torsdag den 19. september 2019

Tur til fiskehandleren

Jeg havde lovet min hustru at tage fisk med hjem til aftensmaden, og da min romakker Jørgen var frisk til at ro en tur til Karrebæksminde, blev det Fiskehuset Enø, der leverede aftensmaden. Det blev til skrubber.
Inden det kom så vidt, fik vi en dejlig rotur i et flot efterårsvejr på fjorden. Der var lovet en del vind, men den udeblev, så det gik rask fremad i vores hjemmebyggede kajakker. Undervejs mødte vi Lis og Ulla der havde spist madpakken på Rotteøen i Karrebæksminde og fik en lille sludder med dem.
Da vi nåede Fiskehuset blev det ud over skrubberne til lidt røget laks og tunfisk, lidt krabbesalat og lune fiskefrikadeller med Fiskehuset hjemmelavde remulade med kapers. Frikadellerne nød vi sammen med en fadøl på terrassen i solskin. Det var sgu svært at være et par sure gamle mænd i den situation.
Alt godt har en ende, og vi skulle hjemad. Vejret blev næsten bedre og vi fik en fin tur hjemad. Undervejs mødte vi Anna, der også nød det gode vejr.
Det blev til 15 km i flot, flot septembervejr.

onsdag den 18. september 2019

Gavnø rundt

Uden kamera roede jeg en tur rundt om Gavnø med Jens. Det blæste en del fra NV, så vi roede til De hvide Svaner og lidt videre inden vi drejede mod Gavnø og fik vinden lige i ryggen.

Snart rundede vi sydvest-spidsen af øen og drev i let rygvind mod Karlsgab. Pause-driverlivet måtte ende og vi padlede in på Fladstrand. Inden vi nåede så vidt, så vi havørn. Oplevelsen blev fulgt af masser af viber, gæs og små vadefugle på engene. Ved Gavnø gemte alle fjordsystemets blishøns sig og en enkelt kærhøg fløj lavt over sivene. På vej mod kanalen - i strid modvind - så vi et par glenter.

Jeg elsker efteråret med begyndende flotte farver på træerne, masser af fugle og en dag som denne med høj klar himmel med hurtigtflyvende skyer.

Vi fik roet 18 km

torsdag den 12. september 2019

Sejltur fra Karrebæksminde med Jens

Inden vi tog af sted på onsdagstur fortalte Jens at han havde prøvet klubbens kajaksejl. Det skulle vi da også denne dag, da der blæste en frisk vind fra SV - lige retningen fra Karrebæksminde mod kanalen.
Det tog sin tid at komme til badebyen, og vi fik ikke hjælp af strømmen der var kraftig indad da vi efter en time og halvtres minutter nåede derud. Normalt tager det lidt over en time.
Vi holdt en kort strække-ben pause ved slæbestedet ved siden af lystbådehavnen inden vi satte sejl mod Næstved. Det tog lidt tid at få det justeret så det stod flot udspilet i vindet. Med bunden af sejlet ca 20 cm foran cockpittet og snoren bag om nakken gik det strygende.
Men selv om sejlet gav meget fremdrift, skulle jeg stadig arbejde med pagajen. Fejetag blev afløst af bagror, men kantning viste sig at være den bedste måde at styre kajakken på - det til trods at finne var helt nede. Måske havde det noget at gøre med farten der lå tæt på 10 km/t det meste af den 5 km lange tur.
Specielt når jeg fik kombineret farten fra sejlet med at surfe på en bølge var det sjovt - og lidt spændende. For så kunne det godt knibe med at styre kajakken. Og fik den lagt sig med siden for meget til vinden, klappede sejlet sammen og landede i vandet.

Det skete lige som jeg skulle til at indhente Jens ved kanalen ØV! Han havde ligget foran det meste af vejen, og havde ikke knoklet nær så meget som jeg. Lidt af forklaringen fik jeg da han efter turen sagde, at jeg jo nok skulle have haft det store sejl! Han havde med sin lette kulfiberkajak og utroværdige (langt under 90 kg) vægt haft et sejl med større diameter end store mig i min 30 kg tunge Tiderace.

