lørdag den 24. december 2016

Tur til Avnø

Jan og jeg var enige om at vi skulle nå en decembertur til Avnø og snuppe en overnatning i shelterne ved Nokkeskoven.

Onsdag skinnede solen fra en skyfri himmel, og der var ingen vind - så den nød vi hjemme! Vi havde nemlig aftalt at tage af sted om torsdagen - og der blæste det. Selvfølgelig var det modvind. Det afholdt os dog ikke fra at tage af sted, og som sædvanlig mødtes vi på fjorden. Jeg kom roende fra NKC og Jan fra Karrebæksminde.
Turen over fjordene var lidt træls. Lav vandstand og modvind gjorde at det tog lidt tid. Heldigvis var der af og til lidt fugle at kigge på bl.a. havørn, sangsvaner og hvinænder. Vi nåede dog frem til Svinø, hvor vi nød madpakkerne på vores sædvanlige plads - et sted med godt læ og bord og bænke.

Vi belavede os på en hård tur rundt om klinten ved Svinø, men vinden lagde sig en smule, og snart havde vi passeret Rønnen og var ved sælerne. Normalt ligger vi og nyder at se på de nysgerrige sæler, men denne dag roede vi igennem. Dels er det ærgerligt at blæse baglæns og dels ville vi også gerne etablere lejr inden det blev mørkt.

Det havde blæst lidt op igen, og sydøstenvinden stod lige ind i shelterne. Jan havde medbragt sit lille tomandstelt og tilbød at jeg kunne sove der sammen med ham, men jeg bandt min poncho op foran shelteret og fik fint læ inde i det.
Vi fik gang i et lille bål bag shelteret og havde det rimelig fint trods blæsten.
Jeg havde lovet at stå for aftensmaden. Den bestod af hjemmetørret chili con carne blandet med brune ris. Den tørre blanding fik tilsat en liter vand (det var hvad der var fordampet ud af retten efter 15 timer i en ovn ved 70 gr). Det hele varmede vi op på en Trangia, og da det kom i kog, slukkede vi for blusset og lod retten suge vand ca 10 min. Resultatet var rigtig godt. Konsistens og smag var fin - Jan gav udtryk for at det var bedre end de dyre frysetørrede retter, så der skal helt sikkert laves flere tørrede retter fremover.

Mens vi sad og spiste trak store flokke gæs ind over os på den mørke nattehimmel.
Efter måltidet satte vi os ind i shelteret. Trangiaen gav lidt varme, og vi nød et par små glas. Jeg havde taget lidt rom med og Jan bød på en lækker æble/timian snaps. Vi havde også begge taget lidt øl med, men pga kulden og bevidsthedden om at det skulle ud igen i løbet af natten havde ingen af os lyst til at drikke det.

Vi var begge trætte efter roturen og længtes begge efter at kravle ned i vores lune soveposer, så klokken ni sagde vi godnat og gik til ro. Jeg sov godt trods lidt blafren fra min poncho.
Jan stod for morgenmaden. Han havde blandet en god müsli med mælkepulver og "tunet" den med lidt godter som fx dadler. Sammen med frisklavet kaffe lægger det en god bund og giver energi til den efterfølgende rotur.

Ikke at der var brug for så meget energi, for det blæste stadig, og nu var det rygvind.
Vi blev mødt af sælerne, og nu nød vi at drive af sted mens de nysgerrigt kiggede på os. Et par gjorde endda mere end det. De fulgte os over et par km og var flere gange helt henne og røre ved kajakkerne og snuse til vores pagajer. På et tidspunkt drev vi ind over sandbund og kunne side og se dem svømme rundt om og under os. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Jan tog et par fine billeder af sæler helt henne ved mig. Og gav mig lov til at bruge dem. Læs Jan version af historien og se flere billeder her.

Alt godt har en ende, og vi skulle jo også hjem.
Vi fandt lidt læ på Dybsø og spiste lidt med - hjemmebagt bolle med makrel og chilimajonæse. Mums!
Vi tog turen tværs over bugten - bølgerne var behageligt store - og snart var vi ved molerne i Karrebæksminde.
Jan fulgte mig lidt ind på fjorden inden han sagde farvel og roede hjem efter en helt fantastisk vintertur.

