søndag den 25. august 2013

Møn til Næstved

Weekenden bød på en tur fra Ulvshale strand til Næstved sammen med min gode gamle ro-ven Johnny. Det blev en flot tur med meget rygvind, men også hårde strækninger med 9 sekundmeter modvind.
Vi roede gennem det smalle sund mellem Ulvshale og Nyor og satte Kursen mod øen Lindholm. Her er der adgang forbudt. Vi havde ikke planlagt at gå i land, men ændrede kursen mod Kalvehave.
 Der var lige en sejlrende med en del trafik der skulle krydses, inden vi kunne gå i land og nyde frokosten.
 Vi fortsatte med den friske vind i ryggen, og kom forbi mange nydelige huse.
Vi tjekkede om der var mulighed for overnatning ved Dehnshytten lidt før Vordingborg. Og det var der. er hytten ikke lejet ud må man godt slå telt op eller sove i deres shelter. Det koster 15 kr pr person, men så er der også adgang til vand og toiletter. Der er også mulighed for at komme af med skrald.
Så det var et par tilfredse kajakroere, der ved et bord/bænksæt kunne nyde aftenkaffen.
Næste morgen gik det videre forbi Vordingborg og ud langs Knudshoved Odde. Stadig med en generøs vind i ryggen. Vi snakkede om at ro helt ud til spidsen af Odden, men bar over ved Draget, da der viste sig at være en kraftig modvind på den anden side af Odden.
Vi kæmpede os langs kysten - jeg var ved at være lidt slidt efter mere en 200 km's roning på et par uger - men opløftet af synet af 3 havørne (der er kun 2 på billedet) fik jeg kræfter til det sidste lille kryds over til shelterne på Avnø. Vi så masser af sæler på stenene, men vi var så langt fra dem at de ikke gad kigge ud til os.
Da lejren var etableret i læ i skoven bag sheltene, satte vi os på de endnu varme sten og nød udsigten og et par øl
Vi havde på hele turen flot vejr med høj sol og sommerskyer på himlen.
Næste morgen gik turen videre mod Næstved. Det blæste stadig en del, men på lange stræk kunne vi ro i læ af kysten. Ved Vejlø holdt vi pause og mødte tre klubkammerater, der også var på rotur. Hyggeligt!
Rolængde 79 km

torsdag den 22. august 2013

Bohus

Mandag
Efter en behagelig køretur nåede Jan og jeg udgangspunktet for vores tur – Rossö . Her er der en lille strand og gode muligheder for at parkere bilen. I den lille by er også en købmand og en cafe med en udstilling om Kosterhavets Nationalpark i havet ud for byen.

Kort rotur fra Rossö til Vanerne hvor vi før har camperet. Det er en god plads med bålpladser og masser af brænde lidt inde i en skov. Der er lidt sten ved stranden, så der skal passes på kajakkerne, og stedet så lidt slidt ud med en del skrald.
Fra Vanerne er der en flot udsigt til alle sider, og det er et godt sted som springbræt for turen over til Koster. Vi faldt hurtigt ind i rutinerne. Jan stillede teltet op og jeg samlede brænde til bål og Kelly Kettle og lavede en omgang cowboykaffe.
Vi var ikke voldsomt sultne, så aftensmaden bestod af en gang tomatsuppe med Chorizopølse.

Tirsdag
Vejret var fint, så efter morgenmüsli og sammenpakning af lejren stak vi direkte over til nationalparken. Distancen over sundet er med sine 3-4 km ikke så afskrækkende, men det er ikke hver dag jeg ror kajak med 240 m vand under kølen. Hvis vinden er i det rigtige hjørne, kan det give nogle meget store bølger. Nu var der ikke så meget vind, så vi slap med bølger på en meters højde.

Vi roede direkte ind i det mylder af småøer der samlet hedder Tjälteskärene. På vejen passerede vi et skær med sæler. Inde mellem de utallige små skær roede vi ærbødige rundt og nød det betagende skue. På et tidspunkt gik vi land og kravlede lidt rundt på klipperne. Vi var begge imponerede over det store antal planter der voksede på klipperne. Nationalparken ligger lige ud til den svenske vestkyst, og der må være meget barskt om efteråret og vinteren.
Med Orust Kajaks lejrguide havde vi udset os Burholmen som lejrplads, men vi kunne ikke umiddelbart se øen. Og da vi heller ikke kunne se på kortet, hvor vi var, satte vi en kurs og bestræbte os på at følge den. Snart fik vi øje på den toiletbygning, der skulle være på Burholmen og satte kursen efter den. Den lå imidlertid ikke på Burholmen, men et naboskær. Vi fandt dog hurtigt lejrpladsen, der lå ved en lille strand.
Der var god læ for vinden, men da der var en del tordenbyger i området, slog vi også tarpen op. Tarpen er oversejlet fra et gammelt Harald Skrald telt, og den er god at søge ly under i tilfælde af regnvejr.
Tordenen fortsatte med at rumle omkring os, så vi valgte at blive på øen og udforske den i stedet for at ro en tur i området. Der var en fantastisk udsigt fra Burholmen – og en imponerende brænding på ydersiden. Selv om det ikke blæste ret meget slog store dønninger ind mød skær og klipper. Meget flot, men ikke lige noget vi havde lyst til at ro kajak i.
Pludselig fik Jan øje på noget – det var en sommerfugl – nærmere bestemt en svalehale. Den havde han ikke noget billede af, og det kunne angiveligt tage flere dage at få et godt billede af en sådan, så jeg så lige vores kajaktur blive til en sommerfuglejagttur. Heldigvis var det en meget sød sommerfugl, der satte sig fint tilrette så Jan kunne tage et godt billede af den på ingen tid.
Aftensmaden var pulvermad fra Real Turmat med ris. Den slags er lidt dyrt, men nemt, og det smager faktisk meget godt.
Vi gik op for at se solnedgangen, men der var stadig mange skyer, så den var ikke så imponerende. Det rumlede stadig lidt og vi kunne se voldsomme byger rundt omkring. Vi slap dog fuldstændigt for regn den dag.

Onsdag
Klokken 5 brægede en ged meget højt lige ud foran vores telt og rev os begge ud af nattesøvnen. Den stakkel ged var sikkert forvirret over at der var spændt en bardun ud over dens sti. Heldigvis var det den eneste ged der brægede, så vi fik sovet et par timer til.

Morgenmaden bestod af mysli med mælkepulver og cowboykaffe, og snart sat vi i kajakkerne.
Dagen tur gik rundt i nationalparken. Først roede vi sydpå mod Ursholmen hvor der er to fyrtårne. Der var desværre ikke rigtig mulighed for at komme let i land, så vi roede videre op gennem de mange skær og holme. Og igen så vi sæler.

Vi gik i land på et enkelt skær og holdt en kort pause.

Vejret var fint med sol og svag vind, så vi besluttede os for at besøge en af de alleryderste holme mod vest. Efter en times roning gik vi i land på Morholmen.
Her var ingen strand som så mange andre steder, men da vi var på læsiden slap vi forholdsvis let i land på en stenet kyst.
 Det var ved at være tid til frokost, og vi skulle da også lige op på øens højeste punkt og nyde udsigten.
Efter pausen stod på søsætning fra stenet strand, og så gik turen op gennem Kostersundet mellem de to store øer Nord- og Syd-Koster. De to øer er forbundet af noget så usædvanligt som en selvbetjenings kabelfærge.
Vi roede til Ekenäs, hvor vi tankede vand og så en stor flot og informativ udstilling om nationalparken. Vi fik også en lille vejrsnak med en af medarbejderne. Han åbnede yr.no der lovede godt vejr, men med tiltagende vind de næste dage.
Fiskehandleren havde desværre lukket, så vores planer om frisk fisk til aften måtte droppes.
Med fulde vanddepoter – 18-20 liter – roede vi tilbage til Burholmen gennem de mange flotte klippeformationer.
Der var lidt kræfter tilbage i armene da vi nåede "hjem", så vi rundede lige Burholmen. Jeg var ikke helt tryg i det åbne - og noget urolige - farvand, men jeg var glad for at have en så kyndig kajakroer som Jan ved min side, og slap da også rundt om øen uden at kæntre.
Tilbage i lejren bestod aftensmaden endnu en gang af pulvermad..
...efterfulgt af en flot solnedgang fra toppen af klippen.
...og et lille aftensbål vi kunne sidde og hygge os ved mens mørket faldt på.

Torsdag
Efter gårsdagens store rundtur var der kun et enkelt hjørne af nationalparken vi ikke havde været i. Mod Sødøst lå Ramsö og Ramsökalven bag en række skær.
Efter at have brudt lejren ned og ryddet op satte vi igen kursen mod fyrtårnene og var blevet lidt modigere, så vi roede tæt på et par af de skær der gav flotte opsprøjt. Det var nu svært at få et godt billede fra en vuggende kajak.
Vi satte kursen mød øst, og selv om det ikke er det største kryds jeg har foretaget, er det helt klart det med de største bølger. Dønninger rullede ind over de yderste skær - hvor det så meget voldsomt ud - og ind i det farvand der hedder Kalverännan. Det skete at Jan blev væk for mig, men han poppede heldigvis op igen på den næste bølge.
Undervejs kom vi forbi et par skær med 30-40 sæler på, og inde i lidt roligere vand lå der også mange sæler på skærene. Det lykkedes mig at liste lidt ind på dem ved at ro i ly af et lidt større skær.
Turen gik videre nordpå, hvor vi kort før Ekenäs snakkede lidt med et par kajakroere, der skulle på far/søn-tur. De var de eneste vi mødte på hele turen.
I Ekenäs aflagde vi fiskehandleren et besøg. Det blev til laks, makrel og en skaldyrssalat. Inden vi spiste frokost var vi dog enige om at ro over Kosterfjorden først. Med tanke på morgenens bølger og den tiltagende vind var vi begge spændte på hvad den dybe fjord ville byde på af bølger. Heldigvis var de ikke større end vi ubesværet klarede at ro i dem – vi havde efterhånden fået en del træning. Jan anbefalede ikke at kigge tilbage, så det skulle jeg selvfølgelig prøve – og fy for S…. hvor så bølgerne store ud fra den vinkel.
Vi gik i land på Styrsö og nød først en fantastisk frokost med hvedeboller, røget makrel og skaldyrssalat og senere fik vi begge en blunder på klipperne.
Næste lejrplads lå i Dynekilen – fjorden hvor Tordenskjold snuppe en svensk forsyningsflåde og nogle krigsskibe – en halv snes km mod nord. Undervejs passerede vi Strömstad og et par pragtvillaer med mahogniyacht og vandfly lugtede fælt af penge.
Lejrpladsen på Önholmen var lille men hyggelig. Vi fik hurtig sat telt og shelter op og gik i gang med at koge lidt bulgur til aftensmaden. Røget laks, bulgur og en Stout – det fås ikke bedre på Noma (hvor et enkelt måltid for to koster mere end hele vores tur).

Fredag
Skyerne hang tungt over Dynekilen fra morgenstunden.
Dagens tur var planlagt at gå ind i bunden af fjorden. Det blev hurtigt en flot tur med stejle klipper på begge sider af en smal fjord.
Jeg havde sat en lille pirk ud efter kajakken, og sandelig om jeg ikke pludselig fik bid af en makrel. Senere blev den efterfulgt af en anden, så aftensmaden igen kunne stå på fisk.
Vi fandt et landgangssted med en gammel trætrappe der først agerede bord/bænk-sæt til frokosten – rugbrød med dåsefisk og Kalles Kaviar - og senere skærebræt, så makrellerne blev fileterede.
Da vi efterfølgende roede rundt i de inderste småfjorde lukkede vejrguderne op for hanerne og lod det øsregne. Vi kom hurtigt i rojakkerne, så det gjorde ikke så meget.
Da vi efter en flot tilbagetur gennem fjorden kom tilbage til lejren, så vi at der var et mindre vandløb gennem vores tarp. Det var med bekymring at vi kiggede ind i teltet, men der var heldigvis tørt.
Vi flyttede tarpen til et tørt sted og tilberedte de nyfangede makrel. Som tilbehør fik vi bulgur, reje/hummersuppe tilberedt som sovs (spar på vandet) og en Stout. Fantastisk!

Lørdag
Det var igen tid at flytte lejr, men inden vi roede af sted var der tid til at lufte soveposerne...
... og få ordnet de slidte tæer. Teva sandaler er fantastiske at ro og gå rundt på klipper i. Men de er også gode til at fange sand, der kan gnave huller i de opblødte fødder. Længe leve Gaffa-tape
Vi havde snakket om en angivelig god lejrplads på Tjurholmen, så vi roede ud for at tjekke den. Og der blev vi mødt af turens flotteste strand med tilhørende strandeng – et perfekt sted at slå lejr. Inden vi gik i lejr ville vi dog ro et stykke nordpå mod Svinesund.
Vi roede af sted i en kraftig medvind - og bølger der af og til gav en lille surftur. Det er dog noget slidsomt at accelerere en tungtlastet havkajak til surf, så de fleste af bølgerne fik lov at rulle af sted under os.  Det var en meget flot rotur mellem Sverige og en stribe norske øer og med meget høje klipper på sverigessiden.
Det var tid til frokost og vi fandt en lille vig – Dalvik – hvor vi kunne komme i land. Der var flydt en masse skrald ind på stranden, men pyt. Vi så også en fiskeørn flyve rundt i luften over os.
Vi fandt en gammel båd at sidde på, fik et par rugbrødsmadder og diskuterede vores muligheder for lejrplads. Tjurholmen lokkede, men der var lovet kraftig vind fra syd dagen efter, og så ville vi få en meget drøj tur til området syd for Ressö, som vi ville besøge.
Vi valgte at ro - nu med bølger og vind mod os - næsten helt til vores udgangspunkt ved Rossö for at få lidt mere beskyttet vand at ro i dagen efter (vi skulle blive klogere).
Det blev en lang tur og vinden var taget til, men vi fandt lidt læ undervejs og til sidst en god lejrplads på Rundö dybt inde i skærgården.
Stedet så ikke ud af meget, men udsigten fejlede dog ikke noget...
... og aftensmaden smagte igen, igen godt

