torsdag den 5. oktober 2017

Tirsdagstur rundt om Gavnø

Vi var 4 fra NKC der luskede rundt om Gavnø en mørk og blæsende oktoberdag
 Der var lidt læ bag Gavnø...
 ...inden vi rundede hjørnet og blev mødt af modvind.
 Vi fulgte kysten og fik lidt læ. Der var under hele turen mange fugle at kigge på
For første gang var jeg i land på Gavnø ved der anlægsbro. Der var en fin lille græsplæne, hvor vi sad og spiste den medbragte mad.
Hjemturen var i tiltagende tusmørke, men vi fandt dog broen i Gammelåen og kunne gå i land efter 16 km

tirsdag den 3. oktober 2017

Blekinge

Efter mange komplikationer fandt jeg og Jan 5 dage, hvor vi kunne tage på kajaktur. Målet blev Blekinge øst for Rønneby. Et område jeg har besøgt en lille del af for nogle år siden. Traditionen tro hentede jeg Jan på Enø, hvor vi lige fik en kop kaffe inden vi læsse Jans kajak, pakkede udstyret i bilen og kørte af sted.
Vi kørte de lidt mere end 300 km til Ekenæs ved Rønneby. Her har jeg været mange gange, og der er fine parkeringsforhold med mulighed for at sætte i vandet fra en sandstrand lige ved P-pladsen.
Kajakkerne blev pakket og vi roede af sted i kendte farvande. Der var lidt militær aktivitet i området, så vi var trygge ved at russerne ikke pludsede dukkede op med en ubåd.
Efter en times tid var vi på vej mod Naturreservat Listerby skærgård. Det er et skønt område med både mark- og skovomkranset skærgård og små klippeskær ud mod Østersøen..
Jeg havde kigget på kort hjemmefra og havde plottet en del mulige lejrsteder ind på de kopierede og laminerede Terränkartan i skala 1:50000 som vi har brugt i mange år i Sverige. Lejrpladserne havde jeg fundet på kort som Havkajak Järnavik har lagt på nettet. Så det var ikke svært at finde pladsen på Ljungskär.
Skæret ligger i den ydre del og er en del udsat for vind, men det blæste ikke så meget, så det var ikke noget problem. Det er ikke ret bevokset, så der skal ledes lidt for at finde brænde, men det lykkedes da at finde nok til både et lille bål og Kelly Kettlen som står for forsyningen af al kogende vand på vores ture. Noget af det første vi skal have når vi går i land er kaffe. Det brygger jeg i min GSI kande der laver stempelkaffe uden stempel - den brygger lige til to store krus af gangen.
Mens jeg sanker brænde og laver kaffe, sætter Jan telt op. I år havde han taget sit nye Bergans telt med. Et orgie i plads og smarte funktioner - fx fandt jeg ud af at sideudgangen er mægtig smart, når man lige skal ud og p.. øh! kigge på månen om natten.
Noget andet Jan havde medbragt var en håndbetjent kædesav. Den var skarp - fandt min ene finger ud af.
Inden sengetid skulle vi da også lige have mad, og her er det buisness as usual - suppe med corizzo pølse og en frysetørret ret med ris. Et måltid der både mætter og smager godt, når man sidder på en klippeø i Sverige.
Mørket falder hurtigt på sidst i september, så vi røg hurtig i soveposerne og sov godt.
Mandag pakkede vi hurtigt sammen og gik på vandet. Turen gik lidt rundt i Naturreservatet, hvor vi bl.a. så et dådyr stå og kigge på os. Vi gav os god tid til at nyde landskabet og fiske undervejs. Blekinge er kendt for sit gode geddefiskeri, og på et tidspunkt fangede jeg da også tre gedder på fem kast. Det er vist min rekord.
Gedderne blev alle sat fri igen. Ikke uden dramatik, da jeg tabte Jans Leatherman. Heldigvis skete det på lavt vand, og det lykkedes mig at fiske den op igen. Da vi senere kom i land, fandt jeg min egen tang frem og fik bundet en snor i den. Geddefiskeri fra kajak kan godt blive lidt hektisk, og så er det godt at have styr på grejet. Stangen opbares på fordækket, når jeg ikke fisker, og resten af grejet ligger i en kasse i en lille dækstaske.
Vi ville godt nå over i skærgården sydøst for Karlskrona, så efter en afslappet formiddag satte vi kursen mod Haglö, som vi havde udset til den næste lejrplads. Vi skulle ro lidt af en omvej gennem mange skær, så jeg fik gravet mit kompas frem og fik et lille opfriskningskursus i at bruge det til at sætte en kurs. Uden en kurs er det komplet umuligt at ro rundt i skærgården. Den ene ø ligner den anden, og man kan ikke se hvor den ene begynder og den anden slutter. Jeg har godt nok en GPS med kort siddende på kajakken, men det er meget nemmere at ro efter en kurs og pejlinger. GPS'en er god som km-tæller, og skulle man være vildt i tvivl om hvor man er, kan man finde ud af det. Det fik vi dog ikke brug for.
På vej mod Haglö roede vi under en bro. Det er længe siden jeg har fået en ny bro til min samling af underroede broer.
Jeg havde markeret en lejrplads på nordsiden  af øen, men da vi nærmede os fra vest, spottede vi den fineste plads. Og den valgte vi. Snart stod teltet, og vi fik kaffe fulgt af den obligatoriske aftenmenu med suppe og posemad med ris.
Vi nød solnedgangen og gik igen ret tidligt i seng.

