mandag den 30. august 2010

Klubtur til Nakskov Fjord

Jeg havde ikke meldt mig til Næstved Kajak og Canoeklubs årlige sensommertur, da jeg skulle noget andet. Men da det "andet" blev aflyst om torsdagen, var jeg ikke længe til at høre om der var en plads på turen. Det var der heldigvis, og fredag eftermiddag gik turen mod Nakskov sammen med en flok klubkammerater.

Målet var den lille ø Barneholm lige uden for Hestehoved. Øen er ejet af Ole - et familiemedlem til en NKC'er. Ole havde gået på klubbens kajakskole sidste år og tilbød at vi kunne slå telt op på øen, da han hørte vi ville til Nakskov Fjord. Det var et herligt sted, og efter at have slået klubbens lavvu og et mindre villatelt op, sad vi og nød solnedgangen, mens vi i forskellige madgrupper spiste aftensmaden. Jeg var meget heldigt kommet i en gruppe med nogle dygtige kokke. Da alle arbejdsopgaver i forvejen var delt ud, havde jeg bare taget noget godt ost og lidt godt at drikke med til gruppen. En ananas havde jeg også medbragt, men den fik vi ikke spist, da vi altid var mætte, når vi nåede til desserten.

Lørdag morgen spiste vi morgenmad på en lille gæstehyttes terasse

Der var der annonceret afgang kl. 9, og planen var en tur til Albuen om formiddagen. Når vi kom retur, kunne dem der ønskede det ro en tur til Nakskov Havn. Det blæste dog en del (stik modvind på en tur mod Albuen), og da der var en del med ikke så mange km i armene, valgte turledelsen (Lis og Susanne) at vi lagde ud med at ro til havnen, hvor vi så kunne tage en kop kaffe. Derefter kunne dem der havde lyst tage turen i modvind mod Albuen.

Som beordret, så gjort - sådan da. Efter 20-25 minutters venten på vandet, var de sidste kommet på vandet. Vi roede i fin stil mod Nakskov. Vi kom dog ikke længere end til den lille lystbådehavn et par hundrede meter væk, før der blev givet ordre til holdt - nogle skulle tilbage til øen. Jeg fik ikke helt fat i hvad der skete, men sad og tænkte at det ville være rart, hvis alle var klar til aftalt tid.

Endelig kom vi af sted. Vi holdt os fri af sejlrenden og roede den korte tur til Nakskov. Der er mange flotte huse, og en stor - knap så flot ubåd - i Nakskov Havn. Desværre kunne vi ikke kom ind til inderfjorden, da der var spærret ved broerne i bunden af havnen. Øv - det kunne have givet et par broer til listen, og der skulle efter sigende være meget kønt på den lille fjord. Det eneste sted vi kunne komme i land og drikke kaffe, var ved den lokale roklub, så vi lånte deres borde og bænke - tak for det!
Efter kaffen gik turen tilbage til Barneholm. Klokken nærmede sig middag, men ingen var sultne, så vi aftalte at ro til Langø, hvor turledelsen på deres forberedelsestur havde konstateret at der var bænke og borde. Inden Langø stoppede vi lige ved næsset ved Fredsholm for at høre om alle ville med videre i modvinden. Et par stykker valgte at vende om og roede tilbage til lidt mere beskyttede farvande.

På vej mod Langø splittede vinden os i 2 grupper, da der var nogle der roede meget langsomt. Vi havde på forhånd aftalt at de skrappeste roere (de uddannede instruktører Thomas og Rikke) dannede bagtrop, så det gav ikke anledning til problemer eller bekymring. Vi andre holdt os alle nogenlunde i nærheden af de på forhånd aftalte romakkere og roede en en samlet flok mod Langø.

I Langø røg jeg først ind i den forkerte havn. Jeg lå mellem havnemolerne og spurgte lokalkendte Sinne, der var roet frem for at vise vej, om det var her vi skulle ind. Inden hun fik svaret, var jeg i et spændende miks af  kraftig vind, bølger og refleksbølger fra molerne blæst ind i havnen. Det var ret besværligt at vende i den kraftige vind langs molerne, men jeg kom da rundt og ud igen. Sinnes søster Sisse tog samme tur, og havde samme besvær med at vende inde i havnen. Vi nåede efter et stykke tid alle sammen frem, og nød nu en velfortjent frokost på havnes bænke. Bo viste sig at være et rigtig badedyr. Han hoppede i havnen og tog en rask svømmetur, inden vi skulle videre.
Igen var der nogle der valgte at vende tilbage, men Lis, Susanne, Thomas, Margit, Rikke, Sinne, Knud og undertegnede kæmpede os de sidste 4 km ud til Albuen, hvor turledelsen igen havde researched og fundet en lokal sommerhusgæst, der meget gerne ville fortælle os om fjordens historie.
Det var rart at kunne gå i land på en dejlig sandstrand på Albuen.

