mandag den 8. januar 2018

Isbrydning

Januar valgte igen at vise sig fra sin pæneste side med sol og ingen vind. Sammen med Jørgen og Jens tog jeg på fjorden med det mål at ro til Karrebæksminde.

Men vi gjorde regning uden nattefrost. Der var lidt tynd is på kanalen - det gav os ingen vanskeligheder, men da vi kom ud på fjorden stødte vi på større sammenhængende flader af is og grødis.
Til at begynde med gik det pænt fremad, men der blev mere og mere is og vi kæmpede os igennem fra våge til våge. Til sidst måtte vi give op i 1½-2 cm tyk is.

Vi fik vendt rundt og roede tilbage - undervejs oplevede vi at solen havde smeltet isen hvor den var  tyndest, så vi slap lettere hjem end da vi roede ud.

Madpakken indtog vi klubhuset, og vi var enige om at det trods alt havde været en flot tur.

12 km - heraf ca halvdelen i is.

fredag den 5. januar 2018

Årets første tur - med store oplevelser

Årets første tirsdag bød på en rigtig god vejrudsigt. Jeg fik lokket Jan med tur til Svinø. Ved udmundingen af kanalen blev jeg mødt af solen.
Der  er sat en ny nord-bøje op på fjorden, men den sked jeg højt og flot på og rundede på sydsiden.
Som sædvanlig mødtes vi på fjorden ved Lindholm, da Jan lægger ud fra Karrebæksminde og jeg fra Næstved. Turen ud til mødestedet bød på flot solskin og lidt modvind.
Kort efter vores møde stødte vi på den første af flere flokke gæs. De gik og græssede på Gavnø. Nogle af dem lettede og fløj larmende rundt i modlyset, mens andre uanfægtet af vores kajakker langt fra kysten græssede videre.
På Enøs enge var der også mange fugle. Vi mere hørte dem end så dem da solen hang lavt over horisonten og blændede os. Jan gjorde opmærksom på nogle regnspovers næsten sørgmodige fløjt.
Normalt ror vi slet ikke langs Enø, da der ikke er ret meget vand, men denne dag var det meget højvandet, så vi fulgte kysten for at få lidt læ for vinden.
Og det var meget heldigt at vi også valgte at ville ro ud mellem Enø og Dybsø, for ikke kun så vi en havørn komme flyvende, men der sad 4 ørne på Dybsø. De to var nemme at se, da de sad på skrænten og stod i flot kontrast til himlen. To andre sad i et træ og kunne af og til ses, mens vi langsomt roede videre. Ørnene fløj af og til lidt rundt, og sluttede af med alle at lette og flyve rundt i opvinden foran skrænten.
Jan og jeg sad længe og nød synet af de store fugle. Men vi skulle videre, det var ved at være frokosttid så vi satte kursen ud i bølgerne foran sundet mellem øerne. Igen hjalp højvandet os, og vi slap begge forbi sandbankerne. Jeg var godt nok tæt på at blive fanget langs kysten og roede længe på 20 cm vand mellem sandbanke og en mindre tangklint af dødt opskyllet tang.
Fri af det lave vand kunne vi muntre os i ret store bølger med tilhørende brænding. Det var godt at få "banket lidt af rusten".

Indsejlingen til Svinø blev nået. Her var der kraftig indadgående strøm og nogle små skægge bølger. Der er også et kraftigt idvand - eller eddy - der får kajakken til at dreje på en tallerken, når man stikker næsen ind i det.

Godt i land fandt vi madpakker og lidt brænde frem. Solen havde gemt sig bag nogle skyer, og da der endelig kom gang i bålet var det dejligt at få varmet fingrene. Af og til så vi en eller flere ørne flyve rundt over Dybsø. Det må også være et godt spisekammer med store areale uberørt natur.
Der er adgang forbudt på store dele af øen, men som kajakroere må vi godt uden for ungletiden følge kysten - og med høj vandstand kunne det lade sig gøre. Tilbage langs Enø så vi en ørn sidde lidt inde på øen. Den lettede da vi nærmede os og landede længere fremme. Undervejs havde den gjort op med sig selv at vi ikke var farlige, for da vi kort efter passerede den, blev den siddende. Jeg tror aldrig at jeg har været så tæt på en ørn. Først da jeg stoppede med og ro og fiskede kameraet frem fløj den.
Resten af turen forløb stille og roligt. Ved Lindholm tog Jan og jeg afsked fra hinanden, og med sol og vind i ryggen roede jeg tilbage til NKC og parkerede tilfreds kajakken på sin plads og tog selv et velfortjent bad.
Det blev til 27 herlige januarkilometer

Nytårstur

Susanne havde inviteret på tur via Rokort. Vejret så nogenlunde ud så jeg meldte mig til og mødte op kl på årets sidste dag.
Der var kun Susanne og jeg og vi blev ret hurtigt enige om at ro en tur rundt om Gavnø og til Enø.
Der var ikke ret meget vind, så vi havde en rolig tur rundt om Gavnø, og da vandet stod højt, roede vi over langs Enøs kyst hele vejen til Karrebæksminde.
Her skulle Susanne lige skulle besøge bageren.
Jeg blev siddende i kajakken imens.
Det trækker næsten altid folk til, når vi går i land, og her om vinteren bliver vi altid spurgt om ikke det er koldt. Og det svarer vi: "Næh!" til, Men det kan da være lidt koldt på fingrene. Jeg bruger et par tykke neoprenluffer, og så er det ikke så galt.
Susanne fik fint kajakken i vandet igen...
Der var en ret kraftig strøm indad - som altid værst ved Græshoppebroen - men vi slap igennem, og roede ud til molehovederne for at få et kig ud på bugten. Der er en stor forskel på at ro inde på fjordene, hvor man hele tiden ser imod land, og så sidde og have et 180 gr udsyn ud over Smålandsfarvandet.
Vi returnerede med strømmen med os og var snart tilbage på fjorden igen. På hele turen så vi ikke så mange fugle - de fleste var edderfugle, og jeg sad så småt og glædede mig til foråret, hvor hannerne er meget flotte i deres pragtdragt.

Det blev til 23 km, og det var med nogle meget stive ben jeg kravlede ud af kajakken.

Det blev kun til 769 km i 2017 - det skulle have været meget mere, men det gamle kadaver gjorde en del knuder i løbet af året. Jeg satser på at 2018 bliver et år med mange gode kajakture.

torsdag den 2. november 2017

Nattur

Efter lang tids kajaktørke kom jeg på vandet torsdag aften med Jes.
Det var flot vejr med ringe vind og en næsten fuld måne bag drivende skyer.
Ikke det oplagte vejr at fotografere i, men..
Sejrendebøjerne
og svingbroen gjorde sig godt i aftenmørket.
12 km blev det til.
PS jeg er gået i gang med at bygge en S&G Black Pearl.

torsdag den 5. oktober 2017

Tirsdagstur rundt om Gavnø

Vi var 4 fra NKC der luskede rundt om Gavnø en mørk og blæsende oktoberdag
 Der var lidt læ bag Gavnø...
 ...inden vi rundede hjørnet og blev mødt af modvind.
 Vi fulgte kysten og fik lidt læ. Der var under hele turen mange fugle at kigge på
For første gang var jeg i land på Gavnø ved der anlægsbro. Der var en fin lille græsplæne, hvor vi sad og spiste den medbragte mad.
Hjemturen var i tiltagende tusmørke, men vi fandt dog broen i Gammelåen og kunne gå i land efter 16 km

