søndag den 8. marts 2015

Lille hyggetur

Fredag havde jeg en aftale med Jens og Tomas om en formiddagstur. Jeg blev desværre syg, men Tomas og jeg tog af sted på en lille tur. Tomas var kaldt på arbejde kl 1, så vi havde efter kaffen i klubhuset kun et par timer at ro i.
Det blev et par herlige timer. Det blæste en del, så vi søgte i læ af Gavnø, og kunne konstatere at der stadig var en del gæs. Og en havørn fik vi da også at se i luften. Inde på Gavnø løb en flok rådyr rundt, og for at toppe naturoplevelsen så vi en flok på 8-9 hejrer lette fra sivene og flyve ind over os.
Så trods en kort tur Ydernæs rundt og lige et kig på Gavnø fik vi en masse oplevelser - og fik roet 9 km - de sidste par stykker ind gennem Gammelåen.

søndag den 1. marts 2015

Solskinstur

Lørdags vejrudsigt så lovende ud, så da muligheden bød sig for en kajaktur,ringede jeg lidt rundt - og snart havde jeg fundet en romakker i Jesper, der allerede var i klubben. Snart var vi på vandet og roede ud ad kanalen i solskin og lidt modvind.

Vinden var i sydvest, og så kan det bedst betale sig at ro rundt om Gavnø med øen på højre side. Det giver lidt læ undervejs, og hele hjemturen bliver med vinden i ryggen.

Jesper mente vi skulle ud og se ørne, og der gik ikke lang tid før en ørn fløj over fjorden foran os. Den landede på Gavnø bag Gødsholmen og havde tilsyneladende selskab af en anden ørn. Vi listede os lidt nærme i læ af holmen, men inden vi nåede frem havde en krage jaget den ene ørn op. Vi så ikke den anden, men den kan være fløjet den anden vej.
Den lettende ørn fløj ind over Gavne og passerede en flok gæs. Og så kan det da nok være at der kom gang i den. Alle gæssene lettede og fløj en omgang rundt lige foran os. Blandt gæssenes evindelige skræppen kunne vi høre en konstant baggrundsstøj af vingesus, og sammen med synet af skønsmæssig et par tusinde gæs var det en mageløs oplevelse. Gæssene lande og lettede et par gange inden de faldt til ro. Jesper og jeg sad i kajakkerne og så betaget til.

Da showet stoppede fortsatte vi vores tur. Vi så en havørn i luften et par gange inden vi blev mødt af ret kraftig modvind ved Karlsgab. Kursen blev sat mod Enø, hvor vi ville holde en lille kaffepause, og da vi nåede frem skinnede solen igen, vi var i læ, der var et bord/bænksæt - livet var skønt.
Vi klarede dog at få kajakerne i land uden at bruge det imponerende rustne trækspil.
Vi lod os varme af solen et godt stykke tid, inden vi satte i vandet igen og roede hjemad med vinden i ryggen. På vandet og i luften var der hvinænder og blishøns.

Det blev til 17 dejlige km

mandag den 23. februar 2015

En weekend i kajakkens tegn

Tur til Avnø

Weekenden stod på en del kajakkeri. Lørdag søndag havde jeg en aftale med Tomas og Jan om en overnatningstur til Avnø, og søndag eftermiddag skulle vi i svømmehal. Jeg har meldt mig til et EPP3 kursus og må se at få et rul på plads.
Lørdag lidt før middag mødtes jeg med Tomas i NKC. Vi pakkede kajakkerne på taget og kørte til Svinø. Her mødtes vi med Jan, der var roet fra Enø. Oppakning til overnatningsturen kom hurtigt i kajakkerne - det er tankevækkende at kajakken er lige så fyldt til en enkelt overnatningstur om vinteren, som til en 10 dages ferietur om sommeren - nå, en god brænde var der dog også taget med.
Vi havde snakket om at ro en tur over til Knudeshoved Odde lørdag eftermiddag, men med en frisk blæst fra øst ville en rotur skulle afsluttes med en ordentlig omgang modvind uden mulighed for læ.
Det var derfor ikke svært at blive enige om at ro lige ned til shelterne i Nokkeskoven. Det var ret højvandet, og der var ikke mange sæler at se på stenene ud for Naturcenteret, men alligevel gik der ikke længe før de nysgerrige dyr stak hovederne op af vandet rundt om os.
Kulde og vind eller ej. Det er altid hyggeligt at hilse på de plettede sæler i Avnø Fjord. Og denne gang var der en sæl der lavede en lille opvisning - flere gange sprang den op af vandet og landede med store pjask. Den slags har jeg kun set to gange tidligere - når en flok sæler har jaget en stime fisk
Efter mødet med sælerne satte vi kursen mod shelterne. Der var nu ikke så meget læ ved dem. Vinden stod lige ind på den lille lysning hvor de står, men vi havde ikke telt med og indrettede os i det ene shelter. Tomas bror Sven dukke op med en kæmpe rygsæk toppet med en skummdras og sluttede sig til os.
Sven hev mange godter op af oppakningen. Specielt pandekager med marcipanroulade og flødeskum faldt Tomas for.

Kort efter kom 3 vandringsmænd og en hund og slog sig ned i det andet shelter. Godt at se at vi ikke var de eneste tossede mennesker på Sydsjælland!

Der var et par timer til spisetid, så vi gik en tur op til Naturcenteret. Det er et hyggeligt sted der absolut kan anbefales at besøge. Der er udstillet en masse udstoppede fugle og er en lille udstilling om den gamle flyvebases historie. Ved centeret dukkede Thomas og hans hund Uffe op. Thomas havde ikke tid til at ro med, men ville gerne have naturoplevelsen med.
Det blæste ubarmhjertigt koldt ved shelterne, så vi krøb i ly bag det ene og riggede et bord og et lille bål til. Det var blevet tid til en kop kaffe. Der var stor efterspørgsel på den varme drik, så min kaffemaskine var flittigt i brug.

Da det ikke er nogen termokande, var der også stor efterspørgsel på den. Den var genial god at varme luffer med indhold af kolde fingre på.
Kort efter ankom Linda. Hun havde medbragt spagetti og kødsovs i termoboks, så pludselig stod den på varm mad. Lækkert.
Maden blev nydt med en kold øl - og så stod den ellers på varm kaffe igen. Nogle toppede den op med whiskey og flødeskum. De så ud til at nyde det.
Jeg kan ikke længere lide whiskey, så jeg holdt mig til kaffen.
Ved 10-tiden gik Linda tilbage til sin bil, og vi andre krøb i poserne. Der står 0 grader på min pose, så jeg beholdt uldundertøj og fleece-fedtmule på, inden jeg iklædt pelshue kravlede ned i den. Og det blev en kold og stormfuld nat. Undervejs tog jeg en fleecejakke på, men det kneb stadig med at holde varmen. Jeg sov dårligt og vågnede flere gange - det var kulsort og vinden buldrede i træerne - meget ubehageligt.
Endelig blev det lyst og vi kunne stå op. Det blev det ikke mindre koldt af, men bål, tøj, tæpper, lidt aktivitet og varm kaffe gjorde dog det hele lidt mere behageligt. Men det er godt nok første gang at jeg har spist morgenmad med luffer på.
Efter morgenmaden pakkede vi kajakkerne, og det var med lidt gru vi så frem til at skulle tage meget af det varme tøj og og kravle i tørdragterne. Det var nu slet ikke så slemt - tørdragter er ikke kun tørre, de er også vindtætte :-). Og efter et farvelbillede taget af Sven, satte vi i vandet og roede godt hjulpet af en heftig medvind tilbage til Svinø, hvor Tomas og jeg sagde farvel til Jan, der roede hjem.

Det blev 15 km fin roning, hyggeligt lejrophold og en p....kold nat i shelter.

