søndag den 28. juni 2009

Tur til Nekselsø

Sol, sommer og en kajaktur til Nekselø viste sig for 9 roere fra NKC at være en god oplevelse. Ingen af os havde før roet i vandet omkring øen, men da der kun er et par kilometer fra isætningsstedet til øen er den nem at finde.

Vi roede i første omgang til den lille havn på østsiden af øen. Der blev drukket en tår kaffe og strukket lidt ben inden turen gik videre rundt om norspidsen af Nekselø. Her var lidt bølger skabt af vinden der kom fra nordøst, og vi fik et par små surfture.

På vestsiden var der helt læ og vi kunne side og nyde den flotte kyststrækning med imponerende skrænter mens vi roede sydpå. Kysten var ret stenet, men vi fandt et sted at gå i land og nød de medbragte madpakker. Nogle ville gerne gå en lille tur på øen, mens vi var andre der tog en slapper - eller ledte efter sten - på stranden.
Da vi skulle videre, valgte vi at ro den samme tur tilbage, da der ikke var ret langt til parkeringspladserne. På nordspidsen fik vi at mærke at vinden havde taget til. Det havde selvfølgelig effekt på bølgehøjden, og vi kunne nu boltre os i bølger op til en meter. Nogle nød dem, men s andre så lidt mere anspændte ud.

Vi kom dog alle rundt i fin stil, men en enkelt roer havde brugt så mange kræfter at vi igen måtte holde pause ved havnen. Her blev fundet kage og slik frem fra kajakkerne, så selv de mest sukkerkolde hurtigt var klar til at ro videre. Resten af turen var ren paradesejlads, med små bølger og vind i ryggen.

Turlængden var 21 km - og isætningsstedet er føjet til mit eget lille kort over gode isætningssteder.

onsdag den 24. juni 2009

Træning ved Enø

På Blekinge-turen snakkede vi bla. om at vi skulle træne rul og teknik på nogle dage kun afsat til det. Denne onsdag var den første af forhåbentlig mange flere.

Knud og jeg havde tid og valgte at ro derned. Det var en dejlig tur i lækkert vejr, og med nok vand til at det blev en behagelig tur fra Vejlø til Dybsø.

Efter en kort kaffepause på Dybsø roede vi til stranden ved Karrebæksminde, hvor vi ankom samtidig med 13-14 klubkammerater fra NKC - hele 4 instruktører og en blandet flok af nye og lidt mere rutinerede roere. Lækkert at instruktørerne stiller op, så vi andre kan blive bedre.
Kajakkerne blev hurtigt slæbt ned til stranden, og efter en hurtig omklædning og briefing stak vi til søs i to grupper. Den ene trænede redninger og entringer, og den anden - som jeg deltog i -trænede rul, Nu skal det læres!
Først trænede vi hoftevrik i strandkanten, og de de blev godkendt, gik vi i gang med i første omgang kvarte rul og senere halve rul med paddlefloat på dybere vand.
Mit første halve rul kiksede, og da jeg også missede makkerens kajakspids, måtte jeg ud af kajakken. Jeg lavede efterfølgende en omvendt entring af kajakken og trak mig op i makkerens kajakspids.
Da kajakken var nogenlunde tømt for vand, trænede vi videre. Og minsanten om ikke de næste 10 rul gik næsten gnidningsløst. Jeg fandt ud af at det er vigtigt at jeg lige orienterer mig under vandet. Så er det meget nemmere at koordinere pagajens bevæbelse med hoftevrik og at hovedet kommer sidst op af vandet. Jeg fornemmede tydeligt når det gik bedst, og der ikke var så meget pres på pagajen. Nu skal der bare trænes - helst hver gang vi er ude. En lidt skæg oplevelse var at jeg væltede på stranden, da jeg steg ud af kajakken. Om det var kulde, vand i ørene eller almindelig rundtossethed der gjorde at jeg ikke kunne holde balancen, ved jeg ikke, men der gik flere minetter før jeg ikke følte mig gevaldig svimmel.