Peter, Hans kone og et par af deres gæster inviterede os ind i deres have og bød udover historier også på kaffe. Peter var en underholdende fyr, der øste af sin store viden om området. Vi kunne gengælde ved at fortælle Peter om den nye ejer af Barneholm - så på den måde får historien nyt liv og lever videre.
Turen hjemad gik hurtigt. Vi drev af sted med "2 knop kun på riggen" (vi drev med andre ord 4 km/t uden at lave noget), så når vi tog fat med pagajerne gik det raskt derudad. Der var mere vind, end der var bølger, men af og til kunne vi snuppe en lille surftur. Vi var ikke i tvivl, når Rikke fangede en bølge, for så lød råbet: "Ji, hah!" ud over fjorden. Jeg sad et par gange og tænkte på mit sejl - jeg har ikke fået lavet en holder til SeaBirden, men det kunne da virkelig have sat fart på turen.

Alt godt har en ende, og snart var vi ved Barneholm. Det var nu heller ikke så skidt, for nu gik madholdene i gang. Jeg forsynede mit madfællesskab med gin og tonics, og snart kunne alle bænke os ved et langt bord på læsiden af huset. Jeg fik ikke en plads med udsigt over fjorden, men kunne dog sidde og nyde selskabet, den gode mad og udsigten til solnedgangen gennem huset store panoramavinduer. Menuen var couscous, en lækker salat, grillet kylling, tzatziki, forskellige dressinger og flutes. Dertil var der rød- og hvidvin og øl. Vi går i NKC helt sikkert ikke ned på forplejningen, når vi er på tur :-)).

Susanne og Lis overrakte øens ejer Ole et kajakkompas og en vandtæt pose som tak for at vi kunne bo på øens. Senere kvitterede Ole ved at invitere os indenfor til fadøl i hjemmebaren. Masser af frisk luft, motion, god mad, en enkelt gin og tonic og et par øl gør dog mig træt, så jeg var vist en af de første der krøb i posen - og jeg sov godt i lavvuen.

Søndag morgen var afgangen udskydt til kl. 10. Men inden vi nåede ud af soveposerne væltede regnen ned. Et par stykker var dog oppe - de havde ikke lige fanget den med kl 10, så de sad og ventede på morgenmaden. De af os der havde hængt tøj til tørre på træerne, kunne bare sige øv, da vi blev vækket af bygen, og vi kom i tanke om vores tøj. Så kan vi lære det! Jeg havde heldigvis en tør sommerjakke jeg kunne tage på. Dagen før havde jeg også haft det rigelig varmt i solen i min sorte Reed jakke - bukserne tørrede hurtigt.
Det gik betydelig bedre med at komme i vandet, og snart var vi klar til afgang. Nogle havde meldt ud at de ville tage en tur i de inderste dele af fjorden. De af os der fulgte Lis og Susanne fik en flot tur rundt om Slotø og Vejlø, forbi Rommeholm og endelig pause på Enehøje. På vejen hjem gik turen tæt forbi Dueholm og Munkeholm.

Slotø gik vi i land og så ruinen, der markerer starten på den danske flåde. Kort fortalt anlagde Kong Hans i 1509/10 en kombination af en borg og et skibsværft. Det blev gennem årene bygget af flere af de største af datidens krigskibe. Øen er et "must", hvis man nogensinde kommer på de kanter. Plancher fortæller om historien.
Vejlø så vi mange fugle. Øen er også om sommeren hjemsted for ø-lejre à la 60'erne.

Rommerholm er et lortested. Mange skarver har skidt de fleste træer i stykker.
Efter en lille byge med heftige vinde kom vi endelig til Enehøje. Igen et sted med en fantastisk historie. En grønlandsfarer og en excentrisk bestyrer med haglgevær har beboet øen. I dag er den ejet af Skov- og Naturstyrelsen, og der er offentlig adgang på hele øen. Der er også et shelter man kan reservere og gratis benytte. Vi nød frokosten i læ ved havnen og gik en tur op til hvalkæberne.

Undervejs blev der spist mange brombær.
Turen tilbage var igen i god medvind. Dog ikke hurtigere end vi kunne nyde det flotte syn af en havørn der sad på Munkeholm. Da vi nærmede os den, lettede den og fløj mod Langø.

Snart var vi dog tilbage på Barneholm og i gang med pakning og oprydning. Ole sejlede vores bagage tilbage til lystbådehavnen. Vi takkede endnu en gang for gæstfriheden, og kort tid efter var biler og trailer fyldt op. Turen hjem var problmløs, og ved 7-tiden søndag aften kunne vi give farvelkrammere og sige tak til Lis og Susanne for en fantastisk velplanlagt tur.