I svømmehal

Da vi kom tilbage til NKC var trailerpakning af kajakker til svømmehallen godt i gang, så vi fik hurtigt vasket vores kajakker og kørte til svømmehallen.
Her stod den på tøndeslagning og andet spas i vandet, inden den seriøse del gik i gang - kagespisning.
Så var det tid at rulle. Jeg har tidligere rullet i min Tiderace, men kroppen kunne ikke lige huske hvordan, og da hjernen lukker ned, når jeg ligge med hovedet nedad, var det lidt "op ad bakke" at træne. Men Tomas var meget tålmodig og jeg nåede da så langt at kun en hånd under pagajen var nok til at jeg kom op. Da Tomas skulle hjælpe andre gik jeg i gang med at træne bevægelsen med paddlefloat. Med den kunne jeg stille og roligt fokusere på de forskellige bevægelser i rullet, og jeg har da håb om at kunne lære det inden EPP3 til efteråret.

fredag den 6. februar 2015

Karrebæksminde - Bjørnebæk og retur

Vejrudsigten sagde sol, men dis og rimfrost lå i en tyk tåge over landskabet da jeg fredag morgen kørte ud til Jan i Karrebæksminde for at ro en tur langs kysten. Vi blev hurtigt enige om at det kunne være ligemeget hvor vi roede hen, for man kunne intet se. Vi holdt os dog til aftalen om at ro en tur langs kysten mod Bisserup, og da vi havde lagt kajakkerne på stranden, løftede tågen sig næsten som ved et fingerknips, og den lovede sol skinnede på os.
Snart var tørdragterne udluftet og vi roede af sted. Vandet var meget roligt i læ af molen, men der var bølger fra vest og godt gang i refleks- og strømbølger da vi sejlede forbi molehovederne.
Vel forbi sejlrenden havde vi en mild vind imod os, men sol og roning gjorde at vi begge havde det dejligt i kajakkerne.
Og kysten ved Klinteby er noget af det smukkeste, så det gik som en leg at ro derudaf. Den høje skrænt rejser sig 17 m over havet, og fotograferet fra den rette vinkel, kan man ikke se de gamle rustne møller bag den.
Vi var kommet et stykke fra kysten, da vi passerede Klintehytten, så vi fik et fint indblik til den velplacerede hytte på toppen af klinten. Vores klubkammerat Kenneth er meget ivrig med at passe hytten.
De første skyer var begyndt at dække for solen, men vi fandt fint læ ved Bjørnebæk og nød frokosten. Jeg havde varm saft med hjemmefra og havde et par grovboller med ost og skinke fra bageren i Karrebæksminde. Lækkert!
Kysten ved Bjørnebæk er heller ikke at kimse af med sne og sol
Efter en kop kaffe var det tid at vende næserne og kajakkerne mod Karrebæksminde, og det gik raskt af sted med vind og bølger i ryggen.
Bølgerne kom dog fra irriterende 45 grader bagfra* og pressede hele tiden kajakken til højre - det er overraskende så lidt lyst kroppen har til at kante kajakken, når jeg sidder i bølger og 3 gr varmt (læs pissekoldt) vand - så på et tidspunkt lod jeg bare kajakken selv styre udad, og vendte så med passende mellemrum spidsen vinkelret på bølgerne og surfede af sted. Det var noget sjovere end at sidde og korrigere hele tiden.

*der er noget specielt med den vind-/bølgeretning, når kajakken ikke er er fuldt lastet med ferieoppakning. Lidt større eller mindre vinkel til vinden, og det går fint med at korrigere med finne, kantning, styretag, usymmetrisk benarbejde og og et enkelt bagror i ny og næ, men 45 gr dur ikke for mig i min ellers dejlige Tiderace XploreX, når den "kun" er lastet med lille mig og den obligatoriske last af sikkerhedsudstyr, varmt skiftetøj og en enkelt termokop.
Der var officiel åbning af den nye kaj i Karrebæksminde, med tale af klubkammerat og byrådsmedlem Per Sørensen. Det måtte vi lige have med fra søsiden
Og jeg kan nu prale af at være den første der lagde til kajen efter at snoren var klippet over. Imponatoreffekten er nok til at overse, men jeg ku' ikke lade være.
Det blev til 19 fede km på en fantastisk februardag.