Vi kom vist alle rundt eller entret kajakker, og der var stor tilfredshed med aftenen, da vi efter et par timer sad i det varme strandsand og evaluerede træningen.

Se resten af billederne


Rolængde 18 km

Mandagstur

Da jeg ikke kunne ro på den traditionelle tirsdag - der var Sct. Hans og jeg havde andre aftaler - roede jeg sammen med Knud og Jesper en tur til Karrebæksminde. Vi var alle tre klar til at ro en tur rundt om øen, men en sort sky afholdt os fra det. Det ville være grimt at blive fanget af tordenvejr mellem Enø og Svinø. Vi valgte at tage turen rundt om Gavnø, og fik en fin tur ud af det. Skyen forsvandt, og vi kunne nyde den dalende sol og spejlblankt vand på en af årets længste dage.

Rolængde 20 km

onsdag den 17. juni 2009

Tzatzikitur

For første gang i år deltog jeg i en "madtur". Johnnys frue havde lavet en lækker omgang græske kødboller, kartoffelsalat, tzatziki og bagt brød. Der var rigelig hvidløg i det, så vi bliver hverken syge eller overfaldet af vampyrer de næste par dage.
Det blev nydt i sivene på spidsen af Enø, mens den vind vi havde kæmpet os ud imod peb over hovederne på os.
Vi mødtes med Sverri og Sanne. Traditionen tro havde Sverri en kæmpe pose slik med. Han fortalte lidt om sin kommende tur på Grønlands indlandsis. Interesserede kaan læse lidt om hans spændende ture her.
Da vi roede hjem havde vinden selvfølgelig lagt sig. Godt at vi ikke med maverne fulde af mad og slik skulle arbejde i modvind.
Inden vi roede af sted hilste vi lige på en ordentlig flok der var på tur med Grejbankens kajakker fra Karrebæk.
Rolængde - sølle 13 km

Johnny demonstrerede hvordan man "elegant" kan komme ud af sin kajak på klubbens nye flydebro - og samtidig sende sin kajak på solotur på kanalen.

tirsdag den 16. juni 2009

Klubtur til Blekinge

Fredag den 12 juni om eftermiddagen mødte vi 15 roere op fra NKC, og - midt i det værste regnvejr i mands minde - pakkede vi 3 biler og 1 trailer med oppakning og kajakker.

Sidst på eftermiddagen kørte karavanen af sted, og ved ni-tiden trillede vi ind på Järnaviks 4 stjernede campingplads. Campingpladsen ligger ca. 20 km fra Karlshamn - lige hvor den blekingske skærgård begynder. Regnen var heldigvis hørt op, og vi henholdsvis indlogerede os i hytter eller slog vores telte op og rullede liggeunderlag og soveposer ud. Vi gik dog ikke til ro, men hyggede os et par timer på den dejlige plads.
Næste dag hang skyerne lavt og en strid blæst blæste hen over skærgården. Vi havde aftalt afgang til en heldagstur kl. ni, så der var almindelig travlhed i lejren fra syvtiden. Morgenmad skulle tilberedes og spises, rotøjet skulle findes frem, og kajakkerne skulle gøres klar. Alt gik op i en større enhed, og lidt over ni lå vi alle i vandet og samledes til den første briefing.

Vi var på forhånd blevet enige om at følges ad, og målet for turen var den yderste store ø - Tärnø - i skærgården ud for Järnavik. Et par af de stærkeste og mest rutinerede roere indvilgede i at ro bagerst, og resten fordelte sig i små hold der gensidigt holdt øje med hinanden.

Kursen blev sat mod øen, og vi roede af sted. Vi mærkede hurtigt vinden, der var skråt ind bagfra - ikke den mest behagelige retning, og flere måtte ofte korrigere kursen når bølger og vind blandede sig i styring af kajakken. Efterhånden som vi nåede længere ud mellem øerne, oplevede vi at bølgerne kom fra flere sider - og når de så blandede sig med bølger skabt at skær under vandet og rolige dønninger fra Østersøen, døde snakken i feltet ud, og de fleste af os koncentrede os om roningen.
Vi kom dog hurtigt af sted, så da vi skulle holde den første lille pause, var vi på kanten af den noget mere åbne skærgård. Vi blev hurtigt enige om at det ikke var fornuftigt at begive sig derud i den i den kraftige blæst, så dagens tur gik i stedet ind i de mange fjorde og rundt om nogle af øerne i den inderste skærgård. Og det blev alle tiders tur.

Området er meget smukt, og der er mange fugle over alt. Allerede på turen ud havde vi set havørn, undervejs så vi nu masser af edderfugle, ænder, gæs, svaner, måger, terner, strandskader og mange vi ikke lige kunne bestemme. Flere af dem havde unger, og en enkelt gang kom vi så tæt på et skær med terner, at de gik til angreb. Vi overlevede angrebet, og holdt os lidt længere væk fra fuglebeboede skær på resten af turen.

På vej ud af en af fjordene så vi en rød glente jage langs kysten. I bunden af en af de andre fjorde fløj en fiskeørn rundt på udkig efter bytte. Vi lå alle og nød det flotte syn, da den pludselig klappede vingerne sammen, styrdykkede ned og tog en fisk. Den slags ser man normalt kun på film - men det kan altså også opleves i Blekinge. For lige at få det hele med var der en stor musvåge, der gav flyveopvisning i den næste lille fjord.
Vi var efterhånden nået tæt på lejrpladsen, men vi var endnu ikke helt færdige med skærgården. Vinden havde lagt sig lidt, og de fleste af os roede igen ud til den yderste skærgård for lige at få et sidste blik af det åbne hav. Vi fandt en lille bugt, hvor vi gik i land og lavede kaffe på Trangia - den medbragte var sluppet op for længe siden. Heldigvis var der stadig kiks og slik til alle der havde brug for en lille forfriskning.
På vejen hjem rundede vi et par nøgne skær med Østersøen på den ene side og den inderste skærgård på den anden, og fik på den måde oplevet alt hvad skærgården ved Jarnavik har at byde på.
At ro så mange i en gruppe kræver god disciplin. Hvor man skal ro hen, og hvor man skal holde pauser, kan hurtigt blive emner for lange debatter. Dem var det heldigvis ingen af på vores tur. Vi havde rimelig klare aftaler om hvor vi skulle ro hen, var fleksible nok til at ændre dem, da vejret krævede det. Vi var på forhånd enige om hvor tit - og hvor lang tid - vi skulle holde pauser. Og endelig lystrede alle turlederen, når der var en der var nødt til at sige at vi skulle ro den ene eller den anden vej, og hvornår pauserne var slut. Det sidste var jeg glad for, for det var mig der var tovholder/turleder på turen.

Til aftensmaden lånte vi et par grill på campingpladsen, og snart rullede de forskellige madgrupper sig ud. Der var alt lige fra min ene bøf og færdiglavet kartoffelsalat til komplette menuer med mange delikatesser. (Jeg har luret hvem jeg skal prøve at komme i gruppe med på næste tur). Alle var dog flinke til at dele ud af mad, øl og rødvin, og jeg er sikker på at ingen gik sultne i seng. Man er i det hele taget slet ikke sulten. når man tager på tur med NKC - alle har rigelige forsyninger med af mundgodt, og begrebet sukkerkold kendes ikke i klubben.

Vi var nogle stykker der havde snakket om at ro ud og se solopgangen hvis vejret var til det. Men det blæste og var overskyet ved tretiden, så vi fik alle en god nats søvn.