tirsdag den 3. oktober 2017

Blekinge

Efter mange komplikationer fandt jeg og Jan 5 dage, hvor vi kunne tage på kajaktur. Målet blev Blekinge øst for Rønneby. Et område jeg har besøgt en lille del af for nogle år siden. Traditionen tro hentede jeg Jan på Enø, hvor vi lige fik en kop kaffe inden vi læsse Jans kajak, pakkede udstyret i bilen og kørte af sted.
Vi kørte de lidt mere end 300 km til Ekenæs ved Rønneby. Her har jeg været mange gange, og der er fine parkeringsforhold med mulighed for at sætte i vandet fra en sandstrand lige ved P-pladsen.
Kajakkerne blev pakket og vi roede af sted i kendte farvande. Der var lidt militær aktivitet i området, så vi var trygge ved at russerne ikke pludsede dukkede op med en ubåd.
Efter en times tid var vi på vej mod Naturreservat Listerby skærgård. Det er et skønt område med både mark- og skovomkranset skærgård og små klippeskær ud mod Østersøen..
Jeg havde kigget på kort hjemmefra og havde plottet en del mulige lejrsteder ind på de kopierede og laminerede Terränkartan i skala 1:50000 som vi har brugt i mange år i Sverige. Lejrpladserne havde jeg fundet på kort som Havkajak Järnavik har lagt på nettet. Så det var ikke svært at finde pladsen på Ljungskär.
Skæret ligger i den ydre del og er en del udsat for vind, men det blæste ikke så meget, så det var ikke noget problem. Det er ikke ret bevokset, så der skal ledes lidt for at finde brænde, men det lykkedes da at finde nok til både et lille bål og Kelly Kettlen som står for forsyningen af al kogende vand på vores ture. Noget af det første vi skal have når vi går i land er kaffe. Det brygger jeg i min GSI kande der laver stempelkaffe uden stempel - den brygger lige til to store krus af gangen.
Mens jeg sanker brænde og laver kaffe, sætter Jan telt op. I år havde han taget sit nye Bergans telt med. Et orgie i plads og smarte funktioner - fx fandt jeg ud af at sideudgangen er mægtig smart, når man lige skal ud og p.. øh! kigge på månen om natten.
Noget andet Jan havde medbragt var en håndbetjent kædesav. Den var skarp - fandt min ene finger ud af.
Inden sengetid skulle vi da også lige have mad, og her er det buisness as usual - suppe med corizzo pølse og en frysetørret ret med ris. Et måltid der både mætter og smager godt, når man sidder på en klippeø i Sverige.
Mørket falder hurtigt på sidst i september, så vi røg hurtig i soveposerne og sov godt.
Mandag pakkede vi hurtigt sammen og gik på vandet. Turen gik lidt rundt i Naturreservatet, hvor vi bl.a. så et dådyr stå og kigge på os. Vi gav os god tid til at nyde landskabet og fiske undervejs. Blekinge er kendt for sit gode geddefiskeri, og på et tidspunkt fangede jeg da også tre gedder på fem kast. Det er vist min rekord.
Gedderne blev alle sat fri igen. Ikke uden dramatik, da jeg tabte Jans Leatherman. Heldigvis skete det på lavt vand, og det lykkedes mig at fiske den op igen. Da vi senere kom i land, fandt jeg min egen tang frem og fik bundet en snor i den. Geddefiskeri fra kajak kan godt blive lidt hektisk, og så er det godt at have styr på grejet. Stangen opbares på fordækket, når jeg ikke fisker, og resten af grejet ligger i en kasse i en lille dækstaske.
Vi ville godt nå over i skærgården sydøst for Karlskrona, så efter en afslappet formiddag satte vi kursen mod Haglö, som vi havde udset til den næste lejrplads. Vi skulle ro lidt af en omvej gennem mange skær, så jeg fik gravet mit kompas frem og fik et lille opfriskningskursus i at bruge det til at sætte en kurs. Uden en kurs er det komplet umuligt at ro rundt i skærgården. Den ene ø ligner den anden, og man kan ikke se hvor den ene begynder og den anden slutter. Jeg har godt nok en GPS med kort siddende på kajakken, men det er meget nemmere at ro efter en kurs og pejlinger. GPS'en er god som km-tæller, og skulle man være vildt i tvivl om hvor man er, kan man finde ud af det. Det fik vi dog ikke brug for.
På vej mod Haglö roede vi under en bro. Det er længe siden jeg har fået en ny bro til min samling af underroede broer.
Jeg havde markeret en lejrplads på nordsiden  af øen, men da vi nærmede os fra vest, spottede vi den fineste plads. Og den valgte vi. Snart stod teltet, og vi fik kaffe fulgt af den obligatoriske aftenmenu med suppe og posemad med ris.
Vi nød solnedgangen og gik igen ret tidligt i seng.

