fredag den 30. april 2010

Optog

En flok af mine rokammerater fra NKC deltog i et optog sammen med dansende havfruer
badesild på motorcykler, musikskolensAvantgarde, sørøvere i anledning af Næstveds 875 års jubilæum.

onsdag den 28. april 2010

Lang tirsdag

Normalt ror vi tirsdagsture kl 5, men jeg var i NKC allerede 15:30 - det kunne ikke betale sig at køre hjem for så kort tid. Her ville jeg have ventet på de andre og justeret pedalerne i min kajak. Men Rikke dukkede op og skulle ro en kort tur, så jeg tog med hende en tur rundt om Ydernæs. Hun havde lidt travlt, så vi tog turen i rygvind. Det blæste ret kraftigt, men bølgerne var så tæt på hinanden at det ikke blev til meget surf, men kors hvor man knokler for at prøve at fange bølgerne.
Da vi kom tilbage til klubhuset ad Gammelåen, lå der 9 kajakker klar til tirsdagstur. Vi slæbte kajakkerne over vejen, og mens Rikke pakkede sammen satte jeg kajakken i vandet i kanalen igen.
Denne gang gik turen til Karrebæksminde. Vi holdt os til vestsiden af fjorden for at få læ for vinden. Det lykkedes meget godt, og efter en times tid gik vi land ved lystbådehavnen, hvor vi indtog den medbragte mad. Johnny havde fødselsdagskage med.
Nu var planen at vi skulle ro rundt om Gavnø og nyde godt af medvind. Men dels havde vinden lagt sig lidt, dels lå strækningen lidt i læ af Karrebæksminde, og endelig fik vi også lagt ruten lidt for meget inde over det store lavvandede område. Men fremad kom vi dog.
Bag Gavnø var der læ, og vi roede parvis mod Karlsgab. Vi fandt hurtigt sammen i par - og snakken gik. Det er meget hyggeligt med disse snakkeperioder på turene - i løbet af en tur er man makker med flere forskellige, og nye roere bliver hurtigt en integreret del af flokken.
Da vi rundede Gavnø ved Ydernæs, valgte nogle den lidt kortere tur gennem Gammelåen. Vi var 4 der tog turen i let modvind mod kanalen. Vi blev belønnet med en fantastisk solnedgang, kvitterede ved at trække lidt igennem og kom hurtigt frem. Det er fedt at have fået en kajak, der gerne vil flytte sig :-)

Tilbage i klubhuset sad vi 1½ times tid og drak kaffe og snakkede videre inden turen gik hjemad efter endnu en herlig på vandet sammen med gode rokammerater.

Rolængde 28 km

Og nu må jeg sgu se at får justeret de pedaler. SeaBird'en behøver ikke meget styring, og den er dejlig neutral i vind. Men når bølgerne kommer bagrfra, skal der arbejdes med roret, hvis ikke det hele skal gå op i styretag (der koster noget af den herlige fart).

mandag den 26. april 2010

Søndagstur med min nevø

Min nevø Søren er meget interesseret i kajakroning, men med lille barn, nykøbt hus, hustru og hvad der ellers følger med af gøremål, har han ikke rigtig tid til kajakroning. En gang imellem tager han dog med mig på tur, og søndag den 26. april havde vi aftalt en tur.

Og sikke et vejr vi kom af sted i. Solen skinnede, det blæste lidt, men ellers viste naturen sig fra sin mest præsentable side (desværre lå kameraet i bagegerummet - så ingen billeder). Der er rigtig gået forår i fuglene. De spiller op til hinanden, bygger reder, prøver at irriterer havørnen væk mm. så der var meget at kigge på.

Vi holdt en lille pause på Vejløstranden. Der var læ, og i solskinnet havde vi lyst til at smide rotøjet og sole os, men vi måtte videre. Jeg havde fortalt Søren om muligheden for at ro et par kilometer op i Saltø Å, og den ville han gerne se.

