torsdag den 7. april 2016

Årets første tirsdagstur

Den første tirsdag i April tog 9 NKC-roere på vandet til årets første tirsdagstur. Disse ture er en mangeårig tradition i klubben, hvor vi satser på at være på vandet kl 17 og ror en tur - evt med madpakkespisning undervejs.
Det var vejret så ikke lige til denne tirsdag. Vi slap af sted på spejlbalnkt vand ud gennem kanalen og det første stykke på fjorden, men så gik der hul på himlen.Det gør heldigvis ikke så meget. Vi har jo alle vandtæt tøj på - de fleste har faktisk tørdragter - så pyt med det.
Nu var det jo årets første tur, og vi skulle hjem og holde møde om en kommende Blekingetur, så vi nøjedes med en smuttur rundt om Lindholm.

På vejen hjem mødte vi både 7 tur/kap roere der var ude og træne intervaller, og en lille skoleklasse bestående af 2 instruktør 2 aspiranter og et par nye roere der stillede op som elever. Til alles ros skal nævnes at instruktørerne havde presset begge elever til at kante så meget at de måtte øve redninger. Det var fint, så kan de lære hvor meget/lidt der kan kantes. Men lidt synd at de skulle i det kolde vand.

Vi fik roet 11 km.

Ingen kommentarer: