søndag den 22. januar 2017

Tur i tågen

Der lå et højtryk over Danmark, og som det tit sker om vinteren gav det en tyk tåge og næsten vindstille.

Jeg havde aftalt rotur med Jan og Jesper. Jesper og jeg roede af sted fra NKC, mens jeg Jan roede af sted fra Enø. I dagene op til turen havde der været en del is på fjordene, men det var smeltet, og da vi mødtes med jan ved Lindholm, besluttede vi at ro en tur til Svinø.
Det var ret flot at ro i den tykke tåge.
Af og til kom der en lille flok fugle hen over os. Her er det canadagæs over Jan.
Vi så også en enkelt bramgås stå i sivene på Gavnø. Normalt ville den flyve væk, men den var muligvis skadet og så var der nok snart et måltid til en ræv eller en rovfugl.
Turen gik videre langs kysten ved Vejlø. Det var rimelig højvandet, så vi gled fint af sted gennem det stenfyldte farvand. Vandet var klart, så vi undgik sammenstød stenene.
De næste sten vi så var Rønnen midt på Dybsø Fjord. Hvis man følger kysten og først ror ud på fjorden ved Rønnen, kan man komme over Dybså Fjord på rimelig dybt vand. Vi kunne midt på fjorden slet ikke se Svinø, og så er det jo godt at have et kompas på fordækket, så man kan holde kursen.

Snart dukkede bakkerne ved Svinø dog op, og vi roede mod udmundingen ad den snoede strømrende. På et tidspunkt roede jeg på kanten af den med en halv meter vand til den ene side og tre - fire meter på den anden siden. Vandet var stadig fascinerende klart.
Vi gik i land mellem hvad der plejer at være bådebroer. Dækkene var taget af, men stolperne stod bundet sammen af reb. På rebene hang der fantastiske "gardiner" af tang fra det sidste store oversvømmelse. Vi kunne også se at vandet havde været oppe ved bord-bænksættet hvor vi vi sad og spiste madpakken med et lille hyggebål mellem os. Ud over hyggen er også varmen fra sådan et lille bål dejligt.

Maden var spist, kaffen drukket og bålet brændt ned, da vi roede videre. Strømmen havde taget voldsomt til udad, og da vi drejede rundt ved klinten for at komme en tur rundt om Dybsø, var der en fantastisk eddy eller idvand. Dybsø blev rundet i fin stil. Den smule vind vi havde haft i ryggen på udturen var nu helt forsvundet og vi sad i vores kajakker på helt fladt vand og kunne ikke se hvor vandet holdt op og himlen begyndte. Meget speciel og flot oplevelse.
Vi roede ind på fjorden gennem labyrinten af sandbanker mellem Dybsø og Enø og slap fint over det lave vand på vej over mod Vejløkysten. Da vi nåede frem til Karlsgab fik vi lige set hvordan en ørn skaber røre i andedammen. En havørn fløj over "gabet" foran os. Pludselig vendete den i luften og dykke ned mod en flok fugle på vandet. De fik travlt med at komme væk, og ørnen fik ikke en lille andesnack ved den lejlighed. En anden ørn sluttede sig til den, og de fløj begge ind over Gavnø.

Da vi nåede kanalen, sagde vi farvel til Jan. Kort efter fik vi turens eneste bølger da vi mødte Mette Pan på vej ud for at hente sand. For tiden sejler den 24/7 - det jo godt for beskæftigelsen at der er brug for det, men det går ifølge fiskerne hårdt ud over havbunden på bugten.

Efter 29 km i kajakkerne og et varmt bad i klubhuset, nød Jesper og jeg en enkelt øl hver inden turen gik hjemad.