Det blev til 46 km - og takket være et par nyindkøbte neoprenluffer frøs jeg kun kortvarigt på hænderne.

onsdag den 7. december 2016

Det gode vejr fortsætter

Anne havde på inviteret til rotur på den sidste dag med godt vejr i denne omgang. Michael og jeg fulgtes med hende ved 12-tiden.
Der var lidt skyer på himlem, men solen trængte fint igennem dem og gav mulighed for dette modlysskud af Michael.
Det er meget sjældent at fjorden er så rolig som her, men vi nød det. Det var lidt koldt på fingrene - jeg havde glemt handsker. Varmen kom dog til dem efter et stykke tid, og vi kunne ro rundt og nyde de mange fugle. Havørne er standart på vinterturene, og vi blev da heller ikke snydt. To ørne fløj forbi lidt fra os, og da vi kort efter så en tredie ørn, blev vi belønnet med en overflyvning i en halv snes meters højde. Det er utroligt som ørnene har tilsyneladende vænnet sig til os. Det var ikke sket for et par år siden
Vi roede til Karrebæksminde hvor vi købte en kaffe "to go", som vi nød på kajen i solensstråler, inden turen gik tilbage mod Næstved.
Skyerne havde trukket væk, og vi blev belønnet med en flot solnedgang.
Da vi efter 20 km's roning kom tilbage til klubben, blev vi yderligere belønnet med en flot udsigt over Gammelåen.

lørdag den 3. december 2016

Decembertur

December kan sandelig også byde på flot vejr og fine kajakoplevelser.
Jan inviterede på tur. Jeg havde en aftale med en "brændestak"m ne den blev klaret, og lidt over middag  mødtes vi på Fjorden. Det er til at se på solhøjden at vi nærmer os solhverv.
Der var ikke meget blæst, så vi havde rigeligt overskud til at sidde og nyde de mange fugle, der holder til på fjordene.
Et par hejrer lod sig ikke gå på af vores tilstedeværelse. De ellers så sky dyr økonomiserer på kræfterne i den kolde tid
Vi rundede Karlsgab, og det var tid at gå i land.
De medbragte madpakker, müslibar, kaffe mm blev nydt i den varme sol - havde vi haft et par liggeunderlag med, kunne vi have snuppet en lille lur, så behageligt var det i solen. Heldigvis gjorde vi ikke det for to ørne fløj forbi ude på fjorden.
Efter at have sagt farvel til Jan ved Lindholm, fulgte jeg kysten tilbage til kanalen.
På et tidspunkt spottede den lyse plet på rumpen af en hjort og listede mig ind på. Helt inde på 5-6 m's afstand havde den ikke spottet mig. Mens jeg lå og nød synet rejste en anden hjort sig fra sivene. De fik nu øje på mig. kiggede nysgerrigt og gik stille og roligt ind i sivskoven.
Jeg roede også stille videre - og snuppede lige en lidt utraditionelt selfie

17 km

onsdag den 23. november 2016

Havblik

Der  var inviteret til tur onsdag kl 11. Jeg kom lidt stresset af sted hjemmefra efter en 13 km gåtur fra morgenstunden, så da jeg sad i kajakken - og Anna, Henrik, Birgit og Knud var klar - havde jeg hverken vest eller spraydeck på. Det var en ommer, og jeg bad de andre om at ro af sted, mens jeg fandt tingene frem.
Det var et fantastisk vejr, og jeg kunne ikke lade være med at tage et par billeder af de flotte, frønnede, rådnede pæle langs kanalen. og efterfølgende lege lidt i Picasa med et af dem!
Fjorden lå spejlblank, da jeg nærmede mig
Og med en bleg novembersol hængende lavt var det sgu smukt på fjorden
Jeg stødte til de andre da der rundede Lindholm. En kajak fra Karrebæksminde mødtes med os på Bagfjorden. Det var Jan, der havde sendt en SMS jeg i mit stressede norgenmode ikke havde set.
I sivene lå et par andre kajakker. Det var jens og Karin, der havde tyvstartet på turen. De slog sig sammen med os ved Karlsgab, hvor vi holdt frokostpause. Det samme gjorde en havørn, der under hele pausen sad på engen et par hundrede meter fra os. Da vi roede videre, gav den en flot flyveopvisning i lav højde. Hvorfor, var svært at gætte, men de obligatoriske kragefugle hang selvfølgelig i luften omkring den.
Derefter gik det stille og roligt hjemad, hvor vi efter en dejlig novemberdag kunne pakke sammen - og efterfølgende nyde en kop kaffe i klubbens pejsestue, hvor Lars havde tændt op.
17 km

torsdag den 17. november 2016

Tur med overraskelse

Jeg havde aftalt med Jesper at vi skulle ro en tur til Svinø på fjordene og så tilbage uden om Dybsø og Enø. Sådan skulle det ikke gå.

