fredag den 11. november 2022

 Jeg er gået død i blogskriveriet 

mandag den 13. juni 2022

Lidt status

 Det er siden Enehøjeturen blevet til 223 km i det lokale rovand

fredag den 20. maj 2022

Med NKC på Enehøje

Jeg havde booket shelteret på Enehøje I Bededagene og inviteret klubkammeraterne i NKC på tur. Det var der 9 der tog imod. 

Vi kørte derned lidt i hold. Selv ankom jeg sent fredag aften efter en konfirmation og måtte ro i mørket og 9-10 sekundmeter vind over til øen. Heldigvis er det meste af fjorden lavvandet, så bølgerne er ikke så store. De var dog lidt "sjove" i sejlrenden. Jeg slap dog over og klubkammeraterne tog imod og hjalp med at bære min bagage op til shelterpladsen. Jeg indrettede mig i shelteret sammen med Tomas. De andre sov i telt.

Næste morgen ankom Hans og Susanne. De havde taget basser med - og så er man jo altid ekstra velkommen.

Det blæste stadig meget, så for de fleste af os blev det til en lille rotur til Slot, hvor vi så kong Hans's befæstede skibsværft. Under vejs fangede  i en del hornfisk.

De blev røget i min lille ABU rygeovn og nydt til frokost tilbage i lejren.
Resten af dage gik med gåture og hygge i lejren
Om aftenen gik vi til stranden for at se solnedgangen - og den var ganske nydelig.
Søndag var vejret fint, og vi roede ud til Albuen og så den lille udstilling der er i den gamle observationspost, hvorfra der i mange år blev iagttaget hvilke russiske krigsskibe der sejlede gennem Storebælt. 

Efter besøget på Albuen roede nogle tilbage til Langø og vi var nogle der tog en tur rundt om Enehøje inden vi roede til Langø for at læsse kajakkerne på bilerne og køre hjem. 

Trods det meget blæsende vejr de første par dage var det en fin tur hvor jeg fik roet 29 km

Vabler

En aften hvor vinden lagde sig roede jeg en tur fra stranden ved campingpladsen på Ulvshale. Jeg havde aftalt med fruen at jegville ro en time og et kvarter langs kysten og så vende om. Så ville hun komme ned til stranden og hjælpe med at bære den over klitterne.

Det blev en fin tur, men ikke helt langs kysten. For enden af stranden skal man 4-500 m ud fra kysten for at komme over nogle sandrevler. På den anden side af reglerne er der en dyb rende som jeg fulgte helt indtil jeg som aftalt måtte vende om. 

Som forleden var der et mægtigt fugleliv at nyde.

Da jeg havde rundet sandbankerne på vejen tilbage fløj en af forsvarets store helikoptere hen over Ulvshale. Jeg håbede at ikke fruen troede det var mig de skulle samle op. Mens jeg sad og kiggede på helikopteren så jeg en havørn kredse på himlen.

Jeg var tilbage på aftalt tid og mødte fruen på stranden.

Det blev til 15 hurtige km - og gudhjælpemig et par vabler.


To perler på tur i et fugleparedis

Efter en lang vinterpausen er min Black Pearl kommet på vandet igen. Jeg har trimmet lidt på lændestøtten, og det har gjort godt for min gamle ryg. Perlen er stadig et tight fit - ikke mindst ved tærene hvor der kun er plads til et par meget tynde sko. Men det går an, selv om benene er noget stive, når jeg efter 2-3 timers roning står ud af kajakken.

Min ro-ven Jes stødte til på Ulvshale hvor fruen og jeg camperede. Der var en del brænding ved stranden, så vi kørte ud til Nyordbroen og satte i. På denne side af Ulvshale var der dejlig læ og parkering tæt ved vandet.


Jes havde også ændret lidt på sin cockpitkant og trimmet rygstøtten. Han sad nu godt i kajakken og kunne nyde turen i den livlige og meget manøvredygtige kajak.
Sundet mellem Møn og Nyord er et godt sted at ro. Der er mange lavvandede områder, men også en fin rende at ro i. 
Området er rigt på fugle og nogle af de talrige skallesluger havde ællinger. De små fugle kunne næsten løbe over vandet når vi roede forbi og de skulle hen til "mor". Vi så også mange af de flotte gravænder plus en masse andre fugle. Når vi holdt en lille pause i roningen - og ikke snakkede - var der en fantastisk lydkulisse af de mange fugle i sivene, på vandet og over os.
Fugleoplevelsen kulminerede da i så en havørn sidde på en sandbanke. På et tidspunkt lettede den og fløj med rolige vingeslag væk.

Tilbage ved broen kunne vi konstatere at vi begge var glade for vores perler, og at kajakkernes gode roegenskaber og  -synes vi - flotte ydre fuldt ud kompenserer den trange plads til ben og fødder. 

Vi fik roet 11 km

Gavnø rundt

 Endnu en tur i godt vejr, og med kærhøg og ørn

17 km

Gavnø rundt

 Vi så blå kærhøg, på en rolig tur i godt vejr

16 km

fredag den 22. april 2022

Nylandsmøllen

Onsdagens tur gik til Nylandsmøllen sammen med Ulla og Jens. for enden af kanalen så vi denne autogyro øve sig i at lande på flyvepladsen. Det er ikke så tit man ser sådant et luftfartøj. Autogyroen blev nok mest kendt da 007 benyttede sådan en i "You only live Twice"

Turen til møllem forløb meget fredeligt i det gode vejr, og snart kunne vi nyde madpakkene
Møllen ser lidt sjov ud uden top, men der er en flot udsigt fra toppen
Det var meget lavvandet, og turen er et rent slalomløb mellem mange sten. Det gik dog fint, og min nye kajak fik ikke en ridse denne dag.
Det blev til 22 hyggelige km.

tirsdag den 19. april 2022

Solotur til Karrebæksminde

Det blev ikke dagen hvor Nanorsuaqen blev testet i bølger. Vandet var helt fladt da jeg roede til Karrebæksminde. Også ude ved molehovederne var der ikke mange krusninger.

Der var dog lidt rygvind da jeg roede tilbage, men først skulle modstrømmen i havnen lige klares. Det var ikke helt let at styre kajakken i det urolige vand - der er helt klart lidt teknik der skal arbejdes med. 

Tilbage på fjorden var der ikke meget strøm og med vinden i ryggen fik jeg det ret varmt.

Jeg kom lidt tæt på Lindholm, men da svanerne stod op, drejede jeg lidt væk.

Vandet var hele vejen dejlig klart.

Det blev til 18 km
 

fredag den 15. april 2022

Hoddogtur til Borgnakkeskoven

Jes og jeg tog en kort tur i lidt snusket Langfredagsvejr. Turen gik til en lille strand foran Borgnakkeskoven. Her fik vi hurtigt gang i et lille bål.



Og da det var brændt passende ned, røg der en rist over gløderne. Snart sydede pølserne og blev gyldenbrune og klare til blive til de lækreste hoddogere.

Vejret artede sig mens vi var i land, men mens vi roede var der begge veje finregn. Vi byttede båd på hjemturen, og Jes mente da nok at man kunne vende sig til Nasarsuaqen. Hans Kayman Fury var nu heller ikke så tosset at ro i- selv on, den var lidt trang til mine 196 cm og størrelse 47 fødder.

Det blev til 9 km.