Nå, men sjovt havde det været, og det er ikke sidste gang jeg har prøvet med sejl.

søndag den 8. september 2019

Gavnø rundt med Jan

Jeg tog af sted med onsdagsholdet, der denne dag talte 8 roere. Jeg havde valgt min Black Pearl og led lidt under den trange plads efter en uge i Tideracens pladsorgie.
Ved Lindholm stødte Jan til, og mens resten af onsdagsholdet tog Lindholm rundt og skulle tilbage til klubben og træne redninger, tog Jan og Jeg Gavnø rundt. Det blev en tur i modvind lige til vi sattekursen mod Karlsgab.
Heldigvis var der lidt at se på da store flokke af grågæs lettede fra Gavnø. Vi oplevede det både på fjordsiden og på Fladstrand.
Ved Ydernæs var de kommunale Meginjoller på vandet og trænede roning. De unge mennesker gik godt til den og kom fint fremad.
Jeg sagde farvel til Jan og jeg gav den gas tilbage til klubben.
16 km

fredag den 30. august 2019

Orust rundt og besøg på Stockentræffet

Tirsdag

Efter at have udskudt turen et par gange pga vejret, tog Jan og jeg af sted mod Orust. Vi havde været der tidligere med en flok kajakvenner fra NKC, og Jan og jeg har været i området på andre ture.  Turen gik fint bortset at en hveps sad i mit sæde da jeg satte mig ind i bilen. Det fandt den sig ikke i og valgte at stikke mig. AV!
Vi havde udset os Ljungskile som udgangspunkt, men det var ikke praktisk muligt at ro fra havnen. Længere henne langs kysten fandt vi en parkeringsplads ved en campingplads, og her var det fint at komme på vandet med kajakkerne. Jeg lavede en aftale med receptionen om at billen kunne stå på deres materialeplads mod betaling af lidt drikkepenge til personalet.
Den første pakning af kajak er altid spændende, men som forventet kunne alt være i kajakkerne, og snart gik turen mod Brunnefjelds Holme, som vi havde valgt som første overnatningssted. Vi fik en gevaldig skylle på vejen derover, men da vi nåede frem skinnede solen.
Pladsen var lille men fin, og Jan fik hurtigt teltet op. Jeg samlede lidt brænde og fik gang i min Kelly Kettle og lavede kaffe.
Aftensmaden bestod af et par medbragte frikadeller med jalapenosost efterfulgt af vegetar chilligryderet fra Real Turmad med ris - alt godt krydret med Tabasco. Vi fik et par alkoholfri øl til herlighederne.
Aftenen gik med at nyde den flotte natur, og at vi nu var kommet af sted.

Onsdag

Det blev en lidt sen afgang efter en lille rundtur på den flotte Holm. Lyngen og rønnebærtræerne blomstrede og alt stod frodigt og grønt. Selv de fyrretræer der så ud som om de voksede direkte op af klippen synes at kunne finde greb og næring.
Roturen gik i medvind ind under Uddevallabroen.
Denne prægtige bro havde jeg - trods flere besøg i området - endnu ikke roet under. Nu skete det.
Prisen var en gang strid modvind på krydset mod Brattön, som vi på en tidligere tur havde ligget over på en enkelt dag.
Denne gang blev det til en frokostpause. Det er et fantastisk flot sted med en dejlig strand og gode teltforhold.
Turen gik dog videre i modvinden mod Tviklippen, der var udset til næste overnatning.
Her stod det på den sædvanlige omgang med teltopsætning og kaffebrygning. Aftensmaden bestod af minestronesuppe fra Knorr med stegte chirozopølsestykker efterfulgt af laks i cremet sovs med ris og baconstykker. Vi sulter ikke i skærgården.
Aftenen gik med hyggenak med et par unge schweitsere der uden nogen erfaring havde lejet kajakker i Uddevalla og skulle ro en uge og slutte i Rönnest på Tjörn. Noget risikabelt, men de unge mennesker havde da klaret krydset efter Uddevallabroen, og den ene havde en del erfaring fra surfing i Australien. Vi forklarede dem hvordan de kunne lave en makkerredning, men håbede at de ikke fik brug for det.
Torsdag
Lige over for Tviklippen ligger en lystbådehavn - og på sådan en plejer der at være mulighed for at tanke vand.
Der var stadig strid modvind og byger, men vi fik kæmpet os til Store Bjørneholmen.
Jan nåede lige at slå teltet op og vi fik en tår kaffe inden regnen begyndte. Vi gik i teltet og blev der det meste af aftenen.
Lejrpladsen var helt i top med med en flot udsigt, en dejlig strand og jævnt græs til teltet. Aftensmaden bestod igen af pulversuppe og -mad denne gang dog med skruer. Det er utrolig så godt den slags smager efter en dag i kajakkerne og med regnen silende ned uden for teltet.