Tirsdag bød på et kryds gennem små skær over til den lidt større ø Aspö, hvor vi satte kursen mod en færgehavn. Vi var ved at være lidt nede med vand, og mente at ved et færgeleje var der nok en mulighed for at få fyldt vanddunkene - og det var der da også.
Undervejs kom vi forbi et par kanonbastioner der var bygget i 1860-erne til at forsvare den dengang store flådehavn i Karlskrona.
Det blæste ret meget fra sydøst, så vi roede nord for Tjurkö og Sturkö. Det gav lidt bølgesjov undervejs, dog ikke noget der kunne surfes i med de tungt pakkede kajakker. Begge øer er ret store, men der var ikke markeret mere end en enkelt overnatningsmulig på hver. Det gjorde nu ikke så meget for vi ville gerne vide ud i den sydøstligste skærgård.
Vi skulle dog lige under endnu en bro. Det første sted vi prøvede, var en nitte. Hvad vi troede var en bro, viste sig at være en dæmning med tre betonrør under. De var for små til os, så vi måtte ro en lille omvej. Det gjorde ikke så meget, for vi kunne sidde og nyde et par musvåger på det meste af turen. Tidligere på dagen havde vi også set havørn og spurvehøg.
Vi krydsede Inre Gåsefjärden i ret meget blæst, roede rundt om Hästholmen og søgte efter en af de tre lejrpladser, der var tegnet ind på Öppenskär. Vi fandt dog ikke noget egnet sted og måtte ro tilbage til Hästholmen. Det gav et par km i modvind, og jeg var klar til at rykke ind på den første plads vi fandt, men Jan ville lige tjekke den næste der lå lidt længere fremme. Han vendte tilbage af afviste mine argumenter om at jeg havde fundet en god plads med argumenter om at han havde fundet en bedre. Og da det jo var ham der havde telt og det meste af aftensmaden, gav jeg mig og roede med ham til den næste plads. Og pladsen var da også meget bedre end den jeg havde tjekket ud. Bl.a. var der et muldlokum - og det er jo ikke at foragte.
Det var et par trætte roere der gik tidligt i seng den aften.
Onsdag var det tid at lægge kursen tilbage mod bilen ved Rønneby. Vi snakkede lidt om at tage turen på ydersiden af de store øer og roede lidt ud mod Østersøen. Vinden var dog stadig kraftig, og da vi på ydersiden af øerne ville være fuldt udsat for den over et langt stræk, valgte vi at ro tilbage af den samme rute som vi havde fulgt udad. Så ville vi kunne ro lidt i læ af øerne og kun blive udsat for vinden når vi krydsede fra ø til ø.
Det fungerede fint - udsigten er jo en anden når man ror den modsatte vej. Undervejs fik Jan spottet en mink, som han fik et godt billede af. men han fotograferede, fiskede jeg lidt. Og jeg fik både et hug og en gedde på 5 minutter.
Undervejs holdt vi selvfølgelig en forkostpause, hvor jeg udnyttede lejligheden til at tage et gruppebillede.
Efter 7 timers roning var vi tilbage i Naturparken, hvor vi fandt en dejlig lejrplads. Meget mystisk lå der en lille katemeranjolle med sejl inde i sivene. Den tilhørte en tysker der smilende kom tilbage fra en gåtur på øen. Han skulle skynde sig hjem inden vinden lagde sig. Uden at vi havde bemærket det, havde sydvestenvinden nemlig valgt at lægge sig.
Der var masser af brænde, så vi sad for en gangs skyld længe ved bålet inden vi ved halv titiden krøb i poserne.
Torsdag skulle der ikke ros ret langt - og det var lidt ærgerligt, da det var rigtig lækkert rovejr oven på al blæsevejret. Vi tog den med ro, jeg fiskede, vi nød et par havørne der gav lidt flyveopvisning, en sæl stak hovedet op og hilste på os og sad generelt og nød det flotte område.
På udturen så vi noget der lignede et fugle fjeld lidt ude fra kysten. Det skulle studeres nærmere på hjemturen. De lokale skarver lettede da vi nærmede os, men selv om der sad fugle på stedet, var det ikke et fjeld. Istedet viste det sig at være bygget af store sten og beton - stedet var meget i forfald, men har helt sikkert været en del at de mange militære udkigsposter fra den kolde krig eller tidligere.
Tilbage ved Ekenæs, fik vi lige en sidste oplevelse mens vi spiste frokost. en stor flok traner fløj lavt hen over stranden, pludselig drejede fire - fem traner af og begyndte at stige i en opadgående luftstrøm. Det udløste en del kaotisk flyvning blandt de andre der alle fik travl med at få sig en pause fra den aktive flyvning. Med strakte vinger steg de store fugle flere hundrede meter til vejrs, inden de fløj videre.
Vi pakkede sammen, satte kajakkerne på bilen og kørte også hjemmead. Glade og tilfredse efter fem herlige dage i Blekinge hvor vi fik roet 117 km.

Se alle billeder her


søndag den 10. september 2017

Tur fra Svinø

Egentlig skulle weekenden have budt på 3 dages ophold på NKC's grund i Svinø, men ringe tilmelding og afbud pga vejret gjorde at jeg aflyste weekenden, og erstattede den med en rotur om lørdagen.

Til den mødte kun Susanne op. Hun havde taget fri på dagen og ville gerne ud og ro en lang tur. Vi blev enige om at køre til Svinø og ro en tur derfra.

Turen gik første til shelterne ved Avnø. På vej derned så vi mange sæler.

Efter frokosten roede vi over til Odden - det går fint uden at genere sælerne, der ligger på stenen længere ude i fjorden. Derefter roede i totalt vindstille og regnvejr ud til Draget 4 km fra Oddens spids.

Vi lavede en overbæring og roede i lidt gammel sø ud til spidsen, som vi rundede inden vi gik i land og spiste blåbær. Der var vildt mange bær, men de var desværre noget vandet i smagen. De savner nok også solen.

Fra spidsen af Odden satte vi kurs 45 gr - den skulle gerne føre os lige til Svinø. Normalt kan man se derover, men der var kun ca 2-3 km sigt i regndisen. Turen gik fint. Det blæste lidt op, så der var lidt afdrift. Det var dog til at styre med GPS'en. Der er en funktion hvor man kan ro mod et waypoint (her Svinø) og så viser en pil vejen og afdriften. Meget smart. I praksis ror jeg dog altid efter kompasset og tager højde for afdrift - her var det kun vind, så det var ret nemt.

Billederne fra turen kan ses her - beklager musikken. Det bliver bedre fremover.

27 km

onsdag den 6. september 2017

Gavnø rundt

Det er jo ikke just første gang den tur er taget. Denne gang skete det dog fra Enø. Jørgen og jeg havde egentlig planlagt at ro til Bisserup, men en kraftig blæst langs kysten fik os til at ændre planer.

Vi tog af sted i rygvind og roede derefter i læ gennem Karlsgab. Frokostpausen snuppede vi i klubhuset efter at være roet derind ad Gammelåen.

Da vi skulle tilbage til Karrebæksminde, ville vi ro i læ langs kysten, men det var ikke nødvendigt, da vinden stort set havde lagt sig.

19 km

torsdag den 31. august 2017

Enø og Dybsø rundt

Jeg havde aftalt at mødes med Jan og Jørgen på Enø til en kajaktur dagen efter turen ved Storebælt. Susanne ville også godt ud og ro så vi mødtes ved stejlepladsen - Jørgen og jeg i bil med kajakker på taget, og Jan og Susanne roende.
Vi blev hurtigt enige om at turen skulle gå til Avnø via fjordene bag øerne. Det ville give lidt modvind, men så ville vi få medvind hjemad.

Ruten var den traditionelle langs kysten ved Vejløskoven og videre. Her er en lidt dybere rende, der dog er drysset med en del sten. Dem passer jeg på ikke at ro ind i i min trækajak. Da vi nåede ind til bøjen med det gule kryds, begyndte turen over fjorden. Normalt ror vi til Rønnen, men den var helt væk i solglimmer i vandet, så vi roede bare tværs over fjorden på OK vanddybde.
Ved Svinø gik vi op til klubbens grund - vi skulle da lige vise Susanne vores nye svinggrill over bålfad. Hun var behørigt imponeret.
Mætte og glade over udsigten til medvind gik vi ned til kajakkerne, som vi havde ladet ligge ved renden mellem Svinø og Dybsø. 
Vandet var rimelig roligt, så det eneste der var at koncentrere sig om var de store sten der ligger ud for Dybsø
De blev passeret i fin stil og så var det bare at sætte stævnen mod Karrebæksminde og ro stille og fredeligt derudaf. Susanne ligger et eller andet stede forude - hun har mere energi end 3 pensionister.
20 km i et flot, flot sommervejr.

onsdag den 30. august 2017

Svenstrup strand

Den nordligste del af Slagelses kyst ud mod Musholm Bugt er præget af store sommerhusbebyggelser.
Det er ikke altid lige let at finde gode isætningssteder med parkeringsmulighed i sådanne områder, men ved Svenstrup Strand er der fine parkerings- og isætningsmuligheder.
Jeg roede sydpå og kom til Lejodde. Her bør man gå i land og nyde udsigten, når man er på de kanter - til den ene side rækker Storebæltsbroen sig majestætisk mod Sprogø og Fyn, og til den anden side ligger Storebælt og Musholm bugt med sin varierede kystlinje.

På en klar dag kan man se Reersø og  Musholm.

Baglandet rummer et stort fugleliv - der fløj fx en blå kærhøg rundt over strandengene. En fugl man ikke ser så tit, og ikke noget kameraet kunne fange, men den slags oplevelser gemmer sig jo heldigvis også inde i hovedet.
Turen langs denne del af kysten består mest af klint.
Man kan godt se at der ligger huse bag klinten, men ror man tæt på den, er de eneste huse man ser digesvalernes huller ...
...og en enkelt garage med eget slæbested.

Det var ved at være spisetid, da jeg roede ved Svenstrup Strand, så jeg gik i land og lavede mad.
Det vil være lidt voldsomt at tænde bål for at lave mad til en enkelt person - man skal også lige huske at have brænde med - en en lille Trangia med spritbrænder og en pose færdiglavet mad gør det også fint ud for et måltid.
Efter et velsmagende måltid gik det videre.
Turen nordpå byder på først på Knivkær Strand, hvor man godt nok må indrømme at der ligger nogle velplacerede sommerhuse. Efter sommerhusene byder kysten på flere klinter og dejlige strande.
Også ved Storebælt tager stormene fat i klinterne
Der ligger sågar også nogle helårshuse og en landevej med trafik. Det er ikke så tit man ror langs sådan en.I kke det værste sted at bo
Nydelig udsigt
Et stykke længere oppe ad kysten løber Tude Å ud i bugten. Man skal dog holde skarpt udkig for at få øje på det smalle udløb, der delvist er skjult af en lille landtange. Jeg snød og brugte GPS'en til at finde det.
Der er en del sandbanker i forbindelse med udløbet. Det er ikke noget problem for kajakroere, men de motorbåde der har en lille havn inde i åen skal passe på ikke at gå på grund, når de skal ind og ud af åen. Desværre kan man kun ro ca 1 km op ad åen,
Ved landevejen spærrer en bro for den videre fremfærd. en dag skal spærringen forceres, og jeg jeg vil ro op i åen til Trelleborg - lidt viking er man vel altid.
Da turen gik tilbage, var det med solen lige forfra
Vel ude af åen igen var solen på vej ned i Storebælt. Og den slags er jo altid et kig værd.
De har nok også nydt solnedgangen på krydstogtskibet.
Da jeg var gået i land måtte jeg lige sidde og nyde synet - det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal på rotur på de kanter.

Flot aftentur på 18 km