Efter nogle kilometer i behagelig rygvind roede vi op i åen. Omgivet af høje siv og med solen bagende snakkede vi om at det kunne være Everglades, hvor vi ville være omgivet af krybdyr. Kort efter så vi en meget stor sumpskildpadde, der lå og solede sig på nogle siv! Den skyndte sig at kravle i vandet og svømmede lige under vores kajakker. Vi var begge noget forbavsede over at en skildpadde kunne overleve den koldeste vinter i mange år. Resten af den hyggelige tur op i åen studerede vi omhyggeligt vandet - måske stødte vi på en alligator :-)

Da vi roede ud fra de beskyttende siv, fik vi vinden lige i næsen - og den havde blæst op. Vi måtte arbejde for at komme fremad, men efter et stykke tid roede vi ind i kanalen og kunne slappe lidt af.

Da vi kom tilbage til NKC's klubhus, kunne jeg på GPS'en se at vi havde roet 24 km - meget godt roet af Søren, der sidst var med på en rotur for et halvt år siden.

Søren roede i min fiskekajak - dækket til den er nu færdigt, og i et af de næste indlæg, vil jeg fortælle lidt om den.

onsdag den 21. april 2010

Blæsevejrstur

Vi var 4 mænd og 3 kvinder der tog af sted på tirsdagtur- På vej ud ad kanalen begyndte det at regne og det blæste mere og mere - og det var modvind. Ved udmundingen vendte kvinderne om - et par af dem skulle til møde i klubben, og i blæsevejret var det urealistisk at de kunne nå Lindholm rundt, som ellers var planen.
Vi 4 mænd kæmpede os videre og kom snart i læ af Gavnø. På vej forbi slottet skinnede solen fra en næsten skyfri himmel, og jeg kunne side og nyde turen i min nye kajak.
Snart var vi ved Karlsgab og havde nu et stykke i modvind. Snakken forstummede, og der blev trukket igennem

Da vi rundede øen, kunne vi se en mørk sky over Enø.
Den var fuld af regn og ledsaget af en meget kraftig blæst. Halvejs mod Lindholm sad vi i de højeste og krappeste bølger jeg har oplevet i det relativt beskyttede farvand. Bølgerne kom med kun et par meter mellem de skumklædte toppe - og de var lige på tværs af vores roretning. Det var de største bølger jeg har roet i i min nye kajak - og den opførte sig eksemplarisk. Den primære stabilitet er ikke speciel høj, men den sekundære er helt i top, så trods bølgerne følte jeg mig helt tryg.

Da vi satte kursen mod kanalen, havde vinden lagt sig til normalt niveau, så det blev ikke til en surftur. Vi kom dog relativ hurtigt frem, og tilbage i klubhuset havde mødedeltagerne varmet resten af suppen fra kuldekurset op. Det var noget der gjorde godt efter regn og rusk på fjorden.

Jesper tog billederne.

Rolængde 16 km

PS Inden turen monterede jeg et par remme så min pagaj kan holdes fast på dækket ved paddlefloatredninger. Specielt i bølger - og der er jo der man har brug for det - er det rart at pagajen ligger rimelig fast, og jeg oplever det ikke som et problem, når den skal løsnes igen.

mandag den 19. april 2010

Kuldekursus i NKC

Kuldekursus

Vi var en snes medlemmer der mødte op til kuldekursus en søndag formiddag i april i NKC. Tomas Kolbe, der er lokal instruktør og engageret havkajakroer og spasmager
havde sammen med Christian og Steen sammensat et fint program. Programmet for dagen var delt i to afdelinger.