Fredag

Turen gik nu de sidste km mod Stocken Camping hvor der var stort kajaktræf i weekenden. Den gik ikke just strygende, da vinden havde taget til og stadig var lige imod os.
Heldigvis var der ikke modstrøm i Björnkanalen - den kan nå op på 4 knob - men det blev en hård dag på vandet med vind så vi næsten ikke kom fremad. Specielt når vi rundede forskellige pynter og stræder måtte der arbejdes. Der var også mange steder med refleksbølger, men det var der ikke tid til at bekymre sig om. Heldigvis ligger en tungt lastet havkajak godt i bølger, og vi følte os på intet tidpunkt usikre.
Ud på eftermiddagen ankom vi til træffet, hvor der allerede var kommet mange andre. Jeg fik tjekket ind og vi fandt et godt sted til teltet. Et par af de nærmestliggende var Karin - en hollænder der boede og var gift i Sverige og kajakdesigneren Bjørn Thomasson. Dem havde vi mange hyggelige snakke med ved det bor/bænksat der heldigt stod imellem vores telte. Det var også helt rart at kunne spise ved et borde efter de foregående dages kravlen rundt på jorden.
Resten af dagen drev vi rundt på træffet, sparkede lidt kajak og snakkede med ejerne. Der var også et par forhandlere der havde boder sat op. Den viste pedaldrevne fiskekajak kostede angiveligt 200.000 sv kr med udstyr. Men så var den også online så enhver fight med fisk kunne livestreames på Facebook.
Stockentræffet er et lidt anderledes træf end de fleste, da det eneste program er guidede roture om lørdagen, mulighed for at bestille aftensmad og en gang lysbilledforevisning. Det koster ikke noget at deltage, men man skal betale - en overkommelig pris - for at bo på campingpladsen. Så er der også alle faciliteter og en lille butik.

Lørdag

Lørdag morgen kl 9:30 var der briefing til de guidede ture der skulle starte kl 10. Jan og jeg stak - som mange andre - af sted før de grupperne.
Så havde vi vandet ret meget for os selv på vej ud mod Hermansö Hoved der er stedet hvor de fleste ror hen. Det forstår man godt for det er et mageløst sted hvor en tæt skærgård afløses af åbent hav.
Vinden havde lagt sig, men der var godt gang i bølgerne på Skagerak. over- og undersøiske skær bryder dog bølgerne, og er man fornuftig nok kan man ro på indersiden af skærene i fuldstændig roligt vand.
Efter at have kravlet rundt på klipperne en to times tid og nydt udsigten og fotograferet med kamera og drone skulle vi videre.

Jan mente nok vi kunne tage en lidt hurtige vej tæt på bølgerne - der var jo ikke værre refleksbølger end vi allerede havde roet i.
Det var der nu, men vi slap igennem det trange farvand og ud i Vallerösund hvor der var en del kajakroere der muntrede sig i surfen.
Det kom vi også til, for pludselig kom en række store bølger lige mod os. Jeg nåede at sige efter de første par stykker at det da var godt at de ikke brækkede, for de var både større og stejlere end noget jeg havde prøvet før. Og så begyndte de selvfølgelig at brække. En bølge ramte det forreste af min kajak og drejede den, så da den næste bølge ramte mig  følte jeg at bagenden af kajakken stak lodret ned i vandet. Det gjorde den jo nok ikke, men jeg fik en ordentlig tur i vaskemaskinen mens jeg hang i et solidt lavt støttetag. Da bølgen slap mig kiggede jeg efter Jan, men kunne ikke få øje på ham. Det viste sig at bølgen havde ramt ham lige fra siden, taget ham med og gemt ham for mig. Han dukkede op igen, og vi var vist begge to lidt imponerede over at vi ikke var væltet. LÆNGE LEVE STØTTETAG!
Vi roede videre langs Vallerö og fandt den smalle passage mellem den og den næste ø - Tornö.
Da vi kom ud mellem Vallerö og Tornö kunne vi se hvordan Nigel Forster og hans kursister træned i bølgerne.
Vores tur gik videre forbi Käringön hvor søredningstjenesten sejlede lidt rundture og videre ud mod Måseskär. vi nåede dog ikke helt derud da der var en del brækkende bølger på det sidste stykke.
På hjemturen holdt vi kaffepause på den fine strand der er på Vallerö.
Og nød ellers hjemturen til campingpladsen i det gode vejr og den flotte natur.

