onsdag den 6. marts 2019

Februarfredagstur

Vi er nogle stykker i NKC der er begyndt at ro fredag formiddag. Første tur blev Mølleturen på 25 km. Denne tur blev knap så lang, men vi kom da lidt omkring
Sammen med Lis og Knud roede vi først Vejløskoven. Undervejs fortalte jeg om tågeturen, og vi snakkede lidt om at ro ligeud uden at kunne se. Lis prøvede at lukke øjnene, og inden hun havde roet et par hundrede meter var hun dreje 90 grader. Godt vi har kompas på vores kajakker.
Efter en kort pause gik turen videre mod karrebæksminde.
Her besøgte vi bageren - jeg købte vingebolle med ost og kaffe med påtår. Efter bagerbesøget fik også fiskehandleren besøg - det er halvdyrt at besøge ham. Men også lækkert.
Det var meget højvandet, så vi havde fortøjret kajakkerne foran bageren. Jeg holdt kameraet klar, da vi steg i, men alle klarede det i fin stil. Strømmen havde taget voldsomt til under vores besøg, så vi fik forbrændt en del af kalorierne fra bagerbesøget ved at ro tilbage mod Næstved.
Ved Rotteøen kunne vi se hvordan strømmen lavede hvirvler, idvand og krapbølger. Alt i miniature, men når det blæser mod strømmen sker alt dette i noget større stil i havne længere ude. Sjovt og udfordrende, men sjovest når vandet er varmt.
Turen i kanalen kan godt være lidt kedelig, men har man blik for farverne og refleksionerne i vandet kan den såmænd godt være flot.
Det blev til 21 km

Tåget hotdog-tur

Jeg havde aftalt en tur med Jes - og så står den på hotdog.
Vi lagde fra klubben i solskin, men kunne godt se at der var diset for enden af kanalen. For ikke helt at forsvinde i tågen, valgte vi at gå i land for enden af kanalen og lave et lille grillbål.

Grillen blev monteret, og da der kort efter var gløder, blev pølserne lagt på den.
Det blev til nogle gode hotdogs.
Tågen lagde sig tættere og tættere, og da vi satte i vandet kunne vi næsten ikke se over kanalen.

Vi roede til Gavnøbroen..
 ...og tilbage i tæt tåge.
Turen blev på 10 km

søndag den 24. februar 2019

Møllebesøg

Fredag havde jeg aftalt at tage på en rotur med et par klubkammerater. Vi blev fire - Karin, Knud, Jens og undertegnede - der i flot vejr roede ud ad kanalen.

Det blev til lidt snak ved fjorden om hvor vi skulle ro hen - vi endte med at ro mod Karrebæksminde. Der var lidt vind, så det blev i spredt gruppe. I læ bag Lindholm foreslog Karin at vi skulle ro ned og se hvor langt de var kommet med NylandsmøllenDet gav en tur på 5-6 km i stik modvind, men det gik nu meget godt. Det var dejlig højvande, så vi kom problemfri forbi stykket ved Vejlø med mange sten i vandet, og efter et par timers roning kunne vi gå i land ved møllen.
Inden vi gik over og så nærmere på den, var det dog frokosttid. Den blev nydt på en gammel frønnet bænk - med udsigt over Dybsø Fjord og i dejligt solskin. Og solen er nu så højt på himlen at den varmergodt.
Ved møllen var et par tagdækkere i gang med at dække møllen med tagshingels (ikke at jeg vidste hvad det hed - Google er min ven). Trods stillads kunne vi godt se at det bliver flot, når møllen er færdig. Der var også sat vinduer i.

Vi spurgte om vi måtte kigge indenfor, og det var OK "Men lad være med at komme til skade!" var beskedden. Det gjorde vi så ikke - trods manglende gelændere - og vi var alle imponeret over arbejdet. Højden til bjælkerne var så ikke imponerende.
Masser af flot tømrerarbejde i fuldkantede stolper, og en fantastisk udsigt fra "2. sal". Vi glædede os alle til at møllen står færdig, og vi var enige om at vi vil prøve at ro derud til indvielsen. Møllen ligger ca 10 km fra NKC ad korteste rute, så mon ikke vi kommer til at besøge den en del gange.
Hjemturen gik fint med rygvind på lange strækninger. Vi blev enige om at prøve Gammelåen på tilbageturen, men den var helt blokeret ved noget kloakarbejde. Vi glæder os til det er færdigt, så vi igen kan tage den hyggelige tur ad Gammelåen. Hvorfor gennemsejlingsmuligheden er blevet spærret helt melder historien intet om.

Så vi måtte vende om og tilbage ad kanalen.

Det blev til 25 km på en flot februardag, og jeg kunne konstatere at investeringen i et par ekstra luffer, så der var et tørt par at tage på efter pausen var givet godt ud

søndag den 17. februar 2019

Solnedgangstur

Midt i februar fik vi en weekend med en flot optakt. Fredag var der ikke en sky på himlen, men der havde jeg desværre ikke tid til at komme af sted. Lørdag var også fin, så jeg besluttede mig for en solnedgangstur. jeg kunne ikke lokke nogen med, så jeg tog alene af sted.
Og det skulle jeg ikke fortryde. Allerede i kanalen hang solen lavt - vinden var lidt imod, men det betød ikke så meget.
Østspidsen af Gavnø blev rundet mens solen nærmede sig horisonten.
På vej mod Karslgab var der ikke meget luft mellem skov og sol
Men den tittede frem bag træerne
På vej mod Enø tog solen det sidste dyk
og forsvandt i et lidt diset lys uden det helt store farveshow, som gårsdagen havde budt på. Kort efter kom en ung havørn flyvende ganske lavt over mig. Jeg så den desværre for sent. og kunne ikke nå at få kameraet frem. Den var så tæt på at det kunne have givet et godt billede - jeg må nøjes med det der er lagret i hukommelsen.

Jeg gik kort i land på Lindholm for at "rime af", og der var kommet lidt farve på himmel og vand
Der renses op for tiden op i sejlrenden, og selv om det var lørdag aften ved 18-tiden var det ikke grund til at holde pause i arbejdet. Jeg kunne lugte slammet fra opgravningen da jeg kom lidt længere ind og fik vinden ret i ryggen.
Det var heldigvis ikke så slemt, og da jeg hørte en masse gæs flyve rundt fik jeg andet at tænke på. En lille flok var så venlige at flyve tæt forbi månen, der nu var ene om at kaste lidt lys over fjorden.
Inde i kanalen er broen over ringvejen også ret flot.

Det blev til 17 km på rologgen.

onsdag den 13. februar 2019

Februartur til Vejlø Skov

Siden den flotte tur ned ad Susåen har vejret ikke været så godt, men jeg fik da lokket Jan med en tur på vandet. Vi skulle spejde langt efter solen, da vi med vinten flot i ryggen roede fra Karrebæksminde til Vejlø skov.

Pga blæsten gik vi et stykke ind i skoven og blev mødt af det flotte syn af et multitræ. For længe siden siden har en mus gemt en masse bog, glemt det eller blevet ædt, og nu vokser en masse bøgetræer op sammen.
Vi nød en Vikingebolle fra Enøbageren med capersremoulade og fiskefrikadeller fra Fiskehuset. Herlighederne blev skyllet ned mens vi sad i læ med ryggen op af et sandet tort bøgetræ.
Kajakkerne lå klar på stranden til returroningen. Og vi fik den glædelige overraskelse at vinden havde lagt sig lidt, så Jans ømme arm og min ømme skulder (tre søndage med rulletræning i svømmehal er åbenbart for meget for min sarte krop) klarede turen retur til Karrebæksminde.
Jeg sagde farvel til Jan og roede mod Græshoppebroen, men strømsøer på op mod en meter - og flere af dem ned brænding helt ind under broen fik mig til at vende om. En sommerdag sammen med nogle andre er det sjovt, men en vinterdag og alene er lidt for stor en mundfuld for mig.
Det blev til 12 km


mandag den 28. januar 2019

Vintertur på Susåen

Sidst i januar blev det tid til den traditionelle tur ned ad Susåen tur. Kim og Kenneth startede for 6-7 år siden med en juletur, men julen er en travl tid, så nu ligger turen sidst i januar. Og sikke en planlægning af de to herrer. Dagen før begyndte det at sne - og dagen efter smeltede sneen. Men på dagen var landskabet pyntet i vinterfarver.
Lotte kørte med og trak traileren tilbage til klubben. Mere om hende senere! Inden de ni godt påklædte kajakroere satte endeligt i vandet, bød arrangørerne på en lille en.
Og vi skulle da også have taget det obligatoriske gruppebillede.
Det var  så ikke vandet vi skulle på, for de inderste 10-12 m var frosset til is. Altid modige Jens viste vejen og ikke mindst teknikken. Snart sad han i sin Frej med vand under kølen.

Vejen til en succesfuld is-sætning ses på billedet herunder. Fra højre: læg kajakken på den tykke is inde ved bredden, gå ud over isen med kajakken mellem benene (skulle man gå gennem isen, lander man på kajakken - ihvert i teorien), sæt dig ned i kajakken, når det knager faretruende og til sidst "gimper"/skubber man sig ud i vandet.
Alle klarede det i fin stil, og snart lå vi på Bavelse Sø
Der var ikke voldsomt meget vand i åen, så vi kunne ro fuldt oprejst under broen ved fiskeren i Stidsmølle - det har før budt på underholdning, når nogle er blevet taget af strømmen og måtte forlade kajakken.
Når den slags underholning nu manglede, kunne vi til gengæld nyde naturen, som til dagen var flot vinterpyntet. Og selv om der ikke var så meget vand, var der dog stadig medstrøm hele vejen på åen.
Ved Holløse skal der bæres over, og alle skal da også lige over og se hvad der venter os ved mølledammen efter opdæmningen.

Det var ikke det store brus vi skulle forbi. Jeg fik lov til at demonstrere færgeteknik, men det var lidt svært for der var kun åbnet for et oveløb og strømrenden var meget smal og svær at komme ind i. Når der er gang i strømmen i hele dammen, er det en stor fordel at færge sig gennem den, men i år slap man såmænogså forbi med et par kraftige åretag.
Men jeg ventede på at alle kom forbi sad jeg og nød de små detaljer af vinterpynten. Vi så også isfugl og vandstær i området

Turen gik videre og snart stødte vi på Lotte igen. Han havde nemlig tændt bål og varmet suppe til os ved shelterpladsen ved Ganges Bro. Med veje på to sider og jernbane på en er det ikke lige stedet til en rolig overnatning, men som stop på en tur som vinterturen er det fint, da brænde mme kun skal bæres få meter. Stor tak til Lotte og hendes datter der sørgede for os.
Alle kom igen fint i kajakkerne og vi nærmede os nu næste mulighed for underholdning.
Broen ved Herlufsholm. Sidste år sendte den kraftige strøm flere i vandet - desværre også et par med skader på kajakkerne. I år var strømmen ikke så voldsom. Alligevel skal man have respekt for den, for lmellem bropillerne tager den ret meget til og kan let fange en kajak. Måden at komme sikkert igennem er at give gas, sejle lige imod og sigte midt i hullet. Så bliver man skudt igennem og ned ad det 15 - 20 cm høje "vandfald" der er lige når man ryger igennem
Ned mod kanohuset er det ren Zen, som Karin herunder demonstrerer med afslappet rostil. Det skulle der snart blive lavet op på!
Men først et roligt stykke gennem den flotte skov, hvor det eneste der skulle holdes øje med var væltede træer.
Vi kan gå i land og lave en overbæring, men vi skulle lige ned og se hvor meget vand der var i Stryget. Der var lidt mere vand end på videoen. Man skal dog passe på, for også her tager strømmen til. Den fangede Jens, der kom lidt for tæt på og pressede ham op mod broen, der går halvt ud i Stryget. Jens spurgte om der var nogen der kunne hjælpe. Det prøvede Karin - og så hang hun der også. Hendes kajak blev presset ned under Jens og sank - Karin var heldigvis hoppet ud og stod på bunden. Der var ikke flere der prøvede søredning. Situation blev klaret af Kim der gik i land og i fællesskab fik de personer og kajakker op af vandet. Det hele lyder mere dramatisk end det var.
Vi diskuterede lidt om det kunne lade sig gøre at ro ned over Stryget. Det fik vi afgjort da Kim erklærede at han ikke gad bære over, hvorefter han resolut roede ud over kanten lige ved siden af broen. Det skurede lidt, men hurtigt røg han ned ad det brusende vand. Når han kunne, kunne vi andre også, så en efter en roede vi ud over kanten og ned ad Stryget.
Det var med lidt sommerfugle i maven jeg tog turen, men det gik fint. Det skarpe sving efter få meter blev passeret , og så gik det nedad i brusende vand. Jeg strejfede en enkelt sten under vandet på vej nedad, men kajakken holdt kursen næsten af sig selv, og der gemte sig ingen store sten under de mange bølger. Heldigvis er Tideracen solidt bygget, så der skete ikke andet end lidt ridser i gelcoaten - de bliver fixet næste gang kajakken for lidt kærlighed og et servicetjek.

Efter Stryget gik det stille og roligt under Fønixkrydset, ad den fritlagte Suså, gennem havnen og ud ad kanalen. Efter 22 km på vandet nåede vi klubhuset.

Nu giver jeg normalt ikke karakterer på turene, men den her var til 10 ud af 10.