Først var der teori om kuldechok, hypotermi og andre grimme ting ophold i kold vand byder på og orientering om søredning. Efter frokost  skulle vi i kajakkerne, vælte og prøve kuldens påvirkning på egne kroppe i forskellige redningssituationer.
Christian, der er tidligere medlem af NKC, havkajakinstruktør og snart læge, fortalte indgående om hvad der sker med kroppen, når vi havner i koldt vand. Han fortalte bl.a. at afkølingen af kroppen sker 25 gange hurtigere i vand end i luft. Og specielt med det 8-9 grader kolde vand vi ror i på denne årstid, er det godt at vide, hvad der venter en, hvis man ryger i baljen. En god måde at forebygge ulykker er at være godt klædt på, have svømmevest på og være forberedt ved at have trænet teknik og udstyr ved redninger.

Meget kort går det ud på at klare de første minutter. Det første kuldechok kan få en til gispe efter luften, og man risikerer at sluge vand. Bevarer man roen og holder fast i kajakken, har man på denne årstid derefter typisk 10 minutter, hvor kroppen fungerer nogenlunde fornuftigt. Den tid kan bruges til at svømme i land (risikabelt), komme tilbage i sin kajak eller rekvirere hjælp. Derefter går det ned ad bakke for kroppens funktioner, og man må ikke regne med at have styr over sine lemmer. Armene er de første der ikke vil lystre. Har man ringet efter hjælp eller sendt nødraketter op, gælder det om at holde sig i ro for ikke at fordele kulden alt for hurtigt i kroppen.
Steen, der tidligere i mange år professionelt har arbejdet med søredning, fortalte om den praktiske del af arbejdet set fra reddernes side. For os gælder det sig i princippet om at holde os til vores kajakker, hvis vi ikke er sikre på at vi kan nå i land, ringe efter hjælp eller fyre nødraketter af, huske at gemme en enkelt nødraket til at vise hvor vi er, når hjælpen nærmer sig, og så i øvrigt rette os efter reddernes instruktioner. Og det er altid meget fornuftig at fortælle hvor vi ror, og hvornår vi er i land.

Læs meget mere om kulde og sikkerhed til søs i Søsportens sikkerhedsråds pjecher eller på hjemmesiden http://www.soesport.dk/
Undervejs sørgede klubbens aktivitetsudvalg med Lis i spidsen for at vi fik kaffe og småkager under teoridelen og en bid brød ved frokostid.
Så var det tid at komme i rotøjet og kajakkerne. Vi var på forhånd delt i hold med to makkerpar og en instruktør. Jeg var sammen med min faste romakker Johnny,
der i klubben har et ry som lidt af en vandskræk roer. Der var ikke den store entutiasme for at komme i vandet hos nogen af os, men snart begyndte de første at vende rundt,
og efter kort tid var alle grupper i gang med t-redning, makkerredning, fotografering af kajak fra vandet, paddlefloat redning, cowboyredning
og transport af bevidstløs roer.
Selv Johnny - det e rbunden af hans Explorer herover - var i kanalen flere gange - så myten om hans vandskræk må hermed være aflivet.

Løjerne på kanalen stod på et par timer, og det var tydeligt at se at dem i tørdragter holdt længst ud.
Roerne i neoprenbukser og rojakke og roerne i semitørdragterne var de første på land. Selv fik jeg lidt vand ind ved halsen i min første tur i vandet. Det var koldt, men kort efter at jeg sad i kajakken igen, havde kroppen varmet det våde uldundertøj op, og jeg havde det fint. Jeg fandt ikke anledning til at trække i snoren og puste min vest op. Men hver gang jeg var i vandet kom der selvfølgelig mere vand ind i dragten, og efter 4 ture i vandet - og en god time i og på kanalen - frøs jeg så meget at jeg valgte at gå i land. Jeg sluttede af med at teste redningsvesten. Den fungerede fint - der gik få sekunder fra jeg trak i snoren, til at jeg lå trygt i vandet med en stor pose luft om halsen. Jeg prøvede ikke en redning, men min umiddelbare fornemmelse var, at vesten ikke vil være i vejen for en redning. En test må vente til vandet er lidt varmere ;-)
Da alle var kommet på land, samledes vi til evaluering og varm suppe i klubhuset - stor tak til arrangører og hjælperne. På trods af at nogle af os var blevet våde, var alle enige om at selv om det da var både koldt og ubehageligt, var der ikke grund til panik. Vi havde alle tid til at komme tilbage i vores kajakker, og specielt hvis redningerne sidder lige i skabet, tager det ikke lang tid at komme tilbage i kajakken. Og selv om man er våd, er det altså noget rarere at sidde i sin kajak end at ligge i vandet. Alle kom på forskellig vis op i kajakkerne, men et par af os oplevede at teknik eller udstyr ikke var helt på toppen. Og det var da nok så rart at det skete under træning og betryggende forhold, så vi kan få bragt tingene i orden.

