i cockpittet og begge ben strittende lige op i luften
Turen videre gik rundt om Lindholm i en stor bue, da der flere steder er meget lavvandet og en del sten omkring øen

Efter 13 km kunne vi mætte og veltilpasse gå i land tilbage i NKC.


Strandtur til Vesterhave

Jens havde en ny Frej klar til onsdagsturen denne uge, så den skulle selvfølgelig fotograferes sammen med den stolte ejer.

Vandet på kanalen var spejlblankt da vi roede derudaf for at møde Jan der ville slutte sig til os på fjorden.
I let diset vejr mødtes vi med Jan og blev enige om at ro mod Vesterhave strand
Disen lettede lidt da vi kom ud på bugten, og pausen med madpakker, kaffe og hyggesnak blev afviklet i strålende solskin.
På vejen hjem måtte jeg lige tage lidt billeder til Jens
Så her er han både for- og bagfra
Jeg var lidt mere beskeden med nyhedder, men en nysnittet pagaj blev det til, og den - plus undertegnede og kajak - Snuppede Jens et billede af.
Pagajen er lavet af ceder-, gran- og egetræ, den vejer 850 g og er meget behagelig at ro med. Jeg har gjort det samlede blad lidt mindre, men kunne ikke rigtig mærke nogen forskel på den og den gamle, som nu er hjemme i værkstedet og får lidt kærlighed.

Vi fik roet 21 km

lørdag den 19. marts 2022

Fuldmånetur til Nylandsmøllen

For en måneds tid måtte vi afløse en fuldmånetur pga blæsevejr. Det skulle der rettes op på, syntes Karin og inviterede på fuldmånetur i marts.

Vi roede af sted fredag eftermiddag i flot vejr. Det blæste lidt fra vest, så vi roede langs kysten ud til De hvide Svaner og satte så kursen mod Dybsø Fjord. Det gav en behagelig medvindstur på 5-ish km. I læ af Vejlølysten roede vi det sidste stykke til Nylandsmøllen.

Karin havde planlagt at sove ved møllen sammen med en veninde der var kørt derud I bil, men jeg skulle hjem. 
Efter en times hygge med turmad, lidt øl og hyggeligt selskab Karin og hendes veninde returnerede jeg.
Solen var gået ned og månen stået op da jeg kravlede ned i kajakken Og satte kursen retur. Efterlader af solnedgangen så flot ud over Enø.
Månen så også flot ud, men den var svær at få et godt billede af med mobiltelefonen
Efter et par timers roning var jeg tilbage ved NkC og kunne efter 23 km's roning- halvdelen i flot måneskin - lægge kajakken på sin plads og køre hjem.

mandag den 14. marts 2022

Hoddogtur med Jes

Jes og jeg tog på rotur i et meget flot vejr. Det blæste lidt, og turen ud ad Gammelåen bød på lidt modvind - men vi fandt læ ved Gavnø og var lige et smut ude på Fladstrand. Her var en gammel hvidmalet havørn så flink at den gav en lille flyveopvisning.

Og medvind fik vi hele vejen til kanalen, hvor vi gik i land og over til shelterpladsen, hvor vi tændte et bål til pølserne
Det var dejligt at varme sig lidt ved bålet.
Men resultater af arbejdet var heller ikke til at kimse af

11 km blev det til på vandet

Sildetur til Vesterhave

Jens og jeg havde planlagt at ro til Nylandsmøllen.

Tæt tåge lå over lå over kanal og fjord, men vi kender jo fjorden og roede mod Åderup/Gavnø.
Der nåede vi ikke over, for der var cm-tyk is, vi kun svært kunne bryde. 

Vi lagde hurtigt en Plan B og roede mod Karrebæksminde. Her lettede tågen ganske pludseligt

og vi kunne ro videre langs kysten i strålende sol.

Ved Vesterhaveskoven gik vi i land og tændte op i en lille rygeovn fyldt med sildefiletter.

Efter et kvarters tid sod menuen på rugbrød med nyrøget sig, æggestand, hakkede løg og purlø'g. Jens havde taget et par brown ale med fra Møns Bryghus. Det var et lækkert måltid.

Det blev en hyggelig times tid på den solbeskinnede strand.

24 km