Søndag morgen pakkede vi teltene sammen inden vi roede på tur. Det gav en lidt senere afgang, og da nogle af hyttebeboerne havde aftalt med lejrchefen at de kunne vente til klokken tre med at aflevere hytterne, måtte de vente på os andre. Vi kom dog af sted ved halv ti-tiden.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, men det blæste stadig, så vi beluttede os for at tage en reduceret udgave af gårsdagens tur. Vi roede dog den anden vej, og i det gode vejr var det en helt anden tur. Igen med masser af naturoplevelser og flotte scenarier lige fra noget der kan ligne en dansk sø til klippefyldt skærgård. Middagspausen holdt vi det sted vi dagen før var vendt om. Vi fandt et sted med læ og selv om det ikke var et ideelt sted at gå i land varede det ikke længe før alle havde spist (rigeligt) og lå og nød udsigten. Pludselig var der nogen der ville hjem og rydde op, så de roede af sted. Vi andre holdt tidsplanen og slappede lidt mere af. Snart kravlede vi også i kajakkerne, og så gik det tilbage mod campingpladsen. Vi havde vind i ryggen, og igen bølger fra alle sider. De var ikke så store, men af og til ret ubehagelige. På et tidspunkt måtte jeg tage et par dybe indåndinger og lige slappe af i kroppen, før jeg roede videre. Da vi kom lidt i læ af en ø, kunne jeg høre at andre havde haft det på samme måde. Vi nåede dog alle tilbage i fin stil og på rekordtid.

Nogle pakkede biler og gjorde rent i hytterne, andre pakkede kajakker på traileren, og snart havde vi betalt og var vi klar til afgang. Jeg skulle dog lige have et par billeder af turens klatrere - hver gang vi holdt pause, for de af sted for at finde lidt klipper at klatre i. Den sidste tur blev på en stor sten ved campingpladsen.
Vi roede i alt 45 km , kørte 600 km i bil og turen kostede små 500 kr + mad pr. deltager.
Se alle billederne på klubbens billedside

onsdag den 10. juni 2009

Broer

Nu er jeg jo ikke så indbildsk at jeg tror at det er mit brosamleri der har givet inspiration til de nye pengesedler. Men det er da lidt sjovt at de kommer med bromotiver.


Det har aldrig ligget til mig at samle penge - som en god samfundsborger mener jeg at de skal bruges - men der tre af broerne jeg ikke har på min liste, så det må jeg se at få.

Blæsevejrstur

Nok på grund strid blæst og kraftige regnbyger var vi kun 5 der mødte op til tirsdagstur - to foretrak rødvin og sofa, så de kørte hjem igen. Så vi var kun tre, der godt pakket ind i vand- og vindtæt tøj, roede en tur ud på fjorden.

I rygvind fulgte vi kysten til Saltø Å, som vi sejlede lidt op i . Åen er ikke ret stor, og man kan kun komme små 3 km op i den. Men det er en hyggelig tur, og vi var lidt i læ. Vi delte et par kiks og en banan, inden turen gik tilbage til fjorden.

Her begyndte det hårde arbejde. Vinden var lige i næsen på os, så det var bare fast arbejde at ro over til kanalen, hvor vi mødte de roere der ror handicapløb. Handicapløbet ros hver tirsdag, og roerne sendes af sted, så de når målet nogenlunde samtidig. Det er mest tur- og kapbåde der deltager i dette race. Vi andre ror jo for at nyde naturen! Også når den viser lidt tænder :-)

Vi roede 13 km

torsdag den 4. juni 2009

Kort torsdagstur

En kold og regnfuld torsdag aften var vi tre roere, der tog en tur på fjorden. Ved Lindholm mødte vi et par stykker på vej hjem fra Karrebæksminde. Vi slog os sammen, og roede en tur rundt om Lindholm.

Vejret artede sig fint, men der var meget grøde i vandet.

