Kenneth og Kim havde iviteret til den traditionelle vinter/gløggtur en kold og blæsende januardag, men hele 12 roere trodsede vejret og mødte frem til turen.
Som sædvanlig satte vi i ved Fuglebjergbroen, og da vandet stod pænt op på engen var der ingen problemer med at komme i kajakerne og ud på åen.
Den problemfri roning blev dog hurtigt afløst af lidt drama ved betronbroen ved Stridsmølle. strømmen fik fat i Michaels kajak, og pludselig lå han i vandet med kajakken kilen fast under broen. Kolbe fik fisket ham op, og da Michael havde tørdragt på blev han hverken våd eller kold, og tog i det hele oplevelsen med godt humør.
Vi andre trak over land - eller det der plejer at være land - og roede videre efter en lille limbotur under hegnet.
Strømmen førte os lystigt videre ned ad åen uden de store problemer. Der var dog nogle steder pæn modvind, og så måtte der arbejdes - både for at komme fremad, men også for at holde kajakkerne på ret kurs. Der var flere steder modstrøm langs bredderne, og så kan selv en 5,5 m lang kajak hurtigt blive snurret rundt. Mere om det lille problem senere.
Ved Holløse kunne overbæringen ske langt for den lille bro ved rampen. Vandet gik op til dæmningens bagside.
Ved det officiele overbæringssted var der en del diskussion om den videre tur frem. Dels skulle malmstømmen ved overløbet passeres, og der var en del tvivl om der var luft nok under broen til at ro under den.
Jeg roede over åen og engnene og gik i land ved landevejen. Det var der flere andre der også gjorde.
Men der var selvfølgelig nogle der skulle lege lidt i det hvide vand - og de kunne faktisk komme under broen bag det.
I den kraftige strøm bag broen demonstrede Kolbe færning på tværs af åen ved at kante kajakken og ro fremad i strømmen.
Måske skulle han have brugt teknikken lidt senere, da vi side om side roede videre. Jeg roede i siden modsat et væltet træ og slap forbi det, men strømmen fik fat i Tomas kajak - og så var han ufrivilligt i gang med den ædle kunst at klatre i træer i havkajak. Det ved jeg af egen erfaring ikke er let, og det har en gang
kostet mig et par helt nye briller.
Man kan vel sige at træet vandt. Jeg fangede Tomas vanter der var revet af fordækket - og Tomas kom lynhurtigt op i kajakken igen med en cowboyredning. Også han var glad for sin tørdragt, men havde fået en barsk lektion i strømmens kraft, og i hvert fald lært at det er vigtet at give hinanden plads og i god tid styre uden om forhindringer.
Turen gik videre mod sit højdepunkt. Gløgg og æbleskiver ved shelterne ved Ganges Bro. Der var venlige folk på land, der havde tændt bål og varmede gløgg da vi gik i land. Belært af tidligere ture fiskede vi tæpper, dunjakker, keddeldragter mm op af kajakkerne og nød pausen og lækkerierne.
Vejret viste nu at det var vinter.
Men med sådan en servering kan en flok barske kajakroere nok stå imod lidt sne og blæst.
Alt godt har en ende, og vi var flere der der var glade for at have tørre vanter at tage på efter pausen. Jeg var lige ved at drive ind i et træ, og i "panikken" med at slippe væk, tabte jeg min ene hanske i vandet. ØV! Men heldigvis havde jeg et tredie sæt rohandsker i daglugen og kunne snart sidde at nyde tørre og varme hænder. Ved vinterroning gælder det i den grad om ikke at gå ned på udstyr.
En ekstra bro til samlingen blev det sandelig også til. Godt nok kun en midlertidig arbejdsbro i forbindelse med bygning af en større bro til den nye ringvej rundt on Næstved - den glæder jeg mig til at erobre.
Ved Herlufsholmbroen tog strømmen fusen på os igen. Ole kom lidt skævt hen imod en af buerne, og lynhurtigt sad han kajak fast mod bropillen. Ole måtte ud af kajakken og drev ned ad åen til en intetanende skovtursvandres store undren. Han kom tilbage, og det lykkedes ham at gå ud til kajakken og får vristet den fri. Det tog lidt tid, og var en klar demonstration af vandets store kraft.
Længere ned erfarede vi senere var endnu en roer blevet fanget af en gren og havde fået trukket kajakken væk under sig. Også han var kommet op i båden igen, og snart var vi alle samlede ved kanohuset.
Det var en flok roere med nuvunden respekt på Susåens kraft der efter lidt logistisk arbejde med at hente biler og trailer, der tog tilbage til klubhuset til eftersnak/-grin, kaffe og kage.
17 herlige og dramatiske km. Som Susanne sagde: "Det bliver helt kedelig at komme en tur på fjorden efter denne tur"!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar