Sverri og jeg roede ud gennem Gammelåen og nød det gode vejr og det stigende antal af forskellige fugle. Ikke ret langt fra vores udgangspunkt svømmede 2 par lappedykkere rundt og på Gavnø og Lindholm var der godt gang i fuglelivet. Blandt de nye var strandskader og viber.
Det blev også til flere rovfugle. Over Gavnø fløj en stor musvåge - eller måske en fjeldvåge - rundt, og da vi rundede sydvestspidsen af øen, spottede vi en stor fugl over Karrebæk. Den fløj roligt rundt i store cirkler, og blev hurtig mistænkt for at være en havørn. Helt sikre på det blev vi da den kom nærmere. Stor som en dør kredsede den tæt på, og minsanten om ikke den fik følge af en anden havørn. Vi sad et stykke tid og nød synet indtil de forsvandt ind over Gavnø. Det lykkedes ikke at ramme den med kameraet. Mit Olympys har ingen søger, og skærmen på bagsiden er ikke meget bevendt i solskin. På mine 10 sidste roture har jeg set havørn 8 gange - man føler sig ret priviligeret som kajakroer.
Mætte sad vi og nød solen og udsigten mens vi snakkede om lidt af hvert - bla. også om den tur Sverri tager på til sommer. Indlandsisen på Grønland på langs fra syd til nord. Turen kommer til at foregå på ski med trækdrager. Sverri og hans makker har før været på tur tværs over Grønland med samme udstyr.
Turlængde 16 km
1 kommentar:
Hej Poul
Tillykke med fødselsdagen du gamle (ha-ha, jeg er kun nogle ganske få år yngre end dig). Skøn måde at fejre det på med en tur på vandet - og så i solskin - det er jo perfekt. Du må have opført dig nogenlunde i året som svandt ;-)
Jeg mener nu at det er ganske vigtig produktinformation, det med lagkagerummeligheden. Det burde være standardfakta på alle kajakker!
Venlig hilsen Helge
Send en kommentar