Jeg fik roet 45 km
Se flere billeder her

tirsdag den 17. august 2010

Solotur

Det er i år lykkedes mig  - gennem en seniorordning - at få en fast ugentlig fridag. Og så oven i købet om fredagen. Det giver tid til lidt flere kajakture, og den første fredagsfridag roede jeg samme tur som forleden, men denne gang alene.

En solotur giver altid mange flere naturoplevelser, og jeg sad mange gange og kiggede på fugle. Selv om der stadig er ænder der svømmer rundt med deres små dunede ællinger, er der allerede nu fugle, der er begyndt at samles i flokke.

Bag Gavnø var der mange gæs og mindre vadefugle, og på selve Gavnø så jeg en en stor flok viber i gang med de indledende øvelser til deres årlige tur sydpå.

Den mest specielle fugl jeg så var dog en hvid svaneunge. Hvad hedder nationalfuglens afkom egentlig? - da mine drenge var små, mente de at svaneunger hed "svæklinger". Normalt svømmer de store hvide fugle rundt med deres grå unger, men som det ses på billedet var den ene unge helt hvid. Mon den bliver grå som voksen?

20 km - dejlig tur

onsdag den 11. august 2010

Tirsdagtur til Karrebæksminde

Vi roede til Karrebæksminde for at spise madpakkerne foran Fjordhuset. Der var møde i klubbens aktivitetsudvalg - og et par af turdeltagere skulle være med til det, så de tog hjem lidt før os andre.

Et par andre valgte den lige vej tilbage, mens resten af os roede en tur rundt om Gavnø.

Der var meget grøde i vandet på fladvand, men vi kom dog igennem.... .

... og kunne nyde solnedgangen inden vi roede ind i kanalen
Efter roturen nød vi et par kopper kaffe og fortalte historier fra ferien i klubhuset.

20 km

søndag den 8. august 2010

Tur til Svinø

Efter en hektisk start på arbejdet, trængte jeg til en tur på vandet. Da jeg satte kajakken i vandet ved klubhuset, blev jeg mødt af en andemor der lige skulle vise sine små ællinger hvad en kajak var for en sag - eller måske håbede hun på lidt brødkrummer. Dem havde jeg ingen af, men andemutter og ællinger oplever nu at komme på internettet.
Vejret var strålende - lettere overskyet og en meget svag medvind hele vjen til Svinø. Jeg kender efterhånden de lavvandede dele af fjordene så godt at jeg kunne ro hele vejen derned uden at støde på grund. men det blev en varm tur. Temperatturen lå vel på 25 gr i skyggen - og den er der jo ikke meget af, når man sidder i en kajak - så sveden drev af mig da jeg efter godt 1½  times roning gik i land på stranden ved Svinø.

Jeg havde håbet at kunne hilse på et hold fra NKC, der var kørt i biler til Svinø og skulle på sæltur til Avnø. De var dog lige taget af sted fik jeg at vide af en bekendt jeg mødte på stranden. Fem andre kajakroere tog af sted fra stranden, men jeg holdt en lille pause, så Svinø var noget af et hotspot for kajakken den dag - det er også et dejligt sted, hvor man kan parkere lige ved stranden.

Jeg valgte at ro hjemad på Dybsø og Enøs yderside. Dybsø kyst er et flot syn. I baggrunden til venstre skimtes klinten på Enø 7-8 km væk.
Der var et gevaldig liv af digesvaler på pynten

Da jeg tilsyneladende var alene på vandet, valgte jeg at følge kysten, men snart dukkede en speedbåd og tre andre kajakroere op - så helt alene var jeg ikke.
Da jeg nåede gabet mellem de to øer valgte jeg at sejle direkte over den lille bugt ud for Enø. Det var lækkert at ro i den svage modvind. Farten var lidt langsommere, men der var frisk luft og varmen føltes behagelig. Undervejs stødte jeg på endnu et par kajakroere - jeg tror aldrig jeg har mødt så intens kajaktrafik af roere jeg ikke kender.

Frokosten blev indtaget på standen ved Karrebæksminde lidt væk fra det værste fluepapir. Selvfølgelig ramte jeg broåbningen (den åbner fast hver time for lystbåde) da jeg roede ind gennem havnen, men jeg krøb ind bag en stenmole ved lystbådehavnen og lod den ret store flåde af motorbåde og sejlere sejle deres egen sø. Der var stadig gang i refleksbølgerne, da jeg roede under broen - i behagelig medstrøm - men de var ikke værre end kajakken skar igennem dem med 11,3 kmt på GPS'en. Rart også at vise alle turistrene lidt stil :-)

Rolængde - 31 km