mandag den 1. maj 2017

Smaugs første tur på hjemmebane

Den første tur i hjemlige farvande skulle selvfølgelig være en ordentlig tur - og det blev det også. Enø blev rundet sammen med Lis, Susanne og Jan.
Traditionen tro mødte vi Jan på fjorden inden tur i medstrøm gik gennem Karrekbæksminde havn og ud på bugten - og sikke en bugt
Vandet var nærmest spejlblankt med flotte skybilleder i det blanke vand. Det blæste dog hurtigt lidt op, og i en en mild rygvind bik turen mod Dybsø. Det var svært ikke at smile.
Vejrudsigten havde ikke været for lovende med udsigter til regn hele formiddagen, men billederne lyver ikke, og sådan her så det ud
Mens vi sad og nød frokosten lidt i læ af bakken på Dybså, spurgte jeg Jan om han havde bemærket at alle gæs tilsyneladende var fløjet videre. Det havde han nu ikke, og kort efter fik en forbipasserende helikopter en kæmpe flok gæs på vingerne.
Jeg har nok taget dette billede før, men der er sgu dejligt på Dybsø - alle kajakroere burde tage turen forbi en dag. Jeg skal gerne være guide.
Da vi roede videre kunne vi se hovederne af de mange gæs der efter flyveturen havde slået sig ned på Dybsø. Lige pludselig må et eller andet have skræmt dem, for de lettede og fløj lige ind over hovederne på os. Et batagende syn og en infernalsk larm
De var så tæt over os at jeg på intet tidspunkt kunne have hele flokken i billedet på mit lille Lumix kamera
Pausen på Dybsø var den eneste på de 26 km vi roede, så det var med noget stive ben jeg kravlede op fra den nye siddestilling i Smaug - ikke at der ikke er plads til ben og fødder, der er bare ikke så meget som i min Tiderace XplorerX.

onsdag den 26. april 2017

Tur til Pindsvinet

Onsdag bød på fint vejr. Jeg roede en tur midt på dagen. Da jeg satte i ved campingpladsen mødte jeg tre havkajakroere fra en lokal klub i Marselisborg. Vi fulgtes ad langs kysten, mens vi snakkede. Smaug fik ros - tak for det - og jeg fik forevist et par af de lokale seværdigheder.
Den første var Tanden. En kunstner havde snittet en væltet træstamme til en gigantisk narhvaltand. Tanden havde stået op mod himlen, men var nu væltet og havde mistet spidsen. Ja, tiden er hård ved os alle sammen.
Et stykke længere mod syd var det tid at holde pause ved Pindsvinet. Det var et meget flot shelter. Efter en kort pause sagde jeg farvel til de tre lokale roere og vendte spidsen af kajakken mod campingpladsen, hvor fruen ventede med frokost.
Det blev til14 km hvor jeg undervejs testede finne, lidt kantning og forskellige styretag. Med finnen lidt nede er Smaug utrolig retningsstabil, og med finnen oppe reagere den på det mindste vip og styretag.

Vi skal nok få det godt sammen. Jeg sidder fint i kajakken -sædet er blevet rigtig godt, bredden er passende - jeg sidder fast uden at sidde klemt, og jeg har godt fat i kajakken med lårene. Men der kunne godt være lidt mere plads til tæerne - jeg vil prøve at sidde med en lidt kortere klods i ryggen, så jeg kan strække fødderne lidt mere. Så får jeg også eksperimenteret lidt med tyngdepunktet. Det virker OK, men det kan ikke skade at prøve lidt forskellige placeringer.

tirsdag den 25. april 2017

vindstille

Efter en dag i det jyske med hagl og sne skete det forunderlige at det næsten blev vindstille. Så jeg måtte på vandet.
En nabo på campingpladsen var ret imponeret af kajakken, og da han skulle have at vide hvordan man styrede sådan en kajak uden ror, ville jeg demonstrere finnen og forklare om dens funktion. Men den sad tilsyneladende fast og ville ikke komme ud. Det tror da pokker. Jeg havde glemt at skære hul i kølforstærkning - ikke så mærkeligt at jeg ikke kunne registrere nogen effekt af finnen på den første tur.
Der blev skåret hul, og jeg søsatte Smaug til sin anden tur på vandet. Det blæste som sagt ikke, så der var slet ikke. Rug for finne, men jeg kunne da konstatere at med finnen lidt nede roede kajakken fint ligeud. Det gjorde den sådan set også uden, men nu reagerede den også meget flot på styretag og kantning.
Det blev en fredelig tur langs kysten, og selv om jeg undervejs testede kantning og fotograferede lidt, viste GPS'en at farten havde været 6,9 km/t - meget tilfredsstillende.
Alt i alt var det en meget tilfred kajakbygger der gik i land efter 8 km.

Debuttur i Smaug

Som kendere af Tolkiens univers vil vide, er Smaug dragen fra Hobitten - bogen fra før det store eventyr om ringen. Og når min nye kajak hedder Smaug er det fordi mit barnebarn har tegnet en drage til den, som jeg har malet på kajakken.
Den første tur blev ved Aarhus hvor fruen og jeg tog på en lille forårstur i et voldsomt vejr. Søndag aften blæste det kun ca 10 sekundmeter langs kysten, så det var perfekt vejr til en prøvetur.
Jeg lagde ud med at ro mod vinden, og kunne konstatere at Smaug lystrede kantning rigtig fint. Jeg kunne ikke mærke nogen forskel på om finnen var nede eller ej.
Det betød heller ikke så meget i side- og med ind, men pyt Smaug var nem at holde på kursen, selv om jeg da skulle være vaks med kantning og styretag. Lidt småsurf blev det også til i de krappe bølger.
Turen blev afsluttet med et rul.
8 km

mandag den 17. april 2017

Aftentur

Jes og jeg smuttede en tur rundt om Gavnø søndag aften. Kameraet var glemt, men der var heller ikke meget at fotografere. Det var bare en rigtig hyggetur med masser af småfugle plus hejrer og gæs. Vi nåede rundt lige inden det blev mørkt, og snuppede begge et par rul i kanalen ved klubhuset.

16 km

PS næste tur bliver nok i den hjemmelavede

søndag den 9. april 2017

Meget mere ørn

Der er tilsyneladende en del ørne i området for tiden. På denne tur rundt om Enø så Stig og jeg fire havørne på Dybsø. Men først skulle vi jo lige derud.
Ingen af hos havde fået plads på klubbens strømkursus, og så kunne vi jo lige så godt ro en tur.
I Karrebæksminde hilste vi lige på kursisterne der da vi roede forbi var ved at træne færgninger i den kraftige strøm lige ved Græshoppebroen.

Stig og jeg færgede også lidt mens vi roede gennem kanal og havn.

Vi var enige om lige at kigge ud mellem molehovederne og sondere forholdene på bugten. Strøm og vind gik samme vej, så det var fint til at ro igennem det urolige område. Jeg har lige af en sejler hørt det omtalt som Tyrens Røvhul, og som et sted hvor man kan forvente sig lidt af hvert.
Lidt væk fra molerne var forholde OK. Pæne bølger fra nordvest, så vi surfede  på de største, og havde en fin tur i medvinden.
Stig skulle lige prøve at rulle i bølgerne, og det gik fint. Med mine seneste fiaskooplevelser med rul ventede jeg med at rulle til vi kom på mere roligt vand - og her udførte jeg et perfekt rul.
Da vi nærmede os Dybsø fik vi øje på en havørn. Nej der var to, tre faktisk hele fire havørne der skiftevis fløj rundt over skrænten vi plejer at holde pause på eller sad på den. Vi havde vinden i ryggen, så vi kunne drive lige mod indsejlingen og ørnene. Vi kom ret tæt på, før ørnene trak lidt ned ad stranden. Det var en stor oplevelse at komme så tæt på ørnene, der tilsyneladende har slået sig ned i området - i hvert fald for en periode.
Efter ørneshowet snakkede vi med et par kajakroere fra Roskilde. De havde også set ørnene.
Så begyndte det hårde arbejde. Først krydse vi over den lavvandede fjord i sidevind. Det gik OK, men da vi vendte kajakkerne hjemad langs Vejløs kyst, fik vi vinden lige i næsen. og den var strid, så vi måtte pukle for at komme fremad.
Det lykkedes dog, men det var et par trætte roere, der holdt pause på Gavnø. Jeg drak en lille slurk vand af den halvliters vandflaske der var det eneste jeg havde fået med til turen. Jeg plejer at have lidt müslibar i kajakken, men efter at Kenneth havde haft besøg af mus, der havde gnavet et godt stykke af en lugekarm, er jeg holdt op med at have spiselige ting liggende i kajakken. Jeg må vist lave en lille turpose til godter - jeg kunne helt sikkert have brugt lidt ekstra energi på denne tur.