I strålende sol forlod vi NKC kl 9:30 på en helt stille kanal. Det stille vand så vi også på Fjorden - den lå fuldstændig spejlblank. Fantastisk syn! Ved Lindholm stødte vi på et meget tyndt lag is og roede sæsonens første tur som isbrydere.

Ved Lindholm mødte vi en flok midtsjællandske roere der havde valgt novembers skønneste weekend til et lille kajaktræf - de boede i Klintehytten, og nogle af dem ville Gavnø rundt, mens andre var kørt til vendepladsen på Enø og ville derfra ro ned og se sæler. Vi var som sagt stødt på lidt is, så vi advarede dem om at der kunne være så meget is ved Karlsgab, at det kunne blive svært at komme rundt om øen.

Hvordan det gik, ved vi intet om, men vi måtte selv lave om på vores tur. Da vi skulle ind på Bagfjorden, stødte vi på is. Vi prøvede at ro ind i det, men fandt snart ud af at isen var tykkere end vi regnede med. Efter 30-40 m var isen så tyk at vi skulle hakke pagajen ned i den, og da isen rakte så langt øjet rakte, valgte vi at bakke ud og lave om på vores planer.

I stedet for at ro til Svinø, blev vi enige om at ro til stranden ved Vesterhave. Vi måtte arbejde i Karebæksminde, da strømmen var pænt imod. Det havde blæst op og da vi kom fri af molerne sad vi i pæne bølger. Ingen af os havde lyst til at vælte, så det var et par tavse og koncentrerede roere der roede gennem både almindelige og rekflekterende bølger fra molehovedet.

Vi slap dog igennem og sad snart på en forblæst strand på Vesterhave og nød madpakkerne. Flere lørdagsvandrere hilste på os, og de spurgte næsten alle om ikke det var koldt at ro kajak på denne tid af året. Det kunne vi fortælle at det var det såmænd ikke, men det var koldt at sidde stille på land.

Da suppe, madpakker og kaffe med tilhørende müslibar var fortæret, søsatte vi kajakkerne igen og kom begge gennem brændingen uden at blive alt for våde - længe leve tørdragter!

Bølgerne var vokset til op mod en lille meter, men molehovedet blev igen rundet i fin stil. Og herfra var det ren paraderoning hjem med strøm og vind i ryggen.

Det blev til 22 herlige km i et flot vejr (og igen et glemt kamera, så mobilen blev gravet frem et par gange - med et meget blandet resultat)

Bageren

Når der inviteres på tur til Bageren, ved alle i NKC godt at det er Enøbageren der tales om.
På Fjorden så vi tre rådyr der vadede rundt ret langt ude i vandet. Det havde ingen af os nogensinde set før, og vi spekulerede på årsagen til den mærkelige vinterbadning
Vel ankommet til Enø gik vi i land ved slæbestedet ved siden af lystbådehavnen og gik op til bageren.
Jeg fik en kop kaffe og en smurt vikingebolle med ost.
Vi så både ud og hjem meget store flokke af gæs over Gavnø.
Der var malet med de flotte farver da vi i sene solstråler roede tilbage i kanalen
17 km

Tur med overraskelse

Jeg havde aftalt med Jesper at vi skulle ro en tur til Svinø på fjordene og så tilbage uden om Dybsø og Enø. Sådan skulle det ikke gå.

I strålende sol forlod vi NKC kl 9:30 på en helt stille kanal. Det stille vand så vi også på Fjorden - den lå fuldstændig spejlblank. Fantastisk syn! Ved Lindholm stødte vi på et meget tyndt lag is og roede sæsonens første tur som isbrydere.

Ved Lindholm mødte vi en flok midtsjællandske roere der havde valgt novembers skønneste weekend til et lille kajaktræf - de boede i Klintehytten, og nogle af dem ville Gavnø rundt, mens andre var kørt til vendepladsen på Enø og ville derfra ro ned og se sæler. Vi var som sagt stødt på lidt is, så vi advarede dem om at der kunne være så meget is ved Karlsgab, at det kunne blive svært at komme rundt om øen.

