mandag den 24. november 2014

Sæltur til Avnø Fjord

Susanne, der er en af familiens gamle venner, har længe gerne ville ro en tur til Avnø Fjord for at se sæler, og søndag faldt brikkerne på plads. Der var hul i kalenderne og vejret tillod det - sådan da!

Med en spritny flotte Bayspirit kajak på taget kom Susanne forbi vores bolig, og i regnvejr kørte vi til NKC og hentede min Tiderace, der lå med det meste af mit udstyr, som jeg havde ladet ligge efter gårdsagens tur til København. Mens turen gik videre mod Svinø tog regnen lidt af, og da vi havde taget tørdragterne på i NKCs skur på Svinøgrunden, var der faktisk helt hold top med at dryppe.
Vi kom i kajakkerne og roede mod Avnø Fjord. Det blev en lidt hård tur for os. Vinden var lige i od os, og efterhånden som vi kom fri af klinten steg den i styrke. Normalt vil man kunne finde læ inde under kysten, men den går ikke på den meget lavvande Avnø Fjord. Her må man en kilometers penge væk fra kysten for at få lidt vand under kølen - og der var sgu ikke meget læ.
Vi fik dog kæmpet os af sted gennem modvind og enkelte strækninger med pæne bølger.
Det var Susannes første tur på denne årstid og  under sådanne forhold, men i den nye kajak - det var hendes anden tur i den - kom vi støt fremad, og efter et par timers hårdt og konstant arbejde stak de første sæler hovederne op af vandet og kiggede på os. Hyggeligt!
Vi roede videde, men da vi kom ned til det område hvor sælerne plejer at ligge på sten, var der ingen at se. Der var dog stadig enkelte sæler der kiggede op til os mens vi sejlede i den dybe rende.

Trangen til en pause og lidt at spise meldte sig - vi havde helt droppet små pauser på vandet for ikke at blæse tilbage - og vi roede ind til kysten lige ud for Naturcenteret. Her fandt vi læ og nød afslapning, kaffe, juice, lidt nødder og madpakkerne.

Alt godt har en ende, og vi skulle på vandet igen. Det var nu ikke så slemt, for nu fik vi medvind, og hu hej hvor det gik. De sidste sæler fik lige kigget farvel til os inden vi nærmest fløj tilbage mod Svinø. På strækninger med bølger kunne vi med et par kvikke åretage surfe af sted med dem. Her fik Susanne en prøve på hvor hurtig hendes nye kajak er, og hun fortalte at hun følte sig godt hjemme i den slanke - og helt sikkert noget mere levende end hendes gamle plastickajak.

Snart var vi tilbage, og i det tiltagende mørke pakkede vi sammen. Min telefon var løbet tør for strøm, så jeg kunne ikke ringe til fruen og melde vores snarlige hjemkomst. Vi var dog ventet, og ikke længe efter at vi havde sagt farvel til Susanne, der takkede nej til et aftensmåltid, sad jeg ved bordet og nød en lækker wienerschnitzel.

Se det var da en lækker grå, regnfuld, halvkold og blæsende novemberdag.

Rolængde 15 km.

søndag den 23. november 2014

Københavnertur

Endelig på vandet igen efter en lang pause pga en gang gevaldig ømme ribben.

Turen gik til Københavns havn sammen med 17 klubkammerater fra NKC. Jens havde sørget for at vi kunne sætte i vandet ved Stedet med det gode danske navn Kayak Republic midt i København.

Turen gik i første omgang til Trekroner via Nyhavn og både den gamle - og den nye havfrue. Efter en lidt vanskelig landgang på sæbeglatte bolværk nød vi frokosten på det gamle fort.

Derefter gik turen retur gennem Christianhavns mange kanaler og endnu et besøg i den nu oplyste Nyhavn. Mørket var faldt på, og der var flere mere eller mindre kreative forsøg på at føre korrekt lys på kajakkerne - der som måske bekendt er hvidt lys, der kan ses fra alle sider.

Efter returnering til udgangspunktet, et større arbejde med at få kajakkerne på trailer og biler samt omklædning gik turen tilbage til Nyhavn til fods. Her spiste vi på Heering ind turen gik tilbage til Næstved.

Vi fik roet 19 km - og jeg havde glemt kameraet.