Tirsdag bød på et kryds gennem små skær over til den lidt større ø Aspö, hvor vi satte kursen mod en færgehavn. Vi var ved at være lidt nede med vand, og mente at ved et færgeleje var der nok en mulighed for at få fyldt vanddunkene - og det var der da også.
Undervejs kom vi forbi et par kanonbastioner der var bygget i 1860-erne til at forsvare den dengang store flådehavn i Karlskrona.
Det blæste ret meget fra sydøst, så vi roede nord for Tjurkö og Sturkö. Det gav lidt bølgesjov undervejs, dog ikke noget der kunne surfes i med de tungt pakkede kajakker. Begge øer er ret store, men der var ikke markeret mere end en enkelt overnatningsmulig på hver. Det gjorde nu ikke så meget for vi ville gerne vide ud i den sydøstligste skærgård.
Vi skulle dog lige under endnu en bro. Det første sted vi prøvede, var en nitte. Hvad vi troede var en bro, viste sig at være en dæmning med tre betonrør under. De var for små til os, så vi måtte ro en lille omvej. Det gjorde ikke så meget, for vi kunne sidde og nyde et par musvåger på det meste af turen. Tidligere på dagen havde vi også set havørn og spurvehøg.
Vi krydsede Inre Gåsefjärden i ret meget blæst, roede rundt om Hästholmen og søgte efter en af de tre lejrpladser, der var tegnet ind på Öppenskär. Vi fandt dog ikke noget egnet sted og måtte ro tilbage til Hästholmen. Det gav et par km i modvind, og jeg var klar til at rykke ind på den første plads vi fandt, men Jan ville lige tjekke den næste der lå lidt længere fremme. Han vendte tilbage af afviste mine argumenter om at jeg havde fundet en god plads med argumenter om at han havde fundet en bedre. Og da det jo var ham der havde telt og det meste af aftensmaden, gav jeg mig og roede med ham til den næste plads. Og pladsen var da også meget bedre end den jeg havde tjekket ud. Bl.a. var der et muldlokum - og det er jo ikke at foragte.
Det var et par trætte roere der gik tidligt i seng den aften.
Onsdag var det tid at lægge kursen tilbage mod bilen ved Rønneby. Vi snakkede lidt om at tage turen på ydersiden af de store øer og roede lidt ud mod Østersøen. Vinden var dog stadig kraftig, og da vi på ydersiden af øerne ville være fuldt udsat for den over et langt stræk, valgte vi at ro tilbage af den samme rute som vi havde fulgt udad. Så ville vi kunne ro lidt i læ af øerne og kun blive udsat for vinden når vi krydsede fra ø til ø.
Det fungerede fint - udsigten er jo en anden når man ror den modsatte vej. Undervejs fik Jan spottet en mink, som han fik et godt billede af. men han fotograferede, fiskede jeg lidt. Og jeg fik både et hug og en gedde på 5 minutter.
Undervejs holdt vi selvfølgelig en forkostpause, hvor jeg udnyttede lejligheden til at tage et gruppebillede.
Efter 7 timers roning var vi tilbage i Naturparken, hvor vi fandt en dejlig lejrplads. Meget mystisk lå der en lille katemeranjolle med sejl inde i sivene. Den tilhørte en tysker der smilende kom tilbage fra en gåtur på øen. Han skulle skynde sig hjem inden vinden lagde sig. Uden at vi havde bemærket det, havde sydvestenvinden nemlig valgt at lægge sig.
Der var masser af brænde, så vi sad for en gangs skyld længe ved bålet inden vi ved halv titiden krøb i poserne.
Torsdag skulle der ikke ros ret langt - og det var lidt ærgerligt, da det var rigtig lækkert rovejr oven på al blæsevejret. Vi tog den med ro, jeg fiskede, vi nød et par havørne der gav lidt flyveopvisning, en sæl stak hovedet op og hilste på os og sad generelt og nød det flotte område.
På udturen så vi noget der lignede et fugle fjeld lidt ude fra kysten. Det skulle studeres nærmere på hjemturen. De lokale skarver lettede da vi nærmede os, men selv om der sad fugle på stedet, var det ikke et fjeld. Istedet viste det sig at være bygget af store sten og beton - stedet var meget i forfald, men har helt sikkert været en del at de mange militære udkigsposter fra den kolde krig eller tidligere.
Tilbage ved Ekenæs, fik vi lige en sidste oplevelse mens vi spiste frokost. en stor flok traner fløj lavt hen over stranden, pludselig drejede fire - fem traner af og begyndte at stige i en opadgående luftstrøm. Det udløste en del kaotisk flyvning blandt de andre der alle fik travl med at få sig en pause fra den aktive flyvning. Med strakte vinger steg de store fugle flere hundrede meter til vejrs, inden de fløj videre.
Vi pakkede sammen, satte kajakkerne på bilen og kørte også hjemmead. Glade og tilfredse efter fem herlige dage i Blekinge hvor vi fik roet 117 km.

Se alle billeder her