torsdag den 5. februar 2015

Nattur

Onsdag aften havde jeg en aftale med Kim og Kenneth om at ro en tur. De to stakkels mennesker er aktive på arbejdsmarkedet, så de har ikke tid til at ro i dagtimerne. Så derfor ror de aftenture.
Der var dog ingen problemer ved klubhuset, hvor det automatiske lys fungerede upåklageligt. Kamereraet var ikke helt tilfreds med lysforholdene, men afgangen kunne dog dokumenteres.
Det kneb lidt mere, da vi godt hjulpet af en kraftig strøm snart var kommet ud på fjorden. Lysene fra Karrabæk kunne ses i fjerne.
Og der var enkelte sejlrendemarkeringer med lys.
Da vi ikke sejlede i renden tillod vi os at ro med slukkede lamper for ikke at blænde hinanden, men vi kunne dog se hinanden når vi roede forholdsvis tæt. På bare 50 m "forsvandt" vi næsten helt fra hinanden. Udturen skete både med strøm og en smule vind i ryggen. For at få lidt læ for vinden roede vi tilbage i læ af Borgnakkeskoven.
Strømmen kunne vi ikke gøre så meget ved, så da vi igen roede i kanalen, måtte vi arbejde.
Kajakkerne var glaseret af et fint lag is, da vi havde trukket dem på land, men ingen af os havde frosset. Tørdragter, uld, neoprenluffer, huer og pelshatte havde holdt os varme på turen
Det blev til 12 anderledes km

onsdag den 28. januar 2015

Endnu en surftur

Ugen efter Egon var vi igen på stranden ved Karrebæksminde. Denne var var vi Jens og undertegnede på - og i vandet - og Jan der fotograferede fra land.
Første mand på vandet var Jens - og første forsøg var i en rigtig surfkajak. Det var ikke den store succes, så næste tur blev i Tomas legekajak.
Det gik bedre og jens fik nogle fine ture i bølgerne efter nogle hårde ture ud gennem den ret voldsomme brænding.
Da Jens skulle have en pause, stak jeg til søs. 
Og fik tæsk i brændingen, som vi dog denne dag kunne kæmpe os igennem.
Bølgerne kom fra to sider, så det var svært at få gang i surfen uden for brændingszonen, men inde i skummet var der pænt gang i den.
Det var dog hård intervaltræning at kæmpe sig ud - få vendt spidsen mod land, fange en bølge, holde balancen i surfen, få vendt kajakken og kæmpe sig udad igen.
Vi måtte da også begge i land et par gange undervejs og få pusten.
Og det var ikke hver gang vi sad i kajakken når vi nåede stranden. Men ved at holde god afstand til molen og beskyttet hovedet med en hjelm, slap vi for større knubs.
Det var et par godt brugte roere, der efter en hektisk gang surf kunne pakke bilen og vende hjem. Tak til Jan for billederne.