Selv oplevede at min nyindkøbte reservepagaj ikke passede ind i hullet på kajakken. Min nye SeaBird kajak har et gennemgående hul til rednings- og andet brug. Min primærpagaj passer i hullet, men jeg har ikke lyst til at skille den ad i en redningssituation. På min Prijon kajak var der et par remme at lægge pagajen under ved paddlefloatredninger. Det fungerede fint for mig, så jeg sætter nok et par remme på SeaBirden.

Se alle billederne på klubbens webfotoalbum.

Poul Møller

fredag den 16. april 2010

Dobbelttur under askeskyen

I et fantastisk aprilvejr greb jeg chancen for at komme tidligt af sted. I NKC mødte jeg Bente og Bo, der også havde tidligt fri. Normalt ror dem jeg følges med i havkajakker, men Bo havde medbragt en VKV Lisa - en svensk klassiker, jeg flere gange er stødt på i Blekinges skærgård. Bo havde et afslappet forhold til koldt vand og påklædning - han tog turen i t-shirt. Vandet på fjordene er ca. 7 grader.
Efter at have rundet Gavnø sagde jeg farvej til Bente og Bo og roede til Karrebæksminde. Jeg roede på kanten af det store lavvandede område mellem de to øer og nød de mange fugle der fouragerede - enten ved at finde føde i sandet eller ved at styrtdykke ned i vandet og snuppe fisk.

I Karrebæksminde roede jeg under Græshoppebroen og kiggede lidt på arbejdet med at lave en ny mole. Lidt mærkeligt at se den mole jeg i min barndom hoppede fra sten til sten på for at komme ud og fiske ved fyret blive gravet væk af en stor gravemaskine
På vej tibage kunne jeg lade mig drive af sted af strømmen - og kunne ikke lade være med at snuppe et enkelt billede af den solbeskinnede bro.
Tilbage på fjorden skulle jeg lige en tur på land for at strække ben. I sivene lå et par surfbrædder og en plastickajak. Den har ligget der nogle år og må være den ultimative bølgekajak :-)
Der var ikke mange både på fjorden, men på vej tilbage mod Næstved mødte jeg en fiskkutter med både jolle og pælebanker på slæb.
Ved kanalens udmunding kom den lokale sandsuger Mette Pan brummende.
På vej i kanalen så jeg Sverri komme kørende med sin Tiderace på taget. Jeg vendte om for at få en snak med ham og fortælle om min tilfredshed med den kajak jeg lige har købt af ham.. Inden turen dansede han den traditionelle "Jeg-skal-have-min-tørdragt-på" dans.
Johnny og Jesper dukkede op på vej til tur - og kort efter gik turen tilbage til Karrebæksminde.
Undervejs hørte jeg for første gang om askeskyen fra et Islandsk vulkanudbrud. Om det var den eller ej der gjorde det fik vi en meget smuk solnedgang. Og som det efterhånden har udviklet sig til en tradition, holdt vi "Mørkning" og sad og nød solen, mens den gled ned under horisonten.
Rolængde 35 km - og jeg kunne med tilfredshed konstatere, at jeg sidder fint i min nye kajak. Jeg skal stadig have justeret lidt på pedalernes placering og linelængderne, før det spiller helt perfekt.

onsdag den 14. april 2010

Tirsdagsrekord

Vi var hele 9 roere, der tog af sted fra NKC kl. 17.