Søndag
Vi efterlader os ikke andet end resterne af vores lille bål, når vi forlader en lejrplads.
Vi var ved at mangle lidt brød og vand, så vi roede til Rossö, hvor det dog viste sig at købmanden havde lukket. Mens vi stod og tankede vand kom servetricen på cafeen forbi. Vi spurgte om vi kunne købe lidt brød af hende, men hun have kun noget dybfrossen bake-off. Det var begyndt at regne, så vi besluttede os at aflægge cafeen et besøg. Den flinke sevetrice lukkede os ind selv om der var en halv time til åbningstiden. Hun satte kaffe over og lavede et par lækre sandwich til os mens vi så udstillingen om hummerfiskeri fra Rossö og Kosterhavet.
Det regnede stadig da vi roede videre. Vejrtjenesten yr.no sagde at det blæste 13 m/sek fra syd, men vi regne med lidt læ på vores rute helt inde i bunden af skærgården. Det gav et par broer til samlingen.
Og det kan da godt være at vi ikke fik helt så meget vind, men til gengæld roede vi lange åbne stræk på 20 cm vand. Vi kom fremad, men det gik ikke stærkt. Endelig nåede vi frem til noget farvand der på kortet lignede noget med lidt dybde. Inden vi kom så vidt skulle vi dog lige under en bro i Måksund.
Vi holdt en lille pause før broen og kunne se at der var en voldsom strøm. Kraftigere end noget jeg nogensinde har roet i. Første gang jeg prøvede at komme ind i strømmen, blev jeg sendt sidelæns tilbage og var lige ved at kæntre. Jan slap ind i strømmen og kæmpede sig frem. Pludselig gik han helt i stå selv om armene gik som trommestikker. Efter lidt tid kom han igennem, og det var min tur. Jeg roede ind i strømmen lidt længere fra broen og arbejde mig frem til den. På den anden side af broen kunne jeg se at vandstanden var markant højere på ydersiden. Vind og tidevand havde presset meget vand ind i skærgården, og nu ville det den modsatte vej af mig. Jeg roede som en besat, og kom ikke fremad. Jeg kunne mærke at pulsen var tæt på max, og armene var ved at give op. Hvordan det lykkedes mig at sætte lidt flere kræfter ind, ved jeg ikke, men pludselig slap jeg op og lidt væk fra den ekstreme strøm. Vi grinede lidt af oplevelsen, da vi havde fået vejret igen.
Nu var vi ude i lidt mere åbent farvand og kunne de næste km muntre os med modvind og bølger fra alle sider, mens vi nærmede os vores mål på øen Havsten.
Da vi nåede frem blev vi belønnet med turens flotteste lejrplads ved en 50 m lang hvid strand med høje klipper på begge sider.
Vi fik etableret lejr, gik en lille tur på øen og lavede aftensmad. Det var en af de dage vi krøb hurtigt i posen – godt mørbankede efter 2 dage med modvind.

Mandag
Vi var enige om at den stod på rekreation oven på 2 hårde rodage.
Efter morgenmad, klaring af personlige behov og for mit vedkommende et morgenbad brugte vi formiddagen brugte vi på at kravle op på toppen af klippen ved siden af vores lejr.
Der var en imponerende udsigt over både den indre og den ydre skærgård.
Vi brugte en del tid på toppen af klippen inden vi kravlede ned i lejren.
Efter frokost...
...med en måge der vist gerne ville have lidt med...
...roede vi en lille tur mellem holmene bag den fredede ø Kalvön. Vi lagde ud med at ro rundt om Havsten, som vi boede på. Øens højeste punkt er 60 m, og Havsten er angiveligt det første man ser når man nærmer sig kysten fra havet.
Der var dejlig læ i hele farvandet, og det var ren nydelse at glide rundt i den flotte natur.
På et tidspunkt gik vi i land på Kalvön og gik tværs over øen for at kigge ud over havet og over til de fyr vi havde roet rundt ved i Kosterhavets nationalpark.
Kalvön er naturreservat med forbud mod at campere – godt at se hvordan svenskerne passer på deres imponerende natur.
Om aftenen kravlede vi op på klippen på den anden side af lejren og nød endnu en solnedgang.