Søndag

Vi roede fra Stocken Campingplads efter at have suppleret vores proviant med et par øl, lidt tortillas - det var slut med brødet - og lidt peanuts.
Vejret var flot, og vi siksakkede ned gennem de yderste skær og ører til vi nåede tæt på indsejlingen mellem Orust og Tjørn.
Inden vi roede ind på Stigfjorden holdt vi dog frokostpause på Slubbertholmen. Det er en dejlig ø med fin strand og toiletter med tilhørende affaldstativer. Vi havde ikke øen for os selv for en lille snes både lå for anker ved øen og mange svenske familier nød sommerdagen derude. Og det kan man godt forstå.
Der var en del bådtrafik i det smalle sund ind til fjorden, men vi holdt os helt inde ved klipperne og mellem skærene og gled ugeneret - borset fra larmen - ind på fjorden.
Stigfjorden er utrolig flot med høje klipper, mange øer og mange gode lejrsteder. Jan sejlede dog forbi dem alle og insisterede på at vi skulle overnatte på Kälkerön. hvor han havde været før.
Det kunne jeg godt forstå, da jeg så stedet. en lille fjord omkranset af græsenge, klipper og skov. Det var lidt besværligt at komme i land - blød bund - men gjorde ikke noget, for sikke et sted.
Der lå en del både ved indsejlingen til fjorden og der var et enkelt ubeboet hus på øen, men vi fik en dejlig lejr med blødt græs og bålsted.

Mandag

På vej tilbage fra det lille toilethus på Kälkerön mødte jeg en flok geder. De gik fredeligt rundt og nippede af vegetationen.
Og da Jan og jeg senere gik en tur på øen, mødte vi dem igen. Jan bemærkede at der var rørsvampe i skoven, og også at gederne var meget glade for dem. Vi plukkede selv lidt svampe, og dem der ikke var helt friske fik gederne.
Jan skabte sig hurtigt venner for livet, der var klar til at følge ham.
Vore veje skiltes dog da vi gik ud på nogle nøgne klipper og nød udsigten.
Flere steder kunne vi se lystbåde der lå fortøjet til klipperne eller for anker. Og med sådan en natur kan man godt forstå at svenskerne tager ud og nyder den.
Vores gåtur endte i en del kravlen rundt på klipper og i skov. Da vi kom ned til vandet på den modsatte side af vores lejr måtte vi opgive at vade over det lave vand - bunden var for blød. Så vi gik ud hvor der var lidt dybere og svømmede over. Kameraer og overflødigt tøj blev efterladt og senere hentet pr kajak.
Efter gåturen stod den på frokost med bla svampe i cremet mælkepulver/baconostesovs og siesta i varmen, inden vi tog på en rotur rundt mellem de nærliggende øer.
Billederne viser hvor smukt der er.

Tirsdag

Det blev dagen med kurs 70. Hver gang vi skulle krydse lidt på Stigfjorden var kursen 70. Det bragte os i første omgang til Sundet mellem Tjørn og Orust. Turen derover var på helt fladt vand og meget varme i luften. Det krævede en del vand af de sparsomme rationer.
Vi holdt en lille pause lige efter broen inden turen gik videre. Vi regnede med at stikke igennem et af tre smalle passager mellem nogle øer, men de var alle blokeret af dæmninger og med kun et par betonrør tilk gennemstrømning af vand. Det gav lidt omvej. Da vejret stadig var meget fint krævede det ikke så mange kræfter at ro, og efter en lille frokostpause var vi klar til det sidste lille kryds på kurs 70 over til sundet mellem Orust og fastlandet.
I byen købte vi de sidste forsyninger - et par øl og lidt snacks til den sidste aften - inden turen gik til den udvalgte lejrplads tæt på Lungskile. Den var dog allerede besat af en højtråbende flok børn, så vi tog til alternativet på en lille ø på Dirhoved Holmarne
Den var også ret besøgt, men her var gæsterne dog stille og fredelige. Det viste sig at det var stedet man hang ud og hyggede sig.
Fint nok - og da aftenmørket sænkede sig, havde vi øen for os selv.
Det begyndte dog at regne, så vi krøb en i teltet og lagde os til at sove. Det skete dog ikke lige med det samme, for sammen med regnen kom et gevaldigt tordenvejr der brød løs lige omkring os. Der gik ikke mange sekunder fra lynene til de meget høje tordenskald bragede løs. Heldigvis var der ingen lyn der slog ned på den lille klippeknold vi lå på toppen af.

Onsdag

De forskellige vejrtjenester skrev også om lyn denne morgen, men heldigvis tog de fejl. Så vi fik pakket lejren ned og i kajakkerne i fredeligt vejr og kunne trygt ro kajakkerne de sidste par km til den campingplads hvor bilen holdt.
På nær tre dåser makrel og en dåse torskerogn havde vi spist al maden, og vi havde vel en halv liter vand tilbage, så det må siges at være godt ramt.

Turen hjem gik stille og roligt med et besøg på rastepladsen på Hallandsåsen.

Vi fik roet 153 km og kørt små 1000 km i bil.