Ved Karlsgab mødte vi Rikke, så vi var hele 10 roere på den sidste del af turen. Det var hyggeligt - og lækkert at nyde det gode vejr sammenmed så mange klubkammerater.

Rolængde 18 km

søndag den 11. april 2010

Chokoladetur

Da klokken nærmede sig afgangstiden - kl. 10 -  for havkajakroernes søndagsture i NKC. Var det kun Jan og jeg der var mødt op. Men så dukkede Elisabeth og Lone op. De havde planlagt shoppingtur til Karrebæksminde, så vi roede sammen med dem i en behagelig rygvind til byen med Græshoppebroen.

Undervejs mødte vi et noget næsetungt sfragtskib på vej mod Næstved. Det generede os ikke så meget, men da vi kom til læsiden af den lille ø Lindholm, kom bølgerne fra begge sider, og så kom jeg lidt på arbejde, da pedalerne til  roret på SeaBird stadig ikke var justeret så de kunne bruges (jeg kunne ikke komme til med det værktøj jeg havde taget med).
Efter en times roning kunne vi gå i land på stejlepladsen ved siden af sejlklubben. Når fiskerne har fået banket deres pæle ned langs kysten, er det alle tiders sted at sætte kajakker i vandet, hvis nogle skulle få lyst til at ro en tur på fjorden eller rundt om Gavnø eller Enø.
Pigerne fik shoppet, og Jan og jeg gik på visit i Fjordhusets nye lokalitet ved DUI centeret. Efter disse aktiviteter mødtes vi i konditoriet og fik os en kop the eller chokolade.

På turen hjem måtte vi arbejde noget mere for at komme frem. Vejret blev bedre, men det blæste stadig en del. Pludselig så vi en stor fugle blive jaget af måger - og minsanten om ikke det var den upopulære havørn der absolut ikke var velkommen i nærheden af rugeområderne på Linhold. I det hele taget vrimler det med fugle på fjorden lige nu.
Ved Gavnø mødte vi Leif i en helt ny Cetus og senere dukkede Lars op - også i en ny kajak.

Rolænge 16 km

Efter vi kom hjem tog jeg kajakken med hjem i garagen og fik flyttet og justeret pedalerne. I stedet for et løst sæde lagt ned i bunden har jeg også flyttet det originale sæde lidt tilbage og lidt ned. Det giver bedre plads til benene. Nu glæder jeg mig til at prøve kajakken med ror der virker som andet end finne :-) - og måske får jeg taget et billede uden en vanddråbe på linsen.

lørdag den 10. april 2010

Kelly Kettle

Da jeg besøgte Sverri, viste han mig en Kelly Kettle. Jeg havde aldrig set sådan en, men faldt pladask for den smarte kedel, der et stykke hen ad vejen erstatter den næsten obligatoriske Trangia på langture, og i stedet for dyr gas benytter CO2 neutral brænde.
I den lille holder til kedlen laves et bål af kviste, gren, papair mm. Den fyldte kedel sættes oven på bålet - og det smarte er at kedlen er hul og virker som en skorsten.

I løbet af 3-5 min koger vandet. Princippet ses på tegningen herunder
Smart! Kedlen kan købes i 3 størrelser og kan udbygges med forskelligt udstyr.

Kelly Kettle kan købes her

Prøvetur

Forleden  besøgte en gammel rokammeret - Sverri Warm. Sverri er en meget berejst mand der bl.a. har taget turen på Grønlands indlandsis på den lange led, og det er altid spændende at høre om hans ture.

Denne gang snakkede vi også kajak, og da han hørte at jeg havde solgt min kajak, tilbød han straks at jeg kunne låne hans SeaBird Expedition. Jeg tog imod tilbuddet, og fredag roede jeg en tur rundt om Gavnø i kajakken.