Tirsdag
Turen nærmede sig sin afslutning, og det var tid at nærme sig bilen.
I luftlinje var vi såmænd ikke længere en 10 km væk fra den, men vi formåede at få en dagtur ud af det hvor vi både besøgte de yderste skær ved St. Svängen...
og var helt inde i bunden af skærgården på sydøst-spidsen af Rossö. På turen ind i så vi turens sidste sæl ligge på et lille skær.
Jan demonstrer hvordan man skyller sand ud af sandalerne efter en pause på endnu en af de mange sandstrande i skærgården.
Dagens romæssige oplevelser kom da vi rundede Rossö på vej ind til Vanerne. I hvad der på kortet lignede en nogenlunde beskyttet skærgård dukkede der pludselig meterhøje krappe bølger op, og mellem de mange holme og skær var der refleksbølger ad libitum.
Det var dog ikke noget der efter 8 dage i større og mindre bølger kunne genere os. Tværtimod var det dejligt at konstatere hvor afslappet man sad i kajakken – øvelse gør ganske rigtigt mester!

Turens sidste lejr blev på Vanerne. Efter 8 dage uden anden slik end Jans nøddeblanding var vi begge lidt sliksultne, så efter at have sat lejren op roede vi ind til købmanden og købte hver især lidt guf til aftenen. Et par af de lokale øl (3,6 % mellanöl) blev det også til.
Vi tankede også op med vand, så vi kunne få os et ferskvandbad. Jan tog den kolde version – jeg ventede til næste morgen, men hældte så en liter varmt vand i vandposen og fik noget så luksuriøst som en varmt bad – de 4 liter i posen rakte lige.
Så var der lagt op til et overdådigt måltid bestående af suppe med pølse, pastaret med ris og chokolademousse. Det hele ledsaget af 3 øl til hver. Vi var enige om at vi godt kunne have undværet moussen.

Onsdag
Vi sprang morgenmaden over og pakkede sammen og roede over til bilen.
Den var hurtig pakket...
... og efter en snak med nogle svenske morgenbadere der havde undret sig over hvorfor der stod en dansk bil parkeret ved stranden, ...
... gik vi på cafe og fik kaffe og sandwich på terrassen inden vi kørte hjem.

Slutbemærkninger
Vi havde 6 dage med flot vejr og 2 dage med regn og skyer. Det blæste mellem 5 og 13 m/sek. Vi fik roet rundt i hele det område vi havde drømt om, og tog os den tid til at kravle rundt på klipperne og slappe af som vi havde lyst til.

Se billederne som diasshow med musik.  førsteandettredie og fjerde dag.

Vi brugte Terränkartan nr 584 der dækkede hele det område vi roede i.

Til at finde lejrpladser brugte vi folderen ”Padle kajak og tälte iBohuslän C”.
Bogen ”Padle kajak i Bohuslän” blev også studeret undervejs
Det blev til 172 km roning og ca 1500 km i bilen.

Jeg havde hjemmefra klargjort en vandtæt kasse med opladestation for telefon og kamera. Batteriet er fra min modeflyvehobby, men en batteriboks med 8 AA batterier kan også bruges. Hele ladestationen kan laves for et par hundrede kroner Og systemet kan med AA baterier lade en hel tom telefon eller kamera op 5-6 gange.
I GPS'en sad 2 Lithium batterier, og de holdt imponerende nok til hele turen.
Som kajakroer kan jeg ikke forestille mig noget mere alsidigt og flot inden for en fornuftig afstand fra Danmark. Sveriges østkyst og Norges fjorde (noget længere væk) er også flotte, men ved Koster og den omkringliggende skærgård, får man hele pakken: høje klippesider, små nøgne skær, store træbevoksede øer, gode lejrpladser, fantastiske udsigter, mange forskellige fugle, mulighed for at ro i beskyttede fjorde, hvis vejret er råt - og på åbent hav, hvis det er godt.