Kl 10 var vi 3 fremmødte til en rotur - Kirsten, Anette og undertegnede. En del af de andre "faste" roere skulle til rulletræning om eftermiddagen, så de sparede kræfterne - og kræfter skulle der bruges, fandt vi hurtigt ud af.
På vejen ud gennem kanalen var vinden lige imod os, så opvarmningen var hurtigt overstået. Vi roede rundt om Gavnø og kom efter en tur med bølger skråt ind bagfra i læ af øen. Det blæste dog stadig, små byger med kastevinde blev afløst korte perioder med solskin, hvor vi også spottede en regnbue - rigtig novembervejr.
Efter en kort pause ved Karls Gab roede vi mod Enø. Vinden havde taget til, og vi havde den igen lige forfra. Det gik ikke særlig stært fremad, og da en af os skulle være hjemme kl 13, valgte vi at vende om. Det gav et par forrygende surfture. I den kraftige vind var det ikke noget problem at følge med bølgerne, og på et tidspunkt var hele fordækket på min kajak under vandet.
Efter Karls Gab faldt der lidt ro over det hele igen. Snart rundede vi Gavnø og skulle nu "kun" ro over til kanalen. Vinden havde taget yderligere til - og vendt - så vi igen havde den lige imod os. Det tog vi med højt humør - lidt træning kan man jo altid bruge. Vi fik dog hurtigt vores sag for. Det begyndte at regne, og vi kunne se at et skybryd havde kurs lige imod os.
Da det ramte os, kunne vi kun se 50-60 m frem, regndråberne slog så hårdt som var det hagl, og vindenstøddende (op til 18-20 m/s) gjorde det umuligt for os at bevæge os fremad. På et tidspunkt blæste en af os ud af kurs, og det var umuligt at rette kajakken op mod vinden igen. Vi valgte at vende om, og ro tilbage til klubben gennem åen. Da vi nåede i læ ved Jacobshavn, ringede vi til Anettes mand Peter (der var på vej ud mod klubben for at tage med til rulletræning), og krævede at han stillede med kage og havde kaffe klar når vi kom tilbage til klubhuset.
Da vi kom til klubhuset blev vi mødt af en flok grinende "rullekursister", der mente at vi havde været godt tossede at ro rundt i det vejr. Vi kunne kun fortælle at det havde været OK, og at vi ikke havde været ude i noget der gjorde os utrygge. Vi havde hele tiden kontakt med hinanden og var trygge ved egne og andres evne til at klare bølger og vind. Jeg må godt nok indrømme at jeg aldrig har været ude i noget der bare mindede om skybruddet i kajak.
Roturen blev på 18 km
Se billeder - også fra rullestuen
PS Kokatattøjet var lækkert
Ingen kommentarer:
Send en kommentar