Bortset fra at indstillingen af pedalerne slet ikke passede mig - de sad så højt at jeg kun kunne styre ved at strække benene - var det en rigtig god oplevelse. Jeg følte mig godt tilpas i SeaBird'en, der var plads til ben og fødder, på vandet kunne jeg sidde og nyde naturen og de mange fugle - også selv om der var små krappe fjordbølger med hvide toppe - og der var et godt glid i kajakken når jeg tog fat med pagajen.

Jeg var i land et par gange. Første gang fordi jeg ikke kunne få roret ned. Det viste sig at linen kan låses med en klemmeklampe (hedder der det?). De efterfølgende gange for at skrue på ropedalernes justeringsknapper, men det hjalp ikke. Pedalerne kan dog flyttes nedad, og hvis jeg også samtidig justerer lidt på linerne, skal jeg nok få dem indstillet, så de fungerer.

Det blæste en del på turen, men kajakken viste sig at være nogenlunde neutral i vinden. Selvfølgelig gled den lidt sidelæns, men den styrede ikke op i - eller væk fra - vinden, så savnet af roret var til at leve med. Expedition'en ville sikkert kunne klare sig med en finne. Jeg er nu godt tilfreds med at den har ror - det giver markant mere plads i den bagerste luge.

Min konklusion på turen er, at en SeaBird Expedition meget vel kan gå hen at blive min næste kajak.

Rolængde 16 km

torsdag den 8. april 2010

Tirsdagsræs

Vi var 6 der roede af sted på tirsdagstur fra NKC. Vi kom hjem i to grupper, da den gruppe der stort set på hele turen havde roet 100 foran undertegnede åbenbart mente at der skulle ros om kap de sidste kilometer. Det gav en lidt ærgerlig tur, hvor jeg hele tiden sad og hev mere i pagajen end mine rustne skuldre og arme syntes var rart. Jeg må vist ro mig i form på soloture - eller finde nogle rokammerater der har lyst til at ro i en gruppe.

Men bortset fra denne lidt ærgerlige oplevelse for det meste af tiden at skulle kæmpe for at følge med, var det en tur i fint vejr. Og Johnny blev heldigvis ved min side, da tumberne gik amok i en testosteron-rus.
Lidt vand på linsen kan ødelægge billedet af blå himmel og blåglindsende hav.

Kort efter at vi rundede Gavnøs sydvestligste spids, så vi en havørn ved Karlsgab. Da vi senere sad og spiste den medbragte mad ved "gabet", jagede et par måger den imponerende ørn tæt forbi os. Desværre var kameraet løbet tør for strøm, så den gyldne lejlighed for at få et skud af den glippede - synet sidder dog på nethinden, så pyt med det.

Det skulle vise sig at blive den sidste tur i Touryak'en. Onsdag solgte jeg den og må håbe at køberen får lige så meget glæde af den som jeg har haft.

Nu går jagten ind på en ny - eller brugt - kajak. Jeg vil godt finde en kajak jeg sidder godt i, nemt kan komme ned i og ud af, med god stabilietet og gerne hurtigere så jeg kan følge med de tidligere omtalte tumbede klubkammerater.

Jeg har roet et par ture i en Inushuk, som langt hen ad vejen opfylder mine krav. Jeg har prøvet en VKV - den havde meget lille primærstabilitet, og jeg syntes ikke jeg sad ret godt i den. I dag skal jeg prøve at se om jeg kan komme ned i en SeaBird Expedition og på lørdag gælder det en PH Quest. I næste uge tager jeg en dag til København  og prøver kajakker