Heldigvis havde vi læ på den sidste del af turen, og Jesper og Maria om ikke reddede mit liv så i det mindste dagen med lidt mundgodt da vi kom tilbage til klubhuset.

Det blev til 26 km

søndag den 2. april 2017

Payback

Os der er så heldige at der bor havørne ved vores rovand har tit set hvordan måger, krager mm generer ørnene. I dag så vi en ørn der havde fået nok.
Vi var seks roere fra NKC der var på søndagstur i det disede forårsvejr.
Vi holdt pause ved Karlsgab og havde lige siddet og snakket om at der da godt lige kunne komme en ørn forbi. Det gjorde der så i stor højde - en ørn ledsaget af måger fløj forbi mod dens rede. Fint nok, men vi fik mere, meget mere.
Kort efter kom en ørn på jagt efter en måge lige ind foran vores rasteplads. Mågen prøvede at klare frisag ved at lægge sig på vandet, men ørnen lavede - det man i flyvekredse kalder - en wingover og viste hele sin imponerende overside, inden den med et stort plask slog ned i vandet. Efter lidt mere plaskeri lettede ørnen med en måge i kløerne. Den fløj over på Gavnø og satte sig for at spise frokosten. Kort efter landede yderligere 2 ørne, men det var ikke til at se om de fik held med deres forehavende.
Jagten var meget hurtig, og afstanden til Gavnø for stor, så det blev desværre ikke til fotografier. Men vi hyggede os.
Efter denne fantastiske oplevelse roede vi glade videre. Vi var slet ikke klar til at ro hjemad, så turen gik til Karrebæksminde. Her fik nogle af os en dejlig bølgeoplevelse uden for molerne.
Der var godt gang i bølger - både almindelige strøm- og refleksbølger - og for at det ikke var nok, var der da også lige en klaphat på vandscooter der skulle race rundt lige foran os.
Efter bølgerne var det tid til en kaffepause. Det foregik på bænkene i lystbådehavnen, og Karin var så flink at hun hentede og gav en wienerstang fra bageren.
Solen bagte nu ned, og vi nød livet i fulde drag.
Alt godt har en ende, men denne fine aprildag havde mere at byde på. Som fx 7 km med rygvind hjem til klubhuset. Undervejs kunne vi sidde og nyde de flotte edderfugle der fløj rundt over fjorden og en stor flok viber der huserede over Lindholm.
Et enkelt rul blev det også til. Det skulle gentages ved klubben, men gik galt. Så var det tid at teste tørdragten. Og med begge lynlåse godt trukket til, var den vandtæt.
22 km af bedste slags

lørdag den 1. april 2017

Årets første hotdog-tur

Sidste år havde Jes og jeg mange hyggelige ture hvor vi undervejs tændte et lille bål og ristede pølser til hotdogs. På denne sidste tur i maj genoplivede vi traditionen. Turen fik dog en lidt forsinket start da der holdt en kæmpe lastvogn ved NKC, da vi ankom.

I lastbilen var to bulgarer der på meget dårlig engelsk fik fortalt at de havde gods - det viste sig at være tre flydepontoner - med til denne adresse, og de ville godt have en gaffeltruck til at løfte dem ud af lastbilen. Nu har vi jo ikke lige en gaffeltruck i kajakklubben, men vi har et medlem der kører gaffeltruck hos XL-byg længere inde af kanalvejen - og han fik lov til lige at køre ud og læsse dem af. Det kan man sgu da kalde service! Bulgarerne var glade og fik vendt den store lastbil og kørte af sted.
Så kunne Jes, Karin og jeg også lettere forsinket komme af sted. Pølserne var tiltænkt frokost, så vi roede ind på den nærmeste strand på Gavnø og fik gang i madlavningen. Jeg kunne ved afgang ikke finde min normale kajakgrill, så alternativt tog jeg en grill med jeg havde fået min smedenevø Søren til at lave.
Karin havde taget Svaneke Påskebryg med, så det blev en fantastisk pause med øl og pølse - måske skal vi lave konceptet om til øl og hotdogtur. Problemet er bare at Jes ikke drikker øl.
Der var mange fugle i luften omkring og Karin blev sat på arbejde med at lære dem at kende - både udseende og sang. Jeg kender mange fugle, men Jes er gammel jæger og har en god ven der er pipopat, som han tit er på tur med, så vi kunne i fællesskab udpege mange fuglearter for Karin.

Alt godt har en ende - også øl- og pølsepauser - så vi slukkede bålet og begravede asken i sandet, inden vi satte os i kajakkerne og roede mod Karrebæksminde. Der var ikke rigtig nogen vind, men da vi nærmede os badebyen kunne vi mærke en kraftig strøm imod os.
Kræfterne blev lagt i og vi roede snart under Græshoppebroen og roede ud og sad og nød usigten uden for molehovederne.  Bortset fra en enkelt meget larmende vandscooter var det dejligt af nyde det store hav - også kalde Smålandsfarvandet eller Karrebæk bugt.
Inden turen gik mod Næstved, var der behov for en lille pause på Rotteøen - jeg havde ikke behov for pause, så jeg lå og nød et ambitiøst gør-det-selv tilbud
På turen hjemad mødte vi en del noget kønnere både langs kanalen.
Vi var ikke de eneste der havde luret den gode vejrudsigt med temperaturer i nærheden af 20 grader.
Jeg var lidt luren ved tanken om at rulle oven på sidste turs fiasko, men besluttede mig for at hvis en af de andre spurgte om vi skulle rulle, ville jeg svare ja. Og selvfølgelig skulle Karin spørge - så vi rullede. Det gik uden problemer. Nu hvor jeg var forberedt på kuldechokket, sørgede jeg for at lavet mit sædvanlige setup - og op kom jeg i fineste stil. Det var rart.

Det blev til 18 km

Vandgang med konsekvenser

Den lidt alvorlige overskrift skal ikke tages alt for alvorligt, men efter en tur rundt om Lindholm sammen med 3 klubkammerater skulle jeg prøve året første rul i rigtigt vand. Modsat svømmehallens varme klare vand var fjorden fyldt med koldt og mørkt vand. Og da jeg først lå med hovedet nedad, skulle jeg bare op - men det kom jeg ikke, og så måtte jeg ud af kajakken.

Og det var så her konsekvenserne af mangelfuld tissehulslynlåslukning satte ind. koldt vand bredte sig i mine nedre regioner - meget ubehageligt og ærgerligt når man nu har brugt mange penge på en tørdragt.

Jeg kom med lidt besvær tilbage i min kajak i en makkerredning. Redderens kajak var nemlig ikke forsynet med plasticrør på redningslinen, så jeg kunne ikke få fat i den. Og jeg plejer at trække i denne line, når jeg svømmer op på min kajaks bagdæk. Vi var tæt på land, så i stedet for at få tømt kajakken inden redningen (jeg ville bare op af vandet) roede jeg i land og tømte den.

Da jeg sad i kajakken igen fik jeg hurtigt varmet vandet inde i tørdragten op, så turen tilbage til klubben blev ikke så slem.

14 km

lørdag den 18. marts 2017

Tur til Karrebæksminde

Det blæste fra vest, så Jes og jeg roede langs kysten for at få lidt læ på dagens rotur til Karrebæksminde.
Taktikken lykkedes. Da vi kom tæt på Dyves Bro skinnede solen, vi fik læ af Borgnakkeskoven, og det gik fint derudaf.
Et par svaner havde også fundet læ ...
og da vi passerede Karrebæk, kunne vi se en stor flok blishøns der lå inde ved sivene. Solen havde gemt sig bag en skyfront, og vi kunne tydelig mærke at temperaturen faldt.
Jes havde spenderbukserne på og gav en kop kaffe og en vikingebolle med ost ved bageren. Tak for det. Mens vi sad i brændeovnens varme kom der en byge forbi.
Den mærkede vi dog ikke noget til da det gik hjemad med strøm og vind i ryggen. Det kan ikke ses på billedet, men fra engen til venstre lettede en kæmpe flok viber og passerede os i fineste sort/hvid sol formationer.
Solen kom tilbage, da vi nærmede os Næstved, så vi fik rigtig foråret at mærke
Det blev til 18 km