Turlængde 13 km

tirsdag den 2. juni 2009

Møns Klint

2. Pinsedag var det tid for den årlige klubtur til Møns Klint. Jeg har skrevet nedenstående til Søsport, der er de lokale klubbers blad:

Pinsetur til Møns Klint

For fjerde gang havde Leif arrangeret tur til Møns Klint 2. Pinsedag – og sikke en dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel fra vi forlod NKC kvart over 8 til vi veltilpasse og lidt trætte vendte tilbage ved 18-tiden.

Hele 19 roere mødte op fra morgenstunden, og efter i lyntempo at have læsset kajakker og fordelt roere og oppakning i bilerne, kørte vi sydpå.

En god times tid senere holdt vi på en meget lille parkeringsplads i Busene Have, og snart lå alle kajakker klar til at blive sat i vandet. Leif kaldte til samling, og vi fik programmet for dagen at vide og fik dannet makkerpar. Stedet virkede som var det et helt andet sted i verden. Solen skinnede varmt, skoven stod fin og lysegrøn og vandet havde langs kysten en grønblå farve, jeg ikke helt kender navnet på. Længere ude var det helt mørkeblåt. Den grønne farve kommer når kridt udvaskes af klinten. På andre tidspunkter er vandet helt klart.
Der er mange sten i vandet i området ved Busene Have, og da der var både små bølger og lidt større dønninger der var der, gjaldt det om at passe på. Bølgerne blev hurtigt endnu mindre, og selv om dønningerne fortsatte hele dagen, var det ret afslappende at ro langs den meget flotte klint, der snart tårnede sig op på vores venstre side. Efter 1½ times roning nåede vi frem til Store Taler – tidligere en flot kridtformation i stil med Sommerspiret – nu har taleren delt skæbne med spiret og er en stor bunke kridt i vandet. Her havde vi aftalt at holde kaffepause. Og her begyndte løjerne. For selv om dønningerne ikke rigtig kunne mærkes ude på vandet, gav de ind imellem pæne bølger inde ved stranden. Hvis det skete samtidig med at en roer steg ud af sin kajak, skete der ting og sager. Mindst et par roere væltede på vej ud af kajakken, eller fik en stor bølge ind i cockpittet kort efter at de havde tage spraydecket af. Det skete ikke ubemærket af de øvrige, og der blev grinet en del. Heldigvis skinnede solen kraftigt, og tøjet tørrede hurtigere end kammeraternes svedne grin.
Snart gik turen videre til Pomle Rende, hvor vi holdt en længere pause og spiste de medbragte madpakker. Et par kvindelige Krone-kajak-roere fortrød nu højlydt at de havde spist det meste af maden allerede ved kaffepausen, men de overlevede dog. Under sådan en pause går snakken højlydt både mellem gamle og nye rokammerater, og der luftes både mange tanker om turønsker og lægges konkrete planer for kommende roture i forskellige farvande. På turen hjem var vinden i ryggen, og det var så varmt at ro at sveden drev af mig. Så da vi skulle i land til en lille kaffepause, besluttede jeg at tage en hurtig dukkert. Onde tunger vil måske påstå at jeg røg på r…. da jeg steg ud af kajakken, men det passer slet ikke. Det var faktisk rart at få skyllet sveden af – og jeg fik da også trukket kajakken på land, da jeg kom op af vandet igen. Ulla havde bagt kage, - og det er jo altid et hit i Næstved Kajak og Kageklub.

Den sidste del at turen forløb uden underholdende episoder, men turleder Leif var lidt utilfreds med rodiscipinen. Flere af os var slemme til at ro videre lige så snart vi var kommet i vandet i stedet for at vente på de sidste. Ingen blev dog efterladt, og det var trods alt kun en lille skønhedsplet på en forrygende tur til nok det flotteste sted vi kan ro i Danmark.
Tak til Leif for et godt initiativ – vi er mange der nok skal sætte kryds i kalenderen næste år.

Turens længde var 21 km - se alle billederne på klubbens webalbum