søndag den 25. januar 2015

Dramatisk tur ned ad Susåen

Kenneth og Kim havde iviteret til den traditionelle vinter/gløggtur en kold og blæsende januardag, men hele 12 roere trodsede vejret og mødte frem til turen.
Som sædvanlig satte vi i ved Fuglebjergbroen, og da vandet stod pænt op på engen var der ingen problemer med at komme i kajakerne og ud på åen.
Den problemfri roning blev dog hurtigt afløst af lidt drama ved betronbroen ved Stridsmølle. strømmen fik fat i Michaels kajak, og pludselig lå han i vandet med kajakken kilen fast under broen. Kolbe fik fisket ham op, og da Michael havde tørdragt på blev han hverken våd eller kold, og tog i det hele oplevelsen med godt humør.
Vi andre trak over land - eller det der plejer at være land - og roede videre efter en lille limbotur under hegnet.
Strømmen førte os lystigt videre ned ad åen uden de store problemer. Der var dog nogle steder pæn modvind, og så måtte der arbejdes - både for at komme fremad, men også for at holde kajakkerne på ret kurs. Der var flere steder modstrøm langs bredderne, og så kan selv en 5,5 m lang kajak hurtigt blive snurret rundt. Mere om det lille problem senere.
Ved Holløse kunne overbæringen ske langt for den lille bro ved rampen. Vandet gik op til dæmningens bagside.
Ved det officiele overbæringssted var der en del diskussion om den videre tur frem. Dels skulle malmstømmen ved overløbet passeres, og der var en del tvivl om der var luft nok under broen til at ro under den.
Jeg roede over åen og engnene og gik i land ved landevejen. Det var der flere andre der også gjorde.
Men der var selvfølgelig nogle der skulle lege lidt i det hvide vand - og de kunne faktisk komme under broen bag det.
I den kraftige strøm bag broen demonstrede Kolbe færning på tværs af åen ved at kante kajakken og ro fremad i strømmen.
Måske skulle han have brugt teknikken lidt senere, da vi side om side roede videre. Jeg roede i siden modsat et væltet træ og slap forbi det, men strømmen fik fat i Tomas kajak - og så var han ufrivilligt i gang med den ædle kunst at klatre i træer i havkajak. Det ved jeg af egen erfaring ikke er let, og det har en gang kostet mig et par helt nye briller.
Man kan vel sige at træet vandt. Jeg fangede Tomas vanter der var revet af fordækket - og Tomas kom lynhurtigt op i kajakken igen med en cowboyredning. Også han var glad for sin tørdragt, men havde fået en barsk lektion i strømmens kraft, og i hvert fald lært at det er vigtet at give hinanden plads og i god tid styre uden om forhindringer.
Turen gik videre mod sit højdepunkt. Gløgg og æbleskiver ved shelterne ved Ganges Bro. Der var venlige folk på land, der havde tændt bål og varmede gløgg da vi gik i land. Belært af tidligere ture fiskede vi tæpper, dunjakker, keddeldragter mm op af kajakkerne og nød pausen og lækkerierne.
Vejret viste nu at det var vinter.
Men med sådan en servering kan en flok barske kajakroere nok stå imod lidt sne og blæst.


Alt godt har en ende, og vi var flere der der var glade for at have tørre vanter at tage på efter pausen. Jeg var lige ved at drive ind i et træ, og i "panikken" med at slippe væk, tabte jeg min ene hanske i vandet. ØV! Men heldigvis havde jeg et tredie sæt rohandsker i daglugen og kunne snart sidde at nyde tørre og varme hænder. Ved vinterroning gælder det i den grad om ikke at gå ned på udstyr.
En ekstra bro til samlingen blev det sandelig også til. Godt nok kun en midlertidig arbejdsbro i forbindelse med bygning af en større bro til den nye ringvej rundt on Næstved - den glæder jeg mig til at erobre.
Ved Herlufsholmbroen tog strømmen fusen på os igen. Ole kom lidt skævt hen imod en af buerne, og lynhurtigt sad han kajak fast mod bropillen. Ole måtte ud af kajakken og drev ned ad åen til en intetanende skovtursvandres store undren. Han kom tilbage, og det lykkedes ham at gå ud til kajakken og får vristet den fri. Det tog lidt tid, og var en klar demonstration af vandets store kraft.
Længere ned erfarede vi senere var endnu en roer blevet fanget af en gren og havde fået trukket kajakken væk under sig. Også han var kommet op i båden igen, og snart var vi alle samlede ved kanohuset.
Det var en flok roere med nuvunden respekt på Susåens kraft der efter lidt logistisk arbejde med at hente biler og trailer, der tog tilbage til klubhuset til eftersnak/-grin, kaffe og kage.
 
17 herlige og dramatiske km. Som Susanne sagde: "Det bliver helt kedelig at komme en tur på fjorden efter denne tur"!