Rolængde 17 km

mandag den 5. april 2010

Påsketur

2. påskedag roede jeg en tur til Karrebæksminde. Jeg havde lånt Tomas Inukshuk og roede - som sædvanligt når jeg ror alene i de kolde måneder - på lavt vand langs kysten hele vejen derud, og det gav mulighed for at tage et billede af kirken og møllen i Karrebæk.
Et andet billede snuppede jeg af 3 lystfiskere, der prøvede at fange ørreder. Det havde ikke givet nogen fisk, men som en af den sagde: "Det er jo forventningens glæde. der er den største!".
Det kan heller ikke vare længe, før jeg skal ud og prøve min fiskekutter - min Dagger Blackwater 13.5 - som jeg nu har fået lavet et stripdæk til. Og nej det er ikke med en stang og en letpåklædt dame, men et dæk bygget af tynde trælister, så jeg kan sidde tørt og godt i kajakken.  Mere om den, når dækket har fået de sidste gange lak.
I Karrebæksminde var der ret støre strømdønninger under broen, og da jeg sad i en lånt kajak jeg ikke havde prøvet i bølger, valgte jeg at lade være med at ro under broen. I stedet vendte jeg skuden, hilste på en bekendt ved den meget besøgte bager ved kanalen og roede forbi fiskehandleren. Han er en dyr mand at besøge. Butikken bugner med lækkerier, og jeg kan ikke mindes at være kommet ud af den uden at have brugt mindst et par hundrede kroner.
Himlen over Næstved så meget mørk ud, og jeg belavede mig på en ordentlig skylle, men pludselig brød solen igennem. Jeg sad i rygvind og roede mod Gavnø og benyttede lejligheden til at tage en kop kaffe og spise et æble.

Ved Lindholm kunne jeg se 3 kajakker. Det viste sig at være Kirsten, Lene og Anette fra NKC. Jeg slog følgeskab med dem rundt om Gavnø og tilbage til klubben. Pludselig sad Lene og "legede" med en badeand!!! Det viste sig at være en badeand med påmonteret termometer. Efter lidt "leg" kunne Lene meddele at vandtemperaturen var 8 gr. Vi var enige om at blive i kajakkerne
Grunden til at jeg roede i en lånt kajak var, at jeg er på jagt efter en anden kajak. Min Touryak har tjent mig godt i et par år og har små 3000 km under kølen, men nu må jeg videre, og Touryaken er sat til salg. Det er dog ikke helt let at finde en kajak til en voksen mand. Inukshuken er der dog fin plads i, den er fin at komme ud af, den føles rimelig stabil og den kan flytte sig mærkbart hurtigere en Touryaken.

Rolængde 22 km

Alle billederne fra turen kan ses her

torsdag den 1. april 2010

Standerhejsning

I forbindelse med NKC's standerhejsning var vi 6 roere der roede Gavnø rundt.

Rolængde 18 km

Endelig lykkedes det...

... at komme af sted på årets første tirsdagstur.

Knap var isen smeltede før jeg druknede i arbejde med mange sene møder, men den sidste tirsdag i marts lykkedes det at samle en 6 andre til årets første tirsdagstur.

Disse tirsdagsture har gennem de sidste par rosæsoner udviklet sig til nogle hyggelige ture, hvor vi et sted undervejs går i land og nyder et aftensmåltid. Nogle gange har en eller flere tilbudt at lave maden, og de andre kan så melde sig til spisning på klubbens hjemmeside

Denne tur havde jeg lavet frikadeller og salat til de andre. Men før vi kunne nyde dellerne, måtte vi arbejde hårdt i modvind over fjorden mod Vejlø Strand, hvor vi fandt læ. Jan samlede kviste og grene og fik hurtigt gang i et lille bål, Vi andre dækkede op på stranden med vores plastictallerkener, bestik og ikke mindst skålene med frikadeller og salat. Dressing og flutes blev der også plads til.

Trods bålet var det dog ikke specielt varmt at sidde på stranden, så efter spisningen brød vi hurtig op og kom i kajakkerne. Der var det ikke svært t få varmen igen selv om vinden havde lagt sig lidt, da vi roede tilbage til NKC.

Rolængde 16 km - langt nok til at give den utrænede hånd en vabel