onsdag den 12. juli 2017

Is-tur til karrebæksminde

Tirsdag aften var der flere grupper der tog af sted fra NKC. Jeg valgte den traditionelle tirsdagtur kl 17, hvor de mere rutinerede roere tager på tur.
Snart var kajakkerne gjort klar
og vi lå på vandet.
Vi kunne godt fornemme at den ville stå på modvind, og ganske rigtigt var vinden lige imod, hvis vi roede til Karrebæksminde - og det det gjorde vi. Der var deltagere med bagtanker bag beslutningen.
På et tidspunkt valgte jeg at trække igennem, og jeg nåede Karrebæksminde som første mand. Bøjerne kunne få en til at tro at der var modstøm, men det var bare vinden, der fik dem til at hælde.
Nogle af os skulle lige ud og kigge ved molehovederne, og selv om der ingen strøm var, var der pæne bølger.
Det er svært at fotografere, når det vipper alt for meget, så jeg tog lidt skud på distancen.
Alle slap tilbage uden problemer, og vi satte os i Sejlklubbens skur og spiste den medbragte mad. Heldigvis havde jeg kun et par müslibar med, for efter maden ville folket have is.
Og det fik vi. Bageren havde sommeråbent i isafdelingen, og vi fik alle vores lyster styret med den lækre hjemmelavede is. Hellemai så tilfreds ud med to kugler..
og Kurt var vist heller ikke utilfredes med sit valg af hele tre store kugler is. Der puttes is i vaflerne med gavmild hånd hos bageren. Jeg valgte solbær og brombær - så manglede jeg kun fire andre stykker frugt den dag.

Det blev til 18 km

tirsdag den 11. juli 2017

Hotdog-tur til Dybsø

Søndag havde jeg aftalt hotdog-tur med Jes. Da vi skulle af sted var Susanne også klar til tur,så hun roede med.
Turen gik mod Karrebæksminde - vinden var igen i det nordvestlige hjørne, og det gik fint derudad.
Det var dag for fiskernes kapsejlads, så der var ved at blive pyntet op, da vi i en smule modstrøm roede gennem havnen.
Med tanke på min tidligere tur ud gennem molehovederne, var jeg en smule nervøs for søgangen. Den var nu ikke så slem, og jeg havde jo også fået lidt bølgeerfaring i Smaug.
Vi roede ind til stranden for lige at få strukket benene inden det gik videre mod Dybsø
Det lykkedes at fange lidt surf undervejs - og ellers var det bare at nyde turen og benytte alle tricks og de roteknikker vi gennem tiden har øvet os på. Da vi nåede frem var der også lidt bølger ind mod gennemsejlingen, men ikke noget der rigtig gav mulighed for surfture.
Som sædvanlig havde vi lidt brænde og en grillrist med. Jeg havde bagt pølsebrød, og Jes havde resten af ingredienserne med.
Vi plejer at have bål på stranden, men blæsten fik os i læ af bakken, så vi fandt et hul i græsset og lavede bål der. Susanne var vist lidt imponeret over vores logistiske arrangement
- men vi er et par rutinerede hotdog-roere.
Susanne havde også traditioner, så hun foreslog at vi roede samme vej tilbage - så kunne hun få den is hun plejede at få i Karrebæksminde. Så det gjorde vi så, efter at vi havde slukket bålet med et par spande vand. Der var lidt sidevind og bølger, så der var af og til brug for lidt teknisk roning. Selv øver jeg mig på den pagajføring og harmoniske rostil, som min kajakguru Bjørn Thommasson underviste os i tidligere i år.
Da vi nærmede os molerne kunne vi se at det var der også mange andre både der gjorde, men et blik på uret fortalte at vi lige kunne nå at smutte under  broen, inden den klappede op og slap armadaen af sejlere og motorbåde igennem.
Strømmen var med os, og vi nåede helt ind til slæbestedet ved lystbådehavnen uden at se noget til bådene.
Derimod så vi en del til de mange mennesker der havde samlet sig i havnen. Kapsejladserne var overstået, men der var folkefest med musik og tovtrækning med indbygget vandgang.
Vi fik vores is
og roode derefter tilbage til klubben. Sejlrenden var "no go" - den var fyldt med lystbåde, og flere af dem havde svært ved at holde sig under de 5 tilladte knob.
Vi fik roet 30 km

fredag den 7. juli 2017

Begyndertur med friske deltagere

Torsdag arrangerede Ina begyndertur. Hun meddelte inden afgang at turen ville byde på balancelege med højrisiko for vandgang. Det afholdt ikke deltagerne fra at tage med, og snart roede 9 nye og gamle NKC roere ud ad kanalen.
Turen gik mod De hvide Svaner hvor vi holdt en kort pause. For at komme frem til landingspladsen måtte vi lige læne os tilbage for at få plads under bådebroen ved "svanerne". Alle slap dog under uden problemer.
Der var ikke mange der kendte turen op i Saltø Å, så den viste jeg vej på. Man kan faktisk ro 4 km op ad åen.
Det gjorde vi nu ikke. I stedet roede vi tilbage til kanalens udløb, hvor Ina først ville have os op at sidde på agterdækket.
Det gik meget godt, men da vi skulle tage benene ind i cockpittet, lød det første plask. Og så var det tid for en makkerredning.
Legetimen fortsatte, og der blev trænet grønlænderredninger, 360 rotation siddende på agterdækket, rul, egen- og makkerredninger. 
Jeg fandt ud af at det er ubehageligt at rulle på for lavt vand, da jeg gokkede hovedet i bunden.
 Og da vi på tilbagevejen mødte Tomas, skulle han lige demonstrere Stand Up Padling i havkajak
Se alle billeder her

Det blev til 11 km

Enø rundt i store bølger

Tirsdag havde jeg aftalt at mødes med Jan på vandet ved halv elleve tiden. I klubben var Henrik på vej på tur, så jeg slog følgeskab med ham mod Karrebæksminde. Ved Lindholm mødte vi Jan og roede videre. Henrik vendt om i Karrebæksminde og roede tilbage, men Jan og jeg fortsatte ud mod molehovederne.
Det blæste en del, men strømmen var indad, så vi regnede ikke med at bølgerne ville være så slemme. Men det var de - i hvert fald for mig i min nye kajak, der aldrig havde prøvet noget lignende. Smaug er ret fladbundet, med knækspant og 5 cm smallere end min Tiderace, så det blev en noget nervøs tur rundt om modelhovedet og dets refleksbølger. Længe leve et stabilt støttetag - og egentlig OK lige at blive mindet om hvordan bølger også kan opleves.

Rundt kom vi dog, og så gik det mod Dybsø med bølgerne skråt ind bagfra. Vi måtte begge arbejde for at holde kursen. Det gik med en smule finne og en stor portion styretag. Alt krydret med et støttetag i ny og næ, når en stor bølge eller to tog fat i kajakkerne. Fed tur efterhånden som jeg lærte Smaugs opførsel i bølger at kende
Snart kunne vi tydelig se skrænten på Dybsø foran os, og i bølgerne på de lave sandbanker surfede vi lystig mod land og en spisepause. Den nød vi læ af bakken.
Set fra land omkransede en brændingsbølge det smalle sund mellem Enø og Dybså. Det lignede en hel lagune bag et rev.
Efter den velfortjente pause gik arbejdet i gang igen. Det var så højvandet at vi kunne ro over nogle af de lavvandede områder på fjorden ved Hestevad. Da vi nåede kysten og renden ved Vejlø, satte vi kursen mod Karrebæk - en lang strækning med vinden lige i næsen. Det gav lidt motion, og vi snakkede ikke meget undervejs. Da vi nåede Enø, var der stadig så meget vand at vi kunne følge kysten ind til Jans isætningssted ved vejen, og her sluttede turen. Fruen besøgte Jans veninde Lene - de maler og tegner sammen.

Det blev til 25 km - og jeg fik rundet 15.000 roede km i alt

Kaffetur med Johns Guld

Jesper og jeg havde aftalt at tage på en lille tur søndag. Den gik til Karrebæksminde i pæn modvind. Det gjorde nu ikke så meget - så var der jo en hjemtur at glæde sig til.

Ankommet til Karrebæksminde kunne vi konstatere at der stod pæne bølger under broen. Vi havde strømmen med os, så vi gled let under den og smuttede ind i lystbådehavnen, hvor vi fortøjrede kajakkerne mellem mole og gangbro.
Vi skulle have en kop kaffe og en kanelsnegl hos bageren. Med påtår blev det vist til 3 kopper af bagerens udmærkede kaffe. Vi mødte Linda, der havde en aftale med nogle veninder og sad og hyggesnakkede mens Johns Guld riggede til og lavede lydprøver - der lød som lidt lækkert blues, og jeg glædede mig til de gik i gang. Det skulle jeg ikke have gjort - de spillede selvfølgelig John Mogensen sange, og det er ikke hverken Jespers eller mit yndlingmusik. Det skal dog retfærdigvis siges at det lød meget autentisk.
Snart sad vi i bølgerne under broen. Nu var strømmen imod, men når der er bølger er teknikken at vente på en stor bølge og surfe mod strømmen. Snart var vi på fjorden og kunne skuffede konstatere at vinden havde lagt sig. Det har vi prøvet mange gange om aftenen, men midt på dagen - ØV!

 Vi kom dog hjem, og efter 15 km's roning kunn vi trække kajakkerne på land ved NKC