Hvordan det gik, ved vi intet om, men vi måtte selv lave om på vores tur. Da vi skulle ind på Bagfjorden, stødte vi på is. Vi prøvede at ro ind i det, men fandt snart ud af at isen var tykkere end vi regnede med. Efter 30-40 m var isen så tyk at vi skulle hakke pagajen ned i den, og da isen rakte så langt øjet rakte, valgte vi at bakke ud og lave om på vores planer.

I stedet for at ro til Svinø, blev vi enige om at ro til stranden ved Vesterhave. Vi måtte arbejde i Karebæksminde, da strømmen var pænt imod. Det havde blæst op og da vi kom fri af molerne sad vi i pæne bølger. Ingen af os havde lyst til at vælte, så det var et par tavse og koncentrerede roere der roede gennem både almindelige og rekflekterende bølger fra molehovedet.

Vi slap dog igennem og sad snart på en forblæst strand på Vesterhave og nød madpakkerne. Flere lørdagsvandrere hilste på os, og de spurgte næsten alle om ikke det var koldt at ro kajak på denne tid af året. Det kunne vi fortælle at det var det såmænd ikke, men det var koldt at sidde stille på land.

Da suppe, madpakker og kaffe med tilhørende müslibar var fortæret, søsatte vi kajakkerne igen og kom begge gennem brændingen uden at blive alt for våde - længe leve tørdragter!

Bølgerne var vokset til op mod en lille meter, men molehovedet blev igen rundet i fin stil. Og herfra var det ren paraderoning hjem med strøm og vind i ryggen.

Det blev til 22 herlige km i et flot vejr (og igen et glemt kamera, så mobilen blev gravet frem et par gange - med et meget blandet resultat)

fredag den 11. november 2016

Skønne efterår

Efterår kan være en blandet fornøjelse, men denne torsdag var det en dejlig blanding. Jeg roede af sted fra NKC - og det ja, det var sgu koldt på fingrene.
Jeg havde aftalt at mødes med Jan på Fjorden, og ud for Lindholm spottede vi hinanden. Vi aftalte hurtigt at turen skulle gå rundt om Enø med pause på Dybsø.
Da vi rundede vestspidsen af Lindholm så vi et mærkeligt fartøj. De viste sig af være 4 cowboys der med en tømmerflåde skulle fragte kalvene fra Lindholm over til Sjælland - og sikkert en grum skæbne på et slagteri.
Vi kiggede lidt på og satte så kursen sydover. En meget bleg sol kæmpede med skydækket. Novenberhimlen lå tungt over os og en blanding af regn og sne dryppede af og til ud af den, mens vi krydsede over det lave vand på Enøsiden af bagfjorden. Vi slap - takket være et kraftigt højvande - over stykket uden at skulle vade.
Da vi nærmede os Dybsø, så vi en havørn der lande på øen. Den  var rimelig ligeglad med os og sad stille og kiggede ud over sit rige.
Vi krøb lidt i læ af bakken på Dybsø, fik gang i et lille bål at varme os ved og fandt madpakker, suppe og kaffe frem.
Pludselig brød solen gennem skyerne, og selv om den ikke når højt på himlen sådan en novemberdag, varmede den os dejligt.
Det blev en lidt længere pause på øen. Udsigten er af en anden verden, og roen er betagende. Vi hørte en enkelt flyvemaskine højt over os - eller er der kun de lyde naturen byder på.
Da det blev tid at ro hjemad, kunne vi fortsætte med at nyde landskabet.
Blå himmel, blåt hav, klinter - og Jans i hans nye Ocean kajak.
I Karrebæksminde var et skib ved at losse sand. Det ser stille ud, men strømmen var noget af det kraftigste jeg længe har stødt på. Der gik lidt piskeris i den under broen, men igennem kom vi da.
Tilbage på Fjorden valgte vi at ro lidt over mod De Hvide Svaner for at komme væk fra sejlrendens strøm, og her så vi en meget stor flok blishøns. Da også store flokke af gæs valgte at flyve over os, kunne Jan og Jeg kun kigge tilfredse på hinanden og sige tak for en dejlig tur.
Jan roede tilbage mod Enø med vind og strøm i ryggen. Jeg tog den roligt tilbage til klubben.
Og kunne rigge af, tage et dejligt varmt bad og logge 26 km